Nøgleindikatorer 2004 – Indikatorer som pejlemærke

Nøgleindikatorer 2004

Indikatorer som pejlemærke

Dette er den tredje udgave af Danmarks indikatorer for bæredygtig udvikling. Indikatorerne for 2004 viser, at Danmark på en række områder er på ret kurs i arbejdet for en mere bæredygtig udvikling. F.eks. er der sket en afkobling mellem den øgede økonomiske vækst og energiforbruget, og antallet af miljømærkede produkter stiger. På andre felter giver udviklingen os fortsat udfordringer. Der er f.eks. stadig brug for at reducere udslippet af drivhusgasser fra transport- og erhvervssektoren, og arbejdet med klassificering af kemikalier skal fortsat intensiveres.

Årlig opdatering skal holde fokus

Indikatorerne blev udarbejdet første gang op til Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002. Indikatorerne er valgt, så de afspejler mål og indsatser i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, "Fælles fremtid – udvikling i balance". Den årlige opdatering af indikatorerne er et vigtigt element i den løbende afrapportering og viser, hvordan det går med udvikling og resultater i forhold til strategiens overordnede mål og principper. Resultaterne bruges til løbende at justere mål og indsatser i arbejdet for en bæredygtig udvikling.

Indikatorsæt med to dele

I denne publikation præsenteres et overordnet sæt nøgleindikatorer, som beskriver udvikling og resultater i forhold til strategiens otte overordnede mål og principper. Dette sæt består i år af 13 indikatorer.

Samtidig findes der et detaljeret indikatorsæt med 88 indikatorer, som for hvert indsatsområde beskriver udvikling og resultater i forhold til nogle af strategiens mål og initiativer. De kan findes på www.mst.dk/indikatorer/BU/

Indikatorer bruges internationalt

Indikatorer anvendes og udvikles i stigende omfang som redskab for beslutningstagere og befolkning både i internationale, regionale og lokale fora. Nogle af de vigtigste aktører på det internationale område er: OECD, FN's Kommission for bæredygtig udvikling (CSD) og EU Kommissionen (Eurostat) og Det europæiske Miljøagentur. Andre vigtige aktører i udviklingen af indikatorer for bæredygtig udvikling er: Verdensbanken, World Ressources Institute, Worldwatch Institute, Baltic 21, Nordisk Ministerråd og en række NGO'er.

De danske indikatorer er inspireret af det internationale indikatorsæt, så man kan sammenligne med udviklingen i andre lande. Regeringen lægger dog vægt på, at Danmark har sit eget indikatorsæt, som knytter sig til den danske strategi for bæredygtig udvikling.

Hvad er indikatorer for bæredygtig udvikling?

Indikatorer om bæredygtig udvikling indeholder information på en mindre detaljeret måde og ofte i en mere aggregeret form end data og statistik. Kendte eksempler på indikatorer om samfundsudviklingen er:

Bruttonationalproduktet
Arbejdsløshedsprocenten

På miljøområdet er en indikator for eksempel behandlingshyppigheden, som kan beskrive pesticiders belastning af miljøet. Indikatorer for bæredygtig udvikling er bredere end de traditionelt anvendte indikatorer. De sætter også fokus på for eksempel:

Forbrug
Ressourceaspekter
Afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning

Udviklingstendenser 2003-2004

Den danske vision om bæredygtig udvikling er baseret på otte mål og principper:

1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning

2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau

3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne

4. Ressourcerne skal udnyttes bedre

5. Vi skal yde en aktiv international indsats

6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer

7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling

8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

De 13 nøgleindikatorer i denne publikation er udvalgt, så de tegner et overordnet rids af udvikling og resultater for hvert af de otte mål. Nedenfor er de otte mål og udviklingen i de tilhørende indikatorer beskrevet helt kort.

1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning Danmarks økonomiske udvikling er fortsat stabil. Fra 1990 til 2003 steg BNP pr. capita med ca. 24%, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigningstakt på ca. 1,7% om året. På en række områder er det lykkedes at afkoble sammenhængen mellem den økonomiske fremgang og ressourceforbrug, f.eks. for udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer.

Samfundets "ægte opsparing" (dvs. en økonomisk værdisætning af både de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer) har været stigende siden 1994 og udgør mellem 4 og 7% af BNP. Man ser dog et fald fra 2002 til 2003 pga. et mindre bidrag fra opsparing i humankapital (skyldes ændret opgørelsesmetode).

Ser man på beskæftigelsen, er den i løbet af de sidste 10 år steget med næsten 200.000 personer. Det er vigtigt at fastholde væksten i beskæftigelsen for at understøtte regeringens vækststrategi, men det kan blive vanskeligt, fordi befolkningsudviklingen isoleret set vil reducere arbejdsstyrken de kommende år. Samlet set går udviklingen den rigtige vej mht. målet om fortsat velfærdsudvikling, uden at det rammer miljøet.

