| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af stoffer fra produkter af chloropren

2 Kortlægning af produkter af chloropren

• 2.1 Metode
• 2.2 Resultater
  • 2.2.1 Internettet
  • 2.2.2 Telefonisk kontakt
  • 2.2.3 Kontakt til grossister og forhandlere
  • 2.2.4 Personlige interviews
  • 2.2.5 Butiksbesøg
  • 2.2.6 Litteraturen
• 2.3 Konklusion/resumé
  • 2.3.1 Forbrugsmønster og eksponering
  • 2.3.2 Hvilke miljøproblematiske stoffer kan optræde i chloropren produkter
  • 2.3.3 Hvilke produkttyper bør indgå i screeningsfasen

Der er i denne fase foretaget en kortlægning af markedet for produkter af chloropren som forbrugerne kommer i kontakt med.

2.1 Metode

Informationssøgningen er sket via:

• Internettet
• Telefonisk kontakt
• Personlig kontakt
• Butiksbesøg
• Litteraturen.

En detaljeret metodebeskrivelse og resultatet af Internetsøgningen findes som Bilag A.

2.2 Resultater

2.2.1 Internettet

Resultatet af søgningen på chloropren i relation til recepter, helbred og migration var skuffende, idet der ikke fremkom flere oplysninger om recepter end der i forvejen var kendskab til. Dog blev en enkelt monografi af helt ny dato identificeret som interessant med hensyn til sammensætningen af chloroprenrecepter (R.N.Datta). Der fremkom heller ikke nyttige informationer ved kombinationer på helbred og migration.

Søgning på chloropren/neopren og wetsuits gav en række hits om hvilke produkter af chloropren, der kan købes via Internettet.

Søgning på hjemmesider for sportskæder, helseprodukter og fritidsaktiviteter gav ingen nyttige informationer.

På Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside www.dif.dk var det muligt at hente oplysnninger om antal medlemmer af specialforbundene.

2.2.2 Telefonisk kontakt

2.2.2.1 Kontakt til forbund og styrelser

Resultatet af den direkte telefoniske kontakt til specialforbundene under Danmarks Idrætsforbund fremgår af Tabel 2.1. I de tilfælde hvor det ikke har været muligt at få telefonisk kontakt, er antal medlemmer taget fra statistikken på www.dif.dk.

Tabel 2.1 Antal af organiserede sportsudøvere fordelt på specialforbund

Det skal påpeges at ikke alle sportsudøvere er medlemmer af Danmarks Idrætsforbund, og at det må anslås at ganske mange forbrugere udøver de relevante sportsgrene på motionsplan. Omvendt gælder det at de forbrugere der er medlemmer af specialforbundene under Danmarks Idrætsforbund, må forventes at være langt mere aktive i deres sport og derfor vil være langt tiere i kontakt med chloroprenbaserede beklædningsgenstande.

Adresserne www.fd.dk (Fiskeridirektoratet), www.lystfiskeren.dk, www.sportsfiskeren.dk og www.jaegerforbundet.dk har været besøgt af hensyn til opgørelser over fritidsfiskere og jægere i Danmark. Jægere og fritidsfiskere betragtes ikke som egentlige sportsudøvere.

Tabel 2.2 Antal jægere og sportsfiskere

2.2.3 Kontakt til grossister og forhandlere

Med hensyn til forbruget af chloroprenbaserede beklædningsgenstande/udstyr er der rettet henvendelse til grossister og forhandlere af chloroprenbaserede forbrugerprodukter til fritidsfolket. Resultatet fremgår af nedenstående anonymiserede Tabel 2.3.

Tabel 2.3 Diverse grossister og forhandlere

2.2.4 Personlige interviews

Resultaterne af interviews med aktive udøvere af sportsgrene hvortil man anvender beklædningsgenstande baseret på chloropren, skal kort summeres nedenfor. Der deles op på følgende sportsgrene:

• Triatlon
• Kano, kajak og roning
• Jollesejlads, wind- og kitesurfing
• Dykning
• Vandski
• Andre sportsgrene (boldspil, atletik, gymnastik, løb, svømning, skiløb).

