Denne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen, som er fagdatacenter for punktkilder. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, med udgangspunkt i data indsamlet fra Amterne.

Rapporten er et led i det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet (NOVA 2003) og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter for jord, atmosfæren, ferskvand, landovervågning, marine områder samt grundvandet grundlaget for en samlede vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning.

Grundlaget for fagdatacenterrapporten om punktkilder er amternes årlige indberetning af resultaterne af overvågningen med de enkelte punktkilder, samt amternes punktkilderapporter.

NOVA 2003 er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Geologiske Undersøgelser, amterne og Bornholms Regionskommune samt Københavns/Frederiksberg kommuner.

Overvågningsprogrammet har permanent karakter, og det første program blev iværksat i slutningen af 1980erne. Programmet revideres jævnligt. Dette program kaldes det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998 – 2003 (NOVA 2003) og er trådt i kraft den 1. januar 1998. (Miljøstyrelsen 2000).

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er:

gennem prøvetagning på udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udløb og særskilte industrielle udledninger, at gøre det muligt at følge effekterne af reduktionsprogrammerne for kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer,
at udarbejde en opgørelse af udledningen af husspildevand uden for kloakopland,
at opgøre belastning med organisk stof, næringsstoffer, relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt,
at beregne belastningsbidraget til ferskvand og havet fra punktkilder,
at danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder.

I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er ikke det samme. På de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger.

1.1 Baggrund for opgørelserne

Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end 30 PE. For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end 1.000 PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Til at udforme opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udvalgt 38 renseanlæg, hvor der måles hvert tredje år på hvert anlæg. På de udvalgte anlæg analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- , udløbs- som slamprøver. På disse anlæg gennemføres 4 prøveudtagningskampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver, mens der for slam udtages stikprøver.

Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, og for de forskellige klasser er der fastsat et minimum af afløbsprøver pr. år. Fra de største udledere skal der foreligge mindst 12 prøver pr. år, og ved mindre udledninger accepteres færre prøver.

Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter 16 udvalgte virksomheder, hvor der måles hvert tredje år på hver virksomhed. Der analyseres for stoffer, som er relevante i forhold til nuværende og tidligere produktion på virksomhederne. Den første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller fandt sted i år 2000. Anden målerunde er fordelt på årene 2001-2003. Opgørelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er baseret på virksomhedernes egenkontroldata, amternes tilsynsdata samt NOVA data for årene 2001, 2002 og 2003. Herudover er en opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller lavet udelukkende på baggrund af NOVA data for den sidste måleperiode i NOVA-programmet, altså med data fra 2001 til 2003.

Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omhandler samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag, der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner.

Derudover er der et intensivt måleprogram, hvor der på enkelte udvalgte udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program.

Fra og med 1999 er der gennemført et mindre, intensivt måleprogram i to amter. Der måles i separate udløb fra befæstede arealer og for overløb fra fælleskloakerede områder for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige spildevandudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er baseret på optælling af ejendomme og erfaringstal. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om de faktiske spildevandsaflednings forhold for den enkelte ejendom.

Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på amternes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug.

Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug.

For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer.

1.2 Ansvarsfordeling

Denne rapport er udarbejdet af medarbejdere fra såvel Miljøstyrelsen (MST) som Skov- og Naturstyrelsen (SNS). De enkelte afsnit er udarbejdet af:

Forord, indledning, oversigt over belastninger og sammenfatning, Mette Wolstrup Pedersen (Miljøstyrelsen)
Ferskvandsdambrug, Gitte Larsen (Skov- og Naturstyrelsen)
Saltvandsbaseret fiskeopdræt, Torben Wallach (Miljøstyrelsen)
Regnbetingede udløb, Vibeke Plesner (Miljøstyrelsen)
Spredt bebyggelse, Mette Wolstrup Pedersen (Miljøstyrelsen)
Industrier, Steen Pedersen og Mette Wolstrup Pedersen (Miljøstyrelsen)
Renseanlæg, Mette Wolstrup Pedersen (Miljøstyrelsen)

2 Renseanlæg

2.1 Resultater
2.2 Diskussion

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af overvågning siden Vandmiljøplanens start viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data vedrørende renseniveau, kapacitet og belastning samt belastningens fordeling mellem husholdning og industri baseret på bedst mulige vidensgrundlag.

Der indberettes udledte mængder af vand, organisk stof (O), kvælstof (N) og fosfor (P), samt et skøn for, hvor stor en del af det indkomne vand der repræsenterer indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre, hvor der er udlederkrav, indberettes disse. Herudover indberettes afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen.

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på 38 udvalgte renseanlæg, hvor der – for majoriteten af anlæggene – foretages to analyserunder på hvert anlæg i perioden fra 1998 til 2003.

2.1 Resultater

Udledningen i 2003 er opgjort til 2.336 tons organisk stof målt som BI₅, 3.614 tons kvælstof og 404 tons fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2003, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 96%, 81% og 93%.

2.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen fra 1989 frem til nu, fremgår af Tabel 2.1.

Tabel 2.1 Antallet af kommunale og private renseanlæg i 1989 og 2003.

År	Kommunale anlæg	Ændring	Private anlæg	Ændring	Total
1989	1.622		358		1.980
2003	1.000	622	240	118	1.240

Som det fremgår, er der sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning mod, at rensningen koncentreres på større og færre anlæg. Trods denne udvikling foregår spildevandsrensningen dog stadig på mange små og få store renseanlæg. Dette kan ses af Tabel 2.2, hvor størrelsesfordelingen for samtlige anlæg er vist.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 2.2 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2003

Anlægskapacitet	Antal renseanlæg	Belastning i % af belastning på alle anlæg
> 30 PE	1240	100
> 500 PE	646	99
> 2.000 PE	435	98
> 5.000 PE	273	94
> 15.000 PE	130	85
> 50.000 PE	63	71
> 100.000 PE	30	51

For hvert renseanlæg er oplysninger om renseniveau beskrevet ved en rensemetode. Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne, og disse kan, for at kunne lave overskuelige oversigter, slås sammen i grupper.

I 2003 var 301 renseanlæg af typen MBNDK eller tilsvarende rensning, hvilket vil sige renseanlæggene er dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor, svarende til et højt renseniveau. Disse 301 renseanlæg behandlede 90% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

For de 240 private renseanlæg, der er registreret i 2003, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1%.

Der er i 2003 registreret 115 anlæg, hvor spildevandet nedsives til jorden. Heraf er de 26 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 15.600 PE. Såvel belastning som antal af anlæg er stort set uændret set i forhold til 2002. Anlæggene behandler ligeledes fortsat under 1% af det samlede spildevand.

2.1.2 Kapacitet og belastning til renseanlæggene

Kapaciteten for et renseanlæg betegner anlæggets kapacitet til at fjerne organisk stof, hvor 1 PE = 60 g BI₅/døgn. De data, der indsamles, betegner anlæggets faktiske kapacitet og ikke den godkendte kapacitet.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet ud fra sammenhørende tilløbsmålinger af BI₅ og målinger af vandmængden. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

Den samlede belastning i 2003 var 8,6 mill. PE, mens den samlede kapacitet var 12,6 mill. PE.

At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastninger.

2.1.3 Industribelastningen til renseanlæggene

Amterne har rapporteret data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder for industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt data for industribelastning for 611 anlæg, hvilket svarer til at der er data for industribelastningen for 82% af den samlede belastning. Bornholms Regionskommune og Vejle Amt har ikke for noget anlæg rapporteret data for industribelastningen.

viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen udtrykt i procent.

Figur 2.1 Industribelastningen i forhold til den samlede belastning.

Figur 2.1 Industribelastningen i forhold til den samlede belastning.

Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 37% af den samlede belastningen, beregnet som vægtet gennemsnit ud fra den samlede belastning. Af Figur 2.1 fremgår det, at det især er de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand.

2.1.4 Vandmængder til renseanlæggene

For 703 renseanlæg er der i 2003 oplysninger om den målte vandmængde pr. døgn, og ud fra dette tal og oplysninger kan den gennemsnitlige vandmængde beregnes i liter/PE døgn. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 654 l/PE døgn.

Det vægtede gennemsnit er derimod på 273 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE.

Til sammenligning var det vægtede gennemsnit i 2001 237 l/PE døgn, mens det i det meget nedbørsrige 1999 var 278 l/PE døgn. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning. Tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, kan også være af betydning.

Den totale vandmængde er på 1,7 mill. m³/døgn svarende til 611 mill. m³/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Der er udsving i den samlede udledning fra år til år og der er en meget tæt sammenhæng mellem mængden af nedbør og den samlende mængde spildevand i tilløbet til renseanlæggene.

På baggrund af opgørelserne i afsnittet om de regnbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 100 mill. m³ regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til ca. 10% af de samlede udledninger.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

I 2003 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 623 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet et skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 24%. Der er 16 anlæg, hvor der samlet over året foregår en udsivning.

Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 0% og 50%, hvilket kan ses af Tabel 2.3.

Tabel 2.3 Procentvise indsivning i forhold til antal renseanlæg og vandmængde i procent 2003.

Indsivning %	Antal anlæg	Vandmængde (%)
<0	16	<1
0-25	346	63
25-50	164	28
50-75	60	7
75-	37	2

2.1.5 Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene

I 2003 er tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettet for lidt over halvdelen af renseanlæggene. I Tabel 2.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet ud fra data om belastningen.

Tabel 2.4 Data for BI₅, COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene

Stofnavn	Gennemsnit (mg/l)	PE belastning (g/PE/d)	Antal anlæg
BI₅ (umod)	308	60	694
BI₅ (mod)	292	53	292
COD	657	140	795
Total kvælstof	49	13,7	872
Total fosfor	10	2,8	878

Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i Tabel 2.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere om der reelt er sket en udvikling i PE belastningen som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi, rensning ved kilden eller lignende.

På trods af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelserne af belastningen i tilløbene til renseanlæggene, kan der dog ses en sammenhæng mellem industribelastningen, indsivning og den koncentration, der kan beregnes i tilløbet til renseanlægget. I Tabel 2.5 ses industribelastning i procent af samlet belastning og indsivning i forhold til samlet mængde spildevand sammenholdt med gennemsnitstal koncentrationen i tilløbet.

Tabel 2.5 Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene, beregnet i forhold til industribelastning og indsivningsprocenter.

Industri-belastning (%) og Indsivning (%)	Industribelastning			Indsivning
Industri-belastning (%) og Indsivning (%)	COD mg/l	Total kvælstof mg/l	Total fosfor mg/l	COD mg/l	Total kvælstof mg/l	Total fosfor mg/l
0-25	504	42	9,0	617	47	9,7
25-50	599	49	10,2	632	48	10,4
50-75	858	52	11,4	658	50	10,5
75-	1035	66	12,5	395	37	7,6

2.1.6 Antal prøver, afløbskrav og analyser

Der er i 2003 udtaget 10.621 afløbsprøver på 932 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit 11 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 2003 er indberettet 1.000 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 68 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver (ingen af disse anlæg er nedsivningsanlæg).

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af Tabel 2.6, er det mest udbredt, at udtage mere end 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning tages mindre end 12 prøver pr. år.

Tabel 2.6 Antal afløbsprøver udtaget i 2003.

Antal prøver/år	Antal kommunale anlæg	Spildevandsmængde i %
0	68	<1
1 – 5	61	<1
6	170	<1
7 – 11	118	1
12	362	17
13 – 17	130	6
18 – 24	59	36
> 24	32	39
I alt	1.000	100

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles. I Bilag 1.5 og Bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 2003 for stofferne organisk stof som COD og BI₅, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maksimumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI₅. BI₅ kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI₅ modificeret, analyseres der ikke for den del af iltforbruget, som skyldes nitrifikation.

Af de krav der er rapporteret til Miljøstyrelsen, er det ammonium-ammoniak kravene, der oftest overskrides. Der er i alt stillet krav om fjernelse af ammonium-ammoniak til 481 renseanlæg, heraf er der mere end 100 anlæg, der har både sommer og vinterkrav. Af de 481 renseanlæg er der 47 anlæg (10%), som ikke overholder kravet til ammonium-ammoniak reduktion. Tre anlæg har overskredet såvel sommerkravet som vinterkravet.

2.1.7 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

I 2003 var 265 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof.

Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 265 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

I Bilag 1.7a er der for hvert af de 265 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I Bilag 1.7b vises data for renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fem parametre COD, BI₅, kvælstof, ammonium/ammoniak og fosfor. For disse parametre er kravværdier og gennemsnit af målinger vist. For BI₅-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser.

Af de 265 renseanlæg var der i 2003 245 renseanlæg med BI₅-krav på 15 mg/l eller derunder. Alle anlæg overholdt den stillede kravværdi.

Der var 244 renseanlæg med COD-krav på 75 mg/l eller derunder. Alle anlæg overholdt den stillede kravværdi. 241 renseanlæg havde fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der ingen anlæg som ikke overholdt kravværdien.

For kvælstof var der i 2003 199 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Langt de fleste anlæg havde en kravværdi til kvælstof på 8 mg/l, idet kun 15 anlæg havde en lavere kravværdi. Af de 199 anlæg var der 5 anlæg, der ikke overholdt den stillede kravværdi.

2.1.8 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledningen i 2003 er opgjort til 2.336 ton organisk stof målt som BI₅, 3.614 ton kvælstof, 404 ton fosfor og 611 mio. m³ spildevand. Udledningen i 2003 er lidt lavere end i 2002.

Figur 2.2 viser udledningen af NPO før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene fra 1989 til 2003 og endelig er prognosen for udledningen efter Vandmiljøplanen vist. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 2003, er for de tre parametre på (O,N,P) 96%, 82% og 93%.

Figur 2.2 Udviklingen i udledningen fra renseanlæg frem til 2003.

Figur 2.2 Udviklingen i udledningen fra renseanlæg frem til 2003.

2.1.9 Renseeffektivitet

I 2003 er der data for tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg, hvor der findes tilledningsdata, er disse sammenholdt med data for udledning. Således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad forklares med, at amterne i visse tilfælde anvender erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene.

Figur 2.3 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet der for denne parameter er indberettet flere data end for BI₅. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI₅ (mod) er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD.

Figur 2.3 Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor

Figur 2.3 Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor.

Det fremgår af figur 2.3 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 90% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det, at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt.

For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet. Fjernelse af kvælstof er dog relativ høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg.

2.1.10 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg udvalgt i NOVA-programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Den samlede udledning af de enkelte miljøfremmede stoffer og tungmetaller er beregnet igen i år, hvor data for hele NOVA-perioden foreligger. Data for de tre første år er meget sparsomt, derfor er mængderne beregnet udfra data i hele perioden – altså fra 1998 til 2003.

De 38 anlæg, der er med i overvågningsprogrammet, repræsenterer ca. 45% af den samlede spildevandsmængde. Samtidig udgør kapaciteten for disse anlæg ligeledes ca. 45% af den samlede kapacitet. Industribelastningen i tilløbet til de anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller er gennemsnitligt omkring 31%, hvilket er en anelse under landsgennemsnittet på 37%.

Af de 38 anlæg, hvor der er måles for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er 36 anlæg dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og disse anlæg renser generelt spildevandet bedre end de nationalt stillede krav. Et anlæg er et mindre anlæg med mekanisk biologisk rensning med kvælstoffjernelse og et anlæg er et mekanisk anlæg. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark.

I 2003 er der gennemført målinger på 13 renseanlæg fordelt over landet. I de følgende tabeller er der medtaget data for disse 13 anlæg samt for de anlæg, hvor der er blevet målt i perioden fra 1998.

Kvaliteten af data er af meget varierende karakter. Derfor er der foretaget en forholdsvis grundig gennemgang af data. Prøver udtaget den samme dag er slettet, da disse anses for at være stikprøver og derved ikke repræsentative. Herudover er stoffer som kun er målt på et enkelt anlæg slettet fra bilagene 1.9 a-p. I enkelte analyser er der uoverensstemmelse mellem resultat og enhed. Disse analyser er slettet fra datasættet. Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen er der ikke beregnet et middel. Ligeledes beregnes der ikke et middel hvis kun fem anlæg eller mindre har målt for det pågældende stof.

På det resterende datasæt er den samlede nationale middelværdi for det enkelte stof beregnet ved at midle målinger fra det enkelte renseanlæg og derefter beregne en national middelværdi udfra disse. Middelværdierne er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse.

Middelværdien for hvert anlæg er forsøgt vægtet flowproportionalt, men da denne vægtning ikke har vist sig at have indflydelse på niveauet set på landsplan, er der i den videre databehandling benyttet den almindelige middelværdi – som beskrevet i ovenstående.

For enkelte stoffer er spredningen på middelkoncentrationerne forholdsvis stor, hvor en gruppe af anlæg har meget høje middelkoncentrationer. Dette resulterer i, at middelværdien bliver meget høj i forhold til niveauet i middelkoncentrationerne. I tilfælde hvor den beregnede middel er en faktor 10 større end medianen, er middelværdien for det pågældende stof markeret med en stjerne.

Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet udfra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Hvis det samlede antal analyser, for den pågældende parameter, i mere end 50% af analyserne, er over detektionsgrænsen, er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Modsat – hvis ikke 50% af analyserne er over detektionsgrænsen, er resultatet sat til nul. I de tilfælde hvor mere end 50% af analyserne er under detektionsgrænsen, kan der ikke umiddelbart benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Dette skyldes at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen under detektionsgrænsen lige så godt kan være tæt på 0 som på ½ gange detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænse i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. I bilag 1.9 a-p for miljøfremmede stoffer og tungmetaller fremgår det, udfra antallet af analyser samt den procentvise andel af analyser over detektionsgrænsen, hvilke stoffer hvor resulatet er sat til nul, hvis dette er opgivet til at være under detektionsgrænsen. Bilagene viser tillige antal anlæg hvor det enkelte stof er målt samt 5% og 95% fraktilerne. Fraktilerne er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg.

Tabel 2.7 viser middelværdi samt 5% og 95% fraktiler for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for renseanlæg i perioden 1998 til 2003.

Tabel 2.7 Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i indløb og udløb, 1998-2003.

	Indløb			Udløb
μg/l	Middel	5%	95%	Middel	5%	95%
Arsen	3,2	1,0	6,9	1,3	0	5,3
Bly	16	4,7	37	1,9	0,3	5,3
Cadmium	0,5	0,09	1,4	0,09	0	0,5
Chrom	9,3	2,1	21	2,3	0,4	9,5
Kobber	79	21	214	6,7	1,5	23
Kviksølv	0,4	0,08	1,5	0,09	0	0,3
Nikkel	11	3,2	26	6,4	1,6	16
Zink	269	90	596	91	24	252

Af fraktilerne angivet i Tabel 2.7 ses at spredning i data er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 (Miljøstyrelsen 1994b) og 1996 (Miljøstyrelsen 1996b), ligger de målte koncentrationer stort set inden for den samme størrelsesorden. Dog med en vis variation, da der er stor spredning på spildevandets indhold af tungmetaller afhængigt af hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

Sammenlignes koncentrationerne af tungmetaller i spildevandet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt i vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på niveau med de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Dog er der på 4 anlæg målt koncentrationer af kobber som er 10 gange større end kvalitetskravet for marine udledninger. For zink er der på et enkelt anlæg målt koncentrationer 10 gange større end kvalitetskravet for marine udledninger og et enkelt anlæg som har målt koncentrationer 10 gange større end kvalitetskravet for ferskvands udledninger. Overordnet set vurderes de målte koncentrationer i det udledte spildevand dog ikke umiddelbart til at give anledning til kritiske forhold i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

I nedenstående er de enkelte stofgrupper beskrevet kort.

Under gruppen pesticider er der målt for aldrin, dieldrin, endrin, gamma lindan og isodrin. Der er fundet enkelte analyser over detektionsgrænsen i indløbet, men ingen i udløbet.

For de alifatiske aminer er der ca. 20 renseanlæg som har gennemført målinger. Både diethylamin og dimethylamin findes hyppigt i tilløb, afløb og slam fra renseanlæg.

For langt de fleste aromatiske kulbrinter findes disse hyppigere i tilløbene til renseanlæggene end i afløbet.

Af de 7 phenolforbindelser der måles på renseanlæggene findes stort set alle både i tilløbet og i udløbet. For afløbet er det bisphenol A, nonylphenolerne og phenol der findes hyppigst.

Af de 17 halogenerede alifatiske kulbrinter der måles for i programmet er det chloroform, tetrachlorethylen og trichlorethylen som findes hyppigst i tilløb. I afløbet fra renseanlæggene er det kun chloroform der findes hyppigt. De øvrige halogenerede alifatiske kulbrinter findes kun i mindre grad i spildevandet.

De halogenerede aromatiske kulbrinter findes kun sjældent i spildevandet, dog måles 1,4 dichlorbenzen både i tilløb og i slam fra anlæggene.

I perioden fra 1998 til 2003 er der målt PCB'ere på de udvalgte renseanlæg, og der er gennemført analyser for følgende congener: # 28 # 31, # 52, # 101, # 105, # 118, # 138, # 153, # 156 og # 180. Der er i alt analyseret over 2.000 enkelt analyser i indløbet, og i mindre end 40 tilfælde er der fundet værdier over detektionsgrænsen. I afløbet er der fundet mindre end 10 prøver hvor koncentrationen er over detektionsgrænsen. Detektionsgrænser er i langt overvejende grad angivet til 0,01 g/l, dog er der i enkelte tilfælde rapporteret detektionsgrænser både større og mindre end denne værdi.

Af de 21 polyaromatiske kulbrinter (PAHere) der måles for i programmet er det den overvejende del der findes hyppigt i tilløbene til renseanlæggene. Derimod findes PAH'erne ikke så hyppigt i afløbet fra renseanlæggene. Phenanthren og triphenylen findes dog i 20% analyserne.

For de fire phosphor-triestre der måles i programmet, måles TCPP, triphenylphosphat og tributhylphosphat hyppigt i tilløb, hvilket er det samme for afløbet.

For gruppen af blødgørere er det tydeligt at de måles hyppigt i tilløbene til renseanlæggene, mens det i afløbet kun er DEHP og diethylphthalat der findes i mere end 30% af prøverne.

For LAS er billedet det samme, det måles hyppigt i renseanlæggets tilløb, mens der kan ses en betydelig reduktion gennem renseanlæggene, således at LAS kun optræder i 6% af afløbsprøverne.

MTBE måles hyppigt både i tilløb og afløb fra renseanlæg.

Tabel 2.8 Middelværdier og spredning for tungmetaller i slam, opgivet i mg/kg tørstof.

	Middel	5%	95%	Ant anlæg
Arsen	6,7	0,5	16	37
Bly	64	29	126	37
Cadmium	1,7	0,6	3,8	37
Chrom	29	12	57	36
Kobber	287	74	580	37
Kviksølv	1,3	0,2	4,3	37
Nikkel	26	12	50	37
Zink	789	304	1.400	37

I perioden fra 1998 til 2003 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslam fra de udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i perioden, svarer til ca. 45% af den samlede mængde slam i Danmark. Omkring 50% af slammet fra de målte anlæg udbringes på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord.

Tabel 2.8 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i slam fra de renseanlæg, hvor der er målt i perioden fra 1998 til 2003. På Hunseby Strand renseanlæg er der ikke foretaget målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet.

Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Sidste opgørelse er med data fra 2002 (Miljøstyrelsen 2004). Sammenlignes tallene i Tabel 2.8 med data fra samtlige renseanlæg, fra opgørelsen i 2002, ligger de målte værdier for tungmetaller inden for samme størrelsesorden.

I måleprogrammet for slam for 1998-2003 indgår målinger af pesticider. Der er i alt fortaget målinger i slammet på 35 renseanlæg, og der er ikke fundet pesticider i nogen af analyserne.

De alifatiske aminer findes hyppigt i slammet på de 21 renseanlæg der er målt.

For de aromatiske kulbrinter viser analyserne i slam at de generelt optræder hyppigt.

For phenol-forbindelserne i slam findes disse også hyppigt i slammet, dog med undtagelse af octhylphenol.

For de halogenerede alifatiske kulbrinter i slam er det kun dichlormethan som findes hyppigt i prøverne. De øvrige stoffer findes stort set ikke i analyserne.

I slammet viser analyser af de halogenerede aromatiske kulbrinter at det kun er 1,4-dichlorbenzen, 2,5-dichloranilin og hexachlorbenzen som måles hyppigt.

For de polychlorerede biphenyler (PCB) viser undersøgelserne i slam, at de fleste PCB'ere hyppigt findes i slammet, hvilket er modsat spildevandsprøverne, hvor der stort ikke kan måles på nogen af stofferne.

Af de 5 stoffer der er målt i gruppen chlorphenoler, er det 2,4-dichlorphenol der findes hyppigst.

I måleprogrammet skal der måles for en række polyaromatiske kulbrinter (PAH'ere), som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data for mellem 3 og 37 anlæg, og PAH'erne optræder hyppigt på alle anlæggene.

For de fire phosphor-triestre som måles i programmet, måles TCPP og triphenylphosphat hyppigst i slam fra renseanlæg.

For gruppen af blødgørere er det størstedelen af stofferne der findes hyppigt i slammet på renseanlæggene.

LAS måles på 37 anlæg, og det fremgår af bilag 1.9.m at LAS gennemsnitligt set findes i relativt høje koncentrationer på de undersøgte anlæg.

I måleprogrammet for slam måles der for 17 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. Analyser af dioxiner og furaner viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau (Miljøstyrelsen 1996).

I Tabel 2.9 er de estimerede udledte mængder af tungmetaller vist. NOVA-programmet er opbygget således at alle 38 anlæg er indberettet to gange i henholdsvis perioden 1998-2000 og i perioden 2001-2003. Det er dog ikke rimeligt at beregne mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer for de enkelte perioder, da datagrundlaget for den første periode er for sparsomt. Derfor er mængderne beregnet på baggrund af middelværdien for det enkelte stof og den gennemsnitlige spildevandsmængde for samtlige renseanlæg i perioden 1998-2003. De beregnede mængder for de miljøfremmede stoffer findes i Bilag 2.0. En del stoffer er dog ikke med i bilaget, da en middelværdi ikke kan beregnes. Herudover er usikkerheden i de beregnede middelværdier forholdsvis stor. Derfor vil det kun være rimeligt at vurdere de beregnede mængder som en angivelse af et niveau fremfor at analysere på den eksakte stofmængde.

Tabel 2.9 Estimerede udledte mængder af tungmetaller.

	kg/år
Arsen	981
Bly	1.402
Cadmium	72
Chrom	1.762
Kobber	5.066
Kviksølv	66
Nikkel	4.817
Zink	69.147

Sammenlignes de samlede mængder af tungmetaller i Tabel 2.9 med mængderne beregnet i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) er de overordnet i den samme størrelsesorden, dog er der er del forskel i både arsen, cadmium og kviksølv mængderne, hvor Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) i begge tilfælde har større mængder. Dette kan muligvis skyldes, at beregningerne i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) kun er baseret på tre anlæg og derved er middelværdierne for disse tre anlæg højst sandsynligt ikke repræsentative på landsplan.

På enkelte af de miljøfremmede stoffer er der ligeledes beregnet mængder i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b). Både phenol, pentachlorphenol og DEHP er i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) angivet med betydelig større mængder end beregnet med data for NOVA-programmet.

