| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2003

5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 2008

5.1 Affald fra husholdninger
   5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand
   5.1.2 Dagrenovation
   5.1.3 Storskrald
   5.1.4 Haveaffald
5.2 Affald fra servicesektoren
5.3 Affald fra industrien
5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
5.6 Slam fra kommunale renseanlæg
5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

5.1 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 20 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen ”diverse brændbart”.

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2003 på ca. 3.000.000 tons, hvilket er et fald på 4% i forhold til 2002. Faldet i i den totale mængde husholdningsaffald skal især findes i flasker og glas udsorteret til genanvendelse, som er faldet med 31 %.

Det er fortsat fraktionen ”diverse brændbart”, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 63 %.

Kilde: ISAG indberetninger. (1) Jern og metal er indeholdt i ”Andet” i 1996.

Det kan ses af tabel 20, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er papir og pap udsorteret til genanvendelse, madspild/andet organisk affald, farligt affald og jern og metal steget med hhv. 8%, 2%, 48% og 4% mens diverse brændbart, diverse ikke brændbart, flasker og glas, haveaffald og andet er faldet med hhv. 3%, 7%, 31% 4%, og 8%. i forhold til mængderne i år 2002.

5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 21. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2003 på 559 kg, hvilket er 22 kg mindre end i 2002. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1220 kg i 2003.

Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2003 på hhv. 312 kg og 680 kg. I forhold til 2002 er der tale om et mindre fald på 5 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand er faldet med 12 kg.

Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. Bemærk at tabel 20 og 21 ikke er direkte sammenlignelige, da tabel 20 vedrører affaldsproduktionen opgjort på fraktioner, mens tabel 21 også inddrager affaldstypen.

5.1.2 Dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Som nævnt i kapitel 1 var mængden af dagrenovation i 2003 på 1.677.000 tons, hvilket er 23.000 tons mindre end i 2002. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden er mængden steget med 1 %, jf. tabel 3.

I 2003 blev 16% af dagrenovationen genanvendt, mens 83% blev forbrændt og 1 % blev deponeret. Behandlingsfordelingen er således ændret en lille smule i forhold til 2002, hvor 82 % blev forbrændt og 2 % blev deponeret.

For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffald fra husstande i 2001, 2002 og 2003 på hhv. 107.000 tons, 117.000 tons og 85.000 tons medregnet i figur 7.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det ses af figur 7 har der i perioden 1994 til 2003 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1994 været, at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen, mens der genanvendes og deponeres hhv. ca. 15% og 5%.

Det betyder, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008.

Det skal bemærkes, at dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og derfor ikke må deponeres. Det skal anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Dog er øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget denne anvisningspligt.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

5.1.3 Storskrald

I 2003 producerede de danske husholdninger 634.000 tons storskrald. Det er 21.000 tons mindre end i 2002. Der har altså været tale om et fald i mængden på 3 %.

Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2003 steget med 5 %. Siden 2000 har mængden af storskrald vist tendens til fald, jf. tabel 3. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af figur 8 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2003. For 2000 – 2003 har fordelingen stort set været uændret med ca. 49 % forbrænding, ca. 27 % deponering og ca. 17% genanvendelse. 7 % går til oplagring.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

For 2003 er andelen, som forbrændes 49%, andelen til deponering er faldet til 23% og andelen til genanvendelse er 17%. De resterende 11% er midlertidigt oplagring, til der er ledig forbrændingskapacitet ^[19]. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 49%. Det ses samtidig, at den mængde af affald der går til deponering er faldet væsentligt fra 1994.

Sigtet med en deponeringsandel på max. 25% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt.

Hvis sigtelinierne for behandling i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagingen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

5.1.4 Haveaffald

Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2003 på 500.000 tons, hvilket er 17.000 tons mindre end i 2002 svarende til et fald på 3%.

Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990'erne. Fra 1994 til 2003 har der således været tale om en stigning på 74 %.

Denne stigning skal ikke ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald, som skal behandles i det kommunale affaldssystem.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 9. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2001 og 1% deponeret.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder, der behandles i det kommunale affaldssystem. Haveaffald kan hjemmekomposteres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis reglerne i regulativet følges. Afbrænding af affald er kun tilladt på godkendte anlæg.

5.2 Affald fra servicesektoren

Mængden af affald fra servicesektoren ^[20] var i 2003 på 1.655.000 tons, hvilket er 298.000 tons eller 22% mere end i 2002. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, er der dog usikkerhed med stigningen, hvorfor den skal tages med et vist forbehold.

