Miljøprojekt, 971 – Livscyklusvurdering af deponeret affald – 12 Konklusion og anbefalinger

Livscyklusvurdering af deponeret affald - Del I

12 Konklusion og anbefalinger – del I

Opgørelsen af restprodukter fra forbrænding har hidtil udelukkende været opgjort som en mængde affald til deponi uden hensyntagen til de miljøpåvirkninger, deponeringen af denne mængde affald medfører. Der er i dette projekt gennemført en omfattende opgørelse af emissioner samt vurdering af miljøpåvirkninger opstået fra restprodukter fra affaldsforbrænding og el/varme-produktion.

I nærværende rapport beskrives udelukkende de forventede emissioner i løbet af de første 100 år efter deponering. Det har vist sig, at det kun er et begrænset antal persistente stoffer, som forventes at have miljøpåvirkninger, primært metaller. Datatilgængeligheden vedrørende udvaskning er især også fokuseret på metaller. Det har kun været muligt at finde data for syv metaller for hele forløbet fra produktet indfyres i forbrændingsanlægget til metallerne emitteres fra deponeringsanlægget. Det drejer sig om metallerne: Arsen, Cadmium, Krom, Kobber, Nikkel, Bly og Zink. Dette betyder selvfølgelig at der er en række emissioner fra et som ikke inkluderes i beregningen af miljøpåvirkninger de første 100 år.

Under gennemførelsen af projektet har det vist sig, at den mængde af metallerne som udvaskes de første 100 år kun udgør en meget lille del (0,00006 – 0,2 %) af den mængde som restprodukterne indeholder. Den lille mængde viser sig dog ved et beregningseksempel at have en betydning for påvirkningskategorierne vedrørende toksicitet. De nye påvirkningskategorier deponeret human toksicitet og deponeret økotoksicitet introducerer dog en meget større ændring mellem den tidligere metode og den her udviklede. Det er derfor disse nye påvirkningskategorier som vil give det største bidrag til det samlede miljøpåvirkningspotentiale ved inddragelse af emissioner fra deponeringsanlægget. Det vurderes derfor at være af mindre betydning om alle metaller er medtaget i beregningerne af emissioner de første 100 år, selvom disse emissioner faktisk bidrager med et mindre miljøpåvirkningspotentiale.

På trods af, at de væsentligste effekter af deponerede materialer nu inkluderes, er det samlet set desværre ikke lykkedes helt at eliminere behovet for en opgørelse af den samlede mængde materiale til deponi i beregningseksemplet. Dette skyldes, at der stadig ikke er inkluderet andre metoder til at beskrive de miljøpåvirkninger anvendelsen af et areal til deponeringsanlæg medfører. Som det foreslås tidligere kan arealanvendelsen dog tages ind som et areal gange en varighed af deponeringsanlægget ud fra antagelser om typisk højde og varighed af danske deponeringsanlæg. Denne procedure inkluderer dog ikke aspekter vedrørende kvalitetsændringer men vil dog trods alt give et bedre billede end blot en mængde affald. Men i princippet er det nu muligt kun at præsentere deponerede materialer som en mængde til deponi samt ved deres bidrag til toksicitets potentialerne og til deponeret toksicitet potentialer.

Med baggrund i det udførte arbejde i projektet, kan det anbefales at der gennemføres en målrettet indsats for at introducere resultaterne af projektet i det nye LCA-værktøj GaBi.