|
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14, 2004 Affaldsstatistik 2003Indholdsfortegnelse1 Affaldsproduktion og behandling
5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 2008
6 Forbrændings- og deponeringsanlæg 7 Nye indikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning
8 Fremskrivning af affaldsmængderne
Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktion Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer Bilag 3 Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning Bilag 4 Behandling af farligt affald ForordISAG ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i 1993. Indberetningen for 2003 er den 11. i rækken af indberetninger. ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar. For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor.
Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark. Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper. Nye forudsætninger Fra og med 2001 er data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000. Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at den erhvervsmæssig kilde ”fremstilling m.v.” ikke længere eksisterer, så det fra 2001 kun er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. Fra og med 2001 sker der en forskydning, således at mængderne af affald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger. Således er mængderne af affald fra industrien faldet med 30 % i perioden 2001 til 2003, mens den er steget med 27 % for servicesektoren. I perioden 2002 til 2003 er affaldsmængderne fra industrien faldet med 20 % mens den for servicesektoren er steget med 22 %. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen [1]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Dette forhold skal man være opmærksom på, når man læser statistikken. Samtidig opfordres indberetterne til ISAG om at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af nye industrivirksomheder i løbet af 1990’erne er faldet, samtidig med at der er sket en fordobling i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. [2] Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne registreringsmulighed. Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til 2000. For en nærmere redegørelse for forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data fra og med 2001 på betyder, at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold. Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 indeholder et skift i fokus fra udelukkende at bruge affaldsmængden som indikator for målopfyldelse til at supplere med nye affaldsindikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning. Læsevejledning Affaldsstatistik 2003 følger den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 1 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 2 handler om genanvendelsen af affald. Kapitel 3 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 4 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel ikke-anmeldelsespligtigt affald som anmeldelsespligtigt affald. I kapitel 5 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af sigtelinierne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. I kapitel 6 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark. Kapitel 7 handler om de nye affaldsindikatorer og i kapitel 8 findes en basisfremskrivning over udviklingen i affaldsmængderne frem til år 2020. Som noget nyt vil der i tabellerne være et spring på 2 år for de første år. Det er sket af pladshensyn, så tabellerne ikke fremstår for små og man dermed ikke kan læse dem. Sammenfatning og konklusionerIndberetningen til ISAG for 2003 omfatter 403 anlæg fordelt på 273 virksomheder. Indberetningen for 2002 omfattede 407 anlæg fordelt på 296 virksomheder. Affaldsproduktionen i 2003 holdes op mod sigtelinierne i 2008 fra Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2003:
1 Affaldsproduktion og behandling1.1 Affaldsproduktionen i 2002 og udviklingen 2001-2002 1.1 Affaldsproduktionen i 2003 og udviklingen 2002-2003Affaldsproduktionen i år 2003, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2002 til 2003 fremgår af tabel 1.
Kilde: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, Elsam, Energi E2 og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale anlæg til udbringning på landbrugsjord mv. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (For slam til genanvendelse og forbrænding er der er anvendt tal for 2002 i 2003). Slamtallet er angivet i vådvægt, dog er slam til mineralisering omregnet til 20% tørstofindhold fra og med 2001. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv. Slam til nyttiggørelse er indregnet i mængden til forbrænding. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen er angivet som den tilførte affaldsmængde fra alle primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/ omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for principperne for denne fordeling. Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter. * Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares. I Danmark blev der produceret 12.835.000 tons affald i år 2003. Det er et fald på 2% i forhold til affaldsproduktionen i 2002. Hovedparten af faldet stammer fra en faldende mængde industriaffald på 20 % i forhold til 2002. Der er dog, som nævnt, en stor usikkerhed forbundet med industriens affaldsudvikling. Desuden ses også et mindre fald i affaldsmængden fra husholdningerne og fra byggeri og anlæg. Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2003 på 3.009.000 tons. Det betyder et fald i affaldsproduktionen på 4 % i forhold til 2002. De fire affaldstyper under husholdning udviser alle fald. Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til de foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2002 steget med 1% – der har kun været ganske små udsving fra år til år [3]. Dagrenovation omfatter separat indsamlet papir, glas, organisk affald og andet. Der ses et fald i mængden af storskrald på 3% eller 21.000 tons i forhold til 2002. Mængden af andet er faldet med 19%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 48.000 tons. I mængden af andet er fra og med denne statistik medtaget emballageaffald. Mængden af udsorteret emballageaffald skal indberettes til ISAG fra og med 2001. Men dette gøres endnu ikke i tilstrækkeligt omfang. Derfor viser den registrerede emballage affaldsmængde i ISAG ikke den reelt indsamlede mængde emballageaffald. Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2003 på 1.655.000 tons, hvilket er 22 % mere i forhold til mængden i 2002 – i faktiske tal en stigning på 298.000 tons. Affald fra servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor. Stigningen fordeler sig på følgende fraktioner: forbrændingsegnet, ikke forbrændingsegnet, papir og pap, glas, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 5 %, 7 %, 26 %, 47 %, 21 % og 107 % i forhold til 2002. Fraktionerne madspild/andet organisk og klinisk risikoaffald viser fald svarende til hhv. 7% og 11 %. Mængden af affald fra industrien [4] er faldet med 20 %. Her har der været tale om et fald på 470.000 tons fra 2.311.000 tons i 2002 til 1.841.000 tons i 2003. Faldet kan primært henføres til fraktionerne: forbrændingsegnet, ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, plast, jern og metal og slam, som er mindsket med hhv. 26%, 27%, 30%, 5%, 13% og 10%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: madspild/andet organisk, farligt affald og andet på hhv. 15%, 44% og 16%. Roejordsmængden er hverken steget eller faldet. Der er siden 2001 sket en forskydning mellem affaldsmængderne fra service og indsutri, således at affaldsmængderne fra service er steget markant samtidig med at affaldsmængderne fra industrien er faldet nogelunde tilsvarende. Det ses bl.a., at mængderne af affald fra industrien faldet med 30 % i perioden 2001 til 2003, mens den er steget med 27 % for servicesektoren. I perioden 2002 til 2003 er affaldsmængderne fra industrien faldet med 20 % mens den for servicesektoren er steget med 22 %. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen [5]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af nye industrivirksomheder i løbet af 1990’erne er faldet, samtidig med at der er sket en fordobling i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. [6] Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er faldet fra 2002 til 2003. Således var mængden af bygge- og anlægsaffald i 2003 3.785.000 tons, hvilket er 259.000 tons eller 6% mindre end i 2002. Faldet skal findes i fraktionerne: ikke forbrændningsegnet, beton, tegl, jord og sten og andet genanvendeligt der er faldet med hhv. 24%, 0,1%, 13%, 36% og 6%. Derimod findes der stigninger i fraktionerne: andet bygge/anlæg, asfalt og andet med stigninger på hhv. 30%, 28% og 19%. Der er registreret 476.278 tons jord og sten mindre i 2003. Forklaringen skyldes bl.a. at en af de store operatører på området har registreret en markant afmatning af markedet i første halvår af 2003, hvorfor der ikke er blevet indvejet lige så meget affald som i 2002. Det er samtidig blevet oplyst, at andet halvår mere ligner et normalt år. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 93%. Der ses en stigning på 5% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2003 på 1.058.000 [7] tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er 47.000 tons mere end i 2002. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%. Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 20% fra 1.228.000 tons i 2002 til 1.473.000 tons i 2003. Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2003 end i 2002. Stigningen skyldes bl.a., at Danmark i 2003 havde en nettoeksport af el, der er mere end tredoblet i forhold til 2002. Over perioden fra 1996 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. Det skyldes bl.a., at der er sket en omlægning af energiproduktionen fra kul til vedvarende energikilder. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. [8]. 1.2 Behandlingen af affald i 2002I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Det fremgår af tabel 2, at 8.439.000 tons svarende til 66% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2003. I faktiske tal er der tale om en stigning på 57.000 tons svarende til ca. 2 % i forhold til 2002.
Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001 og 2003 giver ikke 100% pga. afrundingen. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald. Mængden af affald, der blev forbrændt i 2003 var på 3.287.000 tons. Faktisk er det et fald i mængden på 57.000 tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2003 på 981.000 tons, hvilket er et fald på 213.000 tons i forhold til 2002. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 8% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2003 med 62 % svarende til et fald i den deponerede mængde på 1.632.000 tons. Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere. I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet. De sigtelinier, der er for de enkelte sektorer og enkeltfraktioner, vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering. Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 allerede opfyldt i 2003. I år 2003 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet skal forbrændes, når kapaciteten er tilstede. Genanvendelsesdelen er 1% over sigtet, medens forbrændingen og deponeringen er på plads. Det generelle fald i andelen af affald til deponering må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er andre vigtige årsager.
Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2002. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret. 1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffaldMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af de sidste 10 års strategi om udfasning af kul, et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til 2000 – der har faktisk været tale om et fald på 786.000 tons (se tabel 29), hvilket er et fald på 40 %. I perioden 2002 til 2003 er der dog sket en stigning på 245.000 tons, hvilket primært må skyldes en stigende eksport af el til bl.a. Sverige og Norge. [9] Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling. En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 5.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%. Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken. Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.
Kilde: Som tabel 1. Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 62% af det øvrige affald blev genanvendt i 2003, hvilket er et fald på 107.000 tons i forhold til 2002. Dette skal sammenholdes med at de samlede affaldsmængder er faldet. Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2003 udgør 29%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 7.000 tons mindre end året før. Andelen af affald til deponering er 9%, altså et fald i forhold til 2002 på 109.000 tons. I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2003 blev produceret 11.597.000 tons affald svarende til et fald på 2% i forhold til 2002. Heraf blev de 7.085.000 tons genanvendt, mens 3.337.000 tons blev forbrændt og 1.047.000 tons blev deponeret. 20.000 tons blev særligt behandlet og 108.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet [10]. De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 25 % fra 1994 til 2003. I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at stige, mens andelen til forbrænding fastholdes og deponering falder. I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2003 var 7.814.000 tons, hvilket er 20.000 tons mindre end i 2002 eller mindre end 1%. Altså er der tale om et fald i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2003 hhv. 97% og 93%, jf. kapitel 5. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.
Kilde: Som tabel 1. 1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyperFigur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2002 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1. Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer. Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 63%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 21% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i 2008. I 2003 blev 44% af affaldet genanvendt. Dette er dog en kraftig stigning, i forhold til 2002 hvor kun 36 % blev genanvendt. Sigtelinien om 45% forbrænding er opfyldt. Der ligger 2 % i midlertidigt oplag, som skal forbrændes, når der er kapacitet tilrådighed. Der deponeres for meget affald; 8% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering til genanvendelse. Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008, jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år 2003. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1994-2002 ligget og svinget mellem 14 % og 17 %.
Kilde: Som tabel 1. Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2003 var faktisk 83%, mens ca. 2% blev deponeret [11].
Kilde: Som tabel 1. 1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2003Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2003 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder. Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 16 % i perioden fra 1994-2003. Den største affaldsproduktion fandt sted i 2002. På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold. Affaldsmængderne har i perioden 1994 – 2003 vist udsving, men har samtidig igennem de seneste år ligget omkring de 13 millioner tons. Stigningen i den første halvdel af 1990'erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne. Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Derimod må de stigende affaldsmængder i 2000 tilskrives en stigning i affaldet fra husholdningerne og affald fra byggeri og anlæg. De samme forhold gør sig gældende for 2002.
Kilde: Som tabel 1. Andet dækker bl.a. fraktionerne: emballageaffald, plast, slam og elektriske og elektroniske produkter. * Tallene for service og industri skal fra og med 2001 læses med forbehold, da der ses fald og stigninger i de to kilder, som ikke umiddelbart kan forklares. 2 Genanvendelse2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner 2.1 Genanvendelse fordelt på fraktionerTabel 4 viser, hvor store mængder af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.
Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Data er et år forsinket, således at der er brugt 2002 tal for 2003, og 2001 tal for 2002 og så fremdeles. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Som det ses af tabellen blev der i 2003 genanvendt 8.219.000 tons affald, hvilket er 2% eller 138.000 tons mindre end i 2002. Dette fald kan især tilskrives mindre genanvendelse af jord, sten og slam fra kommunale rensningsanlæg og jern og metal. Det ses dog samtidig, at en række affaldsfraktioner viser stigninger, bl.a. beton, asfalt og flyveaske og slagger fra kulfyrede værker. 2.2 Papir og papForbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2003 fremgår af tabel 5. Den indsamlede mængde returpapir var i 2003 på 691.000 tons. Det er en stigning på 3.000 tons eller en stigning på mindre end 1% i forhold til den indsamlede mængde i 2002.
Kilde: (1) Statistik for returpapir og pap 2002. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 937, 2004. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. Nettoeksporten af returpapir i 2001 var i Affaldsstatistik 2001 opgivet til 258.000 tons. Danmarks Statistiks endelige tal er 316.000 tons. (4) En del af stigningen fra 1998 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca. 100.000 fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og materialestrøms- overvågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primær og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med 45.000 tons i forhold til 2000. Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning. Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra industrien.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2003. Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj. Der er sket en fejlregistrering af den totale mængde papir og pap i 2000 og 2001 i Affaldsstatistik 2001. De korrekte mængder er nu i tabel 6. Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2002 blev der indsamlet 308.000 tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse [12]. Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget med 16.905 tons fra 2002 til 2003. Fra 1998 til 2000 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring 180.000 tons [13]. Fra 2001 stiger mængden til ca. 221.000 i 2003. Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med 54.779 tons eller 22% til en samlet mængde i 2003 på 305.093 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca. 69.311 tons svarende til 30 % i forhold til 2002. I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde ”container/omlastestationer”. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2. 2.3 PlastDen registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i 2003 49.491 tons, hvilket er et fald på 682 tons fra 2002. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end de 49.941 tons.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2003. Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat. Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene derfor i det følgende med oplysninger fra en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage 2002 [14] viser, at der i 2002 blev oparbejdet 21.104 tons plastemballage affald i Danmark. Halvdelen af denne mængde var importeret. Der blev i 2002 indsamlet og genanvendt 24.409 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 14.382 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet. Den indsamlede mængde svarer til 15,5 % af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en svag stigning i forhold til 2001, hvor 13,9 % af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 83% af de indsamlede mængder. 2.4 Flasker og glasI følge indberetningerne til ISAG blev der i 2003 indsamlet 117.826 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 17.175 tons mindre end i 2002. Forklaringen på dette fald kan skyldes, at glas som emballage i stigende grad erstattes af andre emballager, f.eks.plast. [15] Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2003 med 8.298 tons eller 8 %. Tallene svinger dog en del gennem perioden. Samtidig ses det, at mængden af glasemballage indsamlet fra husholdningerne er faldet markant i perioden 2001 til 2003.
Kilde: ISAG indberetninger 1994-2003. Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i 2003 86% af den totale glasmængde. Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald. Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 2002 [16], jf. figur 6.
Kilde: Statistik for glasemballage 2002. Miljøprojekt nr. 935, 2004. Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage 1999. Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas. Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990'erne. Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 2001 132.000 tons, men er steget til 137.000 tons i år 2002. Også mængden af genanvendt glas er steget; fra 130.000 tons i 2001 til 135.000 tons i 2002. Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2002 var 70 %, hvilket er en stigning på 5 % i forhold til 2001. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2001 på 65%. Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons. 2.5 Jern og metalDen samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2003 blev genanvendt 857.000 tons jern og metal, hvilket er en stigning i mængden på 139.000 tons eller 19 % i forhold til 2002.
Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 4. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Der er sket en stort fald i Jern- og metalskskrot importeret af støberier og Stålvalseværket i 2003. Det skyldes at Stålvalseværket er lukket og derfor ikke indberetter længere. Af tabel 9 ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og Stålvalseværket på 106.000 tons eller 91%. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret. Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%. Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2003 importeret 10.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 142.000 tons. Det vil sige, at der i 2003 i alt blev importeret 152.000 tons, hvilket er 40.000 tons eller 21% mindre end i 2002. Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2003 på 738.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2003 var på 596.000 tons, hvilket er en stigning på 11 % i forhold til 2002. 2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasningMængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10. Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2003 på 1.306.000 tons. Det er 22.000 tons mere end i 2002. Stigningen skyldes især at tilførte grene, blade m.v. til kompostering er steget med 31.000 tons.
Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3.(1) I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Miljøprojekt nr. 856, 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.000 tons. Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene. Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 12.000 tons større end i 2002, mens mængden af afsat kompost var 11.000 tons mindre end i 2002. 2.7 DækDer blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler. Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse. Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%. Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel 11. Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten for kasserede dæk oversteg 100 % i 2002. Dækbranchens Miljøfond oplyser, at årsagen hertil formentlig er, at der er indført kasserede dæk fra Tyskland, og at der er indsamlet en del kasserede dæk, som har været oplagret i flere år.
Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003. 3 Farligt affaldI tabel 12 er behandlingen af farligt affald i 2002 og 2003 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En mere detaljeret opgørelse på ISAG-fraktioner fremgår af bilag 4. Tabel 12 er ændret lidt i forhold til tidligere år i et forsøg på at øge overskueligheden. Det betyder, at visse fraktioner nu kun kan findes i bilag 4. Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.
Kilde: ISAG 2002 og 2003 samt (1) Registreringer i henhold til EU's transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. Der kan være mulighed for dobbeltregistrering, idet en del af de hermetisk lukkede Ni-Cd-batterier kan være indeholdt i mængden af batterier indberettet til ISAG. (3) Elsam og Energi E2. (4) Baseret på ISAG. Det forventes at mængden fra sekundære kilder eksporteres og deponeres i udlandet. (5) I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, inddeles asbest i 3 kategorier: I) støvende asbest, II) asbest, der kan støve og III) ikke-støvende asbestholdigt affald. Det er alene asbest i kategori I, der er farligt affald, men indberetningerne til ISAG omfatter både asbest fra kategori I og II. Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2003 var på 328.349 tons. Dette er en stigning på 80.848 tons i forhold til 2002. Stigningen stammer fortrinsvis fra fraktionerne: andet farligt affald, oliaffald og andet røggasaffald. Der ses en stigning på kategorien ”andet farligt affald” på 104.736 tons fra 2002 til 2003. Den største del af denne stigning hidrører fra industrien, som det ses af tabel 15. Der ses her en stigning i mængden der går til deponering på 102.401 tons fra 2002 til 2003. Årsagen til den store stigning er, at det er shredderaffald, der deponeres afgiftsfrit: ved afgiftsfri deponering, kan der i ISAG ikke vælges shredderaffald, hvorfor affaldet er registreret som ”andet farligt affald.” Mængden af farligt affald steg med 57% fra 2000 til 2001, men langt den største del af stigningen skyldtes en ændring i indberetningen til ISAG. Fra 2001 skal shredderaffald således indberettes separat til ISAG. Shredderaffald har tidligere i ISAG været registreret, som en del af den ikke-farlige fraktion ”diverse ikke- brændbart”. Mængden af shredderaffald udgjorde i 2002 67.232 tons, mens den udgjorde 0 tons i 2003. [17] Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2003 på 88.136 tons, hvilket er 2.290 tons mere end i 2002. Tabellerne 13, 14, 15 og 16 viser, hvor meget farligt affald, der kommer fra de fire sektorer: Husholdninger, Service, Industri og Byggeri og anlæg.
Kilde: ISAG 2002 og 2003.
Kilde: ISAG 2002 og 2003.
Kilde: ISAG 2002 og 2003.
Kilde: ISAG 2002 og 2003. Industrien bidrager med en samlet mængde af farligt affald på 223.600 tons mod ca. 38.000 tons fra Service, ca. 25.000 tons fra Husholdninger og ca. 18.000 tons fra Byggeri og anlæg. Sammenligner man den samlede mængde af farligt affald fra de 4 sektorer, så er der produceret næsten tre gange så meget farligt affald fra industrien i forhold til de 3 resterende sektorer tilsammen. Byggeri og anlæg, som er den sektor med mindst farligt affald, har en primær kilde til farligt affald, og det er asbest. Asbest forekommer også i de andre sektorer, men i en betydelig mindre mængde. En anden fraktion af farligt affald som hovedsageligt stammer fra én sektor er det kliniske risiko affald, som stammer fra service sektoren - mere specifikt fra hospitalerne. Olieaffald, organiske halogenfri forbindelser og "andet farligt affald" er de 3 fraktioner, som forekommer i de største mængder i både industrien, fra service og fra husholdninger. De organiske halogenfri forbindelser dækker bl.a. over opløsningsmidler, farve/lak/maling og tjære og rustbeskyttende olier. I både industrien og fra service forekommer der også betydelige mængder af uorganiske forbindelser, en fraktion, som er meget lille i både husholdninger og byggeri og anlæg. 4 Import og eksport af affald4.1 Import 4.1 ImportI tabel 17 er opgjort den importerede mængde affald i 2002 og 2003 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Der blev i 2003 importeret 503.387 tons affald, hvilket er 107.837 tons mere end i 2002. Mængden af importeret affald svarede i 2003 til ca. 4 % af den danske affaldsproduktion. Det er 1 procentpoint mere end i 2002, hvor mængden af importeret affald svarede til 3 % af den danske affaldsproduktion.
Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU's Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab. Ca. 70% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU's transportforordning [18] som såkaldt grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast, jern og metal samt organisk affald. Såkaldt grønt affald er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til EU's transportforordning. Affaldet under kategorien andet brændbart importeres med henblik på forbrænding med energiudnyttelse og består af olieaffald af forskellig art. Denne type affald er såkaldt anmeldelsespligtigt affald og fremgår derfor også af tabel 19. 4.2 EksportTabel 18 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2002 og 2003. Mængden af eksporteret affald svarede i 2003 til ca. 13 % af den totale affaldsproduktion i Danmark. I 2003 blev der eksporteret 1.642.188 tons affald, hvilket er ca. 268.058 tons mere end i 2002. Stigningen kan især tilskrives en øget eksport af andet brændbart affald, hvor størstedelen udgør affald fra fremstilling og forarbejdning af kød, fisk og andre levnedsmidler af animalsk oprindelse. En detaljeret opgørelse af den eksporterede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af tabel 19. Ca. 62% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2002 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne glas, papir og pap, plast og jern og metal.
Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU's Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Elsam og Energi E2, (6) Miljøstyrelsen har registreret en indsamlet mængde nikkel- cadmium batterier på 110 tons i 2002 og 62 tons i 2003. 4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affaldI tabel 19 er vist de lande, hvorfra Danmark importerer, og hvortil vi eksporterer såkaldt anmeldelsespligtigt affald. Anmeldelsespligtigt affald er affald, der ifølge Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab skal anmeldes til de kompetente myndigheder i såvel afsender- som modtagerland. Det fremgår af tabellen, at Danmark i 2003 importerede 35 tons til bortskaffelse, hvilket er knap 9 tons mindre end i 2002. Affaldet stammede fra Irland, Norge og Sverige og bestod hovedsagligt af andet affald, peroxider og PCB affald. Til nyttiggørelse importerede Danmark i 2003 125.600 tons affald. Dette affald stammede hovedsageligt fra Norge og Sverige. Affaldet bestod hovedsageligt af olieaffald, basiske opløsninger m.m. Mængden af importeret affald til nyttiggørelse er steget med 37.809 tons i forhold til 2002, hvor der blev importeret ca. 87.806 tons. Mængden af anmeldelsespligtigt affald, der blev eksporteret til bortskaffelse i 2003 var 308.819 tons, hvilket er 158.943 tons mere end i 2002. Affaldet blev eksporteret til Norge, Tyskland og Tyrkiet og bestod hovedsageligt af restprodukter fra forbrændingsanlæg. Danmark eksporterede desuden 211.853 tons anmeldelsespligtigt affald til nyttiggørelse. Dette er ca. 94.118 tons mere end i 2002. Modtagerne af affaldet var hovedsageligt Sverige og Tyskland. Affaldet bestod hovedsageligt af affald fra forarbejdet kork og træ, blybatterier samt andet affald. Tabel 19. Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2003. Angivet i tons.
Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase. Registreringen er udført på baggrund af registreringer af gennemførte transporter i henhold til EU's transportforordning 259/93. Modtageren af affaldet skal sende en kopi af det udfyldte ledsagedokument til de berørte kompetente myndigheder senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet. Senest 180 dage efter modtagelsen skal der sendes et bevis på at affaldet er nyttiggjort. Affaldets OECD- koder er nærmere beskrevet i Kommissionens beslutning af 21. oktober 1994. (Nr. L288/36, De Europæiske Fællesskabers Tidende af 9. november 1994). Tabellen er ændret i forhold til Affaldsstatistik 2002. 4.4 OECD- koder
5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 20085.1 Affald fra husholdninger 5.1 Affald fra husholdningerHusholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 20 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt. Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen ”diverse brændbart”. Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2003 på ca. 3.000.000 tons, hvilket er et fald på 4% i forhold til 2002. Faldet i i den totale mængde husholdningsaffald skal især findes i flasker og glas udsorteret til genanvendelse, som er faldet med 31 %. Det er fortsat fraktionen ”diverse brændbart”, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 63 %.
Kilde: ISAG indberetninger. (1) Jern og metal er indeholdt i ”Andet” i 1996. Det kan ses af tabel 20, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er papir og pap udsorteret til genanvendelse, madspild/andet organisk affald, farligt affald og jern og metal steget med hhv. 8%, 2%, 48% og 4% mens diverse brændbart, diverse ikke brændbart, flasker og glas, haveaffald og andet er faldet med hhv. 3%, 7%, 31% 4%, og 8%. i forhold til mængderne i år 2002. 5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstandProduktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 21. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner. Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2003 på 559 kg, hvilket er 22 kg mindre end i 2002. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1220 kg i 2003. Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2003 på hhv. 312 kg og 680 kg. I forhold til 2002 er der tale om et mindre fald på 5 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand er faldet med 12 kg.
Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. Bemærk at tabel 20 og 21 ikke er direkte sammenlignelige, da tabel 20 vedrører affaldsproduktionen opgjort på fraktioner, mens tabel 21 også inddrager affaldstypen. 5.1.2 DagrenovationDagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge. Som nævnt i kapitel 1 var mængden af dagrenovation i 2003 på 1.677.000 tons, hvilket er 23.000 tons mindre end i 2002. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden er mængden steget med 1 %, jf. tabel 3. I 2003 blev 16% af dagrenovationen genanvendt, mens 83% blev forbrændt og 1 % blev deponeret. Behandlingsfordelingen er således ændret en lille smule i forhold til 2002, hvor 82 % blev forbrændt og 2 % blev deponeret. For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffald fra husstande i 2001, 2002 og 2003 på hhv. 107.000 tons, 117.000 tons og 85.000 tons medregnet i figur 7.
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det ses af figur 7 har der i perioden 1994 til 2003 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1994 været, at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen, mens der genanvendes og deponeres hhv. ca. 15% og 5%. Det betyder, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008. Det skal bemærkes, at dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og derfor ikke må deponeres. Det skal anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Dog er øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget denne anvisningspligt.
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 5.1.3 StorskraldI 2003 producerede de danske husholdninger 634.000 tons storskrald. Det er 21.000 tons mindre end i 2002. Der har altså været tale om et fald i mængden på 3 %. Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2003 steget med 5 %. Siden 2000 har mængden af storskrald vist tendens til fald, jf. tabel 3. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald. Af figur 8 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2003. For 2000 – 2003 har fordelingen stort set været uændret med ca. 49 % forbrænding, ca. 27 % deponering og ca. 17% genanvendelse. 7 % går til oplagring.
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. For 2003 er andelen, som forbrændes 49%, andelen til deponering er faldet til 23% og andelen til genanvendelse er 17%. De resterende 11% er midlertidigt oplagring, til der er ledig forbrændingskapacitet [19]. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 49%. Det ses samtidig, at den mængde af affald der går til deponering er faldet væsentligt fra 1994. Sigtet med en deponeringsandel på max. 25% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt. Hvis sigtelinierne for behandling i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagingen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene. 5.1.4 HaveaffaldMængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2003 på 500.000 tons, hvilket er 17.000 tons mindre end i 2002 svarende til et fald på 3%. Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990'erne. Fra 1994 til 2003 har der således været tale om en stigning på 74 %. Denne stigning skal ikke ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald, som skal behandles i det kommunale affaldssystem. Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 9. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2001 og 1% deponeret.
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder, der behandles i det kommunale affaldssystem. Haveaffald kan hjemmekomposteres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis reglerne i regulativet følges. Afbrænding af affald er kun tilladt på godkendte anlæg. 5.2 Affald fra servicesektorenMængden af affald fra servicesektoren [20] var i 2003 på 1.655.000 tons, hvilket er 298.000 tons eller 22% mere end i 2002. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, er der dog usikkerhed med stigningen, hvorfor den skal tages med et vist forbehold.
Kilde: ISAG indberetning 2003. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret. Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 10. Det forbrændingsegnede affald er faldet fra 55 % i 2002 til 48 % i 2003 og andet affald er steget fra 13 % i 2002 til 22 % i 2003. Ellers er der ikke de store forandringer. Forbrændingsegnet affald, papir og pap og andet udgør de tre store fraktioner i affaldet fra servicesektoren med hhv. 48 %, 18 % og 22%. Stigningen i mængden af affald fra servicesektoren i 2003 fordeler sig på fraktionerne: forbrændingsegnet, ikke forbrændingsegnet, papir og pap, glas, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 5 %, 7 %, 22 %, 47 % og 106 % i forhold til 2002. Fraktionerne madspild/andet organisk affald og klinisk risiko affald viser fald svarende til hhv. 7 og 11 %.
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene. Af de 1.655.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2003 blev 44 % genanvendt, 46 % blev forbrændt, mens 8 % blev deponeret og 1 % blev midlertidigt oplagret, jf. figur 11. Der blev således genanvendt mere og forbrændt og deponeret mindre i forhold til 2002. Den mængde affald, der er midlertidigt deponeret skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet [21]. Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 46%. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne fra deponering, forbrænding og midlertidig deponering til genanvendelse.
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, skal stigningen i affaldsmængderne fra service fra 2001 tages med et vist forbehold. I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i år 2003 stadig genanvendt for lidt og forbrændt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt. 5.3 Affald fra industrienAffaldsproduktionen i industrien var i 2003 på 1.841.000 tons, hvilket er 470.000 tons eller 20 % mindre end i 2002. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, er der dog usikkerhed med stigningen, hvorfor den skal tages med et vist forbehold.
Kilde: ISAG indberetning 2003. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret. En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 12. Som det ses, er jern og metal klart den største enkelt fraktion fulgt af den blandede fraktion forbrændingsegnet, farligt affald og andet. De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet har ændret sig siden 2002. Den største ændring er jern og metal, som er faldet fra 34 % i 2003 til 28 % i 2003, og farligt affald der er steget fra 7 % i 2002 til 12 % i 2003. De andre fraktioner har ændringer inden for 4 procentpoint. Der er imidlertid som nævnt ovenfor sket et fald i mængden af industriaffaldet på ca. 470.000 tons. Dette fald kan især henføres til et fald i fraktionerne: forbrændingsegnet, ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, roejord, jern og metal og slam, som er mindsket med hhv. 26 %, 27 %, 39 %, 48 %, 31 % og 10 %. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: madspild/ andet organisk, plast, farligt affald og andet på hhv. 15 %, 1 %, 44 % og 16 %. Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 12% fra 2001 til 2002, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 4 %. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde: Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen [22]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af nye industrivirksomheder i løbet af 1990’erne er faldet, samtidig med at der er sket en fordobling i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. [23] Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 13. 63% af affaldet blev genanvendt i 2003. I absolutte tal var mængden 1.157.000 tons i 2003. Mængden af genanvendt affald har de seneste år ligget omkring 63 %.
