Miljøprojekt, 971 – Livscyklusvurdering af deponeret affald

Livscyklusvurdering af deponeret affald

Anbefalinger

Processer, som finder sted i DK
Processer, som finder sted i udlandet
Perspektivering

Processer, som finder sted i DK

Der foreligger nu et metodegrundlag for at inddrage deponeringsanlægs miljøpåvirkninger i livscyklusvurderinger. Metoden er operationaliseret for DK for så vidt angår de første 100 år. Også i det længere tidsperspektiv kan der være forhold i udlandet, som ikke er inkluderet, eksempelvis deponering i mineskakter. Eftersom operationaliseringen ikke omfatter processer, som foregår i udlandet, er det endnu ikke muligt helt at afskaffe de fire affaldskategorier. Alligevel anbefales det at implementere metoden i Danmark og opdatere UMIP databasen med de ny data og miljøpåvirkningskategorier. Da UMIP databasen er konverteret til anvendelse i GaBi foreslås det, at udføre ændringerne i dette værktøj. Den model for beregning af emissioner de første 100 år fra deponering af restprodukter fra affaldsforbrænding bør gøres tilgængelig på LCA-center's hjemmeside.

Restprodukter fra el- og varmeproduktion i DK kan med det ny grundlag medtages fuldstændig som deres bidrag til miljøpåvirkningskategorier. Ved et givet el-scenarie kan emissioner fra de deponerede restprodukter de første 100 år medtages for 9 metallers vedkommende og disses bidrag til persistent toksicitet kan beregnes. Desuden kan det for alle relevante metaller estimeres, hvor meget der bidrages til deponeret toksicitet såvel i de karakteriserede som i de normaliserede og vægtede miljøpåvirkningspotentialer.

Produkter, som forbrændes i DK kan nu ligeledes præsenteres fuldstændig ved deres bidrag til miljøpåvirkningskategorier, hvis produktets indhold af persistente toksiske stoffer kendes. For 7 metallers vedkommende kan emissionerne fra deponi de første 100 år bestemmes og bidrag til persistent toksicitet kan beregnes. Forbrug af hjælpestoffer til røggasrensning samt transport og entreprenørarbejde i forbindelse med deponeringen af restprodukterne kan også inkluderes. Alle øvrige metaller (undtaget kviksølv, som i høj grad forefindes i luftemissioner) kan antages primært at forefindes i restprodukterne fra forbrænding og således blive deponeret og medtaget som deponeret toksicitet. Dioxiner/dibenzofuraner dannet ved forbrændingen kan medtages som deponeret toksicitet. Det antages, at øvrige organiske stoffer destrueres ved forbrændingen.

Ikke forbrændingsegnet affald og andre produkter, som deponeres, vil ved deponeringen bevare indholdet af persistente, giftige stoffer. Da emissionerne af enkelt-stoffer fra disse produkter er afhængig af stoffernes egenskaber såvel som af det produkt stofferne indgår i, kan emissionerne de første 100 år ikke modelleres. Disse stoffers miljøpåvirkningspotentiale foreslås præsenteret ved deponeret toksicitet.

Samtlige deponerede affaldsfraktioner bidrager desuden til arealanvendelse, hvilket inkluderes som areal gange varighed.

Processer, som finder sted i udlandet

Metodegrundlaget kan også anvendes for affald i udlandet, men er indtil videre kun gjort operationelt for danske forhold. For både el- og varmeproduktion og for affaldsforbrænding i udlandet gælder andre forhold for behandling og deponering af restprodukter. Det er ikke muligt på baggrund af datakortlægningen for DK at estimere emissioner de første 100 år. Som for øvrige metaller i danske forbrændingsanlæg kan det antages, at metallerne primært vil forefindes i restprodukter. Hvis de deponerede restprodukters indhold af persistente stoffer kendes, er det muligt at beregne den deponerede toksicitet. Det samme gør sig gældende for direkte deponering af produkter (f.eks. ikke forbrændingsegnet affald) som er mere udbredt i andre lande end DK. De udviklede normaliseringsfaktorer er kun gældende for DK, hvilket betyder, at normaliserede og vægtede miljøpåvirk-ningspotentialer relateres til danske forhold. Dette tilsvarer praksis for andre-ikke-globale påvirkningskategorier, hvor normaliseringsreferencen er en dansk PE for 1990.