En sammenligning af de beregnede mængder i NOVA-programmet med tidligere undersøgelser er overordnet ikke mulig, da der ikke før er lavet undersøgelser af samme karakter. De beregnede mængder udledt fra renseanlæggene i NOVA-programmet kan anvendes som en status på, i hvilken størrelsesorden de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer udledes til vandmiljøet. Med det nye NOVANA-program vil det være muligt at sammenligne de to måleperioder og deraf beskrive en udvikling i de udledte mængder fra renseanlæggene.

2.2 Diskussion

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, samtidig samles spildevandsrensningen på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 2003 var 1.240, hvilket er et fald i antallet på 740 anlæg siden 1989.

I 2003 blev 90% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og fosfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var det i 1989 kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 2003 opgjort til 2.336 tons organisk stof målt som BI₅, 3.614 tons kvælstof og 404 tons fosfor.

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er beregnet igen i år, hvor data for hele måleperioden foreligger – altså fra 1998 til 2003.

Sammenlignes de samlede mængder af tungmetaller beregnet på baggrund af NOVA-programdata med mængderne beregnet i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) er de overordnet i samme størrelsesorden, dog er der er del forskel i både arsen, cadmium og kviksølv mængderne, hvor Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) i begge tilfælde har større mængder.

De målte koncentrationer af tungmetaller i spildevandets sammenlignet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på samme eller lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der forekommer dog for enkelte stoffer værdier der ligger over kvalitetskravene der er beskrevet i bekendtgørelsen. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes dog ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at indholdet reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale med en reel nedbrydning af stofferne, mens stoffer som aromatiske kulbrinter, phenoler, polyaromatiske kulbrinter samt blødgørere genfindes i større mængder i slammet.

3 Særskilte industrielle udledninger

3.1 Resultater
3.2 Diskussion

Særskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Således omfatter opgørelsen både udledninger fra virksomheder i traditionel forstand og kontrollerede udledninger fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger).

Undtaget fra opgørelsen er udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder der udelukkende udleder uforurenet overfladevand.

Opgørelsen er baseret på amternes indberetninger for 2003. Disse omfatter for de enkelte virksomheder oplysninger om de samlede udledninger af vandmængder, kvælstof, fosfor, BI₅ og COD samt oplysninger om udløbskoncentrationer mv. for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

I opgørelsen af de samlede udledte vandmængder er udeladt udledninger af kølevand fra kraftværkerne (de udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af Bilag 2.3). Kølevandets indhold af forurenende stoffer indgår i opgørelsen af de samlede udledte stofmængder.

Hvor der for enkeltvirksomheder ikke er indberettet oplysninger om udledning af COD, er der i opgørelsen ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI₅ hvis oplysninger herom er indberettet.

En række virksomheder fra forskellige brancher har været omfattet af et særskilt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Opgørelsen over udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne er sammenstillet af resultater fra prøveudtagning under måleprogrammet i perioden 2001-2003.

Særskilte industrielle udledere skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet, eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999).

3.1 Resultater

Amterne har for 2003 indberettet oplysninger om i alt 179 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet (Bilag 2.3). Antallet af virksomheder omfattet af opgørelsen er dermed faldet med 4 i forhold til 2002. Af de i alt 179 virksomheder har 111 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof, 32 af disse er omfattet af Vandmiljøplanens krav om at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Amterne har oplyst at 112 af de 179 virksomheder udleder eller formodes at udlede tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. For 92 af disse virksomheder har amterne indberettet konkrete oplysninger om udledningen.

Tabel 3.1 Særskilte industrielle udledninger, som i 2003 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledning gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

Amt	Ant. udl.	Navn	Udledningstype	Rensemetode	Recipient
15	4	Københavns Lufthavn, Kastrup	overfladevand	Ikke oplyst	Nordlige Øresund
25	1	CP Kelco	produktionsspildevand	MBNDF	Sydlige Øresund
25	1	Junckers Industrier A/S	produktionsspildevand	MBNDF	Sydlige Øresund
25	1	Sun Chemical A/S	produktionsspildevand	MBND	Sydlige Øresund
30	1	Daka a.m.b.a.	produktionsspildevand	MBND	Smålands- farvandet vestl. del
35	1	Danisco sugar, Nakskov Sukkerfabrik	produktionsspildevand	MB	Langelands Bælt
35	2	Danisco Sugar, Nykøbing Sukkerfabrik	produktionsspildevand	MB/Mek.rens.	Guldborg Sund
42	1	Assens Sukkerfabrik	produktionsspildevand	MBND	Lillebælt Bredningen syd
42	1	Stige Ø Losseplads	perkolat	Urenset	Odense Fjord
50	1	Dan Shelfish A/S, Skærbæk	produktionsspildevand	MBK	Juvre dyb tidevands- område
50	1	Danish Crown, Blans Afd.	produktionsspildevand	MBNDK	Als fjord og Als sund
55	3	Triplenine Fish Protein A.m.b.a.	produktionsspildevand	Urenset	Grådyb tidevandsområde
55	2	Danisco Cultor, Grindsted	prod.spildevand/overfl.vand	MBNDK/Urenset	Varde Å, ved Vagtborg
65	1	Cheminova A/S	produktionsspildevand	MBKF	Nordsøen Thyborøn- Vedersø
65	1	Triple Nine Fish Protein A.m.b.a.	produktionsspildevand	Urenset	Nissum Bredning
70	1	BASF Health & Nutrition A/S	produktionsspildevand	MBK	Kattegat Djursland
70	1	DDSF De Danske Spritfabrikker A/S	produktionsspildevand	Andet	Kattegat Djursland
70	1	Akzo Nobel Salt A/S	produktionsspildevand	Urenset	Mariager Fjord
70	1	daka a.m.b.a.	produktionsspildevand	MBNDK	Randers Fjord
70	1	Elsam Kraft A/S Studstrupværket	produktionsspildevand	Urenset	Aarhus Bugt
76	1	Arla Foods A.m.b.a., Rødkærsbro	produktionsspildevand	MBNDK	Guden Å, Ulstrup
76	1	Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S	produktionsspildevand	Urenset	Skagerrak, Vigsø bugt
76	1	Dansk Muslingerenseri A/S	produktionsspildevand	Mekanisk rens.	Limfjord syd for Mors
76	1	Vildsund Muslingeindustri A/S	produktionsspildevand	Mekanisk rens.	Limfjord syd for Mors
80	1	Skagerak Fiskeeksport A/S	produktionsspildevand	Flotation	Skagerrak, Jammerbugten
80	1	Dan Shellfish A/S, Løgstør	produktionsspildevand	Mekanisk rens.	Løgstør Bredning
80	1	Sindal Lufthavn I/S	overfladevand	Urenset	Uggerby Å, NS Ransbækken
80	1	Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a.	produktionsspildevand	Mekanisk rens.	Kattegat Aalbæk bugt
80	1	Launis Fiskekons. A/S - Nielsen Fiskeeksp. A/S	produktionsspildevand	MBNDK	Kattegat Aalbæk bugt
80	1	A/S Sæby Fiskeindustri	produktionsspildevand	MBNDK	Kattegat Aalbæk bugt
80	1	Arla Foods amba (Akafa)	produktionsspildevand	Mekanisk rens.	Limfjorden
80	3	Flyvestation Aalborg	overfl.vand/ prod.spildevand	Urenset/ Mek.rens/MB	Nibe-Gjøl Bredning

M: mekanisk behandling, f.eks. bundfældningsbassin, separationsanlæg, bassinanlæg eller septiktank; B: biologisk behandling; K: kemisk fosforfjernelse; N: nitrifikation; ND: kvælstoffjernelse; F: efterpolering, f.eks. sandfilter eller lagune.

Tabel 3.1 viser en oversigt over udledningerne fra de 32 virksomheder der i 2003 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. I tabellen er for hver af virksomhederne angivet typen af spildevand, den anvendte rensemetode og vandområdet hvortil spildevandet udledes.

3.1.1 Spildevandsmængder

Den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2003 ca. 54 mio. m³ idet der som nævnt i indledningen ses bort fra udledning af kølevand mv. fra kraftværker. Knap to tredjedele af den samlede spildevandsmængde blev udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (Tabel 3.2).

Tabel 3.2 Spildevand udledt fra særskilte industrielle udledere i 2003 (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet).

	Vand (1000m³)
Udledere omfattet af VMP	34.220
Øvrige udledere	19.787
Udledere i alt	54.007

Klik her for at se figuren.

Figur 3.1 Udvikling i den totale spildevandsmængde fra særskilte industrielle udledere (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet).

Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i Figur 3.1. Som det fremgår, er der en del variation fra år til år, men det overordnede billede viser en reduktion af den samlede udledning gennem første halvdel af 1990'erne fra knap 100 mio. m³ til et niveau på 60-65 mio. m³. Efter en mindre stigning i 2000 ses en forholdsvis kraftig reduktion fra omkring 75 mio. m³ i 2001 til de omkring 54 mio. m³ i 2003. Fra 2002 til 2003 faldt den udledte vandmængde med ca. 15 mio. m³, svarende til 21 %.

3.1.2 Organisk stof og næringssalte

Mængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2003 ifølge amternes indberetning ca. 3.750 ton BI₅, henholdsvis ca. 7.900 ton COD (Tabel 3.3). Heraf udgjorde udledningen fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen ca. 3.700 ton BI₅, henholdsvis ca. 7.300 ton COD. Den samlede udledning er for BI₅ og COD faldet med henholdsvis 37 % og 21 % i forhold til 2002.

De største udledere af organisk stof var i 2003 sukkerindustrien med 80 % af BI₅-udledningen og 64 % af COD-udledningen samt fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri med 15 % af BI₅-udledningen og 9 % af COD-udledningen (se Bilag 2.2).

Tabel 3.3 Organisk stof, kvælstof og fosfor udledt fra særskilte industrielle udledere i 2003.

	BI₅ (t)	COD (t)	N (t)	P (t)
Udledere omfattet af VMP	3.693	7.335	411	25
Øvrige udledere	61	580	98	8
Udledere i alt	3.754	7.915	509	33

Figur 3.2 Udvikling i udledningen af organisk stof (BI<sub>5</sub>), kvælstof og fosfor fra særskilte industrielle udledere

Figur 3.2 Udvikling i udledningen af organisk stof (BI₅), kvælstof og fosfor fra særskilte industrielle udledere.

Udviklingen i BI₅-udledningen siden 1989 fremgår af Figur 3.2. Den samlede udledning har med 1997-98 og 2002 som undtagelser været faldende gennem hele perioden med en samlet reduktion på 93 %.

Udledningen af næringssalte i 2003 fra særskilte industrielle udledere udgjorde 509 ton kvælstof og 33 ton fosfor (Tabel 3.3). Dermed er både kvælstofudledningen og fosforudledningen reduceret med 33 % i forhold til udledningerne i 2002.

Kvælstofudledningen på 509 ton fordelte sig med 411 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 98 ton fra øvrige udledere. De største udledere af kvælstof i 2003 er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri der tilsammen tegnede sig for 27 % af den samlede udledning. Dog følger både affaldsbehandlingsindustrier og depoter lige efter med 25 % af den samlede udledning (se Bilag 2.2). Udviklingen i kvælstofudledningen siden 1989 er vist i Figur 3.2. Den samlede udledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 92 %.

Fosforudledningen på 33 ton fordelte sig med 25 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 8 ton fra øvrige udledere. Fiskeindustrien, den kemiske industri og sukkerfabrikkerne er her de væsentligste udledere med en andel i 2003 på i alt 61 % af den samlede udledning (se bilag 2.2). Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i Figur 3.2. Der skete en meget kraftig reduktion fra 1989 til 1990, og ellers er det generelle billede en løbende reduktion i udledningen gennem hele perioden. Den samlede reduktion siden 1989 er på 98 %.

3.1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Oplysninger om koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningerne fra særskilte industrielle udledere er sammenstillet i Tabel 3.4.

Tabel 3.4 Koncentrationer* af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer i udledninger fra særskilte industrielle udledere i 2003. Tabellen omfatter alene stoffer som i mindst 5 prøver er målt i koncentrationer større end eller lig detektionsgrænsen (DG).

	Prøver i alt n	Prøver m. konc. >DG n	Middel konc. μg/l	90 %-fraktil μg/l	95 %-fraktil μg/l	Max. konc. μg/l
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv.
Aluminium	33	31	235	438	464	1.000
Arsen	36	22	24,8	4,00	4,93	840
Bly	151	107	25,0	53,0	103	340
Cadmium	103	72	1,54	4,00	8,50	15,0
Chrom	152	131	36,8	69,8	196	760
Cyanid	34	28	11,9	10,0	27,4	200
Kobber	183	169	184	322	662	4.718
Kviksølv	67	47	0,89	2,32	3,37	17,0
Nikkel	164	143	82,6	229	297	1.300
Sølv	7	7	3,00	4,80	5,40	6,00
Vanadium	20	19	20,5	5,50	27,6	362
Zink	161	144	1.325	2.820	5.300	32.500
Alifatiske aminer
Dimethylamin	28	11	101	288	369	1.200
Trimethylamin	28	13	2.969	9.290	16.250	33.000
Anioniske detergenter
Anioniske detergenter	59	29	44,9	112	171	220
Aromatiske kulbrinter
Benzen	27	13	1,28	3,24	6,65	13,0
Naphtalen	12	5	0,47	1,43	2,04	2,70
Toluen	26	8	162	1,95	5,43	4.200
Chlorphenoler
2,4,6-trichlorphenol	6	6	0,18	0,35	0,43	0,50
4-chlor-2-methylphenol	7	6	5,38	14,4	20,2	26,0
6-chlor-2-methylphenol	7	5	0,56	1,08	1,14	1,20
Ether
MTBE	16	11	41,5	12,0	161	609
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Chloroform	24	6	0,05	0,04	0,09	0,97
Tetrachlorethylen	42	24	1,41	2,75	8,98	16,0
Trichlorethylen	56	49	11,1	6,95	22,8	480
Vinylchlorid	18	10	0,30	0,64	1,67	3,20
Halogenerede aromatiske kulbrinter
Chlorbenzen	5	5	6,94	13,3	15,1	17,0
Pesticider
2,4-D	10	5	0,44	1,52	2,06	2,60
2,6-dichlorbenzamid	45	41	0,19	0,35	0,37	0,73
Dichlorprop	12	8	2,67	5,55	9,75	14,7
MCPA	6	5	0,46	0,91	1,05	1,20
Mechlorprop	7	7	9,29	18,8	25,2	31,6
Phenoler
2,4-dimethylphenol	10	9	0,15	8,57	14,3	20,0
2-methylphenol	10	8	1,23	3,32	6,11	8,90
4-methylphenol	10	9	0,62	1,53	2,12	2,70
Nonylphenoler	9	6	0,52	1,10	1,10	1,10
Phenol	37	29	26,5	50,4	186	350
Sumparametre
Chlor,org,AOX	18	18	73,3	120	129	180

*) Hvor koncentrationen for det enkelte stof er målt som værende under detektionsgrænsen (DG) i mere end halvdelen af prøverne fra samme virksomhed, er koncentrationen i hvert enkelt tilfælde sat til 0. Hvor koncentrationen er målt som værende under DG i mindre end halvdelen af prøverne, er den i hvert enkelt tilfælde sat til ½ DG.

Tabel 3.5 Udledte mængder* af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer opgjort på baggrund af NOVA-måleprogrammet i perioden 2001-2003 (se tekst).

	kg
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv.
Aluminium	208
Antimon	0,4
Arsen	4,5
Barium	877
Bly	8,5
Bor	386
Bromid	1.289
Cadmium	4,1
Chrom	36,5
Cyanid	10,5
Jodid	0,7
Kobber	73,5
Kobolt	1,9
Kviksølv	0,9
Lithium	2,5
Molybdæn	116
Nikkel	128
Selen	0,18
Strontium	54.451
Sølv	4,0
Thallium	0,04
Tin	1,0
Titan	3,0
Vanadium	4,1
Zink	277
Anioniske detergenter
Alkylbenzensulfonat	13,4
Aromatiske kulbrinter
1-methylnapthalen	0,001
2-methylnaphtalen	0,2
Benzen	0,013
Biphenyl	0,3
Dimethylnaphthalener	0,7
Ethylbenzen	0,007
Naphtalen	0,12
Toluen	0,19
Trimethylnaphtahlen	0,5
Xylen	0,5
Blødgørere
Benzylbuthylphthalat	0,04
DEHP	1,8
Dibuthylphthalat	0,15
Diethylphthalat	0,7
Diisononylphthalat	0,07
Chlorphenoler
2,4,5-trichlorphenol	0,011
2,4,6-trichlorphenol	0,06
2,4-dichlorphenol	0,2
2,6-dichlorphenol	0,1
4,6-dichlor-2-methylphenol	0,12
4-chlor-3-methylphenol	0,13
4-chlor-2-methylphenol	5,5
6-chlor-2-methylphenol	0,3
Pentachlorphenol	0,04
Dioxiner og furaner
OCDD	0,00002
OCDF	0,00001
Halogenerede alifatiske kulbrinter
1,1,2-trichlorethan	7,2
1,2-dichlorethan	0,0007
Chloroform	0,03
Tetrachlorethylen	1,9
Tetrachlormethan	1,9
Trichlorethylen	0,17
Halogenerede aromatiske kulbrinter
2,5-dichloranilin	7,8
Pesticider
2-(2,6-dich.ph)props	0,6
2,4-D	1,4
4-CPP	1,4
Bromoxynil	0,06
Clopyralid	1,7
Dichlorprop	0,7
Dimethoat	0,008
Ethofumesat	2,8
MCPA	0,3
Mechlorprop	1,0
Permethrin	0,001
Pirimicarb	0,009
Simazin	0,009
Phenoler
2,4-dimethylphenol	25,1
2-methylphenol	3,3
4-methylphenol	1,7
Bisphenol A	0,02
Nonylphenol(NP1EO)	0,4
Nonylphenol(NP2EO)	1,5
Nonylphenoler	0,6
Nonylphenolethoxyl	0,5
Octylphenol	0,07
Phenol	2,0
phosphor-triestre
TCPP	0,004
Triphenylphosphat	0,0007
Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
1-methylpyren	0,3
2-methylphenanthren	0,3
2-methylpyren	0,0007
Acenaphthen	0,15
Antracen	0,16
Benz(a)anthracen	0,2
Benz(a)fluoren	0,3
Benz(ghi)perylen	0,2
Benzfluranthen b+j+k	0,5
Benz(a)pyren	0,18
Chrysen	0,2
Chrysen/triphenylen	0,0002
Dibenz(ah)anthracen	0,2
Dimethylphenanthren	0,3
Fluoranthen	0,3
Fluoren	0,18
Indeno(1,2,3-cd)pyren	0,2
Phenanthren	0,2
Pyren	0,3
Sumparametre
Carbon,org,NVOC	56.913
Chlor,org,AOX	744
EOX	2,1

*) Beregnet ud fra sammenhørende data for koncentrationer og vandmængder. Se desuden note til Tabel 3.4.

Tabellen omfatter alene de tungmetaller og miljøfremmede stoffer for hvilke antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindst 5. For de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer henvises til Bilag 2.4. Kun prøver for hvilke der er indberettet sammenhørende oplysninger om analyseresultater, detektionsgrænser og vandflow, indgår i tabellerne og bilaget. I alt indgår oplysninger for 92 virksomheder.

Mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer udledt fra udvalgte industrielle udledere fremgår af Tabel 3.5. Udlederne har alle været omfattet af NOVA-måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer (Miljøstyrelsen, 2000) som så vidt muligt har været tilrettelagt på en måde så de i denne sammenhæng mest betydende brancher var repræsenteret.

Opgørelsen er sammenstillet af resultater fra tre års prøveudtagning på skiftende industrielle udledere idet prøveudtagningen hos den enkelte udleder som hovedregel er foregået over kun ét år i perioden 2001-2003. Resultaterne repræsenterer således ikke de faktiske udledninger i et enkelt år.

En opgørelse over de udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer baseret på de indberettede oplysninger for alle industrielle udledere findes i bilag 2.5-2.7. De udledte mængder er opgjort for hvert af årene 2001-2003. I opgørelsen er resultaterne fra NOVA-måleprogrammet suppleret med resultater fra det regionale tilsyn og fra virksomhedernes egenkontrol i det omfang resultaterne efter amternes vurdering havde en sådan kvalitet at de kunne og burde indgå i en national opgørelse.

3.2 Diskussion

Opgørelsen for 2003 omfatter 179 virksomheder mod 183 virksomheder i 2002 og 170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. En række virksomheder er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller udleder af andre grunde ikke længere spildevand direkte til vandområderne, og samtidig er der kommet nye virksomheder til med direkte udledninger, herunder en del afværgeforanstaltninger. Amternes indberetninger for 2003 omfatter således 58 afværgeforanstaltninger.

Siden 1993 har den samlede udledte spildevandsmængde generelt varieret i størrelsesordenen mellem 80 og 60 mio. m³, især som følge af nedlægning eller tilslutning af virksomheder til renseanlæg. At den samlede udledning i 2003 for første gang er bragt ned under 55 mio. m³, skyldes hovedsageligt en halvering af udledningen fra Fiskernes Fiskeindustri til nu omkring 5 mio. m³.

Den samlede BI₅-udledning fra de industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring 93 %. Som det fremgår af Figur 3.2, blev BI₅-udledningen reduceret kraftigt i perioden fra 1989 til 1996 hvorefter den positive udvikling tilsyneladende gik i stå. En stigende udledning fra sukkerfabrikkerne og fiskeindustrien i sidste halvdel af 1990'erne overskyggede i flere år de forbedringer der skete hos de fleste øvrige brancher. Med tiltag gennemført i de senere år ser det nu ud til at også de sidste brancher er kommet med. Fra 2002 til 2003 faldt den samlede udledning af BI₅ således med 37 %, hovedsageligt som følge af at Danisco Sugar - Nakskov Sukkerfabrik reducerede udledningen med en tredjedel til nu omkring 3.000 ton BI₅.

Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 92 % (Figur 3.2). Omkring en tredjedel af den faktiske reduktion er dog opnået ved at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne, og den reelle reduktion er derfor nærmere 55-60 %. Reduktion af den samlede kvælstofudledning med 254 ton eller 33 % fra 2002 til 2003 skyldes primært Fiskernes Fiskeindustri og Stige Ø Losseplads som har reduceret udledningerne med henholdsvis 108 og 49 ton. Stige Ø Losseplads er nu med en udledning på 115 ton den langt største udleder af kvælstof (Bilag 2.3).

Den samlede fosforudledning er siden 1989 reduceret med godt 98 % (Figur 3.2), men som for kvælstof er en væsentlig del af reduktionen opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Den reelle reduktion af udledningen er derfor noget lavere. Som kvælstofudledningen blev fosforudledningen især kraftigt reduceret fra 1989 til 1990 hvorefter udviklingen har været mere jævn. Reduktion af den samlede fosforudledning med 17 ton eller 33 % fra 2002 til 2003 skyldes for en stor dels vedkommende en reduktion på 3½-4 ton hos hver af de to største udledere, Danisco Sugar - Nakskov Sukkerfabrik og Cheminova. Med udledninger på hver godt 5 ton står de to virksomheder nu tilsammen for knap en tredjedel af den samlede fosforudledning.

Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Regnes der som udgangspunkt med en initialfortynding af det udledte spildevand svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen, 1999e), må koncentrationerne af liste I-stoffer i spildevandet fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske. Omkring 25 % af alle prøver for dimethylamin og 6 % af alle prøver for kviksølv viser koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne, og også for stofferne toluen, trichlorethylen, 1-chlor-4-nitrobenzen, chlorbenzen og dimethoat er der i enkelte prøver målt koncentrationer som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene. I de fleste tilfælde her udledes spildevandet til marine områder med god opblanding hvor der kan forventes en væsentlig fortynding af spildevandet. I flere situationer er stofferne imidlertid udledt i så store koncentrationer at kvalitetskravene uanset en forventet større initialfortynding må formodes at have været overskredet.

En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på den såkaldte liste II. Denne liste omfatter stoffer som har en skadelig virkning på vandmiljøet som imidlertid kan begrænses til et bestemt område, og som vil afhænge af det pågældende områdes særlige karakter og beliggenhed. Bekendtgørelse nr. 921 indeholder bl.a. kvalitetskrav for arsen og forslag til kvalitetskrav for bly, chrom, kobber, nikkel og zink som også er omfattet af listen. For arsen viser 3 % af prøverne koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravet; for bly, chrom, kobber, nikkel og zink viser mellem 9 og 51 % af alle prøver koncentrationer som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for vandområderne. Også her udledes spildevandet i de fleste tilfælde til marine områder hvor der kan forventes en væsentlig fortynding af spildevandet. Og også her er er der i flere tilfælde udledt stoffer i så høje koncentrationer at kvalitetskrav eller forslag til krav ikke desto mindre må formodes at have været overskredet.

De udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er beregnet ud fra sammenhørende oplysninger om koncentrationer og vandmængder. For opgørelsen over virksomhederne omfattet af NOVA-måleprogrammet (Tabel 3.5) er grundlaget generelt 4 ugeblandprøver for den enkelte virksomhed udtaget over ét år i perioden 2001-2003. Med forbehold for at den samlede prøvetagning er foregået over en treårsperiode, må opgørelsen antages at give et nogenlunde retvisende billede af den samlede årlige udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra de virksomheder som er indgået i måleprogrammet.

Grundlaget for opgørelsen for alle virksomhederne under ét for hvert af årene 2001-2003 (bilag 2.5-2.7) er mere usikkert. Datasættene for de forskellige tungmetaller og miljøfremmede stoffer har varieret i antal fra 1 til mere end 200, og prøvetagningen på de enkelte virksomheder har i mange tilfælde varieret i omfang fra år til år, bl.a. afhængigt af om virksomhederne har været omfattet af NOVA-måleprogrammet. Der mangler desuden for hvert af de tre år oplysninger fra op til 20 virksomheder som udleder eller formodes at udlede tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Opgørelserne giver derfor alene – og med nogen usikkerhed – minimumsværdier for udledningen af de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer i hvert af de tre år, og er på grund af det varierende datagrundlag ikke direkte indbyrdes sammenlignelige.

4 Regnbetingede udløb

4.1 Resultater
4.2 Diskussion

Opgørelse over regnbetingede udløb omfatter alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand.

Overløbsmængder fra fælleskloakerede områder og udløbsmængder fra de separatkloakerede områder indberettes hvert år af amterne og Københavns Kommune. Der indberettes både for det konkrete år (2003) og for et såkaldt normalår. Indberetningen har nu været foretaget i 14 år.

4.1 Resultater

4.1.1 Opgørelsesmetoder

Datagrundlaget for opgørelsen over de regnbetingede udledninger er hovedsageligt kommunernes spildevandsplaner.

Opgørelsesnøjagtigheden af de opmålte oplande er stigende, idet kommunerne løbende foretager mere detaljerede opmålinger af oplande, typisk i forbindelse med revision af spildevandsplaner, digitalisering af kloaksystemet, udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner og endelig i forbindelse med dimensionering af regnvandsbassiner.

Beregning af de udledte vand- og stofmængder fra de fælleskloakerede oplande kan opgøres på 3 niveauer fra niveau 1, der svarer til simple arealenhedstal, til niveau 3, der svarer til edb-beregning med MOUSE-SAMBA-modellen.