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, skal stigningen i affaldsmængderne fra service fra 2001 tages med et vist forbehold
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene. Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2003 var på 16%, hvilket er det samme som i 2002. Andelen til deponering er faldet med 2 %. Det betyder at sigtelinien for 2008 om maksimalt at deponere 15 % af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før sigtelinien for 2008 for disse to behandlingsformer er opfyldt. Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af, hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche. For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt. Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder [24] skal desuden føre et register i et fast format (Stamkort) indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren.
Kilde: ISAG indberetning 2003. Tabellen inkluderer roejord og jern og metal indberettet af større skrothandlere. Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 27. Som det ses af tabellen bidrager nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed og forsyningsvirksomheder med 87 % af industriens affaldsmængder i 2003. Samtidig ses det, at affald fra fremstilling m.v. udgør 27.448 tons. I 2002 udgjorde affaldsproduktionen herfra 238.815 tons, hvilket betyder, at indberetterne er blevet bedre til at registrere på de nye erhvervsmæssige kilder (jf. at den erhvervsmæssige kilde ”Fremstilling m.v.” ophørte med at eksistere fra og med 2001). 5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhedProduktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været mindre i 2003 end i 2002 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 3.785.000 tons, hvilket er 259.000 tons eller 6 % mindre end i 2002. Faldet findes i fraktionerne: Ikke forbrændningsegnet, beton, tegl, jord og sten og andet genanvedeligt der er faldet med hhv. 24 %, 0,1 %, 13 %, 36 % og 6 %. Stigningen findes i fraktionerne: andet bygge/anlæg, asfalt og andet med stigninger på hhv. 30 %, 28 % og 19 %. Der er registreret 476.278 tons jord og sten mindre i 2003. Forklaringen skyldes bl.a. at en af de store operatører på området har registreret en markant afmatning af markedet i første halvår af 2003, hvorfor der ikke er blevet indvejet lige så meget affald som i 2002. Det er samtidig blevet oplyst, at andet halvår mere ligner et normalt år. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 93%. Fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer er i 2003 steget med 1% for genanvendelse i forhold til 2002, mens andelen til deponering er faldet med tilsvarende 2% og 2% blev forbrændt, jf. figur 14.
Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 9 % i perioden 1994 til 2003. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 11 %. Det ses også af figuren at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 2000 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008.
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene. Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse [25]. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald. I figur 15 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2003. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten.
Kilde: ISAG indberetning 2003. Signaturforklaringen starter hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret. En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver. Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så der ikke sker dobbeltregistrering. 5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværkerMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre. 1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 16. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned. Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996, men stiger igen mellem 2002 og 2003. Faldet skyldes især de sidste 10 års strategi om at udfase kul, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken [26], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Strategien om udfasning af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2003 på ca. 1.473.000 tons, svarende til en stigning på 20 % i forhold til 2002. Som det ses af figur 16 blev 96 % genanvendt og 4 % deponeret. Stigningen skyldes, at Danmark i 2003 havde en nettoeksport af el, der er mere end tredoblet i forhold til 2002. [27]
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne I tabel 30 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2002 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.
Kilde: Indberetninger fra Elsam og Energi E2. 5.6 Slam fra kommunale renseanlægMængden af slam fra de kommunale renseanlæg i 2003 var 1.058.000 tons, svarende til en stigning på 5 % eller 47.000 tons i forhold til 2002. [28] Heri er ikke indeholdt mængden af sand og ristestof, men alene slam. Det er som tidligere omtalt besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstofindhold som det øvrige slam. Hvis mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var opgjort i vådvægt ville mængden i 2002 have været ca. 1.370.000 tons, hvilket er ca. 672.000 tons mindre end i 2001 eller et fald på 33 %. Figur 17 viser behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 54 % til genanvendelse, 42 % til forbrænding og 4% til deponering. I mængden til genanvendelse er indregnet 84.400 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 1.125.334 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække. Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%.
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for 2003 er 2002 tal. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 84.400 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 1.125.334 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 139.555 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for 2003 er 2002 tal. Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i de seneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det, at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet. Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2002 [29] blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 140.000 tons. I figur 17 er de ca. 222.000 tons medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse. 5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlægFigur 18 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2003 i tons samt, hvilken behandling affaldet har fået. Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne. Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2003 97%, hvilket er 1 procentpoint mere end i 2002. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til miljø og grundvand. De må så i stedet deponeres.
Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Bemærk at figur 18 ikke er sammenlignelig med tabel 33 og figur 19, da mængden af eksprterede restprodukter ikke indgår i figur 18.
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Miljøbelastende fraktioner som ikke genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter må ikke anvises til forbrænding. Det vil betyde, at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid er kravene til genanvendelse af slagger samtidig blevet skærpet i 2000 pga. hensynet til grundvandet. Sigtet i 2008 om 85% genanvendelse er allerede opfyldt. Tabel 33 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde. Mængderne kan dog forskydes i forhold til hinanden på grund af de mellemdeponier, der findes på anlæggene.
Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU's transportforordning. Bemærk, at tabel 33 og figur 18 ikke er sammenlignelige. Dette skyldes, at eksporten ikke er indeholdt i figur 18. Det ses af tabel 33, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2003 udgjorde ca. 733.000 tons, hvilket er 105.000 tons mere end i 2002. Af den fraførte mængde på 733.000 tons, blev ca. 245.000 tons deponeret, mens ca. 629.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der reelt set har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 141.000 tons.
Kilde: ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU's transportforordning. Som det fremgår af figur 19, er mængden af restprodukter, der er eksporteret til deponering, steget siden 1996. Mængden af restprodukter der er eksporteret til deponering, er steget fra 21.000 tons i 1996 til 226.000 tons i 2003. Hovedparten af denne mængde er opgravet fra deponeringsanlæg i Danmark. Som det også fremgår af tabel 33. Fra 1996 og frem til 2003 er mængden af deponerede restprodukter steget med 27% og genanvendelsen er således øget med tilsvarende 64 %. 6 Forbrændings- og deponeringsanlæg6.1 Forbrændingsanlæg 6.1 ForbrændingsanlægDen samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 1999 ca. 2.698.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 34. Dette er en stigning i kapaciteten på 225.000 tons i forhold til kapaciteten i 1996. Der er i starten af 90'erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover. Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke- genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet. I 2003 var der i alt 32 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark.
Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr 11, 2001. Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999. 6.2 DeponeringsanlægI deponeringsbekendtgørelsen [30] er deponeringsanlæg defineret som affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald, som er omfattet af punkterne K1b, K3a, K3b eller K3c i bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen [31]. Deponeringsanlæg omfatter bl.a. betegnelserne lossepladser (herunder kontrollerede lossepladser), fyldpladser og specialdepoter. I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 var der 134 bestående miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 35. Af de 134 deponeringsanlæg er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 lossepladser, 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter. Hvad angår de private deponeringsanlæg fordeler disse sig med 3 lossepladser, 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.
Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001. 7 Nye indikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning7.1 Affaldsmængder og den økonomiske udvikling Vores miljøindsats har hidtil været målt i mængden af affald. Som et af de få lande i EU har Danmark hvert år kunne opgøre samfundets samlede affaldsproduktion i tons, og hvordan affaldet behandles. En høj genanvendelse har typisk været et mål for en god indsats. Fremover skal vi stadig have fokus på mængden af affald, men indsatsen skal baseres på et forbedret beslutningsgrundlag, der knytter miljøproblemerne til de tons affald, vi nu engang producerer. Vi har derfor udviklet og beregnet en række nye indikatorer, som fortæller os noget om affaldets ressource- og miljøbelastning. Indikatorerne opgør ressource- og energiforbruget samt behovet for deponering ved en række forskellige behandlingsformer. I første omgang har vi beregnet indikatorerne for 22 materialer, som findes i affaldet. Formålet med de nye indikatorer er at få et bedre grundlag for at træffe vores valg af behandling af affaldet. Vi vil med de nye indikatorer være i stand til at prioritere og opgøre, om det miljø- og ressourcemæssigt er bedst at genanvende en særlig affaldsfraktion fremfor at forbrænde den. Desværre er vi ikke med det nuværende datagrundlag i stand til at afgøre, hvor stor den miljømæssige gevinst er ved at sætte kræfterne ind på helt at undgå affaldet ved affaldsforebyggelse. Dertil er vores datagrundlag endnu for mangelfuldt. Vi skal fortsat bruge mængden af affald som en indikator for, hvor godt vi gør det på affaldsområdet. Det er en simpel og enkel indikator at anvende. Det nye er, at denne indikator ikke længere skal stå alene. Den skal suppleres med opgørelser for, hvor mange ressourcer der tabes i affaldet; og det vil sige lige fra råstofferne er indvundet og produkterne er produceret til affaldet bliver genanvendt, forbrændt eller deponeret. Første generation af de nye indikatorer blev offentliggjort sammen med affaldsstrategi 2005-2008. Men det fulde udbytte af indikatorerne får vi først, når der ligger en serie af indikatorer, som er opgjort over en årrække. 7.1 Affaldsmængder og den økonomiske udviklingUdfordringen er at afkoble stigningen i affaldsmængderne fra den generelle økonomiske vækst. Ansvaret for at løse problemet med de stigende affaldsmængder ligger hos alle sektorer i samfundet. Vores mål er således i første omgang at sikre, at stigningen i affaldsmængderne ikke sker i samme takt som stigningen i den økonomiske udvikling. Af figur 20 ses det, at de samlede affaldsmængder er steget hurtigere end den økonomiske vækst i perioden 1995 til 1996, mens der efter et fald i affaldsmængderne igen var en stigning fra 1999 til 2000. Affaldsmængderne ser ud til at have stabiliseret sig nogenlunde efter år 2000. Dette billede gælder dog kun de samlede affaldsmængder. Affaldsproduktionen er resultatet af de samlede aktiviteter i samfundet. Sættes den samlede affaldsproduktion i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), får man et udtryk for affaldsintensiteten i samfundet. Figur 20. Udvikling i affaldsproduktionen sammenholdt med den økonomiske udvikling.
Kurven viser den relative udvikling i henholdsvis bruttonationalproduktet i faste priser [32] (BNP) og affaldsproduktionen samt affaldsintensiteten, der er forholdet mellem den relative udvikling i affaldsproduktionen og den relative udvikling i BNP. Som det ses af figuren, faldt affaldsintensiteten indtil 1999 (afkobling) og har efterfølgende ligget nogenlunde konstant, dog med en svag tendens til at affaldsintensiteten er faldende. Det betyder, at væksten i affaldsmængden siden 1999 stort set har svaret til væksten i BNP. Udviklingen peger derfor ikke i retning af afkobling, men snarere et nogenlunde konstant forhold mellem væksten i affaldsmængden og den økonomiske vækst opgjort som BNP. Da mængden af affaldet inden for en række sektorer er stigende, er det derfor vigtigt fortsat at arbejde for at nedbringe mængden af affald. Prognoser for de fremtidige affaldsmængder viser, at mængderne vil stige, hvis der ikke gøres en aktiv indsats for at nedbringe dem. Dette fremgår bl.a. af Det Europæiske Miljøagenturs rapport ”Europas miljø ved århundredeskiftet”. 7.2 Nye indikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastningDer er udviklet og beregnet nye affaldsindikatorer for tabet af ressourcer og deponeringsbehov for 22 materialer, der findes i affaldet. Indikatorerne udtrykker den miljøgevinst, der er ved flytte en særlig affaldsfraktion fra deponi til genanvendelse eller forbrænding. Dette betyder, at vi for hver materialetype beregner tabet af ressourcer og energi ved deponering af hele fraktionen, og sammenligner tabet med en ny behandlingssituation, hvor en realistisk mængde enten bliver genanvendt eller forbrændt [33]. Indikatorerne er beregnet på grundlag af mængden af affald i 2000, og der er ikke foretaget en fremskrivning af affaldsmængden. Indikatorerne kan anvendes til en miljømæssig prioritering af indsatsen overfor de enkelte fraktioner, idet indikatorerne fortæller os, om det udfra en ressource- og miljømæssig betragtning kan betale sig at genanvende affaldet eller forbrænde det. På denne måde kan de nye indikatorer anvendes til at udvælge, hvor vi opnår den mindste belastning af miljøet. Indikatorerne udgør også et vigtigt fundament, når vi skal opgøre kvaliteten i affaldsbehandlingen. Med de nye indikatorer i hånden er vi i stand til at udpege konkrete områder, hvor vores fremtidige indsats skal ligge. Vi har nu den første beregning af indikatorerne, som kan danne basis for nye initiativer. Men det er vigtigt at nævne, at der, inden de konkrete initiativer gennemføres, vil blive foretaget en grundigere miljømæssig og økonomisk analyse af tiltagene. De nye indikatorer kræver et meget stort LCA [34]-datagrundlag, kortlægning af materialestrømme og komplicerede beregninger. Og indikatorerne er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Der er foretaget en kritisk gennemgang af metoden og datagrundlaget, og det er heri konkluderet, at indikatorerne uden tvivl giver et mere retvisende billede af de reelle miljøbelastninger end de eksisterende indikatorer, der udelukkende baserer sig på mængden af affald. Indikatoren for deponeringsbehov er dog yderst usikker. På grund af mangel på LCA-data har det ikke været muligt at beregne indikatorerne for alle affaldsfraktioner. Desuden medtager indikatorerne i beregningerne ikke toksiske effekter, idet datagrundlaget på dette område ikke eksisterer. Derfor er det afgørende, at indikatorerne suppleres med en kvalitativ vurdering af farlige udledninger fra processerne i materialernes livscyklus, inden de endelige beslutninger om nye initiativer træffes. For de miljøbelastende fraktioner PVC og imprægneret træ er der udviklet nye behandlingsmetoder. Der foreligger imidlertid ikke LCA-data for disse processer, og derfor indgår metoderne ikke i de beregnede indikatorer. 7.3 DefinitionerFor hver af de udvalgte materialer er beregnet 3 indikatorer:
Ressourceforbruget udtrykkes i personreserver. Ved en personreserve forstår man mængden af det pågældende materiale, der er tilgængelig pr. person. (For ikke-fornyelige ressourcer beregnes den tilgængelige mængde pr. verdensborger, men for fornyelige ressourcer beregnes den tilgængelige mængde pr. person i regionen.) Energiforbruget beregnes i personækvivalenter. En personækvivalent svarer til den mængde energi (primærenergi), som en dansker bruger på et år. Deponeringsbehovet udtrykkes ligeledes i personækvivalenter. Her forstås en personækvivalent som den mængde, der bliver deponeret pr. dansker pr. år. 7.4 Materialer og behandlingsformerIndikatorerne tager udgangspunkt i affaldsmængden fra 2000, og den behandling som var aktuel dette år. Affaldsmængden, der gik til deponering, forbrænding, genanvendelse og eventuelt genbrug, fremgår af figur 21.
Figur 21. De behandlede materialemængder fordelt på behandlingsform og materiale (tons). Slam er angivet som 20% tørstofindhold. Som det ses, deponerer vi ret store mængder af papir og pap, imprægneret træ samt gips. Papir og pap, træ og organisk dagrenovation samt de mange bidrag fra forskellige plastmaterialer udgør de største mængder til forbrænding. De største mængder til genanvendelse er beton, tegl, asfalt (inkl. genbrug), pap og papir,slam samt jern og stål. 7.5 Indikator for ressourcebesparelser
Figur 22 Ressourcebesparelser opnået ved den nuværende affaldsbehandling for de forskellige materialer opgjort i PR (personreserver) Figur 22 viser, hvor mange ressourcer vi har sparet ved den nuværende behandling af affaldet i forhold til en situation, hvor alt affaldet blev deponeret. Ressourcebesparelserne er opdelt i energiressourcer og andre ressourcer. Det er især genanvendelsen af metallerne, der har givet de største bidrag til de ressourcebesparelser, der allerede er opnået. Bly, tin og zink er ikke vist i figurerne, da der mangler LCA-data til indikatorberegningen. Men det skønnes, at ressourcebesparelserne for bly, tin og zink vil være på samme niveau som for de øvrige metaller, da der er tale om ressourcer med relativ kort forsyningshorisont. Papir, træ og de seks plastfraktioner bidrager især til besparelse af energiressourcer, da de ved forbrænding erstatter energiråstoffer til el- og varmeproduktion. Byggematerialerne beton, tegl og asfalt er ikke vist på figuren, da der ikke er væsentlige ressourcer at spare ved genanvendelse, fordi beton, tegl og asfalt erstatter ressourcer, som findes i rigelige mængder.