2.2.4.1 Triatlon

Triatlon består af disciplinerne svømning, cykling og løb. En fuld Ironman byder på 3,8 km svømning. Men der svømmes også i triatlon hvor distancen er kortere.

Det er oplyst at man typisk svømmer 2 km i våddragt, og at det tager en time i vandet hvoraf de 40 minutter er svømning, og de 20 minutter er hvil. Ifølge litteraturen (Terje Nordberg) svømmes der typisk på eliteplan to gange tre km på ugeplan.

2.2.4.2 Kano, kajak og roning

Det er først og fremmest ved havkajaksport der anvendes chloroprenbeklædning. Der anvendes også chloroprenpresenning/dække omkring lugen og personen i havkajakken. Forholdsvis få dyrker havkajaksejlads, men det er en sportsgren i fremgang. Det vurderes at det er ganske få som anvender chloroprenbeklædning ved almindelig kajakroning og anden roning da det er sportsgrene der typisk udøves i sommerperioden.

2.2.4.3 Jollesejlads, windsurfing og kitesurfing

Ved optimistjollesejlads er det oplyst at børn der er meget aktive, kan bære chloroprendragter i op til 10 timer ad gangen. Dansk Sejlunion anslår at optimistjollesejlerne typisk opholder sig to timer på havet ad gangen under træning og ved konkurrencer 5–6 timer. Hele sejlerfolket anvender chloroprenhandsker når det er koldt i vejret.

Det oplyses fra Dansk Sejlunion at en dragt der anvendes til optimistjollesejlads, højst holder et år da der er et stort slid på bagen som følge af den nuprede overflade man sidder på, og som er nødvendig af hensyn til friktionen.

Aktive windsurfere og kitesurfere kan ifølge det oplyste anvende op til 3-4 timer om dagen med deres sport ugen igennem og endnu mere i forbindelse med konkurrencer. De anvender i høj grad våddragter året rundt da de ofte havner i det våde element.

Surfdragter i chloropren kan holde længere end dragter til jollesejlads. Typisk 3-5 år. Men der er eksempler på at en dragt kan holde op til 10 år, hvis den passes godt, og brugeren er erfaren, så det undgås at der kommer revner i dragten.

2.2.4.4 Dykning

Dykkere kan maksimalt dykke 30 minutter ad gangen på 20-25 m dybde, og det må på baggrund af interviews konstateres at man højst bærer sin dykkerdragt samlet 2-4 timer ad gangen hvor 4 timer må betragtes som det maksimale tidsrum. Man kan højst dykke i en periode på 1½ time ad gangen på lavere vanddybder før luften i flasken er brugt op, så 4 timer svarer til to dykninger med en pause på land på en time.

Med hensyn til dykkerdragter er det blevet oplyst at de ”gamle” typer med en tykkelse på 7 mm kunne holde i op til 10 år (Scubatech), men at tendensen går i retning af et større forbrug af dragter på 3 mm eller 5 mm. Levetiden af disse ligger skønsmæssigt på 3–5 år.

Forskellen på en våddragt og en semivåddragt er at en semivåddragt er forsynet med gummitætninger på indersiden som forhindrer en stor vandudskiftning. Det betyder at man bedre holder varmen i semivåddragten på grund af det ringe vandskifte.

2.2.4.5 Vandski

Der er ikke indhentet særlige oplysninger om vandskisporten. Antallet af udøvere er ganske få, og det vurderes at man opholder sig begrænset tid i våddragt sammenlignet med wind- og kitesurfere.