I de fleste amter beregnes udledningen som udgangspunkt efter areal-enheds-metoden (niveau 1). Dog ses MOUSE-SAMBA-modellen (niveau 3) anvendt i stigende grad igennem de seneste år, idet mange amter anvender disse beregninger, hvis sådanne er udført af kommunerne.

Udledningerne fra de separate regnvandsudløb opgøres typisk ved arealenhedstal.

Hovedparten af amterne anvender enhedstal beregnet ud fra lokale regnserier.

Til beregning af stofindholdet i afstrømning fra separatkloakerede områder anvendes generelt i amterne erfaringsværdier for stofkoncentrationer: Total kvælstof: 2 mg N/l, total fosfor: 0,5 mg P/l og COD: 50 mg/l., jf. (Miljøstyrelsen, 1990).

4.1.2 Nedbør

En væsentlig parameter ved beregning af udledningen fra de regnbetingede udløb er nedbøren.

Figur 4.1 viser, hvilken nedbør, der i det enkelte amt er anvendt ved beregningerne for henholdsvis normalåret og for 2003.

I 2003 faldt der mindre nedbør end normalt. Der faldt 629 mm nedbør i gennemsnit over landet mod normalt 712 mm, og året blev dermed temmelig tørt.

Figur 4.1 Anvendt nedbør for normalår og konkretår 2003 i amterne og Københavns Kommune

Figur 4.1 Anvendt nedbør for normalår og konkretår 2003 i amterne og Københavns Kommune.

Mange amter anvender simpel korrektion mellem normalår og konkretår ud fra årsnedbøren, og her vil de udledte mængder være direkte proportionale med nedbøren.

Med tidligere indberetninger i forbindelse med overvågningsprogrammet er det vist, at fordelingen af nedbøren har afgørende betydning for de udledte mængder, (Miljøstyrelsen, 1994).

4.1.3 Kloaksystemet

Der var i 2003 i alt 15.312 regnvandsudløb fordelt på 5.196 overløb fra fælleskloakerede områder og 10.116 på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var 228.522 ha og det befæstede areal 73.503 ha. Antallet af udløb med tilhørende totale og befæstede arealer fordelt på amterne fremgår af Bilag 3.1.

Fordelingen mellem befæstede arealer i fællessystem og befæstede arealer i separatsystem er tæt ved 50 %, men med en stor regional variation. Københavns Kommune har ca. 90 % fælleskloakerede arealer, mens Københavns Amt og Roskilde Amt har ca. 25 % fælleskloakerede arealer.

Der ses en tydelig tendens til, at flere arealer udleder via bassin, både for fælles- og separatkloakerede arealer. Inden for fælleskloakerede områder er der således i perioden 1991-2003 sket en stigning på 70 % i det befæstede areal, hvorfra der udledes via bassiner, og tilsvarende er arealet faldet med 17 % for områder, hvorfra der udledes uden bassiner.

I 2003 var der bassiner på udledninger fra 39 % af det samlede fælleskloakerede befæstede areal og på 37 % af det samlede separatkloakerede befæstede areal.

For bassiner i såvel fælles- som separatkloakerede områder er der stor regional variation i antal bassiner. I Københavns Amt, Roskilde Amt og Viborg Amt er således 70-80 % af de fælleskloakerede arealer forsynet med bassiner, mens det i Bornholms Regionskommune og Vejle Amt er henholdsvis 15 % og 20 %. For de separatkloakerede arealers vedkommende er over 70 % af arealerne i Københavns Amt forsynet med bassiner, mens der i Bornholms Regionskommune, Storstrøms Amt og Københavns Kommune er meget få eller slet ingen bassiner på de separatkloakerede arealer.

For bassiner beliggende i såvel fælles- som separatkloakerede oplande er der beregningsmæssigt ikke indregnet nogen renseeffekt i selve bassinet. For at kunne bedømme renseeffekten for bassinerne er der behov for et nøjere kendskab til opbygningen af bassinerne. Renseeffekten særligt for kvælstof vurderes at være begrænset, mens effekten er noget større for fosfor og størst for COD. Dette skyldes, at bassiner hovedsageligt er egnede til at tilbageholde suspenderet materiale. Bassinernes renseevne for suspenderet stof er stigende med stigende volumen pr. befæstet areal.

4.1.4 Udledning af næringssalte og organisk stof

I et normalår (middel for ca. 10 år) udledes med en vandmængde på 184 mill. m³ 12.127 tons COD, 676 tons kvælstof, 170 tons fosfor.

Den samlede udledning i et normalår fra de regnbetingede udløb er vist i Bilag 3.2, fordelt på amterne.

Der er med 2003-indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer af de udledte mængder for et normalår.

Der blev i 2003 udledt en vandmængde på 175 mill. m³, og en stofmængde på 12.836 tons COD, 685 tons kvælstof, 172 tons fosfor.

Udledningen i 2003 er af sammen størrelsesorden som i et normalår. Den mindre nedbør har således ikke ført til mindre stofudledning.

Den samlede udledning fra de regnbetingede udløb i 2003 er vist i Bilag 3.3, fordelt på amterne.

4.1.5 Overløb i forhold til udledning fra renseanlæg større end 5000 PE

For renseanlæg med en kapacitet større end 5.000 personækvivalenter indberetter amterne mere detaljeret oplysninger for overløb. Belastningen på disse renseanlæg udgør 93 % af belastningen på alle renseanlæg, jf. Tabel 2.2, og hovedparten af den samlede spildevandsmængde er således repræsenteret.

For de nævnte anlæg er indberettet de summerede overløbsmængder fra hele renseanlæggets fælleskloakerede opland.

Figur 4.2 viser, hvor stor en andel af den samlede belastning på renseanlæggets opland, der udledes i overløb. Det bemærkes, at udledningen via overløb er opgjort for et normalår, mens belastningen på renseanlæggene er opgjort fra det konkrete år (2003).

Figur 4.2 Overløbenes andel af den samlede belastning i oplandene til renseanlæggene med kapacitet større end 5.000 PE, amtsvis fordeling

Figur 4.2 Overløbenes andel af den samlede belastning i oplandene til renseanlæggene med kapacitet større end 5.000 PE, amtsvis fordeling.

Det ses at overløbenes udledning af NPO udgør en meget lille del af den samlede belastning, typisk under 2 % af belastningen i oplandet. Der er stor regional variation i andelen, hvor Roskilde Amt, Bornholms Regionskommune og Ringkjøbing Amt generelt ligger på omkring 0,5 % for NPO, mens Storstrøms Amt og Københavns Kommune ligger på 3-6 %. Ses der på vandmængden, varierer overløbenes andel af den samlede belastning i oplandet fra omkring 2 % i Roskilde Amt til ca. 10 % i Københavns Kommune og Storstrøms Amt.

Figur 4.3 er udledningerne via overløbene (normalåret) sammenlignet med udledningerne fra renseanlæggene (2003). Det ses her, at overløbene udgør en væsentlig andel sammenlignet med udledningen fra renseanlægget.

For kvælstof svarer udledningen via overløb til gennemsnitligt til 12 % af udledningen via renseanlæg, for fosfor til 30 % og for COD til 23 %. Også her kan der iagttages en betydelig regional variation, særligt hvad angår fosfor og COD. Det laveste niveau findes i Roskilde Amt, hvor udledningerne af kvælstof, fosfor og COD fra overløbene er under 5 % af udledningen via renseanlæg. De højeste niveauer findes i Storstrøms Amt og Viborg Amt, hvor kvælstofudledningen fra overløb svarer til ca. 20 % af udledningen fra renseanlæg, fosforudledningen til ca. 50 % og COD-udledningen til 35-45 %. COD-udledningen ligger også på dette niveau i Københavns Kommune.

Årsagen til, at særligt mængden af fosfor og COD i overløbene er stor i forhold til fosforudledningen af renset spildevand, er, at rensegraden for fosfor og COD i renseanlæg i dag er meget høj.

Den regionale variation er meget stor, og Miljøstyrelsen vurderer, at det hænger sammen med forskelle i videngrundlag og anvendte beregningsforudsætninger mellem amterne. Endvidere vil også regionale forskelle i rensegrader på renseanlæggene medføre variation mellem amterne.

Figur 4.3 Overløb i forhold til udledning for renseanlæg med kapacitet større end 5.000 PE, amtsvis fordeling

Figur 4.3 Overløb i forhold til udledning for renseanlæg med kapacitet større end 5.000 PE, amtsvis fordeling.

Ud over udledte vand- og stofmængder og arealoplysninger indberettes for hvert renseanlæg bassinvolumen og timevandmængder (middel tørvejr og maksimal vandmængde under regn).

Ud fra de indberettede data er afløbstallet for hvert renseanlæg beregnet. Afløbstallet angiver renseanlæggets kapacitet til regnvand i forhold til det reducerede areal. Det gennemsnitlige afløbstal for hvert amt fremgår af Bilag 3.4.

Ud fra afløbstallet for hvert anlæg og det indberettede bassinvolumen kan aflastningshyppigheden for overløbene skønnes. Det skal bemærkes, at der er tale om en normeret gennemsnitsberegning for hvert hele renseanlægs opland, hvorfor der inden for det enkelte opland typisk vil være flere overløb med varierende aflastningshyppigheder. Dette skal ses i sammenhæng med, at krav til overløb typisk afhænger af, hvilket vandområde der aflastes til.

For ca. 10 % af renseanlæggene er der imidlertid ikke indberettet enten bassinvolumen, middel tørvejrsvandmængde eller maksimal timevandmængde under regn, hvorfor overløbshyppigheden ikke har kunnet beregnes for disse anlæg.

På baggrund af data for de renseanlæg, hvor indberetningen er fyldestgørende, er det vurderet, at der i ca. 50 % af de indberettede renseanlægs oplande er en gennemsnitlig aflastningshyppighed på under 20 gange pr. år og i ca. 20 % af oplandene en aflastningshyppighed på under 5 gange pr år. Spredningen på aflastningshyppighederne er dog meget stor.

De laveste aflastningshyppigheder findes overvejende i Frederiksborg Amt og Roskilde Amt, hvilket givetvis hænger sammen med, at der i vidt omfang udledes til følsomme vandløb. Der findes dog også eksempler på lave aflastningshyppigheder i andre amter.

Data for de amter, der har indberettet bassinvoluminer for både 1998 og 2003, viser, at der i perioden 1998-2003 er foregået en væsentlig bassinudbygning i de fælleskloakerede oplande. De indberettede data viser, at det samlede bassinvolumen i oplande til renseanlæg med en kapacitet større end 5.000 PE på landsplan er fordoblet i perioden.

4.1.6 Usikkerhed på opgørelserne

I tidligere punktkilderapporter er det beskrevet, at der er betragtelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af udledninger under regn, når disse opgørelser sammenlignes med konkrete målinger (Miljøstyrelsen, 1996a). Det kan konkluderes, at den væsentligste forbedring af sikkerheden på de beregnede udledte mængder kan opnås ved at forbedre datagrundlaget for opgørelserne.

Såvel valg af beregningsniveau som nøjagtigheden af opgørelsen af de befæstede arealer og afløbstal har stor indflydelse på resultatet. Mens afvigelsen på resultatet ved anvendelse af beregningsmetode på niveau 1 kontra beregningsmetode på niveau 3 forventes at være ± 10 – 20 %, er der set væsentlig større ændringer i de udledte mængder alene på grund af ændrede forudsætninger for arealer og afløbstal.

Den samlede overestimering ved ikke at indregne renseeffekter i bassiner vurderes at være af størrelsesorden 5 – 10 % for kvælstof og fosfor.

Endelig er der usikkerhed knyttet til den anvendte nedbør. Mange amter anvender én lokal regnserie for hele amtet, hvilket giver en væsentlig usikkerhed på resultatet.

Alt i alt vurderes usikkerheden ved beregningerne af de udledte mængder at være stor.

4.2 Diskussion

Resultaterne af opgørelserne viser, at der i et normalår udledes en vandmængde på 184 mill. m³ med et stofindhold på 12.127 tons COD, 676 tons kvælstof og 170 tons fosfor. Der er i 2003-indberetningen samlet set kun sket mindre justeringer af de udledte mængder for normalåret.

I 2003 blev der fra regnbetingede udløb udledt en vandmængde på 175 mill. m³ med et stofindhold på 12.836 tons COD, 685 tons kvælstof, 172 tons fosfor. Udledningen har været af samme størrelsesorden som i et normalår. Den mindre nedbør har således ikke ført til mindre stofudledning.

Indberetningen for renseanlæggene større end 5.000 PE viser, at på trods af at overløbene i dag kun udgør under 2 % af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun 12 % for kvælstof, 30 % for fosfor og 23 % for COD.

Det er endvidere vist, at der i ca. 50 % af de indberettede renseanlægs oplande er en gennemsnitlig aflastningshyppighed på under 20 gange pr. år og i ca. 20 % af oplandene en aflastningshyppighed på under 5 gange pr år. Spredningen på aflastningshyppighederne er dog meget stor.

Der er i perioden 1998-2003 foregået en væsentlig bassinudbygning i de fælleskloakerede oplande. De indberettede data viser, at det samlede bassinvolumen i oplande til renseanlæg med en kapacitet større end 5.000 PE på landsplan er mere fordoblet i perioden.

Der er stor usikkerhed på opgørelsen af udledninger i forbindelse med regn. Først og fremmest er der stor usikkerhed på data fra de kommunale spildevandsplaner. Endvidere giver anvendelsen af typetal for den hydrologiske reduktionsfaktor samt valget af nedbør anledning til en væsentlig usikkerhed. Det anbefales, at der fortsat arbejdes på at forbedre beregningsgrundlaget.

5 Bebyggelse i det åbne land

5.1 Resultater
5.2 Diskussion

Som led i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet indberetter amterne data om spildevandsforholdene i det åbne land. Indberetningen omfatter husspildevand udledt via anlæg med en kapacitet mindre end 30 personækvivalenter (PE).

Ejendomme i det åbne land er inddelt i fem ejendomstyper. Disse er, sommerhuse, kolonihaver, spredt bebyggelse, landsbyer og andet. Forklaringen på de to sidstnævnte kategorier findes i Bilag 4.1.

Amterne indhenter typisk oplysningerne til brug for indberetningen hos kommunerne. Indberetningen omfatter antallet af ejendomme opgjort på ejendomstype og rensemetode, opgørelse over videngrundlaget og en beregnet udledning for hvert hydrologisk opland. Desuden indberettes en række planmæssige forhold vedrørende regionplanlægning og spildevandsplaner. Den planmæssige indberetning sker som følge af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land.

5.1 Resultater

Samtlige kommuner bidrager til denne indberetning med oplysninger om spildevandsafledning fra anlæg mindre en 30 PE. I tilfælde, hvor en kommune ikke har indberettet data til amtet, har amtet forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og de øvrige forudsætninger for at kunne beregne belastningen og dermed de udledte stofmængder fra den pågældende kommune.

Forudsætningerne for beregning af belastningen fra bebyggelse i det åbne land er beskrevet i Bilag 4.1. En uddybning heraf findes i Teknisk Anvisning for Punktkilder (Miljøstyrelsen, 1999a) og i paradigmaet for normalrapportering 1999. (Miljøstyrelsen, 1999b).

5.1.1 Videngrundlag, antal ejendomme, renseklasser og -metoder

Ved indberetningen anvendes tre niveauer for videngrundlag (A, B og C). Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Videngrundlag B repræsenterer det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer videngrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. Bilag 4.1.

Figur 5.1 angiver den procentvise fordelingen af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C for hvert amt og på landsbasis for 2003.

Af Figuren fremgår det at 26 % af samtlige ejendomme i det åbne land er indberettet på videngrundlag A, 60 % er opgjort på videngrundlag B, mens 14 % er opgjort på videngrundlag C.

86 % af ejendommene i det åbne land indberettes nu på et godt videngrundlag (A og B). Ved indberetningen for 1997 var tallet 76 %.

Miljøstyrelsen forventer en lille stigning i antallet af ejendomme, som indberettes på videngrundlag A som følge af de tiltag, der gennemføres som konsekvens af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 om forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Figur 5.1 Den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet, 2003.

Figur 5.1 Den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet, 2003.

I 2003 er der indberettet 352.938 ejendomme i det åbne land. På landsplan fordeler ejendommene sig på de 5 ejendomstyper som angivet i nedenstående Tabel 5.1.

Som det fremgår af tabellen udgøres ca. 2/3 af ejendommene i det åbne land af helårsboliger, hvilket udgøres af kategorierne spredt bebyggelse og landsbyer.

Gennem årene har antallet af ejendomme i det åbne land ligget på et forholdsvist konstant niveau omkring 350.000.

I Bilag 4.2 findes skemaer over antal ejendomme fordelt på de forskellige ejendomstyper samt renseklasser og –metoder for hver enkelt amt.

I Tabel 5.1 er antallet af ejendomme i det åbne land opgjort efter renseklasser. Af skemaet i Bilag 4.1 fremgår det, hvilke rensemetoder der hører til de forskellige renseklasser, og hvilke rensegrader der forventes opnået ved de forskellige rensemetoder.

Tabel 5.1 Antal ejendomme fordelt på renseklasser inden for de 5 ejendomskategorier, 2003.

Renseklasse	Sommer-huse	Koloni-haver	Spredt bebyggelse	Landsbyer	Andet	I alt	I alt (%)
SOP	98.973	10.375	86.551	5.779	711	202.389	57,3
SO	45		1.128	72	8	1.253	0,4
OP			10	1	1	12	0
O	63		529	119	3	714	0,2
Øvrige*)	9.935	485	119.875	17.964	311	148.570	42,1
I alt	109.016	10.860	208.093	23.935	1.034	352.938	100

*) Øvrige anlæg er først og fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med direkte udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn.

O: Reduktion af organisk stof

OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor

SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation

SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation

Af Tabel 5.1 fremgår det, at ca. 57 % af samtlige ejendomme har tilknyttet en rensemetode svarende til skærpet krav til reduktion af organiske stof, nitrifikation og fosforfjernelse (SOP). I denne renseklasse udgør nedsivningsanlæg den største del af anlæggene, mens en mindre del udgøres af samletanke, afløbsfrie toiletter og andre anlæg uden udledning, jf. Bilag 4.1.

Cirka 42 % af ejendommene har en rensemetode, der falder ind under gruppen øvrige, jf. Tabel 5.1. Hovedparten af disse ejendomme har mekaniske anlæg med direkte udledning eller med udledning via markdræn, jf. Bilag 4.1.

Tabel 5.2 Antal ejendomme fordelt på udvalgte rensetyper inden for de forskellige ejendomstyper, 2003.

Rensetype	Sommerhuse	Koloni-have- huse	Spredt bebyggelse	Landsbyer	Andet	I alt
SOP
Nedsivning med dræn	36.889	2	23.799	1.438	141	62.269
Nedsivning uden dræn	53.114	1.671	54.787	3.666	133	113.371
Minirenseanlæg	1		186	4	9	200
SO
Minirenseanlæg	28		304	3	7	342
Biologisk sandfilter	17		824	69	1	911
OP
Minirenseanlæg			10	1	1	12
O
rodzoneanlæg			48	12	2	62
Biologisk sandfilter	63		447	72	1	583
Minirenseanlæg			34	35		69
Øvrige	9.935	485	119.875	17.964	311	148.570

Det fremgår af Tabel 5.2, at ca. 175.000 ejendomme i det åbne land har nedsivning, hvilket svarer til halvdelen af samtlige ejendomme i det åbne land. Nedsivningsanlæggene udgør 87 % af SOP-anlæggene. I rensegruppen "øvrige" har stort set alle ejendommene direkte udledning til vandmiljøet.

Det ses ligeledes af Tabel 5.2, at ejendomme med minirenseanlæg alene udgør et antal på 623 svarende til 0,2% af samtlige ejendomme i det åbne land. Antallet af biologiske sandfilter og rodzoneanlæg udgør tilsammen 1.843 anlæg, eller 0,5 % af samtlige ejendomme i det åbne land.

Ses der alene på helårsboliger, dvs. den spredte bebyggelse og landsbyerne, fremgår det af Tabellerne 5.1 og 5.2, at der samlet cirka er 232.000 ejendomme. Af disse helårsboliger har ca. 84.000 ejendomme i dag nedsivning, mens ca. 138.000 har udledning direkte til vandmiljøet af hele eller dele af deres spildevandsmængde.

5.1.2 Udledte mængder af næringsstoffer og spildevand

Tabel 5.3 viser den årlige udledning til vandområder af organisk stof, kvælstof, fosfor og spildevand på landsbasis fordelt på de forskellige ejendomstyper i det åbne land.

Tabel 5.3 Udledt mængde af organisk stof, kvælstof, fosfor og spildevand fra ejendomme uden for kloakopland til vandområderne, 2003.

	Organisk stof BI₅	Total-kvælstof	Total-fosfor	Vandmængde
	Tons pr. år	Tons pr. år	Tons pr. år	1.000 m³
Sommerhuse	47	11	3	161
Kolonihave	2	<1	<1	5
Spredt bebyggelse	3.150	808	184	10.417
Landsbyer	480	123	28	1.587
Andet	54	15	3	199
I alt	3.732	957	218	12.369

Det fremgår af Tabel 5.3, at langt hovedparten af stofbelastningen stammer fra helårsboligerne i den spredte bebyggelse og landsbyerne.

De forholdsmæssigt små variationer i udledningen fra det åbne land gennem årene, tilskrives primært en forbedring af det datagrundlag, som beregningerne er baseret på. Ændringerne kan derfor ikke benyttes til at vurdere en udvikling i udledningen fra det åbne land.

Det må dog forventes, at der kan konstateres et fald i udledningerne, når alle tiltag som følge af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 er gennemført.

I Bilag 4.2 er de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor samt vandmængder for hvert enkelt amt angivet.

Ved beregning af den potentielle belastning fra det åbne land anvendes erfaringstallene for antal personer pr. ejendom, anvendelsesperiode, belastningstal for 1 PE samt antal ejendomme i det åbne land (jf. Bilag 4.1).

Den potentielle belastning i år 2003 fra ejendommene i det åbne land er opgjort i Tabel 5.4.

Tabel 5.4 Den potentielle og beregnede udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor samt vandmængder fra det åbne land, 2003.

Belastning	Organisk stof (BI₅)	Belastning i PE	Total-kvælstof	Total-fosfor	Vandmængde 1.000 m³
Potentiel (tons/år)	14.797	675.673	2.973	676	33.784
Beregnet (tons/år)	3.732	170.433	957	218	12.369
Beregnet/Potentiel (%)	25	25	32	32	37

Den forholdsmæssig store reduktion af belastningen skyldes bl.a., at ca. 57 % af ejendommene i det åbne land har en rensemetode svarende til renseklasse SOP (f.eks. nedsivning) og størstedelen af disse ejendomme har ingen udledning til vandmiljøet.

5.1.3 Tungmetaller

For den spredte bebyggelse bliver der ikke målt for tungmetaller. Derfor er mængden af tungmetaller udledt fra det åbne land beregnet på baggrund af data fra renseanlæggene. Det forudsættes at spildevandet i det åbne land er af samme karakter som spildevand fra renseanlæg udelukkende belastet med husspildevand. I perioden 1998-2003 er der i alt 9 anlæg, hvor der er indberettet indløbskoncentrationer for tungmetaller, som udelukkende modtager husspildevand. Gennemsnitskoncentrationerne er angivet i Tabel 5.5.

Antallet af ejendomme i det åbne land med udledning til vandområder kan overordnet inddeles i to grupper – mekanisk rensning og mekanisk rensning med markdræn. Øvrige rensemetoder med efterfølgende udledning til vandområder udgør en meget lille andel og der ses derfor bort fra disse i de videre beregninger.

Den samlede udledning af tungmetaller fra det åbne land beregnes på baggrund af gennemsnitskoncentration af det enkelte stof på de 9 anlæg samt oplysninger om antal ejendomme i det åbne land med udledning til vandområder. Udfra antallet af ejendomme er personbelastningen endvidere beregnet. Herudover forudsættes det, at tungmetallerne, ved rensemetoderne i det åbne land, vil fordele sig i slammet og spildevandet på samme måde som på renseanlæggene, dog med et generelt lavere renseniveau, således at en forholdsvis større del af tungmetalindholdet i tilløbet forventes genfundet i afløbet.

Den estimerede udledning af tungmetaller fra det åbne land til vandområder fremgår af Tabel 5.5.

Tabel 5.5 Beregnede udledninger af tungmetaller fra den spredte bebyggelse.

	Person belastning	Potentiel belastning	Mekanisk rensning	Mekanisk rensning m. markdræn	Samlet udledning
	mg/PE/dag	kg/år	%	%	kg/år
Arsen	0,80	192	10	55	120
Bly	3,05	736	50	75	256
Cadmium	0,09	22	10	55	13
Krom	2,28	550	50	75	191
Kobber	14,89	3.592	50	75	1.248
Kviksølv	0,06	14	30	65	7
Nikkel	2,50	602	10	55	377
Zink	58,75	14.167	30	65	6.890

Det skal bemærkes at udledningsmængderne bør betragtes som et bud der er forbundet med en del usikkerhed.

Den samme beregning af tungmetaludledningen fra spredt bebyggelse er foretaget i punktkilderapporten fra 2000 (Miljøstyrelsen 2001) og i Miljøstyrelsens redegørelse fra 1994 (Miljøstyrelsen 1994b). Hvis udledningsmængderne i Tabel 5.5 sammenlignes med de tidligere beregninger af den samlede udledning af tungmetaller fra spredt bebyggelse ligger udledningsmængderne overordnet på det samme niveau.

5.1.4 Amternes regionplanlægning

Ifølge Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001 fra 1997 skal det fremgå af amtets regionplan eller et tillæg hertil i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land.

5.1.4.1 Vedtagne regionplaner

Ved udgangen af 2001 havde alle amter vedtaget en regionplan eller et –tillæg, der udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer. På baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt.

Bornholms Regionskommune har vurderet, at ingen ejendomme i amtet behøver at forbedre spildevandsrensningen, men kan bevare de eksisterende forhold. Disse oplysninger er indarbejdet i regionplanen 2001.

Tilsvarende har Københavns kommune vurderet, at ingen ejendomme behøver at forbedre spildevandsrensningen.

5.1.4.2 Ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan

Amterne har i 2003 indberettet, at ca. 352.000 ejendomme ved udgangen af 2003 er omfattet af en regionplan, der inddrager spildevandsafledningen i det åbne land. Dette svarer til, at alle ejendomme i det åbne land nu er omfattet af en regionplan.

Ejendomme, der er omfattet af en regionplan, skal ikke nødvendigvis forbedre spildevandsrensningen. Nogle af ejendommene kan således bevare de eksisterende afløbsforhold. Det drejer sig om:

Ejendomme, der ligger i oplandet til et udpeget forureningsfølsomt vandområde, men hvor målsætningen for området allerede er opfyldt
ejendomme, der ligger i oplandet til et udpeget forureningsfølsomt vandområde, men allerede opfylder det nødvendige renseniveau – typisk ejendomme med nedsivningsanlæg

De ejendomme, der ligger uden for de udpegede områder, skal som udgangspunkt ikke have forbedret de eksisterende spildevandsforhold.

5.1.4.3 Ejendomme ,hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning

Af de ca. 352.000 ejendomme i det åbne land skal ca. 98.000 ejendomme have forbedret spildevandsrensningen. Dette svarer til 28 % af ejendommene i det åbne land. De resterende 253.000 ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold.