Det vil sandsynligvis være muligt at estimere arealanvendelsen ved deponering med lidt baggrundsviden om deponeringsstrategier i det pågældende land. Men indtil et sådant arbejde er udført og normaliserings- og vægtningsfaktorer er udviklet, må arealanvendelsen for restprodukter deponeret i udlandet stadig opgøres som en mængde affald.

Perspektivering

Det udviklede metodegrundlag kan i princippet anvendes hvor som helst i verden, men er i dette projekt kun operationaliseret til danske forhold. Med henblik på at kunne præsentere miljøpåvirkningspotentialerne af deponering i udlandet er det først og fremmest nødvendigt at udvikle normaliseringsreferencer for forskellige lande og regioner. Men det er også påkrævet med en bedre vurdering af, hvorvidt deponeringen faktisk vil kunne give anledning til udvaskning, hvis der eksempelvis deponeres i minskakter. Indtil da kan miljøpåvirkningskategorierne deponeret toksicitet tages i anvendelse med de begrænsninger, at deponeringsanlæg antages at være ligesom i DK samt ved anvendelse af danske normaliseringsreferencer.

Også påvirkningskategorien arealanvendelse vil forholdsvis let kunne udvikles for andre lande, hvis der indsamles viden om deponeringsanlæg i disse og denne viden giver mulighed for at udarbejde gennemsnitsdeponeringsanlæg for de pågældende lande.

Estimering af emissioner de første 100 år er en datatung opgave og vil kræve uforholdsmæssigt store ressourcer i betragtning af de ringe bidrag til persistent toksicitet. Det foreslås derfor udelukkende at lade deponi i udlandet være præsenteret ved deponeret toksicitet og arealanvendelse.

Forurening af grundvand, der senere skal anvendes som drikkevand kan påvirke menneskers sundhed og bør principielt indgå i den samlede vurdering af såvel human toksicitet som deponeret human toksicitet. Det må dog vurderes, at påvirkning af grundvandsressourcer, der kan udnyttes til drikkevand, i dag under danske forhold vil høre til undtagelsen for nye deponeringsanlæg. En operationalisering af påvirkningskategorien kræver, at der etableres en metode til at vurdere stoffernes skæbne i jord, specielt omkring udvaskning til grundvand og transport heri, samt at der efterfølgende beregnes en normaliseringsreference. Dette har ikke været muligt inden for projektet budget- og tidsrammer, men foreslås at være et vigtigt element i den fremtidige udvikling og forbedring af UMIP-metoden.

Den foreslåede metode til kvantificering af påvirkningskategorien arealanvendelse omfatter kun to af de tre aspekter der normalt knyttes til denne påvirkningskategori, nemlig arealets størrelse og varigheden af arealanvendelsen. Den kvalitative ændring af arealet under og efter arealanvendelsen er indtil videre udeladt. Der arbejdes i internationale sammenhænge på at operationalisere arealanvendelse og en operationel metode til vurdering af den kvalitative ændring bør med tiden implementeres i UMIP.

Deponeret toksicitet er i dette projekt udviklet med 5 underkategorier, som næsten svarer til det antal underkategorier, der benyttes for vurdering af af "nuværende" toksicitet (dvs. human toksicitet og økotoksicitet, som er knyttet til nuværende emissioner fra aktiviteter i samfundet og som indgår i beregningen af human toksicitet og økotoksicitet i UMIP). På trods heraf anses "nuværende" toksicitet vedblivende som vigtigere end deponeret toksicitet.

Det har derfor været overvejet, om det er praktisk muligt at begrænse antallet af underkategorier for deponeret toksicitet. Da effektpotentialet i forhold til de forskellige miljøer kan variere stærkt fra kemisk stof til kemisk stof, er det imidlertid umuligt at udelade enkelte underkategorier uden at der opstår væsentlige skævheder med hensyn til den giftighed, som tillægges de enkelte kemiske stoffer. Derfor anses det ikke for hensigtsmæssigt at mindske antallet af underkategorier.