2.2.4.6 Andre sportsgrene

For andre sportsgrene som boldspil, atletik, gymnastik, løb og cykling er det først og fremmest støttebind fremstillet i chloropren man kan komme i kontakt med. Kontakttiden vil typisk være den tid en løbetur eller dyst/kamp varer. Så den maksimale tid man er i kontakt med chloropren, vil sjældent være mere end et par timer ad gangen.

2.2.5 Butiksbesøg

Følgende butikstyper har været aflagt besøg i kortlægningsfasen:

• Et jagt-og fiskerimagasin
• En bandagistforretning
• En dykkerbutik

I bandagistforretningen blev der foretaget interview om chloroprenstøttebind. Man anbefaler ikke chloropren som støttebind hvis det er en støtte man skal have på hele dagen, idet huden ikke kan ånde gennem materialet. Selv om de alternative materialer ikke støtter så effektivt som bind i chloropren, er det disse typer man i så fald anbefaler sine kunder at anskaffe. I en bandagistforretning er kunderne ikke nødvendigvis sportsudøvere, men i høj grad folk der har fået en legemlig skavank som kræver støtte af et svagt led. Disse forbrugere må forventes at anvende støttebind en større del af dagen end tilfældet er for sportsudøvere.

På Bandagist-Centret, Torsøvej 1A, Risskov som blev besøgt i forbindelse med indkøb af støttebind, blev der foretaget interview om chloroprenstøttebind. Det blev oplyst at for patienter med permanente ledproblemer kunne kontakttiden med bandagen sagtens være på 12 timer og derover.

Dykkerbutikken forhandler en række produkter til dykkerbrug. Man har flere forskellige dragttyper. Ejeren oplyste at han ikke havde haft eksempler på kunder der har klaget over gener med chloroprendragter, men at han havde eksempel på en kunde der i forbindelse med anvendelse af en tørdragt i chloropren havde fået udslæt af håndleds- og halstætningerne fremstillet i et andet gummimateriale, og at dette materiale for at fjerne genen var udskiftet med chloropren.

2.2.6 Litteraturen

Der har været indhentet oplysninger til kortlægningen i to former for litteratur. Den ene har handlet om de forskellige sportsgrene hvor man ved at der anvendes chloroprenbeklædning. Den anden omhandler litteratur med oplysninger om chloropren og opbygning af recepter for chloropren. Litteraturen for sidstnævnte omfatter også oplysninger hentet på råvareleverandørernes hjemmesider

2.2.6.1 Litteratur vedrørende sport

De fagbøger der har været anvendt vedrørende sport, har drejet sig om bøger vedrørende sejlads, windsurfing, dykning og løb. Kun i bøgerne vedrørende sejlads, windsurfing og dykning har der været oplysninger at hente om den beklædning der anvendes til disse sportsgrene, nemlig våddragter der anvendes for alle tre sportsgrene, og tørdragten til dykkerbrug. Den sidste anvendes i den kolde halvdel af året på grund af sin bedre isoleringstykkelse (7 mm). Med hensyn til dykning anvender man ud over dragten både chloroprenhandsker, -sokker og -hætter. Til windsurfing anvendes der bare fødder i den varme årstid. Men bliver det koldere, anvendes der blandt andet sko med overlæder i chloropren, mens sokker i chloropren ifølge bogen er uegnede da de slides for hurtigt. Med hensyn til handsker i chloropren anbefales disse kun til brug i vinterhalvåret på grund af problemer med at få et godt greb når man sejler.

2.2.6.2 Litteratur vedrørende chloropren

Der er hentet information om hvilke chloroprenrågummityper der findes på markedet, og hvilke tilsætningsstoffer der kan tænkes at indgå i en chloroprenrecept. Resultatet af denne søgning og besøg på et par af råvareleverandørernes hjemmesider på Internettet (DuPont Dow Elastomers, Tosoh og Bayer) fremgår detaljeret af Bilag B. I næste afsnit peges der afslutningsvis på hvilke stoftyper og grundstoffer litteraturen vedrørende chloroprenrecepter giver anledning til at se på i analysefasen.