I Tabel 5.6 ses ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på ejendomstyper og renseklasser.

Tabel 5.6 Antal ejendomme i det åbne land omfattet af en vedtaget regionplan, 2003. For en række af amterne er antal og fordeling baseret på et skøn.

Rensetype	Sommerhuse	Koloni-have- huse	Spredt bebyggelse	Landsbyer	Andet	I alt
Nedsivning	410		5.515	222	3	6.150
SOP	2.074	12	11.812	2.314	25	16.237
SO	2.434	43	32.883	5.828	118	41.306
OP	208	4	10.402	1.309	18	11.941
O	3.044	5	17.123	2.334	61	22.567
Forb. rensning i alt	8.170	64	77.735	12.007	225	98.201
Eksist. forhold	100.861	10.476	130.023	11.275	792	253.427
I alt	109.031	10.540	207.758	23.282	1.017	351.628

I Bilag 4.3 ses ejendommene fordelt på amter.

Det er hovedsageligt helårsboliger, der i henhold til de vedtagne regionplaner, skal forbedre spildevandsrensningen. Af de ca. 98.000 ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, er ca. 90.000 således helårsboliger. Det svarer til 25 % af de i alt ca. 353.000 ejendomme i det åbne, der er omfattet af en regionplan. De 90.000 helårsboliger, der skal forbedre spildevandsrensningen, svarer til 65 % af de ca. 138.000 helårsboliger i det åbne land, som har direkte udledning.

5.1.5 Kommunernes spildevandsplanlægning

På baggrund af amternes regionplaner skal kommunerne planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Kommunerne skal således i spildevandsplanerne vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Spildevandsplanerne skal være vedtaget 1½ år efter der er vedtaget en regionplan for det åbne land.

I alt 154 kommuner har ved udgangen af 2003 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land.

De 154 spildevandsplaner omfatter i alt ca. 48.000 ejendomme, svarende til at der er gennemført spildevandsplanlægning for 53 % af de ca. 98.000 ejendomme, der i henhold til en vedtaget regionplan skal forbedre spildevandsrensningen. De 48.000 ejendomme svarer til 14 % af alle ejendomme i det åbne land. I Tabel 5.7 ses fordeling af ejendomme på ejendomstyper og renseklasser/kloakering.

Tabel 5.7 Antal ejendomme, hvor spildevandsrensning skal forbedres ifølge vedtaget spildevandsplan, 2002.

Rensetype	Sommerhuse	Koloni-havehuse	Spredt bebyggelse	Landsbyer	Andet	I alt
Nedsivning	161		5.004	189	3	5.357
SOP	1.883		1.226	615	4	3.728
SO	108	1	12.309	578	51	13.047
OP	117		6.223	463	11	6.814
O	50		7.378	136	22	7.586
Kloakering	3.936	1	4.027	3.153	35	11.152
I alt	6.255	2	36.167	5.134	126	47.684

Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning for 149 ud af de 154 spildevandsplaner.

Hovedparten af forbedringerne forventes gennemført inden år 2010, dog er der for enkelte kommuner indberettet spildevandsplaner hvor gennemførelsen først forventes gennemført i perioden fra 2007 til 2020. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at årsagen til, at der mangler indberetning om tidshorisonten for de resterende 5 spildevandsplaner, er, at en række af spildevandsplanerne ikke indeholder tidsplaner, selvom dette er et krav ifølge Miljøbeskyttelsesloven.

5.1.6 Overensstemmelse mellem spildevandsplaner og regionplaner

I langt de fleste tilfælde har amterne oplyst at der er overensstemmelse mellem de vedtagne spildevandsplaner og regionplanerne. Kun i ganske få tilfælde har amterne oplyst at der ikke er overensstemmelse eller kun er delvis overensstemmelse.

5.2 Diskussion

Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med betydelige usikkerheder. Dette skyldes, at mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder.

For ejendomme i det åbne land er 26 % af det samlede antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. På videngrundlag B er 60 % af ejendommene opgjort, og de resterende 14 % er opgjort på videngrundlag C. Der kan sandsynligvis forventes en lille forbedring i videngrundlaget, når alle kommuner har vedtaget reviderede spildevandsplaner.

De beregnede udledte stofmængder er ligeledes behæftet med en del usikkerheder. På grund af en mere detaljeret indberetning med hensyn til rensemetoder i forhold til tidligere, må de beregnede mængder anses for at være beregnet på et forholdsvist godt grundlag.

Der er registreret ca. 353.000 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 110.00 ejendomme i sommerhusområder, ca. 11.000 i kolonihaveområder, ca. 208.000 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 24.000 ejendomme i landsbyer.

Næsten halvdelen af det samlede antal ejendomme i det åbne land - nemlig ca. 175.000 - har nedsivning. Antallet af ejendomme med minirenseanlæg, biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg udgør en meget lille andel (0,5 %).

Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI₅) er opgjort til ca. 3.700 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 960 tons, fosformængden er ca. 220 tons, og spildevandsmængden er på ca. 12 mio. m³.

Alle amter havde ved udgangen af 2001 vedtaget en regionplan, der omfatter spildevandsafledningen i det åbne land. Fordelingen af antal ejendomme inden for hver renseklasse er behæftet med en del usikkerhed.

Cirka 98.000 ejendomme i det åbne land forventes at skulle forbedre spildevandsrensningen. Det er i overvejende grad de 90.000 helårsboliger, der skal forbedre spildevandsrensningen, hvilket svare til ca. 65 % af alle helårsboliger med direkte udledning til vandmiljøet.

154 kommuner har ved udgangen af 2003 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land. Der er gennemført spildevandsplanlægning for 53 % af de ejendomme i det åbne land, der skal forbedre deres spildevandsrensning

Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af forbedringerne i 149 af de 154 kommuner, hvor der ved udgangen af 2003 var gennemført spildevandsplanlægning. Forbedringerne er planlagt gennemført over en periode på ca. 10 år, hvor hovedparten skal gennemføres jævnt inden år 2010. På landsplan vurderes gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning først at være fuldstændig tilendebragt omkring 2020.

6 Ferskvandsdambrug

6.1 Resultater
6.2 Diskussion

Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

opdrætter fisk
udelukkende anvender ferskvand
har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

6.1 Resultater

6.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse

Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ca. 60 % af den samlede produktion foregår i Ringkøbing og Ribe amter. Resten er fordelt på Vejle, Nordjylland, Viborg, Århus og Sønderjyllands amter, hvoraf de to sidstnævnte amter hver tegner sig for mindre end 5% af den samlede produktion (Tabel 6.1).

Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Amterne har for 2003 indberettet oplysninger om i alt 347 aktive ferskvandsdambrug, og det fremgår heraf, at 64 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons/år. Kun 8 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.

Den produktionsmæssige tyngde ligger dog blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 70 % af erhvervets samlede årlige produktion.

6.1.2 Produktion og anvendt fodermængde

347 dambrug var i drift i 2003. I forhold til 1989, hvor der blev indberettet oplysninger om 510 dambrug, er antallet af dambrug således faldet med mere end 32%. I 2003 udgjorde dambrugenes samlede produktion 29.435 tons fisk i vådvægt. Til denne produktion medgik 28.056 tons foder, medregnet foder til moderfisk. Der blev i gennemsnit således produceret lidt mere end 1 kg fisk pr. kg anvendt foder.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1 Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug, produktion og gennemsnitlig foderkvotient i 2003.

Amt	Antal dambrug	Foderforbrug (tons)	Produktion (tons)	Foderkvotient
Nordjylland	55	3.585,6	3.623,9	0,989
Ribe	63	7.647,3	8.008,3	0,955
Ringkøbing	102	9.576,5	9.892,9	0,968
Sønderjylland	5	561,2	626,8	0,895
Vejle	71	3.410,6	3.412,5	0,999
Viborg	36	2.424,6	2.442,3	0,993
Århus	15	1.409,4	1.428,1	0,987
Total	347	28.056	29.434,8	0,969

Tabel 6.1 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 2003.

Figuren viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 28.056 tons i 2003, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 29.435 tons.

Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion.

Udviklingen af mere effektive fodertyper, bl.a. som følge i kravene i dambrugsbekendtgørelsen har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt i 2003 forhold til 1989. Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Endvidere er de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, som i henhold til dambrugskendtgørelsen er blevet fastsat for hvert enkelt dambrug, i det store hele ophørt.

Figur 6.1 Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 2003

Figur 6.1 Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 2003.

6.1.3 Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Belastningen med organisk stof målt som BI₅, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2003 er der beregnet en samlet belastning på 3.098 tons organisk stof målt som BI₅, 90,2 tons fosfor og 1.119 tons kvælstof.

I Tabel 6.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 6.2 Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI₅), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 2003.

Amt	BI₅ (tons)	Fosfor (tons)	Kvælstof (tons)
Nordjylland	335	10,2	137
Ribe	866	24,0	296
Ringkøbing	1.105	30,4	375
Sønderjylland	38	0,9	12
Vejle	342	11,4	135
Viborg	246	7,5	96
Århus	166	5,8	68
Total	3.098	90,2	1.119

6.1.4 Udviklingen i udledningerne siden 1989

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI₅, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i Figur 6.4, Figur6.5 og Figur 6.6.

Figur 6.4 Teoretisk beregnet BI<sub>5</sub>-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 2003

Figur 6.4 Teoretisk beregnet BI₅-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 2003.

Figur 6.5 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 2003

Figur 6.5 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 2003.

Figur 6.4 – Figur 6.6 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med 1996. Siden er udviklingen stagneret, og udledningsniveauet for de tre stoffer har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt.

Figur 6.6 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 2003

Figur 6.6 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 2003.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde, der er problematisk.

6.1.5 Analysebaseret beregning af udledningen

Siden 1989 er der blevet anvendt et teoretisk beregningsgrundlag til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst.

I 2003 er udledningen beregnet udfra analyser på knap 150 primært store og mellemstore dambrug med en produktion i 2003 på ca. 16.750 tons. Udledningen af organisk stof målt som BI₅ for disse dambrug kan samlet beregnes til alt ca. 942 tons, kvælstof 398 tons og fosfor 34 tons. Hvis det forudsættes, at disse knap 150 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 1578 tons organisk stof, 684 tons kvælstof og 57 tons fosfor.

Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret baseret grundlag kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

Den teoretisk beregnede BI₅ udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til de produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til fordøjelighed og energiindhold, men kun forbedringer i foderkvotienten.

6.1.6 Miljøfremmede stoffer

På linie med anden fødevarefremstilling er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. Indsatsen de kommende år sigter især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer, som anses for mindre miljøbelastende, og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner. Endvidere må det forventes, at en øget genanvendelse af produktionsvandet ved recirkulation vil medføre en generel reduktion af forbruget og forbedrede muligheder for rensning.

Amterne behandler for tiden ansøgninger om miljøgodkendelse fra alle dambrug. I det omfang anvendelse og udledning af hjælpestoffer og antibiotika ikke er godkendt, skal dambrugene ansøge herom, da stofferne har en giftvirkning i vandmiljøet. Det må forventes, at den regulering af forbrug og udledning amterne foretager i forbindelse med godkendelsesprocessen vil medføre en væsentlig yderligere reduktion i forbruget og dermed udledningen af stofferne.

Miljøstyrelsen har i 2004 haft reviderede forslag til kvalitetskriterier i høring for samtlige dambrugsstoffer, og de endelige kriterier vil danne udgangspunkt for amternes fastsættelse af vandkvalitetskrav, som skal indføjes i regionplanerne og udgøre grundlaget for fastsættelse af egentlige udlederkrav i godkendelser og udledningstilladelser. Kravene skal træde i kraft senest den 1. april 2005.

Det indberettede forbrug i de fem seneste år er vist i Tabel 6.3.

Tabel 6.3 Opgørelse af forbrug af medicin og hjælpestoffer fra 1998 til 2003.

Stoftype	1998	1999	2000	2001	2002	2003
Hjælpestoffer
Kalk, tons	1.251	1.491	1.243	1.299	1.100	1.130
Formalin, liter	163.634	92.252	108.843	136.608	134.751	151.284
Blåsten, (CuSO4), kg	10.190	8.052	7.294	7.809	8.772	7.747
Kloramin-T, kg	10.481	8.020	7.352	9.652	8.769	7.147
Brintoverilteprod., liter	389	1.114	4.178	2.941	7.210	5.271
Natriumcarbonater, kg	1.140	20.306	11.696	8.434	23.703	3.598
Natrium Chlorid, kg	2.175	90	400	8.550	67.100	41.200
Benzalkoniumchlorid	-	-	-	-	-	10
Medicin, antibiotika, kg aktivt stof
Amoxylin	48	22	30	1	0,2	-
Amoxylintrihydrat	24	19,5	10	0,5	18	8
Oxylinsyre	163	248	283	157	337	141
Oxytetracyclin	1	7	28	4	6	13
Sulfadiazin	3	136	344	324	800	746
Trimethoprim	-	-	121	168	169	156
Benzokain	2	3,5	2,5	-	-	-
Florfenicol	-	-	28	1	41	55
Vacciner (liter)	18	31	678	227	1.178	1.001
Foder m. antibiotika, kg
Tribissen	28.353	1.440	-	-	-	-
Aquavet	41.371	415	-	-	-	-
Florfenicol	-	-	-	-	-	2.853

Samlede set er forbruget af hjælpestoffer og antibiotika fortsat højt og der kan umiddelbart ikke spores tendens til at erhvervet forsøger at tilpasse sig et reduceret forbrug, som kan overholde vandkvalitetskravene efter 1. april 2005.

Det skal samtidig bemærkes, at dambrugernes indberetning til amterne af medicinforbruget på dambrugene afviger væsentlig fra dyrlægerne indberetning til Vetstat.

For flere af de anvendte stoffer er det tvivlsomt om udledningerne fra ferskvandsdambrugene vil kunne overholde de kommende krav til vandkvalitet, hvis anvendelsen af medicin og hjælpestoffer fortsætter på samme niveau. Det er derfor behov for omstilling til nogle af de muligheder, der er, f.eks. vaccination af fiskene i endnu større omfang, ændret dambrugspraksis, ændret indretning, sundhedsrådgivning, alternative hjælpestoffer (f.eks. ozon, UV-lys) og forbedrede renseteknikker heriblandt metoder til intern reduktion på dambruget som f.eks. øget opholdstid, ændret doseringspraksis mv. jf. DFU-rapport nr. 135-04.

6.2 Diskussion

Den samlede udledning fra dambrug er i 2003 opgjort til 3.098 tons organisk stof målt som BI₅ , 1.119 tons kvælstof og 90,2 tons fosfor. Udledningen af de tre stoffer ligger således på stort set samme niveau som i de seneste år, hvilket er i overensstemmelse med, at erhvervets samlede foderforbrug og produktion, som de senere år har været på ca. 30.000 tons pr. år, ikke er ændret væsentligt.

Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der forventes således ikke væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af ferskvandsdambrug.

I forbindelse med den igangværende godkendelsesproces vurderer amterne om den hidtidige miljøbelastning fra det enkelte dambrug kan anses for acceptabel i forhold til recipienternes målsætninger og miljøtilstand. De lokale forhold ved dambrugene kan således medføre mindre reguleringer af udledningerne. Ansøges der om udvidelser af produktionsgrundlaget, forudsætter godkendelse heraf som regel, at der skal foreligge dokumentation for, at udledningerne ikke øges herved.

For erhvervet som helhed medfører denne praksis, at der fremover formentlig kun vil ske mindre ændringer i den samlede udledning.

Forbruget af sygdomsbekæmpede stoffer er fortsat højt og uden tendens til nedgang eller væsentlige substitutioner med mindre farlige stoffer.

Set i forhold til de vandkvalitetskrav, som vil blive håndhævet pr. 1. april 2005, stiller denne udvikling store krav til erhvervet mht. at indføre nye teknikker og driftsformer, som kan reducere sygdomstrykket og reducere dambrugenes udledninger af de pågældende stoffer.

7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

7.1 Resultater
7.2 Diskussion

7.1 Resultater

Saltvandsbaseret fiskeopdræt, som udgøres af havbrug og saltvandsdambrug, har eksisteret i Danmark siden 1960'erne og er overvejende baseret på regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ved havbrug forstås "Opdrætsanlæg" bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". Saltvandsdambrug dækker over "Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder".

Det saltvandsbaserede fiskeopdræt i Danmark bestod i 2003 af 35 virksomheder, fordelt på 12 saltvandsdambrug og 23 havbrug.

7.1.1 Udledninger

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt/regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Hav- og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledningen af diverse hjælpestoffer, herunder medicin med antibiotika og antibegroningsmidler, hvis miljøkonsekvenser kun er sparsomt belyst i dag. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet.

7.1.2 Regulering

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som er et led i Vandmiljøplan I's gennemførelse, miljøregulerer driften af både havbrug og saltvandsdambrug. Ifølge bekendtgørelsen skal amtsrådet godkende etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående brug. I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår for den højest tilladelige årlige totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug, foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. Foderkvotienten defineres som "Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 tons fisk". Til forskel fra havbrugene er saltvandsdambrugene ligesom ferskvandsdambrugene optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1, pkt. I 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen). Etablering af havbrug forudsætter desuden tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

På baggrund af havbrugsudvalgets betænkning, der forelå i marts 2003 nedsatte Miljøstyrelsen en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til ny havbrugsbekenddtgørelse. Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre sit arbejde i løbet af efteråret 2004.

7.1.3 Udledninger

Opgørelserne i nedenstående tabeller er baseret på indberetningerne fra de enkelte havbrug og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen.

Den samlede udledning fra erhvervet var for saltvandsdambrug 56 tons kvælstof og 6 tons fosfor. For havbrug var den samlede udledning 241 tons kvælstof og 26 tons fosfor. Den samlede indrapporterede mængde anvendt antibiotika var i 2003 ca. 1.400 tons (aktivt stof). Den samlede nettoproduktion for havbrug var 5.650 tons og foderforbruget var 6.502 tons. For saltvandsdambrug var nettoproduktionen 1.815 tons og foderforbruget var 2.468 tons.

Udledning af organisk stof er teoretisk beregnet for havbrugene, og for visse af saltvandsdambrugene. Tidligere undersøgelser har vist, at denne beregning kan afvige relativt meget fra den faktiske udledning. Under alle omstændigheder er spredningen af organisk stof begrænset, hvorfor udledningen af organisk stof har størst betydning lokalt.

Figur 7.1 Udvikling i udledninger i tons af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug 1993-2003.

Figur 7.2 Udvikling i de beregnede udledninger i tons af kvælstof og fosfor fra havbrug 1993-2003.

Udledning af kilo kvælstof og fosfor pr. tons fisk produceret i havbrug i perioden 1987-2002 (ekskl. 1990 og 1991) fremgår af Tabel 7.1.

Tabel 7.1 Udledning af kg kvælstof og fosfor pr. tons fisk produceret i havbrug i perioden 1987-2003 (ekskl. 1990 og 1991).

Årstal	'87	'88	'89	'92	'93	'94	'95	'96	'97	'98	'99	'00	'01	'02	'03
Kvælstof (tons fisk)	97	73	64	56	50	55	49	44	50	44	47	45	44	47	43
Fosfor (tons fisk)	14	10	9	6	5	6	5	5	5	5	5	5	5	5	4

Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) for alle havbrug og saltvandsdambrug var i 2003 39,7 kg kvælstof og 4,0 kg fosfor. Den specifikke udledning for havbrug var 42,7 kg kvælstof og 4,3 kg fosfor, for saltvandsdambrug var den 30,8 kg kvælstof og 3,3 kg fosfor. Den lave udledning af næringssalte fra saltvandsdambrug skyldes især to brug i Viborg Amt, der ikke producerer regnbueørred, men ål og pighvaryngel. Udledningen pr. ton nettoproduceret fisk er her meget lav.

På linie med anden animalsk produktion er der stadig stigende opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den mulige belastning af miljøet.

Forbruget af især antibiotika svinger meget, da fiskenes sygdomsfrekvens svinger meget. Fiskenes sygdomsfrekvens stiger normalt i varme somre. Nedenstående ses forbruget af antibiotika fra 1995-2003.

Tabel 7.2 Forbrug af antibiotika fra 1995-2003.

År	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2003	2003
Forbrug i kilo	1.428	1.094	2.749	841	2.455	798	933	2.039	1.361

Omsætningen af stofferne på hav- og saltvandsdambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.

7.2 Diskussion

Set i forhold til 2002 er udledningen af næringssalte faldet svagt.

De år-til-år variationer, der i øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

8 Oversigt over belastningerne

8.1 Næringsstoffer
- 8.1.1 Belastning til ferskvand
- 8.1.2 Marin belastning

8.1 Næringsstoffer

I dette afsnit opgøres belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof. Belastningen opgøres inden for havområderne vist i Figur 8.1.

Opgørelserne over belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof for de enkelte punktkilder fremgår af Bilag 5.1-5.3. Disse bilag indeholder oplysninger om belastningen fra den enkelte punktkilde til henholdsvis farvandsområdet totalt, til farvandsområdet direkte og endelig til oplandet til de enkelte farvandsområder.

Klik her for at se figuren.

Figur 8.1 De ni danske farvandsområder, hvortil der bestemmes belastning.

I Bilag 5.4 er vist en opgørelse over den samlede udledning af kvælstof, BI₅ og fosfor fra vandløbene til havet. Oplysningerne er fra Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser 2003).

På grundlag af opgørelserne over den samlede udledning fra vandløb til havet og opgørelserne over punktkildeudledningerne kan Figur 8.2 og Figur 8.3 opstilles.

Figurerne viser belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor for farvandsområderne og for hele landet. Belastningen er fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen til oplandet (ferskvand) og det diffuse bidrag.

Det diffuse bidrag af næringssalte fra grundvand og dyrkede områder til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene (Bilag 5.4) og punktkildebidraget til ferskvand (Bilag 5.2 og 5.3). Med denne metode vil der ikke kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer, hvorfor resultatet angiver minimum for den diffuse udledning fra grundvand og dyrkede områder.

Figur 8.2 Belastning til farvandsområderne med kvælstof fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Figur 8.2 Belastning til farvandsområderne med kvælstof fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Figur 8.2 viser, at punktkildebelastningen på landsplan udgør cirka 15%. Det er derfor i overvejende grad det diffuse bidrag der står for belastningen af farvandsområderne med kvælstof. En undtagelse er Øresund, hvor punktkildebelastningen af kvælstof udgør ca. 60%, hvoraf hovedparten er udledninger direkte til farvandet.

Figur 8.3 Belastningen af farvandsområderne med fosfor fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet

Figur 8.3 Belastningen af farvandsområderne med fosfor fordelt på det diffuse bidrag, punktkildeudledningen til farvandets opland (ferskvand) samt den direkte punktkildeudledning til havet.

Figur 8.3 viser, at fosfor belastningen på landsplan er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse bidrag og bidrag fra punktkilde. Punktkilde belastningen udgør i gennemsnit 60%. For farvandsområderne Østersøen, det sydlige Bælthav, Øresund og Storebælt er punktkildebelastningen dominerende og udgør over 90% af den samlede belastning med fosfor.

De samlede udledninger fra punktkilderne i 2003 var cirka 16.500 tons organisk stof (BI₅ ), 7.200 ton kvælstof og 950 tons fosfor. Udledningen, opgjort i procent af den samlede udledning, fordelt på de forskellige punktkilder for disse stoffer er vist i Figur 8.4.

Figur 8.4 Fordelingen af den samlede punktkildeudledning i 2003

Figur 8.4 Fordelingen af den samlede punktkildeudledning i 2003.

I Figur 8.4 er udledningerne fra ferskvandsdambrug, saltvandsbaseret fiskeopdræt og havbrug sammenlagt. Det fremgår af Figur 8.4, at udledningen fra renseanlæggene er den største med 40% til 50%, når man betragter den samlede udledning af kvælstof og fosfor. De øvrige punktkilder bidrager med mellem 5% og 25% af den samlede punktkildeudledning. For organisk stof er dambrugets bidrag det største med en samlet udledning på knap 30%.

Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg. Udviklingen i udledningen af kvælstof for punktkilderne er vist i Figur 8.5, hvor det kan ses at udledningen er faldet fra cirka 27.600 tons i 1989 til cirka 7.200 tons i 2003.

Figur 8.5 Udledningen af kvælstof fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2003

Figur 8.5 Udledningen af kvælstof fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2003.

Den samlede udledning af fosfor fra punktkilder er faldet fra cirka 6.600 tons i 1989 til 950 tons i 2003. Den samlede reduktion er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra industri og renseanlæg, dog er udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet. Udledningen af fosfor for punktkilderne i periode fra 1989 til 2003 er vist i Figur 8.6.

Figur 8.6 Udledningen af fosfor fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2003.

Figur 8.6 Udledningen af fosfor fra punktkilderne i periode fra 1989 til 2003.

Udledningen af organisk stof fra punktkilder er faldet fra ca. 93.700 tons i 1989 til ca. 13.850 i 2003. Den samlede reduktion på er hovedsageligt sket ved reduktioner i udledningen fra industrier og renseanlæg.

8.1.1 Belastning til ferskvand

Punktkildebelastningen af de ferske vandområder udgjorde i 2003 for fosfors vedkommende knap 40% af den samlede belastning. For kvælstoftets vedkommende var det cirka 10% af den samlede belastning. Det skal understreges, at disse procentangivelser er beregnet som udledningerne fra punktkilderne i forhold til den samlede transport til havet via vandløbene. Der er altså ikke taget hensyn til omsætning og tilbageholdelse i vandløb og søer af punktkildebidraget, hvorfor der er tale om et maksimalt bidrag fra punktkilder.

Fordelingen i de udledte mængder til ferskvand fra de enkelte punktkilder er vist i Figur 8.7.

Figur 8.7 viser, at udledningerne fra renseanlæggene til ferskvand er den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.

For organisk stof (BI₅ ) ses, at udledningerne fra den spredte bebyggelse og fra ferskvandsdambrugene er de mest betydende kilder.

Figur 8.7 Fordelingen i de udledte mængder fra punktkilder til ferskvand i 2003

Figur 8.7 Fordelingen i de udledte mængder fra punktkilder til ferskvand i 2003.

8.1.2 Marin belastning

For havets vedkommende stammede 28% af fosforbelastningen og 6% af kvælstofbelastningen i 2003 fra direkte punktkildeudledninger til havet, mens resten kom fra vandløbene (atmosfærebidraget samt bidrag fra tilstødende farvande indgår ikke i opgørelsen).

Figur 8.8 viser fordelingen i udledningen til havet for enkelte punktkilder.

Figur 8.8 Punktkildeudledning til havet i 2003 fordelt på punktkildetyper.

Figur 8.8 Punktkildeudledning til havet i 2003 fordelt på punktkildetyper.

For punktkildeudledningerne direkte til havet, ses det, at renseanlæggene her er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af industrien, som bidrager med cirka halvdelen.

9 Sammenfatning

9.1 Udledningen af næringsstoffer fra punktkilder
9.2 Udledningen af næringsstoffer til marine områder og ferskvand
9.3 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Dette afsnit indeholder en kort sammenfatning af de samlede udledninger for punktkilder. Der er dels en kort beskrivelse af de mest betydende punktkilde udledninger til ferskvand og marine områder, dels en beskrivelse af de enkelte punktkilders udledning og reduktion siden slutningen af 80'erne. Til slut er de beregnede udledninger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller sammenfattet.

