| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt til værdisætning af grundvand

1 Baggrund og problemstillinger

1.1 Baggrund

Danmark har en enestående god grundvandsressource, som dækker mere end 99 % af vores drikkevandsforsyning. Danske myndigheder og den danske befolkning stiller høje krav til renheden af vores grundvand og accepterer kun i sjældne tilfælde, at grundvandet renses, før det sendes ud til forbrugerne. Det medfører, at samfundet (fordelt mellem forbrugerne, vandværkerne, kommunerne, amterne og staten) anvender ressourcer på at beskytte grundvandet og især på at sikre rent drikkevand til borgerne ved at udføre nye boringer i tilfælde af forurening. I dag er der generel politisk enighed om, at samfundet bør afholde disse omkostninger.

I forbindelse med det stigende krav om generelt at kunne dokumentere de samfundsøkonomiske konsekvenser af miljøprojekter, herunder at belyse og afveje konsekvenserne af forskellige tiltag og reguleringer i forbindelse med grundvandsressourcen, er det vigtigt at kunne opgøre værdien af alle gevinster, også evt. sidegevinster, samt ressourceanvendelsen (omkostningerne). I denne forbindelse er det relevant, at dokumentere hvorvidt værdien af grundvand for nuværende og kommende generationer modsvarer de ressourcer, der bliver brugt på grundvandsbeskyttelse. Samtidig er det vigtigt at kunne medregne værdien af grundvand i de tilfælde, hvor grundvandsbeskyttelse kun udgør et delmål i et projekt.

Værdien af grundvand har som udgangspunkt ingen sammenhæng med den pris, vi betaler for vand. Vandprisen afhænger af de omkostninger, der er forbundet med at hente vand op fra undergrunden og sende den ud til forbrugerne, samt visse afgifter [1]. Værdien af rent grundvand er derimod det maksimale, det danske samfund vil betale for at bevare et rent grundvand. Her tænkes på den samlede samfundsmæssige gevinst af rent grundvand, altså også det vi vil betale, for at der er rent grundvand, og som medfører acceptable og gode miljøforhold i vandløb, vandmiljøet i øvrigt og for den terrestriske natur. For at kunne afdække den værdi, må man foretage en værdisætningsundersøgelse. Værdisætningsundersøgelser er ofte meget ressourcekrævende og skal designes grundigt for at få troværdige estimater for befolkningens betalingsvilje for rent grundvand.

1.2 Formål og problemstillinger

Formålet med denne rapport er, at præsentere resultaterne fra et forprojekt, der skal fastlægge rammerne for et værdisætningsstudie vedrørende grundvand. Grundvand repræsenterer et så komplekst miljøgode, at det er nødvendigt med et forprojekt til at fastlægge de nærmere rammer for et egentligt værdisætningsstudie, og de metodiske problemstillinger, der kan opstå når man skal forsøge at værdisætte grundvand. Disse to delformål behandles således at de metodiske diskussioner og overvejelser direkte fører til en konkret anbefaling vedrørende designet af den konkrete værdisætningsundersøgelse.

Den nævnte kompleksitet medfører at der er en række problemstillinger forbundet med at værdisætte grundvandsressourcen:

  1. For det første er der tale om en ressource for hvilken der er væsentlige usikkerheder i spil hvad angår vidensgrundlaget om både geologiske forhold og konkrete trusler i form af forureningsrisici forbundet med naturgivne og miljøfremmede stoffer.
  2. For det andet er der tale om en ressource med en opholdstid på mellem 1-1000 år (typisk 10-100 år). En beskrivelse af ressourcen med hensyn til fornybarhed er nødvendigt i dette tidsperspektiv, da det er et særligt problem at fastlægge den periode over hvilken omkostninger og gevinster skal opgøres, både når det gælder opgørelse af etablerings- og driftsudgifter af givne beskyttelsestiltag, og gevinsterne af disse tiltag. Et eksempel er, at beslutninger om ændringer af arealanvendelsen, fx dyrkningsaftaler eller ændringer af landbrugsarealer til skov, vil have konsekvenser for grundvand, overfladevand, biodiversitet, rekreative muligheder etc., og disse konsekvenser vil indtræde på forskellige tidspunkter. Dette må der tages højde for i beregningerne ved diskontering.
  3. Hertil kommer, at skalaforhold i forbindelse med opgørelsen af ressourcen har betydning. Ferskvandskredsløbet og grundvandet kan anskues på forskellige skalaer, som griber ind i hinanden. Man kan betragte og analysere kredsløb og grundvandsdannelse på national skala, vandområdedistriktskala (VOD skala), område med særlige drikkevandsinteresser (OSD skala), vandværksopland eller på markniveau. Der er behov for at få de forskellige skalaer til at hænge sammen fordi problemløsningen og tilhørende økonomiberegninger på de forskellige skalaer skal være konsistente. Desuden har betragtninger og modeller på lille skala brug for randbetingelser fra den større skala. Man kan sige at alle skalaer, fra den globale til den lokale, griber ind og påvirker værdisætningen, så det er vanskeligt at se isoleret på et enkelt opland alene udfra lokale vurderinger.
  4. Herunder er en diskussion af problematikken omkring værdisætning af gennemsnitspris kontra marginalpris væsentlig. Marginalpriser er at foretrække, da der er stor forskel på den tilgængelige vandmængde i forhold til antal beboere i de enkelte områder. Det kan derfor være nødvendigt at estimere marginalpriser for at kunne anvende resultaterne i andre projekter (Benefit transfer). Da grundvand tjener mange formål kan det endvidere overvejes om der skal estimeres flere marginale priser afhængig af formålet. Marginalbetragtninger kontra gennemsnitsbetragtninger diskuteres også i forhold til opgørelser af omkostningerne.
  5. Endelig er der tale om en ressource der er forbundet med forskellige goder, herunder brugsværdier nu og for fremtidige generationer i form af det det drikkevand, der pumpes ud til forbrugerne. Grundvandsressourcen har også betydning for vandløb og søer. Hvilke goder er relevante i forbindelse med en værdisætningsundersøgelse – og hvilke kriterier skal til for at afgøre det? Hvilke eventuelle bindinger medfører fx EU's Drikkevandsdirektiv og Vandrammedirektiv for definitionen af goderne og for valget af de goder der værdisættes? Og hvilke værdityper er relevante at inddrage i værdisætningen? Foruden brugsværdien har ressourcen værdi både nu og for fremtidige generationer (testamentarisk værdi), og værdien af at vide at ressourcen er intakt, er større end den direkte brugsværdi, da der også kan være værdier forbundet med at vide, at ressourcen eksisterer eller har en bestemt kvalitet (eksistensværdi). Disse ikke-brugsværdier kan tænkes at have en afgørende indflydelse på den samlede værdi af grundvand. De forskellige typer værdier og erfaringer med at opgøre dem, beskrives med henblik på en belysning af hvordan disse værdityper mest hensigtsmæssigt inddrages i et værdisætningsstudie.

Hovedformålet med forprojektet er at indsnævre rammerne for et konkret værdisætningsstudie på dette komplekse område. Som grundlag for at afgrænse og beskrive det konkrete værdisætningsprojekt beskrives de forskellige formål grundvand tjener, hhv. til drikkevand, til vanding, til forsyning af industri og til forsyning af det akvatiske miljø (rent vand til vådområder og habitater). Hertil knyttes en diskussion af mulighederne for at belyse kvalitative og kvantitative aspekter af grundvand med forskellige metoder, baseret på de nævnte erfaringer i udførte udenlandske projekter. Dernæst formuleres afgrænsninger af et konkret projekt i forhold til disse problemstillinger.

Som supplement beregnes og diskuteres også omkostningerne ved fremskaffelse af vand. Disse beregninger kan bruges til alternativomkostningsbetragtninger, fx i forbindelse med ændret arealanvendelse.

Selve værdisætningsundersøgelsen af grundvand påtænkes igangsat efter at dette forprojekt er afsluttet. Resultatet af en sådan værdisætningsundersøgelse i form af en samfundsøkonomisk pris på grundvand vil kunne indgå i en række samfundsøkonomiske analyser af fx skovrejsning, samt fx i relation til nitrat- og pesticidforurening.

1.3 Tidligere og samtidige projekter

CASA og Kemp & Lauridzen udarbejdede i 1995 en rapport om " Samfundsøkonomisk vurdering af afværgeforanstaltninger på forurenede lokaliteter" for Miljøstyrelsen. Projektet omhandlede opstilling og anvendelse af en metode til prioritering af indsatsen overfor punktkildeforureninger, der truer grundvandet. I omtalte rapport er der dog ikke gjort forsøg på at værdisætte grundvand.

Miljøstyrelsen har som led i projektpakken "Projekter om jord- og grundvand" fået udarbejdet en rapport om "Værdimåler for grundvandsressourcen" ved COWI Consult. I rapporten er der udarbejdet et forslag til relativt værdimål - ikke en direkte værdisætning - for grundvandsressourcen med henblik på at kunne prioritere mellem forskellige grundvandsressourcer.