Kilde: ISAG indberetning 2003. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 10. Det forbrændingsegnede affald er faldet fra 55 % i 2002 til 48 % i 2003 og andet affald er steget fra 13 % i 2002 til 22 % i 2003. Ellers er der ikke de store forandringer. Forbrændingsegnet affald, papir og pap og andet udgør de tre store fraktioner i affaldet fra servicesektoren med hhv. 48 %, 18 % og 22%.

Stigningen i mængden af affald fra servicesektoren i 2003 fordeler sig på fraktionerne: forbrændingsegnet, ikke forbrændingsegnet, papir og pap, glas, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 5 %, 7 %, 22 %, 47 % og 106 % i forhold til 2002. Fraktionerne madspild/andet organisk affald og klinisk risiko affald viser fald svarende til hhv. 7 og 11 %.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

Af de 1.655.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2003 blev 44 % genanvendt, 46 % blev forbrændt, mens 8 % blev deponeret og 1 % blev midlertidigt oplagret, jf. figur 11. Der blev således genanvendt mere og forbrændt og deponeret mindre i forhold til 2002. Den mængde affald, der er midlertidigt deponeret skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet ^[21]. Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 46%. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne fra deponering, forbrænding og midlertidig deponering til genanvendelse.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, skal stigningen i affaldsmængderne fra service fra 2001 tages med et vist forbehold.

I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i år 2003 stadig genanvendt for lidt og forbrændt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

5.3 Affald fra industrien

Affaldsproduktionen i industrien var i 2003 på 1.841.000 tons, hvilket er 470.000 tons eller 20 % mindre end i 2002. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, er der dog usikkerhed med stigningen, hvorfor den skal tages med et vist forbehold.

Kilde: ISAG indberetning 2003. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 12. Som det ses, er jern og metal klart den største enkelt fraktion fulgt af den blandede fraktion forbrændingsegnet, farligt affald og andet.

De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet har ændret sig siden 2002. Den største ændring er jern og metal, som er faldet fra 34 % i 2003 til 28 % i 2003, og farligt affald der er steget fra 7 % i 2002 til 12 % i 2003. De andre fraktioner har ændringer inden for 4 procentpoint. Der er imidlertid som nævnt ovenfor sket et fald i mængden af industriaffaldet på ca. 470.000 tons. Dette fald kan især henføres til et fald i fraktionerne: forbrændingsegnet, ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, roejord, jern og metal og slam, som er mindsket med hhv. 26 %, 27 %, 39 %, 48 %, 31 % og 10 %. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: madspild/ andet organisk, plast, farligt affald og andet på hhv. 15 %, 1 %, 44 % og 16 %.

Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 12% fra 2001 til 2002, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 4 %. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde: Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen ^[22]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af nye industrivirksomheder i løbet af 1990’erne er faldet, samtidig med at der er sket en fordobling i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. ^[23]

Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 13. 63% af affaldet blev genanvendt i 2003. I absolutte tal var mængden 1.157.000 tons i 2003. Mængden af genanvendt affald har de seneste år ligget omkring 63 %.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, skal stigningen i affaldsmængderne fra service fra 2001 tages med et vist forbehold

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2003 var på 16%, hvilket er det samme som i 2002. Andelen til deponering er faldet med 2 %.

Det betyder at sigtelinien for 2008 om maksimalt at deponere 15 % af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før sigtelinien for 2008 for disse to behandlingsformer er opfyldt.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af, hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche.

For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt.

Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder ^[24] skal desuden føre et register i et fast format (Stamkort) indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren.

Kilde: ISAG indberetning 2003. Tabellen inkluderer roejord og jern og metal indberettet af større skrothandlere.

Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 27.

Som det ses af tabellen bidrager nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed og forsyningsvirksomheder med 87 % af industriens affaldsmængder i 2003. Samtidig ses det, at affald fra fremstilling m.v. udgør 27.448 tons. I 2002 udgjorde affaldsproduktionen herfra 238.815 tons, hvilket betyder, at indberetterne er blevet bedre til at registrere på de nye erhvervsmæssige kilder (jf. at den erhvervsmæssige kilde ”Fremstilling m.v.” ophørte med at eksistere fra og med 2001).

5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været mindre i 2003 end i 2002 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 3.785.000 tons, hvilket er 259.000 tons eller 6 % mindre end i 2002. Faldet findes i fraktionerne: Ikke forbrændningsegnet, beton, tegl, jord og sten og andet genanvedeligt der er faldet med hhv. 24 %, 0,1 %, 13 %, 36 % og 6 %. Stigningen findes i fraktionerne: andet bygge/anlæg, asfalt og andet med stigninger på hhv. 30 %, 28 % og 19 %. Der er registreret 476.278 tons jord og sten mindre i 2003. Forklaringen skyldes bl.a. at en af de store operatører på området har registreret en markant afmatning af markedet i første halvår af 2003, hvorfor der ikke er blevet indvejet lige så meget affald som i 2002. Det er samtidig blevet oplyst, at andet halvår mere ligner et normalt år. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 93%.

Fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer er i 2003 steget med 1% for genanvendelse i forhold til 2002, mens andelen til deponering er faldet med tilsvarende 2% og 2% blev forbrændt, jf. figur 14.

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 9 % i perioden 1994 til 2003. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 11 %. Det ses også af figuren at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 2000 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse ^[25]. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

I figur 15 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2003. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten.

Kilde: ISAG indberetning 2003. Signaturforklaringen starter hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så der ikke sker dobbeltregistrering.

5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 16. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned.

Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996, men stiger igen mellem 2002 og 2003. Faldet skyldes især de sidste 10 års strategi om at udfase kul, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken ^[26], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Strategien om udfasning af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2003 på ca. 1.473.000 tons, svarende til en stigning på 20 % i forhold til 2002. Som det ses af figur 16 blev 96 % genanvendt og 4 % deponeret. Stigningen skyldes, at Danmark i 2003 havde en nettoeksport af el, der er mere end tredoblet i forhold til 2002. ^[27]

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne

I tabel 30 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2002 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Energi E2.

5.6 Slam fra kommunale renseanlæg

Mængden af slam fra de kommunale renseanlæg i 2003 var 1.058.000 tons, svarende til en stigning på 5 % eller 47.000 tons i forhold til 2002. ^[28] Heri er ikke indeholdt mængden af sand og ristestof, men alene slam.

Det er som tidligere omtalt besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstofindhold som det øvrige slam.

Hvis mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var opgjort i vådvægt ville mængden i 2002 have været ca. 1.370.000 tons, hvilket er ca. 672.000 tons mindre end i 2001 eller et fald på 33 %.

Figur 17 viser behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 54 % til genanvendelse, 42 % til forbrænding og 4% til deponering.

I mængden til genanvendelse er indregnet 84.400 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 1.125.334 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%.

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for 2003 er 2002 tal. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 84.400 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 1.125.334 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 139.555 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2003. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for 2003 er 2002 tal.

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i de seneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det, at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2002 ^[29] blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 140.000 tons. I figur 17 er de ca. 222.000 tons medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Figur 18 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2003 i tons samt, hvilken behandling affaldet har fået.

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne.

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2003 97%, hvilket er 1 procentpoint mere end i 2002. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til miljø og grundvand. De må så i stedet deponeres.

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Bemærk at figur 18 ikke er sammenlignelig med tabel 33 og figur 19, da mængden af eksprterede restprodukter ikke indgår i figur 18.

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2002. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Miljøbelastende fraktioner som ikke genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter må ikke anvises til forbrænding. Det vil betyde, at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid er kravene til genanvendelse af slagger samtidig blevet skærpet i 2000 pga. hensynet til grundvandet. Sigtet i 2008 om 85% genanvendelse er allerede opfyldt.

Tabel 33 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde. Mængderne kan dog forskydes i forhold til hinanden på grund af de mellemdeponier, der findes på anlæggene.

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU's transportforordning. Bemærk, at tabel 33 og figur 18 ikke er sammenlignelige. Dette skyldes, at eksporten ikke er indeholdt i figur 18.

Det ses af tabel 33, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2003 udgjorde ca. 733.000 tons, hvilket er 105.000 tons mere end i 2002. Af den fraførte mængde på 733.000 tons, blev ca. 245.000 tons deponeret, mens ca. 629.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der reelt set har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 141.000 tons.

Kilde: ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU's transportforordning.

Som det fremgår af figur 19, er mængden af restprodukter, der er eksporteret til deponering, steget siden 1996. Mængden af restprodukter der er eksporteret til deponering, er steget fra 21.000 tons i 1996 til 226.000 tons i 2003. Hovedparten af denne mængde er opgravet fra deponeringsanlæg i Danmark. Som det også fremgår af tabel 33.

Fra 1996 og frem til 2003 er mængden af deponerede restprodukter steget med 27% og genanvendelsen er således øget med tilsvarende 64 %.

Fodnoter

[19] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[20] Servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor.

[21] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[22] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000

[23] Statitistisk tiårsoversigte 2003. Danmarks Statistik.

[24] De såkaldte anmelde- og godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed med senere ændringen, samt bilag 1 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed.

[25] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995.

[26] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk

[27] Energistyrelsens månedlige elstatistk.

[28] På grund af omlægning til elektronisk indberetning, foreligger der endnu ikke en opgørelse for 2003 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik: ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002.” Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5. 2004. For deponering er anvendt ISAG tal for år 2003.

[29] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2003.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.