9.1 Udledningen af næringsstoffer fra punktkilder

De samlede udledninger fra punktkilder opgøres hvert år i forbindelse med denne rapportering. Opgørelser viser, at der siden 1989 er sket en markant reduktion i de samlede udledninger fra punktkilder. Den samlede reduktion for alle punktkilder er på 74 % for kvælstofs vedkommende, 86 % for fosfor og 85 % for organisk stof målt som BI₅.

Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra særskilt industri og renseanlæg. Dog er udledningen af fosfor fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet.

Trods de markante reduktioner i udledningerne for såvel renseanlæg og særskilt industri, domineres den samlede udledning af kvælstof og fosfor for punktkilder på landsplan fortsat af udledningerne fra renseanlæggene. Renseanlæggene bidrager med knap 50% af den samlede udledning af kvælstof og knap 40% af den samlede udledning af fosfor for punktkilder. For organisk stof er dambrugs udledning den største kilde med lige knap 40 %.

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, og i 2003 var antallet af renseanlæg 1.240, hvoraf 265 er omfattet af Vandmiljøplanen. Af den samlede udledning fra punktkilder udgør renseanlæggene 40% - 50% for fosfor og kvælstof, mens anlæggene kun udleder 15% af den samlede mængde organisk stof. I forhold til udledningen i slutningen af firserne er der tale om en reduktion på 96% (O), 82% (N) og 93% (P). Reduktionen i udledningerne er hovedsageligt opnået ved at udbygge renseanlæggene til kvælstof og fosforfjernelse. I 2003 blev ca. 90% af den samlede spildevandsmængde således underkastet rensning for både organisk stof, kvælstof og fosfor.

Opgørelsen for de industrielle udledere i 2003 omfatter 179 virksomheder mod 170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. Der er fra 2002 til 2003 sket en reduktion i den samlede mængde spildevand fra de industrielle udledere.

Den samlede mængde organisk stof målt som BI₅ som blev udledt fra de industrielle udledere i 2003, er siden 1989 reduceret med omkring 93%.

Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 92 %, mens den samlede fosforudledning er reduceret med godt 98 %. En væsentlig del af reduktionerne er opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne.

Resultaterne af opgørelserne for de regnbetingede udledninger viser at udledningen i et normalår udgør 12.470 tons COD, 696 tons kvælstof, 176 tons fosfor og en vandmængde på 187 mill. m³. Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i 2003 stort set været det samme som i et normalår. I 2003 blev der fra regnbetingede udløb udledt en vandmængde på 175 mill. m³ med et stofindhold på 685 tons kvælstof, 172 tons fosfor og 12.836 tons COD.

Indberetningen for renseanlæggene større end 5.000 PE viser at på trods af at overløbene i dag kun udgør under 2% af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun ca. 12 % for kvælstof, 30 % for fosfor og 23 % for COD.

For den spredte bebyggelse er der registreret ca. 353.000 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 110.000 ejendomme i sommerhusområder, ca. 11.000 i kolonihaveområder, ca. 208.000 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 24.000 ejendomme i landsbyer.

Den årlige udledning til vandområder fra den spredte bebyggelse af organisk stof (BI₅) er opgjort til ca. 3.700 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 960 tons, fosformængden er 220 tons og spildevandsmængde er på ca. 12 mio. m³.

Den samlede teoretisk beregnede udledning fra ferskvandsdambrug er i 2003 opgjort til 3.098 tons organisk stof målt som BI₅ , 1.119 tons kvælstof og 90 tons fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på stort set samme niveau som i 2002, hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget næsten har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der kan således ikke forventes væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af ferskvandsdambrug.

Udledningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt er siden slutningen af 80'erne reduceret markant for fosfors vedkommende. Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt. Set i forhold til 2002 er udledningen af næringssalte faldet en anelse. De år-til-år variationer, der i øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

9.2 Udledningen af næringsstoffer til marine områder og ferskvand

For kvælstof udgør de samlede udledninger fra punktkilderne til farvandsområderne på landsplan ca. 15%. Hvilket med andre ord betyder, at kvælstofbelastningen i overvejende grad domineres af det diffuse bidrag. En undtagelse er farvandsområdet ved Øresund, hvor punktkilderne udleder ca. 60% af kvælstofmængden.

Fosfor belastningen af farvandsområderne er domineret punktkilde bidraget, hvor punktkilde belastningen i gennemsnit udgør 60%. For Østersøen, det sydlige Bælthav, Øresund og Storebælt er belastningen fra punktkilderne oppe over 80%.

Til de ferske vande er udledningerne fra renseanlæggene fortsat den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige. For organisk stof (BI₅) er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrugene de mest betydende kilder.

For punktkildeudledningerne direkte til havet er renseanlæggene den største kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af industrien, dambrugene og renseanlæggene der samlet bidrager med 85%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i denne sammenhæng.

9.3 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Til opgørelserne for de miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udformet et måleprogram for en række af punktkilderne.

I 2003 er der gennemført målinger på 13 renseanlæg fordelt over landet, mens der i 2001 blev målt på 10 renseanlæg. Således forligger der nu data for alle 38 anlæg der er blevet målt i perioden fra 1998 til 2003.

De målte koncentrationer spildevandets indhold af tungmetaller sammenlignet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på samme eller lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der forekommer dog for enkelte stoffer værdier der ligger over kvalitetskravene der er beskrevet i bekendtgørelsen. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at indholdet reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale om en reel nedbrydning af stoffet, mens stoffer som aromatiske kulbrinter, phenoler, polyaromatiske kulbrinter samt blødgørende genfindes i større mængder i slammet.

Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. I forhold til de fastsatte kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne, må koncentrationerne i spildevandet fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske, under forudsætning af at der regnes med en initialfortynding svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen, 1999e). Omkring 25% af alle prøver for dimethylamin og 6 % af alle prøver for kviksølv viser dog koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne. Kravene må her generelt forventes ikke at have været overholdt, og koncentrationerne må betegnes som kritiske.

En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på liste II. For metaller anført på listen viser mellem 3 % og 50 % af alle prøver koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for vandområderne. De foreslåede krav må derfor forventes at have været overskredet. Også her må koncentrationerne i en række tilfælde betegnes som kritiske.

På ferskvandsdambrug opgøres forbruget af sygdomsbekæmpede i forhold til at estimere udledningen af miljøfremmedestoffer og tungmetaller. Disse opgørelser viser at forbruget af sygdomsbekæmpede stoffer stadig er højt og der kan umiddelbart ikke spores en tendens til, at erhvervet forsøger at tilpasse sig et reduceret forbrug.

Set i forhold til de vandkvalitetskrav, som træder i kraft i 2005, stiller denne udvikling store krav til erhvervet mht. at indføre nye teknikker og driftsformer, som kan reducere sygdomstrykket og reducere dambrugenes udledninger af de pågældende stoffer.

På de saltvandsbaserede fiskeopdræt svinger forbruget af antibiotika meget, hvilket hovedsageligt er en funktion af fiskenes sygdomsfrekvens. Sygdomsfrekvensen vil normalt være højere i varme somre. Derfor skyldes de variationer som der har været over den sidste årrække primært de meteorologiske forhold.

10 Reference- og litteraturliste

Bornholms Regionskommune; Vandmiljøovervågning 2003, spildevand.

Frederiksborg Amt; Punktkilder 2003. Vandmiljøovervågning.

Fyns Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilder 2003.

Københavns Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilder 2003.

Københavns Kommune; Vandmiljøovervågning, NOVA 2003, Punktkilder 2003.

Nordjyllands Amt; Punktkilderapport 2003.

Ribe amt; Punktkilder 2003, Vandmiljøovervågning.

Ringkjøbing Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilder 2003.

Roskilde Amt; NOVA – Punktkilderapport, Punktkilder i Roskilde Amt, 2003.

Storstrøms Amt; Punktkilder 2003.

Sønderjyllands Amt; Vandmiljøovervågning 2003. Udledning fra punktkilder.

Vejle Amt; Overvågning af Punktkilder 2003.

Vestsjællands Amt; Vandmiljøovervågning, Punktkilderapport 2003.

Viborg Amt; Punktkilder 2003, Vandmiljø overvågning.

Århus Amt; Punktkilder 2003, Vandmiljøovervågning.

Danmarks Miljøundersøgelser,2003; Belastningstal fra 2003.

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1998: Statslig udmelding til regionplanrevision 2001.

Miljøstyrelsen, 1990; Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. - Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1990, p. 88.

Miljøstyrelsen (1990a): Vandmiljø-90. Udvikling i belastningen fra punktkilder samt status for vandmiljøets tilstand. Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 1/1990, p. 204.

Miljøstyrelsen 1992; Bestemmelse af befæstede arealer. - Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 43/1992, p. 67.

Miljøstyrelsen, 1994; Punktkilder 1993.- Orientering nr. 8 fra Miljøstyrelsen, p. 42.

Miljøstyrelsen 1994a; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. - Fagdatacenterrapport, p. 121.

Miljøstyrelsen (1994b): Vandmiljø-94. Udvikling i belastningen fra punktkilder samt status for vandmiljøets tilstand. Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 2/1994, p. 160.

Miljøstyrelsen 1995; Spildevandsredegørelse 1995. - Redegørelse nr. 3 fra Miljøstyrelsen, 1995, p. 75.

Miljøstyrelsen 1995a; Punktkilder 1994. - Orientering nr. 10 fra Miljøstyrelsen, 1995, p. 55.

Miljøstyrelsen, 1995b; Arbejdsrapport nr. 44, 1995 fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen 1996a; Punktkilder 1996. - Orientering nr. 16 fra Miljøstyrelsen, 1997, p. 136.

Miljøstyrelsen 1996b; Miljøfremmede stoffer i spildevand og slam, Miljøprojekt nr. 325.

Miljøstyrelsen, 1997; Det intensive måleprogram for de regnvandsbetingede udløb. -Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43, 1997

Miljøstyrelsen, 1999a: Teknisk Anvisning for Punktkilder, Version 2.

Miljøstyrelsen, 1999b: Paradigma 1999 for normalrapportering af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003, Version af 1. februar 1999.

Miljøstyrelsen 1999c: Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark. Redegørelse nr. 1/1999 fra Miljøstyrelsen, p. 128.

Miljøstyrelsen 1999d: Notat om tungmetalbelastning fra spredt bebyggelse mv. af 13. oktober 1999, p. 4.

Miljøstyrelsen 1999e: Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapital 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999, p. 170.

Miljøstyrelsen 2000: NOVA-2003. Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003. Redegørelse fra Miljøstyrelsen 1/2000, p. 397.

Miljøstyrelsen 2001: Punktkilder 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen 2001, nr. 13, p. 191.

Miljøstyrelsen 2004; Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, p. 37.

Bilag 1

Bilag 1.1 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer.
For hvert renseniveau er der vist antallet af renseanlæg med det pågældende niveau og den tilhørende vandmængde i % af total.
Bilag 1.2 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på overordnede renseniveauer.
Oversigter for hhv. kommunale og private renseanlæg der viser anlæggenes fordeling renseniveau også i forhold til vandmængder.
Bilag 1.3 Kapacitet og belastning i PE fordelt på amter.
Bilag 1.4 Vandmængde i l/PE pr. dg. på renseanlæg med vandmåling
Målte vandmængde i m³/døgn og gennemsnits beregning af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn.
Bilag 1.5 Krav og gennemsnitlig afløbskvalitet fordelt på renseniveauer for anlæg med kontrollerede krav.
Bilag 1.6 Gennemsnitlige afløbskvaliteter fordelt på renseniveauer for alle anlæg med målinger.
Bilag 1.7 Data for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.
Bilag 1.8 Samlet udledning af N,P,O fordelt på amter.
Bilag 1.9 Data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, koncentrationer.
Bilag 2.0 Data for miljøfremmede stoffer, mængder.

Bilag 1.1 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer 2003.

Standatkode	Anvendt nuværende rensekode	Antal anlæg	Vandmængde %	Meget reduceret rensekode	Delvis reduceret rensekode
41	MBNDL	1	0,02	MBND	MBNDF
16	Bassinanlæg	14	0,09	Mekanisk	Mekanisk
18	Mekanisk rens.	271	0,50	Mekanisk	Mekanisk
30	MK	16	0,19	MK	MK
104	MBRA	1	0,01	MB	MB
106	MBS	13	0,05	MB	MB
26	MB	111	0,59	MB	MB
34	MBF	1	0,00	MB	MB
39	MBL	6	0,06	MB	MB
27	MBN	168	1,82	MB	MBN
35	MBNF	1	0,00	MB	MBNF
40	MBNL	9	0,10	MB	MBNF
103	MBNS	1	0,02	MB	MBNF
22	BS Bio sandfi	57	0,08	MB	BS Bio sandfi
23	Rodzoneanlæg	58	0,22	MB	Rodzoneanl.
31	MBK	33	0,69	MBK	MBK
32	MBNK	145	4,20	MBK	MBNK
47	MBKL	2	0,02	MBK	MBKF
45	MBNKF	5	0,12	MBK	MBNKF
102	MBNKS	1	0,00	MBK	MBNKF
48	MBNKL	15	0,40	MBK	MBNKF
28	MBND	9	0,22	MBND	MBND
36	MBNDF	1	0,59	MBND	MBNDF
29	MBNDK	231	71,95	MBNDK	MBNDK
37	MBNDKF	23	9,28	MBNDK	MBNDKF
42	MBNDKL	36	4,56	MBNDK	MBNDKF
96	MBNDKS	11	4,22	MBNDK	MBNDKF
I alt		1.240	100,00

De fleste bogstavkombinationer og hvad de betyder er velkendt. Således står M for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L,S og F i slutningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Endelig er der koder for Bassinanlæg, Rodzoneanlæg og Biologiske sandfiltre.

Bilag 1.2.a Antal renseanlæg i 2003 fordelt på nuværende renseniveau.

Amt	M	MK	MB	MBK	MBND	MBNDK	Total
København kom						2	2
Københavns				3		7	10
Frederiksborg	16		18	9	3	30	76
Roskilde			25		7	12	44
Vestsjællands	36		46	16		25	123
Storstrøms	79	8	66	15		20	188
Bornholms reg. kom	10		6	2		3	21
Fyns	25	1	6	17		41	90
Sønderjyllands	34	5	50	17	1	11	118
Ribe	3		31	8		16	58
Vejle	10		11	35		13	69
Ringkjøbing	17		28	25		19	89
Århus	31	1	72	39		39	182
Viborg	8		19	9		33	69
Nordjyllands	16	1	48	6		30	101
Danmark	285	16	426	201	11	301	1.240

Bilag 1.2.b Antal private renseanlæg i 2003 fordelt på nuværende renseniveau.

Amt	M	MK	MB	MBK	MBND	MBNDK	Total
Frederiksborg	16		12	2		1	31
Roskilde			9		1		10
Vestsjællands	7		8				15
Storstrøms	25	1	13	1			40
Bornholms reg. kom	4		2				6
Fyns	12		3	1			16
Sønderjyllands	25	2	5	3			35
Ribe	3		2				5
Vejle	8		6				14
Ringkjøbing	15		5				20
Århus	14		18	3			35
Viborg	3		3				6
Nordjyllands	3		4				7
Danmark	135	3	90	10	1	1	240

Bilag 1.2.c Vandmængde i % fordelt på nuværende renseniveau.

Amt	M	MK	MB	MBK	MBND	MBDNK
København kom	0	0	0	0	0	100,0
Københavns	0	0	0	2,3	0	97,7
Frederiksborg	0,3	0	1,5	5,3	0,8	92,2
Roskilde	0	0	1,2	0	4,7	94,1
Vestsjællands	1,1	0	10,2	5,0	0	83,7
Storstrøms	2,8	0,2	8,8	11,7	0	76,4
Bornholms reg. kom	9,8	0	4,8	17,1	0	68,3
Fyns	0,2	0,1	0,0	5,0	0	94,7
Sønderjyllands	2,6	3,0	12,6	13,3	12,5	55,9
Ribe	0,1	0	6,4	4,9	0	88,7
Vejle	0,2	0	0,5	12,4	0	86,9
Ringkjøbing	0,5	0	3,0	12,3	0	84,2
Århus	0,4	0	3,5	6,5	0	89,5
Viborg	0,3	0	2,2	4,1	0	93,4
Nordjyllands	0,3	0,2	2,4	1,7	0	95,3
Danmark	0,6	0,2	3,0	5,4	0,8	90,0

Bilag 1.2.d Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende renseniveau.

Amt	M	MK	MB	MBK	MBND	MBNDK	Total
København kom	0	0	0	0	0	0	0
Københavns	0	0	0	0	0	0	0
Frederiksborg	0,3	0	0,3	0	0	0,1	0,8
Roskilde	0	0	0,2	0	0,2	0	0,4
Vestsjællands	0,2	0	0,3	0	0	0	0,4
Storstrøms	0,6	0,1	0,7	0	0	0	1,5
Bornholms reg. kom	0,3	0	0,3	0	0	0	0,5
Fyns	0,1	0	0	0	0	0	0,1
Sønderjyllands	0,9	0,1	0,1	0,1	0	0	1,3
Ribe	0,1	0	0,2	0	0	0	0,2
Vejle	0,2	0	0,2	0	0	0	0,4
Ringkjøbing	0,4	0	0,1	0	0	0	0,5
Århus	0,1	0	0,3	0	0	0	0,5
Viborg	0	0	0	0	0	0	0,1
Nordjyllands	0	0	0,1	0	0	0	0,1
Danmark	0,2	0	0,1	0	0	0	0,4

Bilag 1.3 Kapacitet og belastning i PE 2003.

Amt	Antal anlæg	Belastning i PE	Kapacitet i PE
Københavns kom.	2	1.204.000	1.100.000
Københavns amt	10	650.079	647.000
Frederiksborg amt	76	486.108	660.541
Roskilde amt	44	313.054	390.797
Vestsjællands amt	123	392.969	701.300
Storstrøms amt	188	477.689	633.658
Bornholms reg. kom	21	92.299	111.815
Fyns amt	90	727.016	1.081.933
Sønderjyllands amt	118	357.869	670.430
Ribe amt	58	380.833	766.950
Vejle amt	69	686.357	1.141.103
Ringkjøbing amt	89	494.658	914.873
Århus amt	182	884.678	1.320.110
Viborg amt	69	534.583	809.740
Nordjyllands amt	101	932.089	1.673.890
I alt	1.240	8.614.281	12.624.140

Bilag 1.4 Vandmængde i l/PE pr. dg. på renseanlæg med vandmåling.

Amt	Antal anlæg	Gennemsnit i l/PE pr. dg.	% vand med måling	Vægtet gennemsnit i l/PE pr. dg.
København kom	2	211	100	190
Københavns amt	10	201	100	206
Frederiksborg amt	42	311	99	222
Roskilde amt	15	293	84	213
Vestsjællands amt	81	415	98	207
Storstrøms amt	67	269	93	171
Fyns amt	62	329	100	206
Bornholms reg. kom	14	309	99	167
Sønderjyllands amt	82	406	99	218
Vejle amt	54	379	100	177
Ringkjøbing amt	66	430	99	190
Århus amt	121	446	98	202
Nordjyllands amt	87	371	100	192
I alt	703	336	86	197

Bilag 1.5 Krav og gennemsnitlig afløbskvalitet fordelt på renseniveauer for anlæg med kontrollerede krav

Tabelforklaring til tabellerne i bilag 1.5

Som renseniveau er anvendt en delvis reduceret kode.

Antal anlæg: angiver antallet af renseanlæg, hvor der findes et krav til parameter-koncentrationen, et gennemsnit af den målte parameter-koncentration og en angivelse af om kravet er overholdt. Det er altså ikke nok, at kun to af disse betingelser er opfyldt.

Antal anlæg med overskr.: angiver antallet af ovennævnte renseanlæg, hvor det er oplyst, at kravet ikke er overholdt. Bemærk i den sammenhæng, at der ikke vides noget om kontrolmetoden og at oplysning om krav og gennemsnit af målinger ikke kan bruges til at afgøre om krav er overholdt eller ej.

Gnm. krav: angiver den gennemsnitlige kravværdi for de ovennævnte renseanlæg.

Gnm. måling: angiver gennemsnittet af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte af de ovennævnte renseanlæg.

% vand med krav: angiver vandmængden i % af den totale vandmængde som er omfattet af kontrollerede parameter-krav. Bemærk i denne sammenhæng, at hvis der ikke er oplyst en vandmængde er der forudsat 300 l/PE x dg.

Vægtet gnm. krav: angiver det vægtede gennemsnitlige krav. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

Vægtet gnm. måling: angiver det vægtede gennemsnit af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte anlæg. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

Bilag 1.5.a Renseanlæg med COD-krav i mg/l.

Rense niveau	Antal anlæg	Antal anlæg med overskr.	Gnm. krav	Gnm. måling	% vand med krav	Vægtet gnm. krav	Vægtet gnm. måling
BS Bio sandf	2		75	16	1	75	17
MB	3		75	33	0	75	30
MBK	3		75	38	22	75	38
MBN	5		75	40	1	75	43
MBND	1		75	22	35	75	22
MBNDK	178		75	31	95	149	61
MBNDKF	61		74	23	97	145	47
MBNK	50		69	28	53	139	54
MBNKF	9		75	23	57	150	46
I alt	312		72	29	46	73	29

Bilag 1.5.b Renseanlæg med BI₅-krav i mg/l- modificeret.

Delvis reduceret	Antal Anlæg	Antal anlæg med overskr.	Gnm Krav	Gnm Måling	% Vand med krav	Vægtet gnm krav	Vægtet gnm måling
BS Bio sandfi	39		18	4	75	17	5
MB	78	3	30	5	67	59	9
MBK	23		17	6	58	32	13
MBKF	2		20	4	100	20	4
MBN	108	6	15	5	70	14	4
MBND	8		8	3	95	17	5
MBNDF	1		6	2	3	6	2
MBNDK	218		14	3	96	28	7
MBNDKF	69		10	2	98	19	4
MBNF	10		12	3	80	12	3
MBNK	129	2	13	4	87	25	7
MBNKF	20		14	3	99	26	5
Mekanisk	4		29	11	3	19	4
MK	1		80	28	13	80	28
Rodzoneanl	40		22	6	83	24	5
I alt	749	11	16	5	49	14	4

Bilag 1.5.c Renseanlæg med P-krav i mg/l.

Renseniveau	Antal anlæg	Antal anlæg med overskr.	Gnm.krav	Gnm. måling	% vand med krav	Vægtet gnm. krav	Vægtet gnm. måling
MB	4	2	1,3	2,3	7	1,3	1,5
MBK	20		1,3	0,6	55	2,6	1,2
MBKF	2		0,7	0,3	100	0,8	0,3
MBN	5		0,9	0,4	2	0,7	0,4
MBND	1		1,5	0,3	35	1,5	0,3
MBNDK	206	3	1,1	0,5	95	2,3	1,0
MBNDKF	67	1	0,9	0,4	97	1,6	0,7
MBNK	115	2	1,1	0,6	81	2,2	1,0
MBNKF	15		1,1	0,5	77	2,3	1,0
MK	5		12,5	2,4	19	2,1	1,0
Rodzoneanl	3	1	1,0	0,9	13	1,0	1,0
I alt	443	9	1,3	0,6	47	1,1	0,5

Bilag 1.5.d Renseanlæg med N-krav i mg/l.

Renseniveau	Antal anlæg	Antal anlæg med overskr.	Gnm. krav	Gnm. måling	% vand med krav	Vægtet gnm. krav	Vægtet gnm. måling
MB	1		8,0	6,45	3	8,0	6,5
MBN	2	2	5,0	16,33	0	10,0	32,7
MBND	8		6,1	3,90	95	12,1	7,8
MBNDF	1		5,1	2,34	3	5,1	2,3
MBNDK	219	4	6,5	4,16	99	39,0	24,8
MBNDKF	70	2	6,1	4,16	118	31,6	20,7
MBNK	5		14,4	10,37	7	13,6	10,5
I alt	271	6	7,7	4,62	46	7,8	4,6

Bilag 1.5.e Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l.

Renseniveau	Antal anlæg	Antal anlæg med overskr.	Gnm. krav	Gnm. måling	% vand med krav	Vægtet gnm. krav	Vægtet gnm. måling
BS Bio sandfi	19	1	3,6	1,0	48	10,3	4,3
MB	9	2	2,3	1,5	5	4,1	4,9
MBK	3	1	2,5	8,4	3	4,1	7,9
MBN	147	20	2,9	2,0	109	8,4	2,7
MBND	10		2,8	0,3	94	11,1	1,0
MBNDF	2		3,0	0,6	6	6,0	1,1
MBNDK	152	5	2,9	0,8	29	17,6	4,5
MBNDKF	78	1	2,6	0,5	116	15,8	2,5
MBNF	12	1	2,9	0,9	97	8,2	1,2
MBNK	186	13	3,0	1,0	120	18,8	5,9
MBNKF	24	1	2,6	0,7	121	10,5	3,4
Rodzoneanl	7	2	4,3	3,1	19	7,6	7,9
I alt	300	14	3,0	1,2	14	2,7	0,9

Bilag 1.5.f Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l - sommer

Renseniveau	Antal anlæg	Antal anlæg med overskr.	Gnm. krav	Gnm. måling	% vand med krav	Vægtet gnm. krav	Vægtet gnm. måling
BS Bio sandfi	19	1	3,6	1,0	48	10,3	4,3
MB	9	2	2,3	1,5	5	4,1	4,9
MBK	3	1	2,5	8,4	3	4,1	7,9
MBN	147	20	2,9	2,0	109	8,4	2,7
MBND	10		2,8	0,3	94	11,1	1,0
MBNDF	2		3,0	0,6	6	6,0	1,1
MBNDK	152	5	2,9	0,8	29	17,6	4,5
MBNDKF	78	1	2,6	0,5	116	15,8	2,5
MBNF	12	1	2,9	0,9	97	8,2	1,2
MBNK	186	13	3,0	1,0	120	18,8	5,9
MBNKF	24	1	2,6	0,7	121	10,5	3,4
Rodzoneanl	7	2	4,3	3,1	19	7,6	7,9
I alt	215	16	2,3	0,8	9	2,4	0,6

Bilag 1.5.g Renseanlæg med Ammoniak+ammonium-N-krav i mg/l - vinter

Renseniveau	Antal anlæg	Antal anlæg med overskr.	Gnm. krav	Gnm. måling	% vand med krav	Vægtet gnm. krav	Vægtet gnm. måling
BS Bio sandfi	19	1	3,6	1,0	48	10,3	4,3
MB	9	2	2,3	1,5	5	4,1	4,9
MBK	3	1	2,5	8,4	3	4,1	7,9
MBN	147	20	2,9	2,0	109	8,4	2,7
MBND	10		2,8	0,3	94	11,1	1,0
MBNDF	2		3,0	0,6	6	6,0	1,1
MBNDK	152	5	2,9	0,8	29	17,6	4,5
MBNDKF	78	1	2,6	0,5	116	15,8	2,5
MBNF	12	1	2,9	0,9	97	8,2	1,2
MBNK	186	13	3,0	1,0	120	18,8	5,9
MBNKF	24	1	2,6	0,7	121	10,5	3,4
Rodzoneanl	7	2	4,3	3,1	19	7,6	7,9
I alt	134	17	3,8	1,8	5	3,8	1,2

Bilag 1.5.h Renseanlæg med Suspenderede stoffer krav i mg/l.

