Miljøprojekt, 971 – Livscyklusvurdering af deponeret affald

Livscyklusvurdering af deponeret affald - Del I

Bilag 3

Data for transport

Til beregning af miljøbelastningen for transporten i forbindelse med energiproduktion anvendes eksisterende data fra UMIP-databasen version 2.11. Transportdistancen fastlægges ud fra et gennemsnit for distancen fra forskellige anlæg i landet, hvor restproduktet opstår frem til de tilhørende relevante behandlingssteder og deponeringsanlæg. For restprodukter fra affaldsforbrænding er der fastsat en gennemsnitlig transport distance på 100 km og resultatet gives i kg km som kan indføjes direkte i LCA-værktøjer.

Erfaringer viser at en væsentlig del af miljøbelastningen ved transport stammer fra emissioner ved forbrænding af brændstof under transporten og til dels fra dæk. Forbruget af hjælpemidlerne smøre-/motorolie, sprinklervæske etc. udgør en mindre betydning af de samlede potentielle miljøbelastninger ved transport.

Ved forbrænding af brændstof (benzin, diesel etc.) udledes der en række emissioner til luft herunder:

Kuldioxid, CO₂,
Kulmonoxid, CO,
Kvælstofoxider, NOx,
Svovldioxid, SO₂,
Kulbrinte, HC, og let flygtige organiske kulbrinter, VOC
Partikler
Methyl tertiær butyl ether, MTBE
Tungmetaller, Zn, Ni, Pb, Cu, Cr, Cd, Hg

Kuldioxid, CO₂
CO₂ dannes i forholdsvis store mængder ved alle former for forbrænding. CO₂ er en drivhusgas, som bidraget til drivhuseffekten.

Kulmonoxid, CO
CO dannes ved ufuldstænding forbrænding af bl.a. benzin og diesel. CO bidrager til drivhuseffekt, fotokemisk ozondannelse samt toksicitet. Vedrørende toksicitet så er CO selv i mindre mængder giftig over for levende organismer idet CO påvirker centralnervesystemet og kan medfører åndedrætsproblemer samt forgiftning.

Kvælstofoxider, NOx (NO, NO₂) og N₂O
NOx dannes ved forbrænding af bl.a. diesel og benzin. Ved iltning af NO i atmosfæren dannes NO₂. NO og NO₂ bidrager til næringsbelastning, forsuring, fotokemisk ozondannelse og toksicitet. Lattergas, N₂O, bidrager til drivhuseffekt og næringsbelastning.

Svovldioxid, SO₂
SO₂ dannes ved forbrænding af brændsler som indeholder svovl bl.a. benzin og diesel. SO₂ bidrager til forsuring og toksicitet.

Kulbrinte, HC, inkl. let flygtige organiske kulbrinter, VOC
Kulbrinterne stammer fra uforbrændt brændstof. Specielt de let flygtige organiske kulbrinter (VOC) bidrager til fotokemisk ozondannelse, drivhuseffekt og toksicitet.

Partikler
Partiklerne udgør hovedsageligt uforbrændte kulstofforbindelser og askepartikler og stammer fra ufuldstændig forbrænding af bl.a. diesel, benzin og smøre-/motorolie, men især fra diesel. Partiklerne bidrager til toksicitet. Partiklerne er ofte meget små og kan trænge langt ned i lungerne ved indånding og gøre skade. Der kan tillige være bundet andre giftige stoffer til partiklerne, som kan gøre skade.

Der er udarbejdet foreløbige karakteriseringsfaktorer for partikler som indikerer et meget væsentligt bidrag fra disse. Da partikler imidlertid ikke er indregnet i normaliseringsreferencen kan human toksicitet få uforholdsmæssig stor betydning i de normaliserede og vægtede resultater, såfremt de foreløbige faktorer anvendes.

Methyl tertiær butyl ether, MTBE
MTBE er et let vandopløseligt stof i benzin, som er svært nedbrydeligt. MTBE kan trænge ned i grundvandet. Stoffet har en lav akut giftighed, mens der er usikkerhed om langtidseffekterne.

Tungmetaller (zink (Zn), nikkel (Ni), kobber (Cu), krom (Cr), cadmium (Cd), kviksølv (Hg) og bly (Pb).
Emission af tungmetaller ved transport er blevet væsentligt reduceret gennem udfasning af bly i benzin, og er nu begrænset til at udgøre spormetaller i brændstoffet (Drivsholm, 2000). Tungmetallerne forekommer kun i små mængder, men da de har giftvirkninger over for mennesker og økosystemer, så bør deres bidrag i gram opgøres.

Ovennævnte emissioner bør oplyses i opgørelsen og deres potentielle bidrag til miljøpåvirkningerne beregnes. Der anvendes samme miljøpåvirkninger som for andre produkters miljøvaredeklarationer.

Til beregningen af emissioner ud fra forbrug af brændstof findes der en række emissionsnøgletal. Den anvendte kilde til emissionsberegningen skal som minimum oplyses evt. angives i tabel, hvis der er plads. Emissions nøgletal kan fx. hentes fra værktøjer som f.eks. TEMA (Trafikministeriet, 2000) eller UMIP (Miljøstyrelsen, 1999).

Støj, vibrationer og lugt ved transport udgør tillige væsentlige miljøpåvirkninger, specielt i beboede områder. Disse parametre bør overvejes indraget i miljøprofilen for transportydelser. Der er i dag ikke international konsensus om metoder til opgørelse af disse påvirkninger i livscyklusvurderinger. For støj er der opstillet en metode for beregningen af støjpåvirkningen ved transport i Miljøstyrelsens konsensus projekt for LCA. Der er udviklet en regnearksmodel, som kan beregne generende støj fra vejtransport udtrykt i ”persontimer” eller personsekunder (Nielsen og Laursen, 2000). Støj er ikke taget med i forslaget til miljøvaredeklaration for brevpost, eftersom der ikke er international konsensus om støjberegningsmetoden.

En uddybende beskrivelse af miljøpåvirkninger ved godstransport er beskrevet i (Drivsholm et al. 2002). Rapporten beskriver bl.a.:

Direkte emissioner såsom udstødningsgasser (CO₂, NOx, CO, VOC, partikler, SO₂, CH₄, N₂O, O3, PAH, tungmetaller), slidprodukter fra dæk , belægninger på bremser og koblinger samt vejbelægninger (PAH, tungmetaller), oliespild, sprinklervæske.
Indirekte emissioner, fx fra produktion og distribution af brændsel (som direkte emissioner), produktion og bortskaffelse af transportmidler, anlæg af veje, jernbaner m.v.
Støj.