2.3 Konklusion/resumé

2.3.1 Forbrugsmønster og eksponering

Resultaterne af kortlægningsfasen med hensyn til antal forbrugere, der kommer i kontakt med chloroprenprodukter, eksponeringsbetingelser og estimeret varighed af kontakten på ugebasis er opsummeret i Tabel 2.4. Trods den omfattende informationssøgning der har været gennemført, er tallene i høj grad baseret på et meget groft skøn. Med hensyn til antallet af forbrugere der bruger waders, er det anslået at mindst halvdelen af de der er aktive inden for kystfiskeri og fritidsfiskeri, bruger waders. Med hensyn til gummistøvler vides det at der er 108.000 aktive jægere, og de anvender alle gummistøvler, dog ikke nødvendigvis af chloropren. Når tallet er sat til mere end 100.000, skyldes det at også forbrugere der ikke går på jagt, må forventes i et vist omfang at anvende gummistøvler i chloropren på grund af den gode komfort. For disse to produktgruppers vedkommende bærer brugeren som regel et sæt tøj indenunder, og der vil ikke være direkte hudkontakt. Dog vil der være en vis kontakt hvis man anvender ankelsokker eller korte bukser som underbeklædning.

Med hensyn til antallet af forbrugere der anvender våd- og semivåddragter, er der taget udgangspunkt i oplysningerne fra specialforbundene under Danmarks Idrætsforbund. Alle der udøver dykning, windsurfing, kitesurfing og triatlon, er sat til at anvende chloroprendragter. Med hensyn til kajak og rosport er det forudsat at kun de der dyrker havjkajaksejlads, bruger våddragter. Med hensyn til sejlsport er det meget svært at sætte eksakte tal på. Her er der taget udgangspunkt i at det forventes at ca. 2/3 af de 10.000 der er aktive inden for jollesejlads, anvender våddragter, og at det anslås at der er et tilsvarende antal der dyrker windsurfing (windsurfere hører også ind under Dansk Sejlunion ). Dansk Sejlunion oplyser at der er 3.000 til 4.000 wind- og katesurfere i Unionen. Unionen gætter på at der er yderligere 5 – 7.000 der dyrker wind- og katesurfing på rent motionsniveau, men det er et rent gæt.

Antallet der anvender tørdragter til dykning, anslås på baggrund af oplysninger fra daglig leder af bladet ”DYK” at udgøre 5.000. Dragterne anvendes først og fremmest i den kolde efterårs- og vinterperiode. De er ganske kostbare. Der bæres altid beklædning inden under tørdragter. Det skal tilføjes at sporten i det våde element i høj grad kulminerer i sommerhalvåret, og at det er her den største brug af chloroprenprodukter finder sted over og under vandet hvis man lige ser bort fra ferier til varmere himmelstrøg i vinterhalvåret. I sommerhalvåret anvendes fortrinsvis våddragter.

Antallet af forbrugere der anvender isolerende handsker i chloropren, er sat til ca. 40.000, idet det er erfaret at handsketypen i høj grad bruges af hele sejlerfolket som jo tæller 60.000 alene under Dansk Sejlunion. Tallet er fremkommet ved at anslå at ca. 50 % af sejlerne anvender handsker i chloropren på nær de der dyrker windsurfing og at alle dykkere bruger handsker. Windsurfere får ikke et tilstrækkelig godt greb i sejlet med denne type handsker.

Med hensyn til forbrug af sokker og støvler i chloropren er antallet af forbrugere der anvender disse, sat til det samme som brugere af våd- og semivåddragter, idet det antages at alle som bruger våd- og semivådragter bruger sokker og støvler.

