Miljøprojekt, 970 – Metalafgivelse til drikkevand, DEL 2 - Videreførelse af Rig-tests af materialer til husinstallationer

Metalafgivelse til drikkevand, DEL 2

Sammenfatning og konklusioner

Der er i projektet undersøgt metalafgivelse til drikkevand fra almindeligt anvendte materialer i brugsvandsinstallationer. De eksponerede materialer er varmforzinket stål, kobber og forskellige kobberlegeringer. De afprøvede kobberlegeringer er rødgods, almindelig aß-messing, afzinkningsbestandig (DZR) messing herunder A-metal, som er en særlig type afzinkningsbestandig messing.

I forsøgene på de danske vandværker er en del af de eksponerede testemner de samme standardprøver, som er anvendt i eksponeringsforsøg i Tyskland. På denne måde er det blevet muligt at sammenligne resultaterne fra Danmark og Tyskland og skabe forståelse for årsager til forskelle i testresultater.

Samtlige eksponeringsforsøg er udført som 12-timers henstandsprøver, og emnerne har været eksponeret i 1-4 år, idet nogle emner har været kontinuert eksponeret fra begyndelsen af det første forsøg i 1999, mens andre er monteret 2002.

Testriggene har været placeret på vandværker med 4 forskellige vandtyper, der repræsenterer blødt, middelhårdt og hårdt vand. De fire vandværker er Astrup og V. Gjesing med blødt vand, Lysholt med middelhårdt vand og Regnemark med meget hårdt vand.

De udførte forsøg er rimelig repræsentative for forholdene i drikkevandsinstallationer. I praksis er der et stort variationsmønster.

Fornyede undersøgelser af metalafgivelse med ét års eksponeringstid i drikkevand (2002) viser samme tendens som i forrige forsøg (1999). Metalafgivelsen er stærkt afhængig af vandkvalitet og er stigende med stigende indhold af bikarbonat, øvrigt saltindhold og ledningsevne. Niveau for metalafgivelsen i det middelhårde vand i Lysholt, TRE-FOR ligger således højere end for de bløde vandtyper i Esbjerg (Astrup og Vester Gjesing) og lavere end det hårde vand i Regnemark, Københavns Energi.

Kun nikkelafgivelsen synes ikke at følge ovennævnte mønster. Den synes næsten upåvirket af vandsammensætningen i de 4 vandtyper, dog med tendens til højest afgivelse i det bløde vand i Astrup.

Kobberafgivelse fra kobberrør og zinkafgivelse fra varmforzinkede stålrør testet i Lysholt opfyldte kravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse (2001), hvilket ikke var tilfældet for samme materialer undersøgt tidligere i hårdere vand.

Afgivelsen af bly, kobber og arsen er tilfredsstillende lav (d.v.s. opfylder Miljøministeriets krav i Bekendtgørelsen) fra kobberlegeringerne alm. messing, DZR-messing og rødgods fremstillet som standardprøveemner og monteret i rør af rustfrit stål. Blyafgivelsen er dog for høj i de 3 første måneder med mindre en særlig vaskeproces foretages.

Disse resultater er i overensstemmelse med tidligere udførte tyske forsøg. I testriggen udgjorde armaturmaterialerne 15% af testrøret under prøven.

Afgivelse af nikkel er lav fra messing og DZR-messing. Den testede rødgods var tillegeret meget nikkel (1,1%). Nikkelafgivelsen herfra var høj og kunne ikke opfylde Miljøministeriets Bekendtgørelse.

De forbedrede egenskaber af den nu testede DZR-messing skyldes mange faktorer (herunder materialets varmebehandling under produktionsproces, emne geometri og test forhold).

Et sammensat emne med vandmåler og afspærringsventil, som indeholdt både almindelig messing og DZR-messing, afgav i alle fire vandtyper bly, kobber og arsen i mindre mængde end for DZR-messing alene. De forniklede dele gav anledning til en nikkelafgivelse, som efter et år kunne opfylde Miljøministeriets krav. Dette gælder når vandværksvandet som udgangspunkt er fri for nikkel. Det skal imidlertid tages i betragtning, at nogle danske vandtyper er nikkelholdige.

En anden variant af DZR-messing (A-metal) opfyldte i middelhårdt vand (Lysholt) Miljøministeriets krav. Emnet har kun været prøvet i form af fordelerrør.

Variation i fabrikationsmetode for 2 typer blandingsbatterier gav forbedrede egenskaber m.h.t. nikkelafgivelse i Regnemark vand. Blandingsbatterierne kunne i den ny udførelse opfylde Miljøministeriets krav.