Figur 23 Muligheder for yderligere besparelser i ressourceforbruget for de forskellige materialer opgjort i PR (personreserver) Figur 23 viser, hvor meget bedre vi kan gøre det, hvis vi eksempelvis er i stand til at genanvende en større del af en fraktion, som i dag går til forbrænding eller deponering. Vi taler altså her om en indikatorværdi, som viser, hvor meget mere vi kan spare på ressourcerne ved at forbedre den nuværende behandling. En positiv værdi udtrykker, at der er en miljøgevinst at hente, hvis vi kan spare ressourcer ved at gå fra den nuværende affaldshåndtering til en ”optimeret affaldsbehandling” med øget genanvendelse. I beregningen er der foretaget en vurdering af, hvor meget mere det vil være realistisk at genanvende. For papir, plast (bortset fra PVC), aluminium og kobber viser figur 23, at der er mulighed for betydelige ressourcebesparelser ved at øge genanvendelsen. For træ kan der opnås ressourcebesparelse ved øget forbrænding i affaldsforbrændingsanlæg. Figuren viser endvidere, at vi ikke kan spare yderligere ressourcer ved at genanvende en større mængde organisk dagrenovation, autogummi og olie, end vi gør i dag. For PVC er det forudsat, at en større del af PVC-affaldet af miljømæssige hensyn deponeres, hvorved besparelsen af energiressourcer bliver negativ. 7.6 Indikator for energibesparelserFigur 24 viser, hvor meget energi vi har sparet ved den nuværende behandling af affaldet i forhold til en situation, hvor alt affaldet blev deponeret.
Figur 24. Energibesparelser opnået ved den nuværende affaldsbehandling for de forskellige materialer opgjort i PE (personækvivalenter) Her viser det sig, at vi allerede har sparet energi i væsentligt omfang, ved behandlingen af de fleste forbrændingsegnede materialer. Dette afspejler, at et væsentligt element i den nuværende affaldshåndtering er forbrænding med energiudnyttelse. Især de sidste ti års udbygning med elproducerende affaldsforbrændingsanlæg bidrager væsentligt til de opnåede energibesparelser. Ved elproduktion på affaldsforbrændingsanlæg erstattes naturgas og andre fossile brændsler med affald.
Figur 25. Muligheder for yderligere besparelser i energiforbruget for de forskellige materialer opgjort i PE (personækvivalenter) Figur 25 viser, hvor meget mere energi vi kan spare, hvis vi eksempelvis er i stand til at genanvende en større del af en fraktion, som i dag går til forbrænding eller deponering. Vi taler altså her om en indikatorværdi, som viser, hvor meget mere vi kan spare på energiforbruget ved at forbedre den nuværende behandling. Af figur 25 fremgår det, at der stadig er energiressourcer at hente i vores affald. Det vil sige, at vi kan spare energiressourcer ved at øge genanvendelsen af affaldsfraktionerne i forhold til i dag. Dette gælder dog ikke for organisk dagrenovation, PVC og autogummi. Hvis vi skal spare flere energiressourcer, skal vi satse på at øge genanvendelsen af aluminium og papir. For de fleste plastmaterialer samt for glasemballage er der en mindre energibesparelse ved en øget genanvendelse frem for forbrænding. Den store mulighed for yderligere energibesparelser for træ skyldes, at der er regnet med en øget forbrænding frem for deponering. 7.7 Indikator for deponeringsbehovIndikatorværdierne for deponeringsbehov er yderst usikre.
Figur 26. Besparelser i deponeringsbehov opnået ved den nuværende affaldsbehandling for de forskellige materialer opgjort i 10PE (personækvivalenter) Figur 26 viser, hvor meget vi har nedsat vores deponeringsbehov ved affaldsbehandlingen i 2000 set i forhold til en situation, hvor alt affaldet blev deponeret. Indikatorværdien for sparet deponeringsbehov viser, at den nuværende affaldsbehandling sikrer, at store mængder affald ikke ender på deponeringsanlæggene. I indikatoren indgår også de såkaldte ”skjulte materialestrømme”, hvor det har været muligt. De skjulte materialestrømme indgår i data for udvinding af kul og delvist i data for udvinding af metaller. Der vil således indgå deponeringsaffald i forbindelse med udvinding af nye materialer eller energi til erstatning for materialer, der er gået tabt ved deponering eller forbrænding. For de fleste metaller er deponeringsbehovet i forbindelse med udvinding af malm betydeligt. Men på grund af mangel på data for de skjulte strømme, indgår disse generelt ikke i opgørelserne. Hvis de skjulte strømme blev indregnet alle steder, ville øget genanvendelse give en betydelig besparelse i deponeringsbehovet for de fleste metaller.
Figur 27. Muligheder for yderligere besparelser i deponeringsbehov for de forskellige materialer opgjort i 10PE (personækvivalenter) I figur 27 er vist, hvor meget mere vi kan spare i deponeringsbehov, hvis vi eksempelvis er i stand til at genanvende en større del af en fraktion, som i dag går til forbrænding eller deponering. Vi taler altså her om en indikatorværdi, som viser, hvor meget mere vi kan spare på deponeringsbehovet ved at forbedre den nuværende behandling. For glas og aluminium er der en betydelig mulighed for at spare deponering, idet glas, der ikke genanvendes, bliver forbrændt, hvilket giver slagge, der skal deponeres. Tilsvarende brændes aluminium ikke i de tykkelser, som typisk findes i husholdningsaffald, og bidrager dermed til slaggemængden. For flere af materialerne ses et øget deponeringsbehov. For beton, tegl og PVC skyldes de øgede mængder til deponering, at der ved fastlæggelse af den fremtidige behandling er taget højde for krav om øget frasortering af forurenet materiale til deponering i forhold til situationen i 2000. Her er der sket en ændring fra genanvendelse til deponering. Resultaterne skal fortolkes med forsigtighed, da indikatorerne er sammensat af mange forskellige typer affald, uden at der er foretaget en afvejning af miljøfarligheden af disse affaldstyper. 7.8 Sammenfatning af de nye indikatorerVed affaldsbehandlingen i 2000, der indebærer 66% genanvendelse, 24% forbrænding og 10% deponering, er der opnået væsentlige besparelser i ressourceforbruget for affald af papir og pap, træ samt metallerne aluminium, jern og stål samt kobber. Der er opnået væsentlige energibesparelser gennem den nuværende affaldsbehandling af papir og pap, træ, PE-plast, aluminium samt jern og stål. Besparelserne af deponeringsbehov i den nuværende affaldsbehandling omhandler hovedparten af alle affaldsfraktioner, når der ses bort fra imprægneret træ, PVC og planglas. De vigtigste muligheder for yderligere besparelser i såvel ressourceforbruget som energiforbruget findes i metallerne, papir samt plast, bortset fra PVC. De største muligheder for yderligere besparelser i deponeringsbehovet findes for glasemballage og aluminium. 7.9 KonklusionMed udvikling og beregning af de nye indikatorer er der sat en værdifuld proces i gang. Vi får en større og mere nuanceret viden om affaldets miljøbelastning. Indikatorerne bidrager til, at vi får et bedre fundament at træffe de rigtige beslutninger på affaldsområdet på. Vi er kun i begyndelsen af processen, og der vil gå en del år, førend vi har et veludbygget og fyldestgørende redskab til at prioritere indsatsen. Men vi har taget det første skridt til at udvikle det rigtige værktøj, som skal sikre, at vi får en bedre kvalitet i vores affaldsbehandling. Sammenholder vi indikatorerne og den øvrige viden på området med samfundsøkonomiske beregninger, er vi godt på vej til at få et værktøj, som fortæller os, hvor vi får mere miljø for pengene. Vi skal i de kommende år udvikle nye indikatorer for flere miljøeffekter, og vi skal forbedre vores datagrundlag. Vi skal løbende opdatere de indikatorer, som vi allerede nu har beregnet for at få et overblik over, om vi nu også sender affaldet til den behandling, som er mest til gavn for miljøet. 