Afkoblingen mellem vækst og miljøbelastning går samlet set den rigtige vej på en række områder.

2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle, og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau Ser vi på danskernes sundhed, lever både mænd og kvinder markant længere end før. Danske mænds middellevealder er steget fra 70,3 år i 1960 til 74,9 år i 2003, mens kvinderne i 1960 i snit blev 74,1 år mod 79,5 år i 2003.

Et andet aspekt, der belyser forholdet mellem miljø og sundhed, er Danmarks udledning af drivhusgasser. I 2002 lå den samlede udledning på lidt under 1990-niveau, efter at have toppet i 1996. Udledninger fra landbrug, husholdninger og affaldssektorerne er faldet, men transport- og erhvervssektorens udslip er steget.

En anden vigtig brik i arbejdet med at sikre et sundt og sikkert miljø er klassificering af kemikalier. Antallet af klassificerede stoffer er mere end fordoblet siden 1993. Ved udgangen af 2004 var der klassificeret ca. 8.000 stoffer af de i alt 100.000 stoffer på det europæiske marked, hvilket er 1000 mere end sidste år.

Indikatorerne her viser, at der arbejdes på målet om et sikkert og sundt miljø for alle. Men der er stadig store udfordringer f.eks. med at nedsætte udslippet af drivhusgasser fra transport- og erhvervssektoren, som er for stort, og man mangler stadig at få undersøgt en stor del af de mange tusinde kemikalier i vores samfund.

3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne Siden 1950 har skovarealet været støt stigende. Det harmonerer godt med målet om at øge det danske skovareal, så skovlandskaber i fremtiden kommer til at udgøre 20-25% af Danmarks areal. Arealer med oprindelig skov er faldet, mens løvtræarealet efter et fald er stigende igen. Indsatsen for at øge arealet med de åbne naturtyper eng, overdrev og hede er ikke slået igennem i de seneste opgørelser. Målet om en høj biologisk mangfoldighed og beskyttelse af økosystemerne skal ske ved et langt, sejt træk, der fortsat skal følges.

4. Ressourcerne skal udnyttes bedre

Det danske ressourceforbrug set i forhold til væksten i BNP varierer, når man ser på hhv. energi, drikkevand samt affald. Det går den rigtige vej for alle tre faktorer: Væksten i affaldsmængderne har siden 1999 svaret til væksten i BNP. Drikkevandsforbruget er faldet markant fra 1993 til 2003 med ca. 30%, mens energiforbruget er faldet relativt siden 1996, dog med et mindre opsving fra 2001. Der er sket en relativ afkobling af både energi- og drikkevandsforbrug samt affaldsmængderne og den økonomiske vækst, hvilket indikerer, at vi er på vej til at udnytte vores ressourcer bedre.

5. Vi skal yde en aktiv international indsats

Danmark har fra 1992 til 2003 haft en international bistandsprocent på omkring 1%, og det ligger langt over FN's målsætning om 0,7% af BNI. I 2003 udgjorde den danske miljøbistand til udviklingslandene ca. 0,07% af BNI, og den er steget siden 1998. Hermed lever Danmark op til FNs internationale udviklingsmål og bidrager til målet om at bekæmpe fattigdommen globalt. Målt på disse indikatorer yder Danmark en aktiv international indsats.

6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer

Trods den økonomiske vækst i samfundet er energiforbruget kun vokset marginalt. Afkoblingen mellem energiforbruget, udslip og den økonomiske vækst skyldes et mærkbart fald i energiintensiteten.

Reduktionen af det relative CO₂ udslip gennem 1990`erne og frem til nu skyldes bl.a. større brug af naturgas og vedvarende energi. Fra 1990 til 2002 er SO₂ udslippet faldet med 86%,og udslippet af NO_x var i 2002 29% lavere end i 1990.

På energiområdet er det lykkedes at integrere miljøhensynet, men på en række områder skal den danske udledning af drivhusgasser fortsat nedbringes, så det gennemsnitlige niveau for udledning i årene 2008-2012 bliver 21% lavere end den årlige udledning i 1990.

7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling

Antallet af miljømærkede produkter er steget støt fra 1998 til 2004, både når man ser på Svanemærket og Blomsten. Især Blomsten er ved at komme med. I 1999 var der blot to Blomstmærkede produkter, i 2004 er det steget til 210 produkter i handelen.

Stigningen viser, at der er et marked for miljømærkede produkter, som kan være med til at understøtte en bæredygtig udvikling.

8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt Siden 1994 er antallet af virksomheder med de certificerede miljøledelsessystemer EMAS og ISO 14001 steget hvert år. Danmark er samtidig blandt de lande i Europa, der har flest EMAS-registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere.

Den positive udvikling i antal af EMAS-registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder viser, at det er muligt at konkurrere på miljøindsatsen, og at vi ser fremskridt i arbejdet med at gøre bæredygtig udvikling til et fælles ansvar.