Miljøprojekt, 971 – Livscyklusvurdering af deponeret affald – Bilag 5 - Input og output fra deponi af ikke forbrændingsegnet affald

Livscyklusvurdering af deponeret affald - Del I

Bilag 5

Input og output fra deponi af ikke forbrændingsegnet affald

Ikke forbrændingsegnet affald er en blanding af forskellige udtjente materialer, der er deponeret. Materialerne har samme fysiske og kemiske substans som da de blev produceret i modsætning til restprodukterne, som er et biprodukt fra forbrændingsprocesser.

En materialespecifik opgørelse af ikke forbrændingsegnet affald kan beskrives ved at opgøre emissionerne fra deponering for de enkelte materialer, som ikke forbrændingsegnet affald består af. Det vil sige, at der f.eks. udarbejdes et datasæt for deponering af materialegruppen sten/beton/glas, et for træ, et for plast etc. I tilfælde, hvor det er muligt kan materialerne specificeres yderligere, f.eks. til gasbeton, armeret beton etc.

Denne metode er den eneste anvendelige hvis emissionerne fra deponeringsanlægget skal kunne føres tilbage til bestemte materialer. Ulempen ved at definere udvaskning/emissioner i forhold til det enkelte materialer er at det i overvejende grad vil være en teoretisk øvelse, som ikke vil kunne håndtere forskellige omsætningsforløb i forskellige miljøer.

Emissioner fra deponi af ikke-forbrændingsegnet affald
Generelt gælder, at ikke-forbrændingsegnet affald overvejende udgøres af bygge- og anlægsaffald samt i mindre grad erhvervsaffald. Herudover er der fra husholdninger og andre kilder primært tale om glas, keramik og porcelæn.

Omsætteligheden og emissionspotentialet fra de materialer, der indgår i affaldsfraktionen varierer meget. Som fraktionen er defineret i det foregående, består den overordnet af hærdede mineralske materialer og fibre fra sten/beton, mineraluld, tagpap, letomsættelige organiske stoffer fra træ, pap, organiske kemiske polymere forbindelser, jern/metal og salte fra gipsplader.

De forventede emissioner fra disse materialer uddybes i det følgende:

Omsætteligheden og emissionspotentialet for hærdede mineralske materialer fra sten/beton/glas, mineraluld og tagpap:

langsom nedbrydning (senere end 100 år) af hærdede mineralske materialer fra gasbeton, tegl, beton og glas med et meget begrænset toksisk potentiale

Omsætteligheden og emissionspotentialet for letomsættelige organiske stoffer fra træ og pap:

organiske materialer som træ, pap vil bidrage med emission af COD, ammoniak og diverse organiske materialer til perkolat. Den altovervejende del af denne emission vil finde sted indenfor de første 100 år
Det er muligt, at der er tilstrækkeligt med organiske materiale i depotet til, at der kan opstå et anaerobt miljø og dannelse af methan til luft.

Omsætteligheden og emissionspotentialet for tungmetaller fra træ, jern- og metal, plast, og gipsplader:

tungmetaller i træ fra trykimprægnering, fra jern og metal, fra gipsplader og fra plast som tilsætningsstoffer eller pigment vil kun i marginalt omfang emitteres de første 100 år. Tungmetallerne nedbrydes ikke men kan omdannes til andre forbindelser.

Omsætteligheden og emissionspotentialet for organiske kemiske forbindelser fra plast, træ og evt. pap og papir:

Organiske kemiske forbindelser fra plast, lim, biocider og øvrige tilsætningsstoffer vil indenfor de første 100 år dels blive emitteret som stofferne i sig selv eller blive nedbrudt på linie med andet organisk materiale. Disse stoffer kan ikke umiddelbart identificeres ud fra affaldsfraktionens sammensætning men kræver en vurdering af de mest anvendte organiske kemiske forbindelse i plast, spånplader, krydsfiner, pap og papir.

Omsætteligheden og emissionspotentialet for PAH og olie fra tagpap og mineraluld:

omsætning af tjære fra tagpap vanskeligt at forudse
gradvis nedbrydning af begrænset mængde olierest i mineraluldsprodukter

Omsætteligheden og emissionspotentialet for salte fra gipsplader:

opløsning af salte i gipsplader afhænger af deponeringsanlæg infiltration.