8 Fremskrivning af affaldsmængderne8.1 Modellens evne til at beskrive den historiske udvikling 8.1 Modellens evne til at beskrive den historiske udviklingI afsnit 8.2 præsenteres en basisfremskrivning af affaldsmængderne frem til år 2020. Til brug for fremskrivningen er anvendt den såkaldte Risø- model. Fremskrivningen er baseret på Finansredegørelsens fremskrivning 2001, Energistyrelsens nyeste fremskrivning fra marts 2001 og en normering af modellen til ISAG data for 2000. Forud for fremskrivningen er modellens evne til at beskrive den historiske udvikling i affaldsmængderne blevet evalueret. Det er sket ved at normere modellen med år 2000 for affaldsstatistikken, og lade modellen beregne udviklingen i affaldsmængderne fra 1994 – 2000. De faktiske affaldsmængder er i perioden 1995 - 2000 steget med ca. 14% [35], men modellen beregner den totale affaldsmængde til at være uændret. En væsentlig del af afvigelsen skyldes at modellen beregner et større fald i mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker end det egentlig har været tilfældet. Ses på de mængder der opgøres endogent [36] i modellen så kan den økonomiske udvikling forklare ca. halvdelen af stigningen i den totale mængde fra 1995 til 2000. Ca. 250.000 tons af afvigelsen på 977.000 tons i 1995 kan forklares med en større indsamling af haveaffald som beskrives eksogent [37] i modellen. Desuden er stigningen i de genanvendelige fraktioner betydeligt større end faldet i mængden af ”diverse ikke- brændbart”. En væsentlig del af denne stigning skyldes en øget genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Hvis der korrigeres for dette er der en afvigelse i 1995 på ca. 400.000 tons mellem modellen og de faktisk registrerede mængder. Denne afvigelse skyldes betydeligt stigende mængder i år 2000 specielt indenfor fraktionerne jern og metal, træ, jord og sten og slam. 8.2 Basisfremskrivning af affaldsmængderne 1994 – 2020En basisfremskrivning af affaldsmængderne forudser en stigning i de samlede affaldsmængder fra år 2000 til 2020 på 27% svarende til en stigning fra 13 mio. tons i 2000 til 16,5 mio. tons i 2020, jf. figur 28 [38]. Basisfremskrivningen beskriver den forventede udvikling i affaldsmængderne på baggrund af den estimerede økonomiske aktivitet. Det forudsættes at der ikke sker nye affaldspolitiske initiativer. Til sammenligning forventes der en stigning i produktion og forbrug på hhv. 43% og 53%. Modellen forudser altså at affaldsmængderne vil stige mindre end væksten i økonomien. Væsentlige årsager til den mindre stigning i affaldsmængderne er kraftværkernes faldende kulforbrug og en forventet lav vækst i bygge- og anlægssektoren. Figur 28
Som det ses af figur 28 forudser basisfremskrivningen en kraftigere stigning i mængderne af ”Brændbart” affald og ”ikke- brændbart” affald end i de genanvendte fraktioner som papir og pap, glas og plast. Mængderne af jern/metal og autogummi forventes at stige pænt som følge af den forventede stigende industriproduktion og det forventede øgede private forbrug af transport. Den beskedne stigning i mængden af slaggen skyldes en forventning om et stort set konstant forbrug af kul i perioden. Mængden af roejord antages at blive reduceret som følge af ny teknologi som vil medføre mindre vedhæng af jord ved roerne ved optagningen. Afhængigt af vejret i høstperioden er der dog normalt store variationer fra år til år. Mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg forventes øget pga. ændret rensningsteknologi hvor vandindholdet i slammet stiger ved uændret mængde tørstof. Dette kan forudses at medføre en stigning på 500.000 tons inden for de kommende 5 år uden at tørstofmængden stiger. Det betyder at andelen af affald til genanvendelse falder fra ca. 64,8% i 2000 til ca. 62,5% i 2020. Tilsvarende stiger andelen der går til forbrænding fra ca. 24% i år 2000 til ca. 26,4% i år 2020. Andelen der deponeres vil stort set være konstant omkring 11%, jf. figur 29.
Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktionTabel 1. Affaldsproduktionen i Danmark i 2001, 2002 og 2003 samt sigtelinier for 2008 opgjort på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %. Kilde: ISAG indberetninger, Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere,indberetning til Miljøstyrelsn om slam til udbringning på landbrugsjord m.v. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (tal vedrørende 2001). Affaldsmængden fra renseanlæg er inkl. ristestof og sand Tabel 2 Affaldsproduktion i Danmark i 2001, 2002 og 2003 opgjort på affaldstype og behandlingsform. Angivet i tons og i %. Kilde: ISAG indberetninger, Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere,indberetning til Miljøstyrelsn om slam til udbringning på landbrugsjord m.v. og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (tal vedrørende 2001). Affaldsmængden fra renseanlæg er inkl. ristestof og sand Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer
Bilag 3 Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasningAffald fra følgende anlæg er medtaget under de enkelte kategorier: Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder. Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til kompostering. Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til bioforgasning. Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til kompostering. Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til bioforgasning. Oparbejdning af slam (83.00) til kompostering. Oparbejdning af slam (83.00) til bioforgasning. Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning. Bilag 4 Behandling af farligt affaldTabellen er ændret i forhold til den første udgave af statistikken. Bilag 5 Anlæg, der indberetter til ISAG. Angivet med CVR-nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsformAngivelse af behandlingsform: Oparbejdning O, Forbrænding F, Deponering D og Særlig behandling S. Fodnoter[1] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000 [2] Statitistisk tiårsoversigt 2003. Danmarks Statistik. [3] Udviklingen fra 1994 til 2003 beskrives nærmere i afsnit 1.5 [4] De erhvervsmæssige kilder med koderne 20-30 (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri. [5] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000 [6] Statitistisk tiårsoversigte 2003. Danmarks Statistik. [7] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2003 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2003. Se ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 2004. [8] Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2- emissioner i 2003. [9] Energistyrelsen, Månedlig elstatitistik. [10] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [11] Det skal bemærkes, at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt. [12] Indberetning af emballageaffald til EU. [13] Den registrerede mængde i 1998 er formentlig 20.000 tons for høj pga. dobbeltregistrering. [14] Statistik for plastemballege 2002. Miljøprojekt nr. 936, 2004. [15] Det er et mindre fald i forbruget af glasemballage fra 2001 til 2002. Statistik for glasemballage 2002, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 935, 2004. [16] Statistik for glasemballage 2002. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 935, 2004. [17] Det skal bemærkes, at shredderaffald nu bliver registreret som afgiftsfritaget deponering. [18] Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab [19] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [20] Servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor. [21] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [22] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000 [23] Statitistisk tiårsoversigte 2003. Danmarks Statistik. [24] De såkaldte anmelde- og godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed med senere ændringen, samt bilag 1 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed. [25] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995. [26] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk [27] Energistyrelsens månedlige elstatistk. [28] På grund af omlægning til elektronisk indberetning, foreligger der endnu ikke en opgørelse for 2003 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik: ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002.” Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5. 2004. For deponering er anvendt ISAG tal for år 2003. [29] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2003. [30] Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg. [31] Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed. [32] Faste priser er årets priser korrigeret for prisudviklingen og er således et udtryk for realvæksten. [33] Sagt med andre ord viser indikatorværdierne, hvad der er sparet ved hver behandlingsform i forhold til 100% deponering af den pågældende affaldsfraktion. [34] LCA: Livs Cyklus Analyse [35] En del af stigningen kan tilskrives udvidelse af det statistiske grundlag. [36] Dvs. beregnes indenfor modellens forudsætninger. [37] Dvs. fastsættes udenfor modellen. [38] Bemærk, at f.eks. mængden af papir og pap ikke er udtryk for det totale potentiale af denne fraktion, men udelukkende angiver den mængde papir og pap der er udsorteret med henblik på genanvendelse. Fraktionen ”Brændbart” kan således også indeholde papir og pap og andre genanvendelige fraktioner.
|
