Miljøprojekt, 971 – Livscyklusvurdering af deponeret affald

Livscyklusvurdering af deponeret affald - Del I

9 Dataindsamling

9.1 Referenceenhed

Miljøbelastningen fra de valgte affaldsbehandlingssystemer opgøres i forhold til en referenceenhed, der udvælges så enheden passer til UMIP, således at det er muligt at koble data fra dette projekt til UMIP.

I UMIP PC-værktøjet (som nu er erstattet af det kommercielle GaBi som det danske referenceværktøj) er der udarbejdet enhedsprocesser for miljøudveks-lingerne ved f.eks. afbrænding af 1 kg af et givent materiale f.eks. polypropylen og en række andre af de mest almindelige materialer. De udvekslinger, der er omfattet afbrændingen er røggasser, ressourcer samt dannelse af restprodukter. Det er herfra der skal bygges en bro til de miljøbelastninger der fremkommer ved deponering af de pågældende restprodukter, herunder udvaskning af stoffer fra deponeringsanlægget, ressourceforbrug og arealanvendelse.

Ud fra viden om stofindholdet i de enkelte materialer som bortskaffes, kan miljøudvekslingerne beregnes for et givent materiale. Derved bliver det muligt at generere materialespecifikke emissioner for affaldsbehandling og deponering. For at kunne foretage denne beregning kræver det, at miljøbelastningen opgøres på stofplan f.eks. bly, cadmium etc.

Referenceenhed for opgørelsen af emissionerne ved behandlingen og deponering af restprodukter er derfor 1 gram stof, det vil sige skæbnen for 1 gram bly ved behandling og deponi følges. Restproduktets specifikke sammensætning før det behandles (stabiliseres) og før det deponeres skal beskrives, således at de givne emissioner f.eks. udvaskning af bly, kan følges tilbage til indholdet af bly i et givent materiale.

9.2 Allokering

Allokeringen består i at fordele miljøudvekslinger, som måtte være fælles for flere produkter.

Umiddelbart kan der være tale om allokering for:

Fordeling af miljøudvekslingerne ved affaldsforbrændingen mellem forskellige indfyrede materialer, f.eks. plast, træ, aluminium etc., da behovet for røgrensning varierer afhængig af den røggas, der udvikles ved forbrænding af det specifikke materiale.
Fordeling af miljøudvekslingerne ved behandling (stabilisering) af restprodukter i forhold til indgående stoffer (sammensætning). Det kan være at visse stoffer, f.eks. bly og cadmium kræver relativ flere ressourcer at stabilisere.
Fordeling af miljøudvekslingerne mellem 1 kWh el og 1 kWh varme ved samproduktion af el og kraftvarme.

Allokeringssituationer er identificeret i forbindelse med indsamling af data og som udgangspunkt er det overvejet, hvorvidt allokeringen kan undgås. I de situationer, hvor det ikke har været muligt at undgå allokering, er allokerings-situationen og metoden for allokering beskrevet.

Med henblik på at kunne vurdere et produkts potentielle miljøbelastning ved behandling og deponering af affaldsfraktionerne, er emissioner og ressourceforbrug herfra fordelt på de materialer eller grundstoffer, produktet indeholder. Ud fra viden om sammenhængen mellem emissioner og indgående materialer, kan emissionerne for et vilkårligt produkt beregnes forudsat, at dets materialesammensætning kendes.

I projektet LCAGAPS er det kortlagt, hvorledes en lang række grundstoffer fordeles på luftemissioner og restprodukterne slagge og aske (før disse behandles (stabiliseres) og deponeres) for 7 forskellige affaldsforbrændings-teknologier. Ud fra kendskab til et materiales elementære stofsammensætning kan allokering af emissionerne fra deponeringen af de restprodukter, der opstår ved forbrænding af materialet ved brug af "modellen" fra LCAGAPS. Denne model anvendes derfor i nærværende projekt.