Endvidere er der udført en række projekter om diverse forureningskilder til grundvand, bl.a. vedrørende BAM-forurening af grund- og drikkevand, bl.a. forårsaget af pesticidfund. Disse projekter omtales ikke yderligere her, men i et videre arbejde med værdisætningen af grundvand forudsættes det, at Miljøstyrelsen anviser de nyeste og gældende data vedrørende både grundvandsmængden og –kvaliteten. Dette vender vi tilbage til i kapitel 5.

Vedrørende egentlig værdisætning har COWI i 2002 udført et forprojekt vedrørende metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand for Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 2002 a). Forprojektets konklusion er, at en komplet værdisætning af vejtrafikkens påvirkning på jord- og grundvand er en meget kompleks opgave, hvor der mangler essentiel viden om de kvantitative sammenhænge vedrørende udledninger af stoffer, men også vedrørende skaderne. Det anbefales som konklusion på studiet, at effekterne af et enkelt eller få udvalgte stoffer af særlig interesse værdisættes, evt. i sammenhæng med det igangværende EU-projekt POLMIT om vejtrafikkens forurening af jord- og grundvand. Der foreligger dog ikke et konkret bud på et dansk projekt i rapporten.

Ud over dette forprojekt er der i Danmark ikke tidligere udført projekter der belyser værdien af grundvand med egentlige værdisætningsmetoder. Undtagelsen er, at der i forbindelse med Bicheludvalgets arbejde blev sat pris på grundvand vha. alternativ-omkostningsmetoden ud fra grundvandets anvendelse til drikkevandsproduktion. På andre områder er der udført ganske få danske værdisætningsundersøgelser af forskellige miljøgoder, bl.a. de rekreative værdier af skov (Dubgaard 1996; Dubgaard 1998; Dubgaard 2001; Bjørner et al. 2000; Hasler et al. 2002; Anthon og Jellesmark 2002). De metodiske erfaringer er således tilstede i Danmark, om end noget begrænsede.

I den internationale litteratur findes der imidlertid talrige eksempler på analyser der opgør værdien af grundvand med forskellige metoder og ud fra forskellige problemstillinger. Hovedsageligt er analyserne rettet mod at opgøre værdien af rent drikkevand, og mange af analyserne er relativt gamle (10 til 20 år). Som baggrund for beskrivelse af det konkrete værdisætningsprojekt er erfaringerne fra de udenlandske studier imidlertid særdeles relevante, når det gælder fx afgrænsning af analyserne, tidshorisonter, spørgeformater etc. Med henblik på at samle op og bygge videre på eksisterende erfaringer, er der derfor foretaget en screening af eksisterende litteratur relateret til værdisætning af grundvand/vandressourcen herunder drikkevand. På baggrund af eksisterende litteratur vedrørende Benefit transfer (det vil sige overførsel af resultater fra et eller flere studier på nye problemstillinger), tages også stilling til hvorledes det kan sikres, at en ny værdisætningsundersøgelse bliver velegnet til brug for Benefit transfer.

1.4 Disposition af rapporten

Rapporten er disponeret således, at problemstillingerne vedrørende selve grundvandsressourcen beskrives i kapitel 2 i sammenhæng med en redegørelse for hvilke goder grundvandsressourcen repræsenterer og en overordnet redegørelse for hvilke værdisætningsmetoder der kan anvendes til opgørelse heraf.

I kapitel 3 præsenteres en omkostningsbaseret værdisætning af drikkevand, ud fra såvel et budgetøkonomisk som et velfærdsøkonomisk perspektiv. En omkostningsbestemt opgørelse kan anvendes i miljøøkonomiske analyser, men det er vigtigt at være opmærksom på, at den højst kan repræsentere brugsværdien af rent drikkevand. Rekreative værdier, værdi af biodiversitet, værdier for fremtidige generationer og andre ikke-brugsværdier vil ikke være dækket af en sådan værdisætning. Det er argumentet for at gennemføre en egentlig værdisætning og for at afdække hvilke attributter der knytter sig til grund- og drikkevand.

I kapitel 4 gives en mere detaljeret redegørelse for hvilke værdisætningsmetoder der kan anvendes til en samlet opgørelse. I tilknytning hertil præsenteres endvidere krav til og udfordringer vedrørende Benefit transfer. Herefter præsenteres i kapitel 5 et litteraturreview, hvor der samles op på hvilke erfaringer udvalgte udenlandske studier giver med hensyn til metoder og resultater.

Endelig gives i kapitel 6 en konkret beskrivelse af værdisætningsundersøgelser der baserer sig på præferencebaseret værdisætning.

Fodnoter

[1] Disse afgifter har både et fiskalt og miljømæssigt sigte ved at søge at begrænse forbruget og den efterfølgende spildevandsproduktion.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.