Punktkilder 2003

8 Oversigt over belastningerne

8.1 Næringsstoffer

I dette afsnit opgøres belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof. Belastningen opgøres inden for havområderne vist i Figur 8.1.

Opgørelserne over belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof for de enkelte punktkilder fremgår af Bilag 5.1-5.3. Disse bilag indeholder oplysninger om belastningen fra den enkelte punktkilde til henholdsvis farvandsområdet totalt, til farvandsområdet direkte og endelig til oplandet til de enkelte farvandsområder.

Klik her for at se figuren.

Figur 8.1 De ni danske farvandsområder, hvortil der bestemmes belastning.

I Bilag 5.4 er vist en opgørelse over den samlede udledning af kvælstof, BI5 og fosfor fra vandløbene til havet. Oplysningerne er fra Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser 2003).

På grundlag af opgørelserne over den samlede udledning fra vandløb til havet og opgørelserne over punktkildeudledningerne kan Figur 8.2 og Figur 8.3 opstilles.

Figurerne viser belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor for farvandsområderne og for hele landet. Belastningen er fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen til oplandet (ferskvand) og det diffuse bidrag.

Det diffuse bidrag af næringssalte fra grundvand og dyrkede områder til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene (Bilag 5.4) og punktkildebidraget til ferskvand (Bilag 5.2 og 5.3). Med denne metode vil der ikke kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer, hvorfor resultatet angiver minimum for den diffuse udledning fra grundvand og dyrkede områder.

Figur 8.2 Belastning til farvandsområderne med kvælstof fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Figur 8.2 Belastning til farvandsområderne med kvælstof fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Figur 8.2 viser, at punktkildebelastningen på landsplan udgør cirka 15%. Det er derfor i overvejende grad det diffuse bidrag der står for belastningen af farvandsområderne med kvælstof. En undtagelse er Øresund, hvor punktkildebelastningen af kvælstof udgør ca. 60%, hvoraf hovedparten er udledninger direkte til farvandet.

Figur 8.3 Belastningen af farvandsområderne med fosfor fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet

Figur 8.3 Belastningen af farvandsområderne med fosfor fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Figur 8.3 viser, at fosfor belastningen på landsplan er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse bidrag og bidrag fra punktkilde. Punktkilde belastningen udgør i gennemsnit 60%. For farvandsområderne Østersøen, det sydlige Bælthav, Øresund og Storebælt er punktkildebelastningen dominerende og udgør over 90% af den samlede belastning med fosfor.

De samlede udledninger fra punktkilderne i 2003 var cirka 16.500 tons organisk stof (BI5 ), 7.200 ton kvælstof og 950 tons fosfor. Udledningen, opgjort i procent af den samlede udledning, fordelt på de forskellige punktkilder for disse stoffer er vist i Figur 8.4.

Figur 8.4 Fordelingen af den samlede punktkildeudledning i 2003

Figur 8.4 Fordelingen af den samlede punktkildeudledning i 2003.

I Figur 8.4 er udledningerne fra ferskvandsdambrug, saltvandsbaseret fiskeopdræt og havbrug sammenlagt. Det fremgår af Figur 8.4, at udledningen fra renseanlæggene er den største med 40% til 50%, når man betragter den samlede udledning af kvælstof og fosfor. De øvrige punktkilder bidrager med mellem 5% og 25% af den samlede punktkildeudledning. For organisk stof er dambrugets bidrag det største med en samlet udledning på knap 30%.

Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg. Udviklingen i udledningen af kvælstof for punktkilderne er vist i Figur 8.5, hvor det kan ses at udledningen er faldet fra cirka 27.600 tons i 1989 til cirka 7.200 tons i 2003.

Figur 8.5 Udledningen af kvælstof fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2003

Figur 8.5 Udledningen af kvælstof fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2003.

Den samlede udledning af fosfor fra punktkilder er faldet fra cirka 6.600 tons i 1989 til 950 tons i 2003. Den samlede reduktion er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg, dog er udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet. Udledningen af fosfor for punktkilderne i periode fra 1989 til 2003 er vist i Figur 8.6.

Figur 8.6 Udledningen af fosfor fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2003.

Figur 8.6 Udledningen af fosfor fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2003.

Udledningen af organisk stof fra punktkilder er faldet fra ca. 93.700 tons i 1989 til ca. 13.850 i 2003. Den samlede reduktion på er hovedsageligt sket ved reduktioner i udledningen fra industrier og renseanlæg.

8.1.1 Belastning til ferskvand

Punktkildebelastningen af de ferske vandområder udgjorde i 2003 for fosfors vedkommende knap 40% af den samlede belastning. For kvælstoftets vedkommende var det cirka 10% af den samlede belastning. Det skal understreges, at disse procentangivelser er beregnet som udledningerne fra punktkilderne i forhold til den samlede transport til havet via vandløbene. Der er altså ikke taget hensyn til omsætning og tilbageholdelse i vandløb og søer af punktkildebidraget, hvorfor der er tale om et maksimalt bidrag fra punktkilder.

Fordelingen i de udledte mængder til ferskvand fra de enkelte punktkilder er vist i Figur 8.7.

Figur 8.7 viser, at udledningerne fra renseanlæggene til ferskvand er den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.

For organisk stof (BI5 ) ses, at udledningerne fra den spredte bebyggelse og fra ferskvandsdambrugene er de mest betydende kilder.

Figur 8.7 Fordelingen i de udledte mængder fra punktkilder til ferskvand i 2003

Figur 8.7 Fordelingen i de udledte mængder fra punktkilder til ferskvand i 2003.

8.1.2 Marin belastning

For havets vedkommende stammede 28% af fosforbelastningen og 6% af kvælstofbelastningen i 2003 fra direkte punktkildeudledninger til havet, mens resten kom fra vandløbene (atmosfærebidraget samt bidrag fra tilstødende farvande indgår ikke i opgørelsen).

Figur 8.8 viser fordelingen i udledningen til havet for enkelte punktkilder.

Figur 8.8 Punktkildeudledning til havet i 2003 fordelt på punktkildetyper.

Figur 8.8 Punktkildeudledning til havet i 2003 fordelt på punktkildetyper.

For punktkildeudledningerne direkte til havet, ses det, at renseanlæggene her er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af industrien, som bidrager med cirka halvdelen.

 



Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.