Renseniveau	Antal anlæg	Antal anlæg med overskr.	Gnm. krav	Gnm. måling	% vand med krav	Vægtet gnm. krav	Vægtet gnm. måling
BS Bio sandfi	28	3	25	8	56	25	7
MB	62	2	28	13	65	27	18
MBK	16		29	11	51	58	22
MBKF	1		30	3	27	30	3
MBN	102	1	26	13	61	26	13
MBND	8		18	6	95	36	13
MBNDF	1		10	2	3	10	2
MBNDK	152	1	27	7	54	65	17
MBNDKF	62		19	4	89	34	9
MBNF	9		19	7	64	19	7
MBNK	99	4	24	10	72	47	18
MBNKF	14	1	24	5	79	47	10
Mekanisk	58	5	78	59	23	64	89
MK	5		94	45	19	52	28
Rodzoneanl	17		31	10	28	27	8
I alt	634	17	31	15	31	27	10

Bilag 1.6 Gennemsnitlige afløbskvaliteter fordelt på renseniveauer for alle anlæg med målinger

Som renseniveau er anvendt en delvis reduceret kode, jf. afsnit 4.1.

Antal anlæg: angiver antallet af kommunale renseanlæg, hvor der findes et gennemsnit af den målte parameter-koncentration.

Gnm. måling: angiver gennemsnittet af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte af de ovennævnte renseanlæg.

Vægtet gnm. måling: angiver det vægtede gennemsnit af de gennemsnit, der er oplyst for de enkelte anlæg. Vægtningen er foretaget efter vandmængde.

Bilag 1.6.a Renseanlæg med COD-total, BI₅mod og BI₅ i mg/l - målt.

Renseniveau	COD			BI₅mod			BI₅
	Antal anlæg	Gnm	Vægtet gnm	Antal anlæg	Gnm	Vægtet gnm	Antal anlæg	Gnm	Vægtet gnm
BS Bio sand	28	34,2	35,1	39	4,1	4,1	12	7,1	7,4
MB	65	46,4	50,4	81	6,1	6,6	15	9,4	15,0
MBK	18	38,3	39,7	25	5,8	6,8	5	11,8	12,4
MBKF	2	34,0	34,1	2	3,7	3,7	1	4,9	4,9
MBN	84	42,1	36,9	108	5,0	4,2	12	4,1	5,4
MBND	8	31,1	31,7	8	3,0	2,8
MBNDF	1	26,1	26,1	1	2,1	2,1
MBNDK	206	32,1	35,0	220	3,2	3,4	28	5,0	6,8
MBNDKF	68	24,5	27,8	69	2,2	2,2	22	2,0	1,7
MBNF	8	36,4	32,9	10	3,2	3,4	1	5,4	5,4
MBNK	122	30,1	29,9	129	3,9	3,4	40	4,8	4,0
MBNKF	17	24,5	23,8	20	2,8	2,8	6	6,8	5,8
Mekanisk	70	266	308,7	75	118	143	10	69,0	63,8
MK	5	424	525,7	5	211	278
Rodzoneanl	31	41,3	40,8	41	5,5	4,9	20	8,5	8,6
I alt	733			833			172

Bilag 1.6.b Renseanlæg med P-total, N-total og Ammonium i mg/l - målt.

Renseniveau	P-total			N-total			Ammonium
	Antal anlæg	Gnm	Vægte gnm	Antal anlæg	Gnm	Vægtet gnm	Antal anlæg	Gnm	Vægtet gnm
BS Bio sandfi	38	7,3	8,0	32	39,8	45,0	43	5,7	4,9
MB	72	5,9	3,6	69	30,2	23,7	62	5,5	5,0
MBK	25	1,0	0,7	18	23,1	17,7	16	12,0	10,6
MBKF	2	0,3	0,3	2	15,9	15,9	2	13,0	13,0
MBN	84	4,2	2,3	85	24,7	18,6	162	1,6	1,0
MBND	8	2,9	3,6	8	4,6	4,4	12	0,3	0,4
MBNDF	1	0,5	0,5	1	2,3	2,3	2	0,6	0,6
MBNDK	218	0,5	0,6	230	4,7	5,2	224	0,8	0,8
MBNDKF	68	0,4	0,4	72	4,4	4,2	105	0,5	0,5
MBNF	8	5,0	3,8	8	21,4	17,5	15	0,6	0,4
MBNK	128	0,6	0,6	118	15,6	12,0	192	1,3	1,0
MBNKF	18	0,4	0,4	16	17,2	13,3	34	1,6	1,0
Mekanisk	77	7,3	6,5	68	39,6	38,3	54	31,9	37,2
MK	5	2,3	1,6	5	111	130	5	95,8	111
Rodzoneanl	35	5,0	5,0	33	23,1	23,3	31	14,0	13,2
I alt	787			765			959

Bilag 1.7a Tilløbsdata for renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

Klik her for at se tabellen

Bilag 1.8 Udledning fra renseanlæg i 2003 opgjort på amtsniveau

Amt	Vand mio m3	COD ton	BI5 ton	TOT-N ton	TOT-P ton
Københavns amt	84	2.165	188	409	58
Københavns amt	48	2.135	226	266	39
Frederiksborg amt	39	1.223	124	221	24
Roskilde amt	25	1.041	92	118	24
Vestsjællands amt	33	1.553	165	217	26
Storstrøms amt	30	1.379	196	234	37
Bornholms Reg. kom	6	200	36	33	4
Fyns amt	56	1.491	165	213	18
Sønderjyllands amt	29	1.103	181	247	25
Ribe amt	25	840	81	170	21
Vejle amt	45	1.612	219	355	28
Ringkjøbing amt	33	1.129	126	212	16
Århus amt	63	1.781	219	405	33
Viborg amt	29	908	103	153	15
Nordjyllands amt	66	2.223	213	361	37
I alt	611	20.783	2.336	3.614	404

Bilag 1.9 Data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Beregningsforudsætninger

Datascreening

Kvaliteten af data er af meget varierende karakter. I enkelte analyser er der uoverensstemmelse mellem resultat og enhed. Disse analyser er slettet fra datasættet. Herudover er stoffer som kun er målt på et enkelt anlæg slettet fra de nedenstående tabeller. Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen er der ikke beregnet et middel. Ligeledes beregnes der ikke et middel hvis kun fem anlæg eller mindre har målt for det pågældende stof.

Middelværdi

Den samlede nationale middelværdi er beregnet ved at midle målinger fra det enkelte renseanlæg og derefter beregne en national middelværdi udfra disse.

Detektionsgrænse

Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen er det vurderet udfra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Hvis det samlede antal analyser, for den pågældende parameter, i mere end 50 % af analyserne er over detektionsgrænsen er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Modsat – hvis ikke 50 % af analyserne er over detektionsgrænsen er resultatet sat til nul. I de tilfælde hvor mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen kan der umiddelbart ikke benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Dette skyldes at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen under detektionsgrænsen lige så godt kan være tæt på nul som på ½ gange detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænsen i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. I bilagene for de miljøfremmede stoffer og tungmetaller, fremgår det, hvor stor en andel af analyserne som er over detektionsgrænsen.

Fraktiler

Fraktilerne, hhv. 5% og 95%, er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg. Beregningerne er således ikke baseret på alle analyseværdier, men en fraktil på spredningen mellem anlæggenes middelværdi.

Bilag 1.9.a Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv., gruppe 1

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
Arsen	3,2	1,0	6,9	38	289	77	0,05	10
Bly	16	4,7	37	38	290	97	0,05	20
Cadmium	0,5	0,09	1,4	38	281	92	0,005	0,5
Chrom	9,3	2,1	21	38	292	98	0,04	2
Kobber	79	21	214	38	292	100	0,05	10
Kviksølv	0,4	0,08	1,5	38	280	78	0,01	1
Nikkel	11	3,2	26	38	292	98	0,05	5
Zink	269	90	596	38	290	100	0,05	4.000
Udløb (μg/l)
Arsen	1,3	0	5,3	38	276	42	0,05	13
Bly	1,9	0,3	5,3	38	276	64	0,05	9
Cadmium	0,09	0	0,5	38	265	34	0,005	1
Chrom	2,3	0,4	9,5	38	276	67	0,04	2
Kobber	6,7	1,5	23	38	282	88	0,01	10
Kviksølv	0,09	0	0,3	38	265	32	0,01	1
Nikkel	6,4	1,6	16	38	284	93	0,05	5
Zink	91	24	252	38	281	100	0,05	4.000
Slam mg/kg TS
Arsen	6,7	0,5	16	37	74	97	0,02	2,0
Bly	64	29	126	37	75	100	0,01	120
Cadmium	1,7	0,6	3,8	37	75	100	0,0004	0,8
Chrom	29	12	57	36	73	100	0,006	1,7
Kobber	287	74	580	37	75	100	0,005	1.000
Kviksølv	1,3	0,2	4,3	37	73	99	0,004	2,0
Nikkel	26	12	50	37	75	100	0,01	30
Zink	789	304	1.400	37	75	100	0,005	4.000

Bilag 1.9.b Pesticider, gruppe 2

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
Aldrin				38	199	0	0,01	0,3
Dieldrin				38	190	2	0,01	1
Endrin				38	194	1	0,01	0,7
Gamma Lindan (HCH)				38	194	0	0,01	1
isodrin				38	195	1	0,01	0,4
Udløb (μg/l)
Aldrin				38	200	0	0,01	0,2
Dieldrin				38	195	0	0,01	0,1
Endrin				38	195	0	0,01	0,2
Gamma Lindan (HCH)				38	195	0	0,01	0,1
isodrin				38	196	0	0,01	0,2
Slam μg/kg TS
Aldrin				35	43	0	5	100
Dieldrin				35	43	0	5	150
Endrin				35	43	0	5	100
Gamma Lindan (HCH)				35	43	0	5	1.200

Bilag 1.9.c Alifatiske aminer, gruppe 3

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
diethylamin	2,5	0,8	6,1	21	81	100	0,1	0,1
dimethylamin	116	29	238	21	85	100	0,1	20
Udløb (μg/l)
diethylamin	0,2	0	0,6	21	81	63	0,1	0,1
dimethylamin	3,6	0,4	11	21	86	92	0,05	20
Slam μg/kg TS
diethylamin	12.859*	0,2	100.000	20	20	50	0,1	200.000
dimethylamin	481.684*	49	1.420.000	20	20	95	0,1	100.000

*Middelværdien er en faktor 10 højere end medianen.

Bilag 1.9.d Aromatiske kulbrinter, gruppe 4

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
1,2,3-trimehylnaphal				2	8	50	0,01	0,05
1,2,4-trimehylnaphal				2	8	50	0,01	0,05
1,2,5-trimehylnaphal				2	8	50	0,01	0,05
1,2-dimethylnaphthal				3	11	64	0,01	0,05
1,3-dimethylnaphthal				2	8	50	0,01	0,05
1,4,5-trimehylnaphal				2	8	50	0,01	0,05
1,4,6-trimehylnaphal				2	8	50	0,01	0,05
1,4-dimethylnaphthal				2	8	100	0,01	0,05
1,5-dimethylnaphthal				3	11	64	0,01	0,05
1,6,7-trimehylnaphal				2	8	50	0,01	0,05
1,6-dimethylnaphthal				3	11	64	0,01	0,05
1,7-dimethylnaphthal				2	8	50	0,01	0,05
1,8-dimethylnaphthal				3	11	36	0,01	0,05
1-methyl-napthalen	0,4	0,03	1,2	27	115	90	0,01	0,05
2,3,6-trimehylnaphal				2	8	50	0,01	0,05
2,3-dimethylnaphthal				2	8	50	0,01	0,05
2,6-dimethylnaphthal				2	8	38	0,01	0,05
2,7-dimethylnaphthal				2	8	50	0,01	0,05
2-Methylnaphtalen	0,4	0,03	1,1	31	142	89	0,01	0,2
Benzen	0,4	0	2,0	23	90	48	0,01	0,2
Biphenyl	0,1	0,02	0,3	32	131	76	0,01	0,2
dimethylnaphthalener	1,4	0,07	6,0	30	175	90	0,01	0,6
Ethylbenzen	0,3	0,03	0,9	24	93	54	0,01	0,2
isopropylbenzen	0,3	0	0,3	26	106	12	0,02	0,4
M+P-xylen	0,5	0,04	2,1	16	57	70	0,01	0,1
Methylnaphthalen	0,6	0,03	2,5	17	68	85	0,01	0,05
moskusxylener	0,03	0	0,2	32	135	19	0,05	0,8
Naphtalen	0,5	0,06	1,3	31	185	94	0,01	0,1
O-xylen	0,2	0	0,7	16	54	46	0,01	0,1
Pentachlorbenzen				2	7	0	0,01	0,01
Toluen	5,4	0,7	19	24	94	98	0,01	0,1
trimethylnaphtahlene	0,8	0,03	3,2	31	184	70	0,01	0,35
Xylen	2,0	0,09	8,4	12	43	84	0,05	0,2

Bilag 1.9.d fortsat Aromatiske kulbrinter, gruppe 4

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Udløb (μg/l)
1,2,3-trimehylnaphal				2	8	38	0,005	0,05
1,2,4-trimehylnaphal				2	8	50	0,005	0,05
1,2,5-trimehylnaphal				2	8	38	0,005	0,05
1,2-dimethylnaphthal				3	11	36	0,005	0,05
1,3-dimethylnaphthal				2	8	50	0,005	0,05
1,4,5-trimehylnaphal				2	8	50	0,005	0,05
1,4,6-trimehylnaphal				2	8	50	0,005	0,05
1,4-dimethylnaphthal				2	8	50	0,005	0,05
1,5-dimethylnaphthal				3	11	36	0,005	0,05
1,6,7-trimehylnaphal				2	8	38	0,005	0,05
1,6-dimethylnaphthal				3	11	18	0,005	0,05
1,7-dimethylnaphthal				2	8	50	0,005	0,05
1,8-dimethylnaphthal				3	11	18	0,005	0,05
1-methyl-napthalen	0,01	0	0,05	27	115	15	0,01	0,05
2,3,6-trimehylnaphal				2	8	50	0,005	0,05
2,3-dimethylnaphthal				2	8	50	0,005	0,05
2,6-dimethylnaphthal				2	8	50	0,005	0,05
2,7-dimethylnaphthal				2	8	50	0,005	0,05
2-Methylnaphtalen	0,01	0	0,03	31	141	16	0,01	0,2
Benzen	0,01	0	0,03	23	91	10	0,01	0,15
Biphenyl	0,005	0	0,01	32	130	14	0,01	0,05
dimethylnaphthalener	0,05	0	0,2	30	171	18	0,005	0,5
Ethylbenzen				23	91	1	0,01	0,15
isopropylbenzen				25	102	0	0,02	0,3
M+P-xylen				16	57	7	0,01	0,15
Methylnaphthalen	0,02	0	0,09	16	66	20	0,01	0,05
moskusxylener				32	134	0	0,05	0,3
Naphtalen	0,02	0	0,06	31	184	26	0,01	0,5
O-xylen				16	54	0	0,01	0,15
Pentachlorbenzen				2	8	0	0,01	0,01
Toluen	0,5	0	1,1	23	89	44	0,01	0,2
trimethylnaphtahlene	0,03	0	0,06	31	182	12	0,005	0,35
Xylen	0,1	0	0,5	11	39	13	0,02	0,2
Slam μg/kg TS
1-methyl-napthalen	662	10	2.400	20	21	76	10	50
2-Methylnaphtalen	660	8,8	3.075	32	36	78	10	50
Benzen	46	0	237	34	35	37	10	100
Biphenyl	235	5,0	1.022	34	35	80	10	200
dimethylnaphthalener	2.241	25	8.857	36	56	91	10	300
Ethylbenzen	123*	5,0	680	34	36	58	10	100
isopropylbenzen	13	0	63	33	35	29	10	100
Methylnaphthalen	691	6,3	2.825	23	32	91	10	50
moskusxylener	6,6	0	13	26	29	10	10	300
Naphtalen	298	16	1.045	36	58	93	10	50
Pentachlorbenzen				2	8	0	5	5
Toluen	3.320*	68	13.600	33	35	94	10	700
trimethylnaphtahlene	1.470	25	7.590	36	56	88	1	50
Xylen	571	25	2.525	34	36	89	10	100

*Middelværdien er en faktor 10 højere end medianen.

Bilag 1.9.e Phenolforbindelser, gruppe 5

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
bisphenol A	1,1	0,09	3,0	38	193	78	0,05	2
nonylphenol(NP1EO)	3,4	0,05	12	37	188	71	0,05	3
nonylphenol(NP2EO)	0,6	0	1,4	37	181	47	0,05	2
nonylphenoler	3,2	1,1	8,4	38	211	97	0,05	0,3
nonylpheonolethoxyl	6,6	3,1	11	8	24	100	0,1	0,1
octylphenol				38	190	8	0,1	0,5
Phenol	40	1,9	118	38	152	100	0,03	0,1
Udløb (μg/l)
bisphenol A	0,2	0	0,7	38	205	45	0,05	0,7
nonylphenol(NP1EO)	0,07	0	0,2	37	190	15	0,05	0,2
nonylphenol(NP2EO)	0,05	0	0,1	37	185	10	0,05	0,7
nonylphenoler	0,3	0,05	0,6	38	211	68	0,05	1
nonylpheonolethoxyl	0,08	0	0,4	9	23	17	0,1	0,2
octylphenol				38	191	1	0,1	0,5
Phenol	0,5	0,06	1,1	38	151	82	0,03	0,3
Slam μg/kg TS
bisphenol A	895	10	2.820	36	54	74	20	2.600
nonylphenol(NP1EO)	2.768	100	7.395	32	54	80	20	1.000
nonylphenol(NP2EO)	536	0	2.625	32	54	46	20	500
nonylphenoler	17.255	195	46.200	37	74	95	0,02	50.000
nonylpheonolethoxyl	11.079	60	40.850	10	12	83	20	200
octylphenol	49	0	354	33	45	20	0,02	500
octylphenolethoxylat				5	5	20	5	200
Phenol	29.187*	264	126.000	26	29	100	1	300

*Middelværdien er en faktor 10 højere end medianen.

Bilag 1.9.f Halogenerede alifatiske kulbrinter, gruppe 6

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
1,1,1-trichlorethan				33	129	9	0,02	0,1
1,1,2,2-Tetrach.eth.				31	120	4	0,02	0,5
1,1,2-Trichlorethan				31	120	6	0,02	0,4
1,1-Dichlorethylen				26	102	4	0,02	0,5
1,2-dichlorethan				33	129	8	0,02	0,3
1,2-Dichlorethylen	0,4	0	2,0	11	37	35	0,02	0,4
1-2-dichlorpropan				33	128	3	0,01	0,3
3-chlorpropen				26	102	2	0,03	10
Chloroform	0,6	0,06	2,4	27	105	79	0,02	0,2
Cis-1,2-dichlorethyl	1,3	0	4,5	21	78	38	0,02	0,5
Dichlormethan	3,5	0	19	27	104	25	0,1	10
Hexachlorethan				33	128	5	0,01	0,4
pentachlorethan				33	128	2	0,01	0,4
Tetrachlorethylen	0,1	0	0,5	30	117	46	0,02	0,3
Trans-1,2-dichloreth				22	80	3	0,02	0,5
Trichlorethylen	0,1	0	0,7	30	117	47	0,02	0,1
Vinylchlorid	0,2	0	0,6	24	94	21	0,02	1
Udløb (μg/l)
1,1,1-trichlorethan				33	129	2	0,02	0,1
1,1,2,2-Tetrach.eth.				31	120	1	0,02	0,3
1,1,2-Trichlorethan				31	120	1	0,02	0,3
1,1-Dichlorethylen				26	98	2	0,02	0,2

Bilag 1.9.f fortsat Halogenerede alifatiske kulbrinter, gruppe 6

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Udløb (μg/l)
1,2-dichlorethan				33	128	0	0,02	0,2
1,2-Dichlorethylen				11	37	0	0,02	0,7
1-2-dichlorpropan				33	128	0	0,01	0,15
3-chlorpropen				26	98	1	0,03	2
Chloroform	0,05	0	0,1	28	105	50	0,02	0,1
Cis-1,2-dichlorethyl				21	75	8	0,02	0,2
Dichlormethan				26	96	6	0,1	10
Hexachlorethan				33	127	0	0,01	0,3
pentachlorethan				33	127	0	0,01	0,3
Tetrachlorethylen	0,01	0	0,08	31	120	13	0,02	0,1
Trans-1,2-dichloreth				21	76	3	0,02	0,2
Trichlorethylen	0,01	0	0,07	30	117	10	0,02	0,1
Vinylchlorid				25	91	1	0,02	0,4
Slam μg/kg TS
1,1,1-trichlorethan				32	32	0	5	100
1,1,2,2-Tetrach.eth.				32	32	0	5	150
1,1,2-Trichlorethan				32	32	9	5	100
1,1-Dichlorethylen				31	31	0	5	400
1,2-dichlorethan				31	31	0	5	100
1,2-Dichlorethylen				8	8	0	5	200
1-2-dichlorpropan				32	32	0	5	100
3-chlorpropen				34	34	0	5	1.000
Chloroform				32	32	3	5	200
Cis-1,2-dichlorethyl				24	24	0	10	400
Dichlormethan	512	0	1.870	32	32	31	2	2.000
Hexachlorethan				32	32	3	2	300
pentachlorethan				31	31	0	5	100
Tetrachlorethylen				32	32	3	5	100
Trans-1,2-dichloreth				24	24	0	10	400
Trichlorethylen				32	32	0	5	100
Vinylchlorid				32	32	0	5	400

Bilag 1.9.g Halogenerede aromatiske kulbrinter, gruppe 7

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
1,2,4-Trichlorbenzen				30	124	1	0,01	0,05
1,2-dichl-4-nitrobnz				32	124	3	0,05	1
1,2-Dichlorbenzen				30	117	0	0,01	0,1
1,3-Dichlorbenzen				33	129	1	0,02	0,1
1,4-dichl-2-nitrobnz				33	129	1	0,05	1
1,4-Dichlorbenzen	0,1	0	0,3	33	136	48	0,01	0,1
1-chlor-2nitrobenzen				33	129	4	0,05	1
1-chlor-3nitrobenzen				33	129	2	0,05	0,2
1-chlornaphthalen				33	130	0	0,05	0,15
2,5-dichloranilin	1,3	0	7,5	33	129	24	0,05	1
2-Chlornaphthalen				33	130	0	0,05	0,15
2-chlortoluen				33	129	1	0,05	0,05
3,4-Dichloranilin				38	130	2	0,01	1,0

Bilag 1.9.g fortsat Halogenerede aromatiske kulbrinter, gruppe 7

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
3-chlortoluen				33	129	2	0,05	0,1
4-chlor-2nitrotoluen				33	128	2	0,05	0,6
4-Chlornitrobenzen				30	112	3	0,05	0,3
4-chlortoluen				33	128	0	0,05	0,05
benzylchlorid				33	129	2	0,1	0,1
Chlorbenzen				30	117	6	0,01	0,05
Hexachlorbenzen				30	124	6	0,005	0,05
Udløb (μg/l)
1,2,4-Trichlorbenzen				31	126	0	0,01	0,02
1,2-dichl-4-nitrobnz				32	123	0	0,05	0,05
1,2-Dichlorbenzen				31	118	0	0,02	0,1
1,3-Dichlorbenzen				33	129	0	0,02	0,1
1,4-dichl-2-nitrobnz				33	129	0	0,05	0,05
1,4-Dichlorbenzen				33	136	7	0,01	0,1
1-chlor-2nitrobenzen				33	129	0	0,05	0,05
1-chlor-3nitrobenzen				33	129	0	0,05	0,05
1-chlornaphthalen				33	130	0	0,05	0,15
2,5-dichloranilin				33	129	7	0,05	0,5
2-Chlornaphthalen				33	130	0	0,05	0,15
2-chlortoluen				33	129	0	0,05	0,05
3,4-Dichloranilin				38	130	1	0,05	0,5
3-chlortoluen				33	129	0	0,05	0,05
4-chlor-2nitrotoluen				33	128	0	0,05	0,05
4-Chlornitrobenzen				30	112	0	0,05	0,05
4-chlortoluen				33	128	0	0,05	0,05
benzylchlorid				33	129	0	0,1	0,1
Chlorbenzen				31	117	1	0,01	0,05
Hexachlorbenzen				31	125	1	0,005	0,05
Slam μg/kg TS
1,2,4-Trichlorbenzen				35	42	2	5	500
1,2-dichl-4-nitrobnz				33	34	3	10	400
1,2-Dichlorbenzen				34	34	0	10	200
1,3-Dichlorbenzen				34	34	0	10	200
1,4-dichl-2-nitrobnz				34	34	0	10	400
1,4-Dichlorbenzen	46	10	103	34	41	59	1	200
1-chlor-2nitrobenzen				34	34	0	10	100
1-chlor-3nitrobenzen				34	34	0	10	50
1-chlornaphthalen				34	34	0	10	200
2,5-dichloranilin	2.622	0	11.800	34	34	41	10	500
2-Chlornaphthalen				32	32	0	10	200
2-chlortoluen				34	34	0	10	200
3,4-Dichloranilin				34	34	0	10	500
3-chlortoluen				34	34	6	10	200
4-chlor-2nitrotoluen				34	34	0	10	300
4-Chlornitrobenzen				31	31	0	10	50
4-chlortoluen				34	34	0	10	200
benzylchlorid				34	34	0	10	200
Chlorbenzen				34	34	3	10	200
Hexachlorbenzen	1,6	0	12	35	42	21	5	200

Bilag 1.9.h Chlorphenyler PCB, gruppe 8

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
PCB				6	29	3	0,003	0,09
PCB28				38	237	1	0,001	0,2
PCB 31				32	182	1	0,001	0,1
PCB 52				38	255	3	0,001	0,1
PCB101				38	259	3	0,001	0,1
PCB105				37	230	2	0,001	0,1
PCB118				38	254	2	0,001	0,1
PCB138				38	260	1	0,001	0,1
PCB153				38	257	1	0,001	0,1
PCB156				37	229	1	0,001	0,05
PCB180				38	258	0	0,001	0,1
PCT				2	7	0	0,01	0,01
Udløb (μg/l)
PCB				6	29	0	0,003	0,09
PCB28				38	241	0	0,001	0,02
PCB 31				32	183	0	0,001	0,028
PCB 52				38	259	0	0,001	0,03
PCB101				38	259	0	0,001	0,03
PCB105				37	231	0	0,001	0,03
PCB118				38	257	2	0,001	0,03
PCB138				38	262	0	0,001	0,03
PCB153				38	260	0	0,001	0,03
PCB156				37	229	0	0,001	0,03
PCB180				38	260	0	0,001	0,03
PCT				2	8	0	0,01	0,01
Slam μg/kg TS
PCB				4	4	25	3,5	10
PCB28				37	64	8	0,005	5.000
PCB 31				35	58	5	0,005	70
PCB 52	3,6	0	18	37	65	29	0,005	5.000
PCB101	4,0	0	14	37	65	45	0,005	5.000
PCB105				35	59	8	0,005	70
PCB118	1,7	0	8,1	37	65	15	0,005	5.000
PCB138	5,1	0	16	37	65	46	0,005	5.000
PCB153	4,2	0	13	37	65	46	0,005	5.000
PCB156				35	57	2	0,005	20
PCB180	2,5	0	15	37	65	22	0,005	5.000