Ved tør opbevaring forventes omsætningen at vare længere end de første 100 år.

Metoder til at vurdere emissioner
Emissionerne fra materialer, der deponeres i et depot for ikke-forbrændingsegnet affald kan principielt vurderes på 2 måder:

Rent teoretisk ud fra kendskab til de materialernes sammensætning og den forventede omdannelse og videre skæbne i depotet. Det er den type vurdering, som forventes gennemført i delprojekt 2, som handler om emissioner på langt sigt.
Ved modeludvikling, der bygger på en afstemning af teoretisk viden (som angivet under 1.) med faktiske observationer af perkolat fra deponeringsanlæg (hvis de findes) samt resultater af laboratorieudvaskningstests på de materialer, som er deponeret. Det er denne type vurdering, der forventes gennemført i delprojekt 1 for restprodukter fra forbrændingsanlæg etc.

Modeludviklingen i metode 2, er den mest præcise form for vurdering og har især værdi i forhold til de emissioner, der sker indenfor de første 100 år. Modeludviklingen forudsætter dog, at der findes pålidelige måledata.

Datagrundlaget for modeludviklingen for ikke-forbrændingsegnet affald er forholdsvis begrænset, og det vil være nødvendigt at foretage nogle omfattende forenklinger, hvis der skal kunne gennemføres beregninger af emissioner for ikke-forbrændingsegnet affald.

På baggrund af ovenstående skal det anbefales, at estimater af emissioner fra 0 – 100 år for deponeret ikke-forbrændingsegnet affald baseres på resultater af udvaskningstests i det omfang, at sådanne forefindes. Dette vil være en grov forsimpling af de virkelige forhold, men det kan næppe gøres bedre på det foreliggende grundlag. Et af de forhold, som der herved ikke tages højde for, er, at udvasknings-tests som regel udføres på separate affaldsfraktioner, mens affald ofte sammenblandes i forbindelse med deponering. Man får derfor ikke noget billede af den effekt, som en blanding af forskellige affalds-typer kan have på perkolatkvaliteten og udvaskningsprocessen i det hele taget. Denne effekt kan både være positiv og negativ (og i nogle tilfælde også ubetydelig). I det omfang, det er muligt, bør resultaterne verificeres ved sammenligning med eventuelle relevante perkolatdata fra deponeringsanlæg, som trods alt måtte eksistere.

Det anbefales endvidere, at der opnås konsensus om et typisk deponerings-scenarie, dvs. et model-deponi med tilhørende nettoinfiltration m.v. Der foreligger bl.a. danske laboratorieudvaskningsdata (fra kolonne- og/eller batchudvaskningstests) for følgende ikke-forbrændingsegnede materialer:

knust beton
knust vinduesglas
knuste gipsplader
forskellige former for forurenet jord
”inert affald” bestående af en blanding af ovenstående samt andet keramisk affald
shredderaffald (kan måske være svært at spore tilbage til produktet)

For PVC-plast og måske også trykimprægneret træ findes der i EU-kommis-sionen og i udlandet visse oplysninger om deponerings- og udvaskningsegen-skaber, som muligvis vil kunne anvendes til en estimering af emissionerne fra disse. Dette kan undersøges nærmere ved litteratursøgning.

Følgende affaldstyper forventes der ikke at kunne fremskaffes brugbare udvaskningsdata, hvorfor en mere teoretisk baseret estimation vil være nødvendig:

tagpap
jern/metal
mineraluld

Det skal bemærkes, at der for de fleste af de affaldstyper, som der foreligger udvaskningsdata for, primært er fokuseret på udvaskning af uorganiske forureningskomponenter, herunder specielt salte og sporelementer/tung-metaller samt i nogle tilfælde organiske samleparametre såsom NVOC o.lign.

Dette skyldes især manglen på egnede metoder til bestemmelse af udvaskningen af organiske stoffer. Eventuelle estimeringer af udvaskningen af specifikke organiske komponenter kan derfor baseres på de pågældende affaldstypers totalindhold af disse komponenter sammenholdt med affaldets og stoffernes generelle egenskaber.