Den daglige leder af bladet ”DYK” oplyser at der ud over de fritidsdykkere der er organiseret under Dansk Sportsdykker Forbund, uddannes 4.500 dykkere af PADI (Professional Association of Diving Instructors). Redaktøren anslår at der hvert år kommer nye dykkere til i Danmark, så det samlede antal ligger på ca. 10.000 da samtidig mange forlader sporten efter en ca. 3-årig periode. Det kunne tyde på at tallene baseret på forhandlernes opgivelser om salg af dykkerbeklædning er lavt sat. Det er ikke muligt at opgøre hvor store mængder dykkerbeklædning der indkøbes via Internettet, men der er konstateret ganske mange Internetudbydere af dykkerbeklædning og udstyr.

For støttebinds vedkommende er det meget vanskeligt at fastsætte antallet af forbrugere der kommer i kontakt med bind fremstillet i chloropren. Alle forbrugere kan i princippet komme i den situation at der skal anvendes støttebind, men i langt de fleste tilfælde vil det være i en kortere periode indtil en sportsskade er lægt. Dog kan forbrugere med svage led skulle bruge støttebind mere eller mindre permanent. Det er formentlig den gruppe der er mest udsat for at få gener på grund af gentagen og daglig kontakt året rundt.

For kolonnen med kontakttid er der taget udgangspunkt i de mest ivrige inden for de forskellige former for sport. Er man taget på fisketur i en uge, er det ikke ualmindeligt at lystfiskeren har waders på i mere end 10 timer om dagen. Wind- og kitesurfere går også tit i dragten hele dagen, idet brugeren krænger den øverste del ned når vedkommende er på land. For støttebinds vedkommende er den nedre grænse sat til 15 timer for sædvanlige sportsudøvere og den øverste grænse til 60 timer for forbrugere med ledskavanker. Det er naturligvis et groft skøn.

Kontaktbetingelserne er delt op i direkte og indirekte kontakt. Som sagt kan der være en vis direkte kontakt med både waders og chloroprenstøvler med benene ved ankelsokker og korte bukser. Der er ikke sat en temperatur ved kontakten, men legemstemperaturen ligger jo typisk på 37°C, så en temperatur på ca. 30°C er ikke urealistisk. Temperaturen under et støttebind kan tænkes at være højere ved løb eller boldspil på grund af det høje aktivitetsniveau.

Tabel 2.4 Forbrugsmønster af chloroprenprodukter

2.3.2 Hvilke miljøproblematiske stoffer kan optræde i chloroprenprodukter

Den detaljerede gennemgang af både lidt ældre, men også den nyeste litteratur om chloropren og chloroprenrecepturer peger på at det vil være relevant at screene de produkter der udvælges til analysefasen for følgende kemiske stoffer:

• Tungmetaller (særlig fokus på bly)
• Blødgøringsmidler (særlig fokus på phthalater og chlorparaffiner)
• Acceleratorer (en bred gruppe af kvælstofholdige organiske svovlforbindelser)
• Antiældningsmidler (aromatiske aminer eller diaminforbindelser).

Med hensyn til acceleratorer skal der være særlig fokus på ETU (ethylenthiourinstof/imidazolin-2-thion) da den indgår i langt størstedelen af de offentliggjorte recepter for chloropren og er optaget på listen over farlige stoffer med klassificeringen carcinogen kategori 2; R45, ”Kan fremkalde kræft”. Der bør også være fokus på thiuramforbindelser eller deres nedbrydningsprodukter da de kan give anledning til nitrosamindannelse.

I Bilag B er der foretaget en mere grundig udredning vedrørende chloropren og recepter for chloropren.

2.3.3 Hvilke produkttyper bør indgå i screeningsfasen

Ud fra de anslåede eksponeringsbetingelser for de forskellige produkttyper i chloropren forbrugerne kommer i kontakt med skal det foreslås at der udtages følgende produkttyper til den indledende screeningsundersøgelse:

• To typer støttebind
• To typer handsker
• En type sokker
• En type dykkerhætte
• En type waders
• En semivåddragt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.