Bilag 1.9.i Chlorphenoler, gruppe 9

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
2,4,5-trichlorphenol				33	134	7	0,01	0,2
2,4,6-trichlorphenol	0,03	0	0,09	37	154	45	0,01	0,2
2,4-dichlorphenol	0,1	0,03	0,3	31	132	83	0,01	0,5
4-chlor-3-met.phenol	0,1	0,03	0,2	35	146	73	0,01	0,2
Pentachlorphenol	0,02	0	0,05	38	158	34	0,01	0,6
Udløb (μg/l)
2,4,5-trichlorphenol				33	134	0	0,01	0,1
2,4,6-trichlorphenol	0,01	0	0,04	37	155	23	0,01	0,1
2,4-dichlorphenol	0,07	0	0,1	31	132	45	0,01	0,1
4-chlor-3-met.phenol				35	147	1	0,01	0,1
Pentachlorphenol	0,01	0	0,03	38	159	18	0,01	0,1
Slam μg/kg TS
2,4,5-trichlorphenol				17	18	6	0,01	10
2,4,6-trichlorphenol	3,6	0	1,9	21	28	14	0,01	10
2,4-dichlorphenol	39	4,6	123	18	25	60	0,01	30
4-chlor-3-met.phenol	64	0	272	22	29	28	0,01	34
Pentachlorphenol	26	0	116	23	30	27	0,01	30

Bilag 1.9.j Polyaromatiske kulbrinter, gruppe 10

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
1-methylpyren	0,02	0	0,06	38	202	46	0,01	0,4
2-methylphenanthren	0,09	0,01	0,4	38	208	78	0,01	0,4
2-methylpyren	0,02	0	0,06	38	148	42	0,01	0,05
Acenaphthen	0,04	0,005	0,1	38	210	53	0,01	0,2
Antracen	0,04	0,01	0,1	38	209	77	0,01	0,4
Benz(a)anthracen	0,05	0,01	0,1	38	207	82	0,01	0,2
benz(a)fluoren	0,03	0	0,2	36	195	39	0,01	0,2
Benz(ghi)perylen	0,04	0,005	0,1	38	204	52	0,01	0,2
Benzfluranthen b+j+k	0,1	0,02	0,2	38	215	87	0,01	0,1
Benzo(e)pyren	0,06	0,01	0,1	38	198	81	0,01	0,07
BenzÆaÅpyren	0,05	0,01	0,1	36	204	80	0,01	0,1
Chrysen	0,07	0,01	0,2	27	127	76	0,01	0,3
Dibenz(ah)anthracen	0,01	0	0,05	38	205	21	0,01	0,1
Dibenzothiophen				2	4	50	0,01	0,01
dimethylphenanthren	0,02	0	0,07	38	205	34	0,01	0,07
Fluoranthen	0,1	0,03	0,2	38	218	98	0,01	0,6
Fluoren	0,08	0,005	0,2	36	205	81	0,01	0,6
Indeno(1,2,3-cd)pyre	0,08	0,005	0,3	38	185	54	0,01	0,8
phenanthren	0,2	0,03	0,5	38	220	97	0,01	0,4
Pyren	0,1	0,03	0,3	38	218	97	0,01	0,6
Triphenylen	0,02	0,002	0,05	6	26	69	0,01	0,01
Udløb (μg/l)
1-methylpyren				38	203	1	0,01	0,05
2-methylphenanthren	0,002	0	0,01	38	203	12	0,01	0,05
2-methylpyren				37	147	1	0,01	0,05
Acenaphthen				38	210	9	0,01	0,1
Antracen				38	209	8	0,01	0,1
Benz(a)anthracen				38	209	5	0,01	0,05
benz(a)fluoren				37	199	2	0,01	0,05

Bilag 1.9.j fortsat Polyaromatiske kulbrinter, gruppe 10

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Udløb (μg/l)
Benz(b)fluoranthen				2	3	0	0,01	0,01
Benz(ghi)perylen				38	207	3	0,01	0,1
Benzfluranthen b+j+k				38	205	9	0,01	1
Benzo(e)pyren				38	198	7	0,01	0,05
BenzÆaÅpyren				36	200	4	0,01	0,05
Chrysen				26	118	8	0,01	0,022
Dibenz(ah)anthracen				38	207	3	0,01	0,05
dimethylphenanthren				38	201	3	0,01	0,05
Fluoranthen	0,002	0	0,01	38	210	11	0,01	0,05
Fluoren	0,003	0	0,01	36	204	12	0,01	0,5
Indeno(1,2,3-cd)pyre			38	206	5	0,01	0,1
phenanthren	0,01	0	0,03	38	212	20	0,01	0,05
Pyren	0,003	0	0,02	38	210	15	0,01	0,1
Triphenylen	0,001	0	0,003	8	29	21	0,01	0,01
Slam μg/kg TS
1-methylpyren	53	0,0001	130	35	50	78	0,00001	200
2-methylphenanthren	195	5,0	688	35	50	88	10	50
2-methylpyren	73	5,0	157	33	34	85	10	200
Acenaphthen	121	5,0	589	37	69	64	10	50
Antracen	101	16	320	36	58	98	10	20
Benz(a)anthracen	147	5,0	342	36	59	92	10	20
benz(a)fluoren	122	5,0	302	34	49	84	10	50
Benz(ghi)perylen	213	5,0	432	37	70	90	10	240
Benzfluranthen b+j+k	546	98	910	36	65	97	10	700
Benzo(e)pyren	190	44	437	35	50	96	10	300
BenzÆaÅpyren	289	58	480	36	67	96	10	300
Chrysen	228	32	481	28	44	95	10	20
Dibenz(ah)anthracen	37	5,0	124	36	60	70	10	200
Dibenzothiophen				3	3	67	10	20
dimethylphenanthren	61	5,0	222	35	49	69	10	100
Fluoranthen	805	102	1.380	37	69	100	10	730
Fluoren	267	5,8	829	37	70	91	10	56
Indeno(1,2,3-cd)pyre	241	23	712	37	69	96	10	200
phenanthren	917	61	1.970	37	69	99	10	20
Pyren	748	152	1.255	37	70	100	10	20
Triphenylen				4	5	80	10	10

Bilag 1.9.k Phosphor-triestere, gruppe 11

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
TCPP	3,3	1,7	5,7	38	157	100	0,02	0,05
Tributhylphosphat	0,7	0,1	1,7	37	148	91	0,02	0,6
tricresylphosphat	0,1	0	0,2	38	157	34	0,02	0,2
Triphenylphosphat	0,2	0,06	0,3	38	157	96	0,02	0,1
Udløb (μg/l)
TCPP	2,1	1,0	3,2	38	157	99	0,02	0,05
Tributhylphosphat	0,4	0,03	1,7	37	156	89	0,02	0,1
tricresylphosphat				38	157	4	0,02	0,2
Triphenylphosphat	0,03	0,01	0,06	38	157	57	0,02	0,1
Slam μg/kg TS
TCPP	2.309	425	4.960	34	41	93	50	1.000
Tributhylphosphat	925	0	4.350	35	41	34	50	200
tricresylphosphat	227	0	1.350	34	41	37	50	300
Triphenylphosphat	127	25	284	33	40	73	50	200

Bilag 1.9.l Blødgører, gruppe 12

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
Benzylbuthylphthalat	0,9	0,06	3,3	38	209	72	0,1	1
DEHP	17	8,1	31	38	212	100	0,1	0,7
di(2-ethylhexyl)adip	0,1	0	0,4	38	209	18	0,1	10
Dibuthylphthalat	1,5	0,3	4,1	38	211	75	0,1	2
Diethylphthalat	5,3	1,1	11	38	204	98	0,1	0,5
diisononylphthalat	0,3	0,05	1,1	38	201	62	0,1	2
di-n-octylphathalat	0,07	0	0,2	38	209	29	0,1	0,7
Udløb (μg/l)
Benzylbuthylphthalat				38	211	8	0,1	0,5
DEHP	1,8	0,3	6,1	38	213	57	0,1	1
di(2-ethylhexyl)adip				38	211	5	0,1	0,5
Dibuthylphthalat	0,1	0	0,4	38	212	15	0,1	1
Diethylphthalat	0,2	0	0,6	38	203	31	0,1	1
diisononylphthalat				38	201	1	0,1	0,5
di-n-octylphathalat				38	209	2	0,1	0,5
Slam μg/kg TS
Benzylbuthylphthalat	119	0	452	36	57	40	20	700
DEHP	22.700	3.460	40.600	37	71	96	20	100.000
di(2-ethylhexyl)adip	74	0	580	36	59	14	20	500
Dibuthylphthalat	313	48	1.235	36	58	53	20	500
Diethylphthalat	32	0	130	35	51	27	20	500
diisononylphthalat	4.557*	25	19.950	34	48	81	20	2.000
di-n-octylphathalat	76	0	476	36	59	22	20	500

*Middelværdien er en faktor 10 højere end medianen.

Bilag 1.9.m Anioniske detergenter, gruppe 13

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
LAS	1.343	183	2.750	38	209	95	5	100
Udløb (μg/l)
LAS				38	206	6	5	200
Slam mg/kg TS
LAS	854	1,8	3.340	37	64	69	0,005	2.600

Bilag 1.9.n Ether, gruppe 15

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
MTBE	0,7	0,05	3,3	38	146	60	0,02	1
Udløb (μg/l)
MTBE	0,4	0,05	1,7	38	144	51	0,02	1
Slam μg/kg TS
MTBE				33	35	3	5	100

Bilag 1.9.o Dioxiner og furaner, gruppe 17

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Slam μg/kg TS
1234678HpCDD	6,9*	0,04	9,2	35	59	98	0,0002	4,5
1234678-HpCDF	5,5	0,03	7,5	35	59	97	0,0001	1
1234789-HpCDF	0,5	0	1,4	30	47	74	0,00004	1,7
123478-HxCDD	0,2	0	1,1	35	54	78	0,00003	3
123478-HxCDF	0,5	0	3,2	35	56	88	0,00003	7,9
123678-HxCDD	0,3	0	1,7	35	57	86	0,00002	2
123678-HxCDF	0,3	0	2,8	35	55	87	0,00002	7,9
123789-HxCDD	0,2	0	1,5	35	55	82	0,00001	2
123789-HxCDF	0,2	0	0,8	35	55	65	0,00001	7,9
12378-PeCDD	0,2	0	0,7	35	54	74	0,00002	6,3
12378-PeCDF	0,2	0	1,9	35	53	77	0,00002	7,6
234678-HxCDF	0,3	0	2,2	35	57	93	0,00001	7,9
23478-PeCDF	0,4	0	1,6	35	57	88	0,00002	7,6
2378-TCDD	0,01	0	0,01	33	50	48	0,00001	2,6
2378-TCDF	0,3	0	0,8	35	56	96	0,00004	0,7
OCDD	56*	0,2	48	35	60	98	0,0001	42,3
OCDF	11	0,08	0,9	35	58	98	0,0001	1

*Middelværdien er en faktor 10 højere end medianen.

Bilag 1.9.p Sumparametre, gruppe 18

	Middel	5%	95%	Antal anlæg	Antal enkelt analyser	Andel analyser > DG i %	Dgmin	Dgmaks
Indløb (μg/l)
Carbon,org,NVOC	132.914	40.688	284.110	38	281	100	100	1.000.000
Chlor,org,AOX	79	24	240	38	279	97	1	10.000
EOX	11	2,2	27	38	281	96	0,0005	1
Udløb (μg/l)
Carbon,org,NVOC	10.874	5.975	18.430	38	285	100	100	1.000.000
Chlor,org,AOX	29	12	53	38	278	95	1	10.000
EOX	1,0	0,3	2,8	38	269	67	0,0005	1
Slam mg/kg TS
Carbon,org,NVOC	218	250	310.000	37	60	98	0,5	5.000
Chlor,org,AOX	290	57	858	37	66	100	0,004	5,0

Bilag 2.0 Esimerede udledte mængder af miljøfremmede stoffer. Mængder er kun beregnet for de stoffer hvor middelværdier er beregnet. Mængderne skal ses som et niveau, da baggrundsdata for de beregnede mængder er behæftet med en del usikkerhed.

	kg
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv.
Arsen	981
Bly	1.402
Cadmium	72
Chrom	1.762
Kobber	5.066
Kviksølv	66
Nikkel	4.817
Zink	69.147
Alifatiske aminer
diethylamin	160
dimethylamin	2.695
Aromatiske kulbrinter
1-methyl-napthalen	7,9
2-Methylnaphtalen	5,0
Benzen	6,6
Biphenyl	3,5
dimethylnaphthalener	38
Methylnaphthalen	15
Naphtalen	12
Toluen	341
trimethylnaphtahlene	20
Xylen	76
Phenolforbindelser
bisphenol A	155
nonylphenol(NP1EO)	57
nonylphenol(NP2EO)	36
nonylphenoler	228
nonylpheonolethoxyl	60
Phenol	368
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Chloroform	35
Tetrachlorethylen	10
Trichlorethylen	8,7
Chlorphenoler
2,4,6-trichlorphenol	6,5
2,4-dichlorphenol	53
Pentachlorphenol	4,7
Polyaromatiske kulbrinter
2-methylphenanthren	1,4
Fluoranthen	1,5
Fluoren	1,9
phenanthren	4,5
Pyren	2,4
Triphenylen	0,4
Phosphor-triestere
TCPP	1.581
Tributhylphosphat	276
Triphenylphosphat	23
Blødgørere
DEHP	1.361
Dibuthylphthalat	95
Diethylphthalat	158
Ether
MTBE	323
Sumparametre
Carbon,org,NVOC	8.218.125
Chlor,org,AOX	22.138
EOX	780

Bilag 2

Bilag 2.1 Industrielle udledninger i 2003 fordelt på amter
Bilag 2.2 Industrielle udledninger i 2003 fordelt på brancher
Bilag 2.3 Data indberettet for de enkelte industrier
Bilag 2.4 Koncentrationer af tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv. i udledninger fra særskilte industrielle udledere i 2003
Bilag 2.5 Samlede mængder af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer mv. udledt fra samtlige industrier i 2003
Bilag 2.6 Samlede mængder af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer mv. udledt fra samtlige industrier i 2002
Bilag 2.7 Samlede mængder af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer mv. udledt fra samtlige industrier i 2001

Bilag 2.1 Særskilte industrielle udledninger i 2003 fordelt på amter (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet).

Amt	Udledninger antal	Vand 1000m³	BI₅ ton	COD ton	Total N ton	Total P ton
Københavns Amt	23	5.827	28	123	8
Frederiksborg Amt	9	1.134		19
Roskilde Amt	13	4.186	52	594	26	2
Vestsjællands Amt	10	2.158	9	223	26	2
Storstrøms Amt	17	6.581	3.023	5.126	85	9
Fyns Amt	15	1.627	26	289	121	1
Sønderjyllands Amt	7	911	8	44	13	2
Ribe Amt	7	7.460	21	59	18
Vejle Amt	10	3.125	5	5	9	1
Ringkøbing Amt	21	8.323	117	675	71	7
Århus Amt	14	816	7	139	8	1
Viborg Amt	5	4.346	125	145	21	2
Nordjyllands Amt	17	6.977	320	454	95	5
Bornholms reg. kom	1	39	13	13	4
Københavns kommune	10	498		8	5
I alt	179	54.007	3.754	7.915	509	33

Bilag 2.2 Særskilte industrielle udledninger i 2003 fordelt på brancher (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet).

Branche	Udledninger antal	Vand 1000m³	BI₅ ton	COD ton	Total N ton	Total P ton
Affaldsbeh. og depoter	12	805	22	382	126	2
Afværgeforanstaltninger	58	5.980	1	22	4
Bryggerier & spritfabrik.	2	530	3	55	5
Fiskeindustri	10	13.192	440	567	108	6
Fiskemelindustri	2	9.043	109	109	30	1
Fremst. af næringsmidler	5	1.493	23	280	16	1
Raffinerede olier mv.	3	2.818	4	120	23	2
Kemisk industri	3	2.207	37	653	39	6
Lufthavne	9	2.964	34	120	15	2
Medicinalindustri	3	216	5	85	2	1
Mejerier	8	2.875	12	81	16	2
Papirindustri	2	1.031	3	104	6
Skibsværfter mv.	10	7			0
Slagterier	5	1.198	6	60	11
Sukkerfabrikker	3	5.129	3.018	5.041	81	8
Tekstilfarverier mv.	3	999	3	42	3
Træindustri	2	1.320	8	107	3	1
Andre	39	2.201	26	87	21	3
I alt	179	54.007	3.754	7.915	509	33

Bilag 2.3 Data indberettet for de enkelte industrielle udledere.

Klik her for at se tabellen.

Bilag 2.4 Koncentrationer af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer i udledninger fra særskilte industrielle udledere i 2003.

	Prøver i alt	Prøver m. konc.>DG	Middel- konc. μg/l	90 %-fraktil μg/l	95 %-fraktil μg/l	Max. konc. μg/l
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv.
Aluminium	33	31	235	438	464	1.000
Antimon	4	4	43,3	67,6	73,3	79,0
Arsen	36	22	24,8	4,00	4,93	840
Bly	151	107	25,0	53,0	103	340
Cadmium	103	72	1,54	4,00	8,50	15,0
Chrom	152	131	36,8	69,8	196	760
Cyanid, total	34	28	11,9	10,0	27,4	200
Kobber	183	169	184	322	662	4.718
Kobolt	4	2	0,55	0,91	0,96	1,00
Kviksølv	67	47	0,89	2,32	3,37	17,0
Molybden	4	4	72,8	125	137	150
Nikkel	164	143	82,6	229	297	1.300
Selen	1	1	20,0	20,0	20,0	20,0
Sølv	7	7	3,00	4,80	5,40	6,00
Thallium	4	1	0,11	0,32	0,38	0,45
Tin	6	2	0,52	0,92	0,96	1,00
Vanadium	20	19	20,5	5,50	27,6	362
Zink	161	144	1.325	2.820	5.300	32.500
Alifatiske aminer
Dimethylamin	28	11	101	288	369	1.200
Monomethylamin	4	4	19,8	20,0	20,0	20,0
Trimethylamin	28	13	2.969	9.290	16.250	33.000
Anioniske detergenter
Anioniske detergenter	59	29	44,9	112	171	220
Aromatiske kulbrinter
Benzen	27	13	1,28	3,24	6,65	13,0
Ethylbenzen	23	2	0,03	0,0	0,21	0,40
Naphtalen	12	5	0,47	1,43	2,04	2,70
Toluen	26	8	162	1,95	5,43	4.200
Xylen	10	3	0,24	0,82	1,11	1,40
Blødgørere
Benzylbuthylphthalat	4	0
DEHP	4	0
Dibuthylphthalat	4	1	0,18	0,50	0,60	0,71
Diethylphthalat	4	0
Diisononylphthalat	4	0
Di-n-octylphathalat	4	0
Chlorphenoler
2,4,6-trichlorphenol	6	6	0,18	0,35	0,43	0,50
2,4-dichlorphenol	6	4	0,15	0,44	0,61	0,78
2,6-dichlorphenol	8	3	0,13	0,33	0,42	0,50
2,3,4,6-tetrachlorphenol	2	0
4,6-dichlor-2-methylphenol	6	3	0,72	2,04	2,92	3,80
4-chlor-3-methylphenol	6	1	0,02	0,05	0,08	0,10
4-chlor-2-methylphenol	7	6	5,38	14,4	20,2	26,0
6-chlor-2-methylphenol	7	5	0,56	1,08	1,14	1,20
Pentachlorphenol	8	4	0,05	0,10	0,11	0,11
Dioxiner og furaner
Tetrahydrofuran	38	0
Ether
MTBE	16	11	41,5	12,0	161	609
Halogenerede alifatiske kulbrinter
1,1,1-trichlorethan	20	4	0,01	0,02	0,03	0,03
1,2-dibromethan	2	0
1,2-dichlorethan	2	0
1,2-dichlorethylen	1	1	0,30	0,30	0,30	0,30
Chloroform	24	6	0,05	0,04	0,09	0,97
Tetrachlorethylen	42	24	1,41	2,75	8,98	16,0
Tetrachlormethan	20	0
Trichlorethylen	56	49	11,1	6,95	22,8	480
Trichlortrifluorethn	2	0
Vinylchlorid	18	10	0,30	0,64	1,67	3,20
Halogenerede aromatiske kulbrinter
1,2-dichlorbenzen	4	4	0,66	1,06	1,13	1,20
1,3-dichlorbenzen	4	2	0,07	0,09	0,09	0,10
1,4-dichlorbenzen	4	4	0,48	0,67	0,69	0,72
1-chlor-4-nitrobenzen	1	1	130	130	130	130
Chlorbenzen	5	5	6,94	13,3	15,1	17,0
Pesticider
2,4-D	10	5	0,44	1,52	2,06	2,60
2,6-dichlorbenzamid	45	41	0,19	0,35	0,37	0,73
4-CPP	2	2	0,11	0,11	0,11	0,11
Bromoxynil	4	0
Carbofuran	4	0
DDE (sum o,p'+p,p')	4	0
DDT (sum o,p'+p,p')	4	0
Dichlobenil	2	0
Dichlorprop	12	8	2,67	5,55	9,75	14,7
Dieldrin	4	0
Dimethoat	5	1	30,0	90,0	120	150
DNOC	4	0
Endrin	4	0
Esfenvalerat	4	0
Ethofumesat	4	0
Fenpropimorph	4	0
Gamma-lindan (HCH)	4	0
Glyphosat	2	2	95,0	99,0	99,5	100
Hexazinon	2	2	0,04	0,04	0,04	0,04
MCPA	6	5	0,46	0,91	1,05	1,20
Mechlorprop	7	7	9,29	18,8	25,2	31,6
Parathion-methyl	4	0
Permethrin	4	0
Pirimicarb	4	1	0,01	0,02	0,03	0,03
Propiconazol	4	0
Phenoler
2,4-dimethylphenol	10	9	0,15	8,57	14,3	20,0
2-methylphenol	10	8	1,23	3,32	6,11	8,90
4-methylphenol	10	9	0,62	1,53	2,12	2,70
Nonylphenol (NP1EO)	4	1	0,08	0,21	0,26	0,30
Nonylphenol (NP2EO)	4	1	0,16	0,46	0,55	0,65
Nonylphenoler	9	6	0,52	1,10	1,10	1,10
Octylphenol	4	0
Phenol	37	29	26,5	50,4	186	350
Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
Fluoranthen	4	1	0,02	0,05	0,06	0,07
Phenanthren	4	0
Sumparametre
Chlor,org,AOX	18	18	73,3	120	129	180

Bilag 2.5 Samlede mængder af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer mv. udledt fra samtlige industrier i 2003.

	kg
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv.
Aluminium	2436
Antimon	6,0
Arsen	2,4
Bly	10,3
Cadmium	0,9
Chrom	69,9
Cyanid	13,0
Kobber	247
Kobolt	0,07
Kviksølv	0,3
Molybden	2,3
Nikkel	161
Selen	0,6
Sølv	0,3
Thallium	0,02
Tin	0,2
Vanadium	13,2
Zink	472
Alifatiske aminer
Dimethylamin	3,4
Monomethylamin	26,1
Trimethylamin	40,2
Anioniske detergenter
Anioniske detergenter	141
Aromatiske kulbrinter
Benzen	0,3
Ethylbenzen	0,014
Naphtalen	0,018
Toluen	5.544
Xylen	0,04
Blødgørere
Dibuthylphthalat	0,020
Chlorphenoler
2,4,6-trichlorphenol	0,15
2,4-dichlorphenol	0,11
2,6-dichlorphenol	0,15
4,6-dichlor,2-methylphenol	0,5
4-chlor-3-methylphenol	0,012
4-chlor-2-methylphenol	4,7
6-chlor-2-methylphenol	0,5
Pentachlorphenol	0,09
Ether
MTBE	1,4
Halogenerede alifatiske kulbrinter
1,1,1-trichlorethan	0,0002
1,2-dichlorethylen	0,003
Chloroform	0,04
Tetrachlorethylen	0,6
Trichlorethylen	19,5
Vinylchlorid	0,09
Halogenerede aromatiske kulbrinter
1,2-dichlorbenzen	0,04
1,3-dichlorbenzen	0,004
1,4-dichlorbenzen	0,03
1-chlor-4-nitrobenzen	172
Chlorbenzen	0,3
Pesticider
2,4-D	1,4
2,6-dichlorbenzamid	0,2
4-CPP	0,015
Dichlorprop	4,2
Dimethoat	198
Glyphosat	126
Hexazinon	0,0002
MCPA	0,4
Mechlorprop	8,6
Pirimicarb	0,009
Phenoler
2,4-dimethylphenol	4,9
2-methylphenol	1,5
4-methylphenol	0,8
Nonylphenol (NP1EO)	0,02
Nonylphenol (NP2EO)	0,05
Nonylphenoler (NP)	0,6
Phenol	41,9
Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
Fluoranthen	0,003
Sumparametre
Chlor,org,AOX	134

Bilag 2.6 Samlede mængder af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer mv. udledt fra samtlige industrier i 2002.

	kg
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv.
Aluminium	3009,5
Antimon	1,5
Arsen	4,4
Barium	12,2
Bly	21,9
Bromid	1.073
Cadmium	4,4
Chrom	62,8
Cyanid	15,2
Kobber	160,6
Kobolt	0,004
Kviksølv	0,7
Lithium	2,2
Molybden	7,3
Nikkel	253
Selen	2,9
Strontium	175
Sølv	8,4
Thallium	0,007
Tin	0,2
Titan	0,5
Vanadium	40,8
Zink	340
Alifatiske aminer
Dimethylamin	81,7
Monomethylamin	1.615
Trimethylamin	39,1
Anioniske detergenter
Alkylbenzensulfonat	13,4
Anioniske detergenter	431
Aromatiske kulbrinter
1-methylnapthalen	0,001
2-methylnaphtalen	0,20
Benzen	7,1
Biphenyl	0,3
Dimethylnaphthalener	0,7
Ethylbenzen	0,04
Naphtalen	0,04
Toluen	0,12
Trimethylnaphtahlene	0,4
Xylen	0,014
Blødgørere
DEHP	0,03
Chlorphenoler
2,3,4,6-tetrachlorphenol	0,019
Pentachlorphenol	0,09
Dioxiner og furaner
123678-HxCDF	0,0000001
OCDD	0,000008
OCDF	0,00001
Ether
MTBE	0,9
Halogenerede alifatiske kulbrinter
1,1,1-trichlorethan	0,0003
1,2-dichlorethylen	0,015
Chloroform	10,3
Tetrachlorethylen	4,0
Tetrachlormethan	0,05
Trichlorethylen	37,9
Vinylchlorid	0,4
Halogenerede aromatiske kulbrinter
1-chlor-2-nitrobenzen	0,00005
4-chlornitrobenzen	0,00002
Pesticider
2,6-dichlorbenzamid	0,2
4-CPP	0,02
Dichlorprop	0,08
Ethofumesat	0,011
Glyphosat	106
Mechlorprop	0,004
Phenoler
2,4-dimethylphenol	3,0
2-methylphenol	1,3
4-methylphenol	0,4
Nonylphenoler	0,8
Octylphenol	0,07
Phenol	16,6
Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
1-methylpyren	0,3
2-methylphenanthren	0,3
2-methylpyren	0,0007
Acenaphthen	0,15
Antracen	0,16
Benz(a)anthracen	0,2
Benz(a)fluoren	0,3
Benz(ghi)perylen	0,2
Benzfluranthen b+j+k	0,5
Benz(a)pyren	0,18
Chrysen	0,2
Dibenz(ah)anthracen	0,2
Dimethylphenanthren	0,3
Fluoranthen	0,3
Fluoren	0,18
Indeno(1,2,3-cd)pyren	0,2
Phenanthren	0,2
Pyren	0,3
Sumparametre
Carbon,org,NVOC	34.746
Chlor,org,AOX	1.318
EOX	1,7

Bilag 2.7 Samlede mængder af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer mv. udledt fra samtlige industrier i 2001.

	kg
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv.
Aluminium	2356
Antimon	3,8
Arsen	1,6
Barium	955
Bly	22,1
Bor	386
Bromid	202
Cadmium	0,6
Chrom	78,9
Cyanid	6,2
Kobber	182
Kobolt	1,9
Kviksølv	1,7
Lithium	0,3
Molybden	154
Nikkel	181
Selen	0,06
Strontium	56.975
Sølv	9,1
Thallium	0,03
Tin	0,6
Titan	4,0
Vanadium	0,6
Zink	137
Alifatiske aminer
Dimethylamin	16,3
Monomethylamin	1.173
Trimethylamin	145
Aromatiske kulbrinter
2-methylnaphtalen	0,004
Benzen	0,6
Dimethylnaphthalener	0,04
Ethylbenzen	0,09
Naphtalen	0,03
Naphthalen	0,09
Toluen	1.485
trimethylnaphtahlene	0,15
Xylen	0,5
Blødgørere
Benzylbuthylphthalat	0,06
DEHP	2,1
Dibuthylphthalat	0,9
Diethylphthalat	0,7
Diisononylphthalat	0,07
Chlorphenoler
2,3,4,6-tetrachlorphenol	0,003
2,4,5-trichlorphenol	0,01
2,4,6-trichlorphenol	0,17
2,4-dichlorphenol	0,2
2,6-dichlorphenol	0,3
4,6-dichlor-2-methylphenol	0,12
4-chlor-3-methylphenol	0,14
4-chlor-2-methylphenol	5,6
6-chlor-2-methylphenol	0,3
Pentachlorphenol	0,04
Dioxiner og furaner
1234678-HpCDD	0,0000007
1234678-HpCDF	0,0000005
1234789-HpCDF	0,00000008
123478-HxCDD	0,00000005
123478-HxCDF	0,0000001
123678-HxCDD	0,00000006
123678-HxCDF	0,0000001
123789-HxCDD	0,00000004
123789-HxCDF	0,00000001
12378-PeCDD	0,00000001
12378-PeCDF	0,0000001
234678-HxCDF	0,0000001
23478-PeCDF	0,0000001
2378-TCDF	0,0000002
OCDD	0,00002
OCDF	0,0000007
Ether
MTBE	1,4
Halogenerede alifatiske kulbrinter
1,1,1-trichlorethan	0,5
1,2-dichlorethan	0,0007
Chloroform	22,8
Tetrachlorethylen	2,8
Tetrachlormethan	0,0004
Trichlorethylen	101
Vinylchlorid	0,13
Halogenerede aromatiske kulbrinter
2,5-dichloranilin	7,8
Chlorbenzen	0,00005
Pesticider
2-(2,6-dich.ph)props	1,4
2,4-D	0,05
2,6-dichlorbenzamid	0,15
4-CPP	21,8
Bromoxynil	0,06
Clopyralid	1,7
Dichlorprop	0,7
Dimethoat	0,008
Ethofumesat	2,8
Glyphosat	86,3
MCPA	0,3
Mechlorprop	1,3
Permethrin	0,001
Simazin	0,009
Phenoler
2,4-dimethylphenol	22,3
2-methylphenol	2,0
4-methylphenol	1,4
Bisphenol A	0,02
Nonylphenol (NP1EO)	0,3
Nonylphenol (NP2EO)	1,4
Nonylphenoler	1,0
Nonylpheonolethoxyl	0,2
Phenol	29,3
Phosphor-triestere
TCPP	0,004
Tributhylphosphat	14,4
Triphenylphosphat	0,0007
Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
2-methylphenanthren	0,0001
Antracen	0,0002
Benz(a)anthracen	0,0002
Crysen/triphenylen	0,0002
Fluoranthen	0,003
Fluoren	0,0002
Phenanthren	0,003
Pyren	0,002
Sumparametre
Carbon,org,NVOC	22.539
Chlor,org,AOX	50,1
EOX	0,4

Bilag 3

Bilag 3.1 Antal udløb og tilknyttede arealer
Bilag 3.2 Udledninger i et normalår
Bilag 3.3 Udledninger i konkretår 2003
Bilag 3.4 Oversigt over fordelingen mellem overløb og udløb fra renseanlæg, 2003

Bilag 3.1 Antal udløb med tilhørende totale og befæstede arealer i ha fordelt på fællessystemer (F) og separatsystemer (S) og på udløb henholdsvis med og uden bassin.

Amt		Antal udløb			Total arealer			Befæstede arealer
		uden	med	i alt	uden	med	i alt	uden	med	i alt

København	F	67	77	144	1.703	3.601	5.304	513	1.070	1.583
	S	255	75	330	3.466	11.131	14.597	1.211	3.388	4.598
Frederiksborg	F	209	176	385	3.067	6.250	9.317	749	1.338	2.087
	S	531	203	734	4.894	3.053	7.947	1.450	963	2.413
Roskilde	F	60	50	110	624	2.202	2.826	142	547	689
	S	787	197	984	3.480	4.745	8.224	806	1.332	2.138
Vestsjælland	F	242	94	336	3.363	1.588	4.951	1.116	452	1.567
	S	406	146	552	3.948	3.528	7.477	1.255	1.022	2.277
Storstrøm	F	369	83	452	5.247	1.470	6.717	1.528	605	2.133
	S	492	1	493	6.401	40	6.441	1.884	8	1.892
Bornholms reg.	F	44	7	51	1.127	155	1.282	199	31	231
kommune	S	56	1	57	545	14	559	110	0	110
Fyns	F	423	175	598	8.587	3.582	12.169	2.393	983	3.377
	S	831	338	1.169	8.079	3.651	11.730	2.125	994	3.118
Sønderjylland	F	251	221	472	3.499	3.482	6.981	708	763	1.471
	S	524	46	570	6.048	784	6.832	1.539	204	1.743
Ribe	F	219	44	263	4.604	1.463	6.067	1.271	465	1.737
	S	342	43	385	3.473	836	4.309	1.283	272	1.555
Vejle	F	455	85	540	6.531	6.501	13.032	4.229	1.087	5.316
	S	508	123	631	4.982	2.128	7.110	2.137	725	2.863
Ringkjøbing	F	159	89	248	1.673	2.624	4.298	521	976	1.497
	S	674	131	805	5.198	2.753	7.951	1.626	953	2.579
Århus	F	532	145	677	6.285	3.163	9.448	2.081	935	3.015
	S	1.241	280	1.521	12.192	5.362	17.554	4.516	1.975	6.491
Viborg	F	175	173	348	1.970	4.134	6.103	533	1.316	1.849
	S	471	174	645	3.548	2.474	6.022	1.150	895	2.045
Nordjylland	F	340	155	495	5.772	5.525	11.297	1.779	1.796	3.575
	S	972	246	1.218	8.945	3.814	12.759	2.733	1.422	4.155
Københavns	F	53	24	77	6.100	2.200	8.300	3.590	1.410	5.000
Kommune	S	22	0	22	920	0	920	403	0	403
I alt	F	3.598	1.598	5.196	60.152	47.939	108.091	21.351	13.773	35.124
	S	8.112	2.004	10.116	76.119	44.312	120.431	24.226	14.153	38.379

Bilag 3.2 Udledninger fra overløbsbygværker (F) og separatudløb (S) i et normalår. I skemaet er supplerende angivet gennemsnitlige stofkoncentrationer og vandmængder pr. befæstet ha.

Amt		Vand	COD	N	P	Vand	N	P
		1000 m³	ton	ton	ton	m³/ha	mg/l	mg/l
København	F	1.903	309	25	5,5	1.203	13,0	2,9
	S	18.430	951	38	9,3	4.008	2,1	0,5
Frederiksborg	F	2.031	301	23	5,8	973	11,4	2,9
	S	9.568	382	19	3,9	3.966	2,0	0,4
Roskilde	F	453	57	4	1,0	657	7,9	2,2
	S	8.988	458	18	4,6	4.204	2,0	0,5
Vestsjælland	F	1.486	298	19	4,9	949	12,5	3,3
	S	8.678	449	18	4,6	3.811	2,1	0,5
Storstrøm	F	3.582	480	44	11,5	1.680	12,1	3,2
	S	5.428	154	13	3,2	2.868	2,4	0,6
Bornholms reg.	F	223	31	3	0,6	968	11,4	2,9
kommune	S	405	20	1	0,2	3.668	2,0	0,5
Fyns	F	4.701	576	53	14,2	1.392	11,3	3,0
	S	11.357	616	23	5,9	3.642	2,1	0,5
Sønderjylland	F	1.386	178	15	3,9	942	10,6	2,8
	S	7.930	397	16	3,9	4.551	2,0	0,5
Ribe	F	1.951	322	22	5,7	1.124	11,3	2,9
	S	6.372	312	12	3,1	4.099	2,0	0,5
Vejle	F	2.584	346	30	7,8	486	11,6	3,0
	S	12.077	604	24	6,0	4.219	2,0	0,5
Ringkøbing	F	1.926	307	20	4,8	1.287	10,4	2,5
	S	15.574	779	31	7,8	6.039	2,0	0,5
Århus	F	2.066	333	23	5,9	685	11,2	2,8
	S	19.454	850	34	8,5	2.997	1,7	0,4
Viborg	F	2.873	508	31	8,2	1.554	10,9	2,8
	S	9.503	475	19	4,8	4.648	2,0	0,5
Nordjylland	F	4.387	630	50	12,7	1.227	11,5	2,9
	S	16.149	808	32	8,0	3.887	2,0	0,5
Københavns	F	1.022	133	11	2,9	204	10,5	2,8
Kommune	S	1.649	66	3	0,8	4.091	2,0	0,5
I alt	F	32.575	4.807	372	95,4	927	11,4	2,9
	S	151.564	7.320	304	74,5	3.949	2,0	0,5

Bilag 3.3 Udledninger fra overløbsbygværker (F) og separatudløb (S) i 2003.

I skemaet er supplerende angivet gennemsnitlige stofkoncentrationer og vandmængder pr. befæstet ha.

Amt		Vand	COD	N	P	Vand	N	P
		1000 m³	ton	ton	ton	m³/ha	mg/l	mg/l
København	F	1.663	288	21	4,8	1.051	12,7	2,9
	S	20.574	992	41	10,3	4.474	2,0	0,5
Frederiksborg	F	2.207	321	24	6,2	1.058	11,1	2,8
	S	8.469	340	17	3,9	3.510	2,0	0,5
Roskilde	F	418	53	3	0,9	607	7,9	2,2
	S	8.306	423	17	4,2	3.885	2,0	0,5
Vestsjælland	F	1.233	246	15	4,0	787	12,5	3,3
	S	7.057	369	15	3,8	3.099	2,1	0,5
Storstrøm	F	3.281	638	40	10,6	1.538	12,1	3,2
	S	4.971	298	12	2,9	2.627	2,4	0,6
Bornholms reg.	F	176	32	2	0,5	763	11,4	2,9
kommune	S	319	16	1	0,2	2.892	2,0	0,5
Fyns	F	2.358	357	22	6,2	718	9,5	2,6
	S	9.186	453	19	4,6	3.009	2,0	0,5
Sønderjylland	F	1.049	135	11	2,9	713	10,6	2,8
	S	6.004	301	12	3,0	3.446	2,0	0,5
Ribe	F	2.958	490	33	8,5	1.703	11,2	2,9
	S	7.086	354	14	3,5	4.558	2,0	0,5
Vejle	F	2.102	281	24	6,4	396	11,6	3,0
	S	9.951	540	20	5,0	3.476	2,0	0,5
Ringkøbing	F	1.700	270	18	4,2	1.136	10,3	2,5
	S	12.443	622	25	6,2	4.825	2,0	0,5
Århus	F	1.948	314	22	5,5	646	11,2	2,8
	S	18.343	802	32	8,0	2.826	1,7	0,4
Viborg	F	2.504	419	26	6,7	1.354	10,4	2,7
	S	7.892	376	15	3,5	3.860	1,9	0,4
Nordjylland	F	6.978	1.228	83	21,0	1.952	11,9	3,0
	S	19.112	956	38	9,6	4.600	2,0	0,5
Københavns	F	3.477	870	59	14,5	695	17,0	4,2
Kommune	S	1.410	56	3	0,7	3.497	2,0	0,5
I alt	F	34.053	5.940	404	103,0	972	11,9	3,0
	S	141.124	6.896	281	69,3	3.683	2,0	0,5

Bilag 3.4 Amtsvis oversigt over fordelingen mellem overløb og udløb fra renseanlæg> 5000 PE, 2003

Amt	Samlet udledning fra overløb
	Vand	Total N	Total P	BI₅(mod)	COD
	1000 m³	kg	kg	kg	kg
Københavns Amt	2.070	26.913	10.329		432.184
Frederiksborg		28.882	6.394	61.632	284.584
Roskilde	436	3.415	939	10.927	54.634
Vestsjælland	905	11.130	2.887	2.912	84.291
Storstrøm	2.401	28.974	9.452	64.341	321.703
Bornholms reg. kom	109	1.248	326	7.375	8.299
Fyn	2.275	21.729	6.000	76.148	334.732
Sønderjylland	971	9.934	2.622	24.014	120.068
Ribe	837	9.407	2.445	23.477	143.694
Vejle	1.962	23.162	6.085	146.468	267.117
Ringkjøbing	761	8.186	2.119	26.457	132.314
Århus	1.707	19.460	4.964	62.878	277.757
Viborg	2.000	21.131	5.471		341.859
Nordjylland	3.994	45.843	11.510	115.301	576.505
København kom	3.452	58.818	14.452		865.300
I alt	23.879	318.232	85.996	621.929	707.925

Amt	Overløbenes andel af samlet belastning i %					Fælles Kloak i %	Afløbs tal	Bassin (mm)	Overløb i forhold til udl. fra renseanlæg i %
	Vand	N	P	BI₅	COD				N	P	COD
KøbenhavnsAmt	4,1	1,0	2,0		1,4	23	0,23	17,4	10	26	20
Frederiksborg		1,6	1,6	0,6	1,1	46	0,71	9,4	15	31	25
Roskilde	1,8	0,3	0,3	0,2	0,3	23	0,62	10,6	3	5	5
Vestsjælland	3,4	1,0	1,2		0,5	39	0,42	3,4	10	23	7
Storstrøm	9,0	2,8	4,0	1,1	2,1	50	0,39	1,0	24	49	33
Bornholms reg. kom	2,8	0,5	0,7	0,5	0,3	59	0,32	1,0	10	26	8
Fyn	4,4	1,0	1,3	0,5	1,0	50	0,33	3,1	13	41	26
Sønderjylland	4,3	0,8	0,9	0,4	0,6		0,15	0,2	7	19	16
Ribe	3,6	0,7	1,0	0,3	1,0	51	0,25	1,6	8	24	19
Vejle	4,7	1,1	1,1	1,0	0,9	42	0,17	2,6	8	26	18
Ringkjøbing	2,6	0,6	0,7	0,3	0,6	27	0,49	3,4	5	21	14
Århus	3,1	0,7	0,8	0,4	0,8	30	0,29	3,6	7	21	19
Viborg	7,8	1,5	2,0		1,5	46	0,21	6,6	18	52	46
Nordjylland	6,1	1,6	2,0	0,6	1,4	50	0,35	3,3	15	38	28
København kom	12,3	5,6	6,7		1,9	85	0,49	4,1	14	25	40
Middel	5,4	1,4	1,8	0,5	1,0				12	30	23

Bilag 4

Bilag 4.1 Beregningsprincipper
Bilag 4.2 Antal ejendomme, videngrundlag, rensemetoder og udledte mængder af næringsstoffer
Bilag 4.3 Antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan
Bilag 4.4 Antal ejendomme omfattet af en beslutning om forbedret rensning ifølge vedtaget spildevandsplan

Bilag 4.1 Beregningsprincipper

Til beregning af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland anvendes følgende definitioner og betegnelser.

Ejendom i landsby. En ejendom er efter denne indberetning at betragte som

beliggende i en landsby, når den udgør én ud af mindst 10 ejendomme, for hvilke det gælder, at der er mindre end 200 m til nærmeste ejendom. Ejendomme i den spredte bebyggelse er typisk landbrugsejendomme.

Kategorien "Andet". I indberetning indgår betegnelsen "andet", som står for ejendomme med en atypisk husspildevandsbelastning sammenlignet med øvrige ejendomme. Betegnelsen dækker ejendomme som skoler, institutioner, kontorbygninger, restauranter, rastepladser o.lign.

Optælling af ejendomme. Selve opgørelsen til fastlæggelse af udledte stofmængder består i en viden om antallet af ejendomme, enten baseret på direkte optælling eller et skøn. Tilsvarende kræves en viden om anvendte rensemetoder, enten baseret på en konkret viden eller et skøn f.eks. ved anvendelse af BBR. Ud fra denne viden opnås et grundlag til beregning af spildevandsbelastningen og -udledningen til vandområderne, som identificeres ved den hydrologiske reference.

Personbelastning. Spildevandsbelastningen er fundet ud fra antallet af personækvivalenter (PE) pr. ejendom og enhedstallene er 21,9 kg organisk stof i BI₅/PE/år, 4,4 kg N/PE/år, 1,0 kg P/PE/år og 50 m³ spildevand/år.

Belastningsperioder. For sommerhus- og kolonihaveområder er der overvejende anvendt 2,0 PE pr. ejendom med en spildevandsbelastning alene i 3 måneder om året. Ved den spredte bebyggelse og landsbyer er der som hovedregel anvendt en belastning på 2,5 PE pr. ejendom over hele året.

Videngrundlag A, B og C. Ved dataindberetningen er der stor variation på kvaliteten af de indkomne data, hvorfor der er opstillet tre niveauer for videngrundlag A, B og C:

A: Konkret viden om antal ejendomme samt det opnåede renseniveau af spildevandet på den enkelte ejendom, f.eks. opnået ved direkte optælling af ejendomme samt besøg på enkeltejendomme.

B: Konkret viden om antal ejendomme, f.eks. ved direkte optælling af ejendomme. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret.

C: Oplysninger om antal ejendomme er baseret på et skøn, f.eks. ud fra oplysninger om antal ejendomme pr. arealenhed. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning ligeledes baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret.

Rensemetoder, rensegrader. Ved beregningen af udledningen fra spredt bebyggelse tages der udgangspunkt i en række forskellige rensemetoder med dertil hørende forudsatte renseniveauer. Rensemetoder og -niveauer fremgår af efterfølgende tabel 4.1.1.

Renseklasser- og metoder med tilhørende rensekrav og –grader. Reduktion er angivet i % af den aktuelle stofbelastning.

Bilag 4.1.1

Rensemetode		% stofreduktion
		Total-N	Total-P	BI₅	Vand- føring	Nitrifi-kation
A:	SOP	30	90	95	0	90
1.	Minirenseanlæg	30	90	95	0	90
2.	Nedsivning med sivedræn	100	100	100	100
3.	Nedsivning uden sivedræn	100	100	100	100
4.	Samletank	100	100	100	100
5.	Samletank, toilet + nedsiv., gråt	100	100	100	100
6.	Samletank, toilet + rodzoneanl., gråt	95	90	95	30
7.	Samletank, toilet + bio.sandfilter, gråt	95	90	95	30
8.	Afløbsfrit toilet + nedsiv., gråt	100	100	100	100
9.	Afløbsfrit toilet + rodzoneanl., gråt	95	90	95	30
10.	Afløbsfrit toilet + bio.sandfilter, gråt	95	90	95	30
11.	Pileanlæg uden udledning	100	100	100	100
12.	Udledning til jordoverfladen	100	100	100	100
13.	Intet afløb	100	100	100	100
B:	SO	30	40	95	0	90
1.	Biologisk sandfilter	50	50	95	0	90
2.	Minirenseanlæg	30	40	95	0	90
C:	OP	30	90	90	0
1.	Minirenseanlæg	30	90	90	0
D:	O	30	30	90	0
1.	Rodzoneanlæg	50	50	95	0
2.	Biologisk sandfilter	30	40	90	0
3.	Minirenseanlæg	30	30	90	0
E:	Øvrige				0
1.	Mekanisk	10	10	30	0
2.	Mekanisk biologisk	10	10	70	0
3.	Rodzoneanlæg	30	30	70	0
4.	Mekanisk + markdræn	55	55	65	50
5.	Mekanisk(toilet) + markdræn	55	55	55	50
6.	Nedsiv.(toilet) + markdræn(gråt)	95	85	70	65
7.	Nedsiv.(toilet) + mekanisk + markdræn(gråt)	95	90	80	65
8.	Samletank(toilet) + mekanisk(gråt)	90	80	60	30
9.	Samletank(toilet) + markdræn(gråt)	95	85	70	65
10.	Samletank(toilet) + mekanisk + markdræn(gråt)	95	90	80	65
11.	Samletank(toilet) + urenset(gråt)	90	75	40	30
12.	Afløbsfrit toilet + mekanisk(gråt)	90	80	60	30
13.	Afløbsfrit toilet + markdræn(gråt)	95	85	70	65
14.	Afløbsfrit toilet + mekanisk + markdræn (gråt)	95	90	80	65
15.	Afløbsfrit toilet + urenset(gråt)	90	75	40	30

Bilag 4.2 Antal ejendomme, videngrundlag, rensemetoder og udledte mængder af næringsstoffer

Bilag 4.2.1 Hele landet

Hovedskema						I alt
År: 2003	Skemanummer:
Amt nr.: 00	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
Kommune nr.:	A: 91.806		B: 211.991		C: 49.141	352.938
Hydrologisk reference:
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
PE/Ejendom
Antal mdr./år
SOP
1. Minirenseanlæg	1		186	4	9	200
2. Nedsivning med sivedræn	36.889	2	23.799	1.438	141	62.269
3. Nedsivning uden sivedræn	53.114	1.671	54.787	3.666	133	113.371
4. Samletank	4.001	3.397	4.015	366	100	11.879
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	3.020	1.806	485	90	20	5.421
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt			8			8
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt	6		9	1		16
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt	1.076	3.229	203	53	6	4.567
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt			2			2
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt			1			1
11. Pileanlæg uden udledning	1		184	3		188
12. Udledning på jordoverfladen	25		1.686	36	2	1.749
13. Intet afløb	840	270	1.186	122	300	2.718
SO
1. Biologisk sandfilter	17		824	69	1	911
2. Minirenseanlæg	28		304	3	7	342
OP
1. Minirenseanlæg			10	1	1	12
O
1. Rodzoneanlæg			48	12	2	62
2. Biologisk sandfilter	63		447	72	1	583
3. Minirenseanlæg			34	35		69
Øvrige
1. Mekanisk	2.746	42	41.112	7.217	100	51.217
2. Mekanisk biologisk	236		1.019	286	8	1.549
3. Rodzoneanlæg	3		241	34	9	287
4. Mekanisk + markdræn	4.862	27	66.012	8.632	145	79.678
5. Mekanisk, toilet + markdræn	169		8.300	1.091	23	9.583
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt	2	1	721	120	1	845
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt	3		1.081	332	10	1.426
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	1.039		464	54	5	1.562
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt	669	1	325	57	3	1.055
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt	6		51	10		67
11. Samletank, toilet + urenset, gråt	80		74	14		168
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt	14		36	2		52
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt	14	178	101	6	4	303
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt		235	15	4		254
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt	68	1	42	10	2	123
16. Urenset	24		281	95	1	401
I alt:	109.016	10.860	208.093	23.935	1.034	352.938
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	47.399,4	1.537,9	3.149.581,8	479.869,5	54.099,1	3.732.487,7
Nitrogen,total (kg)	11.190,6	155,8	808.360,6	123.095,3	14.639,8	957.442,1
Phosphor, total-P (kg)	2.618,6	50,4	183.833,9	28.061,1	3.245,2	217.809,2
Vandføring (m³)	161.010,6	5.036,3	10.416.727,2	1.587.008,2	199.202,0	12.368.984,3

Bilag 4.2.2 Københavns amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 015	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 668		B: 8.624		C: 638	9.930
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	300	8.601	352		7	9.260
1. Minirenseanlæg						0
2. Nedsivning med sivedræn	5		32			37
3. Nedsivning uden sivedræn	235	490	151			876
4. Samletank	57	3.146	154		7	3.364
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt		1.806	2			1.808
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt		3.159	1			3.160
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning						0
12. Udledning på jordoverfladen			2			2
13. Intet afløb	3		10			13
SO			1		1	2
1. Biologisk sandfilter						0
2. Minirenseanlæg			1		1	2
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O			81			81
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter			72			72
3. Minirenseanlæg			9			9
Øvrige	60	2	521	3	1	587
1. Mekanisk	30		203	1		234
2. Mekanisk biologisk						0
3. Rodzoneanlæg	1					1
4. Mekanisk + markdræn	25		166			191
5. Mekanisk, toilet + markdræn			14			14
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt			68	1	1	70
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt			9			9
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt		1	20	1		22
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt			6			6
11. Samletank, toilet + urenset, gråt			14			14
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt						0
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt			6			6
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt	4	1	2			7
16. Urenset			13			13
I alt:	360	8.603	955	3	9	9.930
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	355	10	14.763	71	186	15.385
Nitrogen,total (kg)	87	0	3.758	11	67	3.923
Phosphor, total-P (kg)	20	0	868	3	16	907
Vandføring (m³)	1.158	26	55.063	213	1.438	57.898

Bilag 4.2.3 Frederiksborg amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 020	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 3.038		B: 16.348		C:	19.386
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	10.867	126	4.265	1.054	80	16.392
1. Minirenseanlæg			4	1	2	7
2. Nedsivning med sivedræn	1.205		711	110	3	2.029
3. Nedsivning uden sivedræn	7.458		2.646	723	47	10.874
4. Samletank	709	9	424	88	7	1.237
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	699		261	66	15	1.041
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt			6			6
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt	3		7			10
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt	673	62	169	52	3	959
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt			1			1
11. Pileanlæg uden udledning			1	1		2
12. Udledning på jordoverfladen			3	1		4
13. Intet afløb	120	55	32	12	3	222
SO	1		7	1	2	11
1. Biologisk sandfilter			5		1	6
2. Minirenseanlæg	1		2	1	1	5
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O			3	1	2	6
1. Rodzoneanlæg			3	1	1	5
2. Biologisk sandfilter					1	1
3. Minirenseanlæg						0
Øvrige	612	173	1.677	488	27	2.977
1. Mekanisk	546		324	18	9	897
2. Mekanisk biologisk			5		2	7
3. Rodzoneanlæg			30		1	31
4. Mekanisk + markdræn	47		995	365	13	1.420
5. Mekanisk, toilet + markdræn	4		209	87		300
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt			29	1		30
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt			5			5
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	8		14	16	2	40
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt	3		20			23
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt			2			2
11. Samletank, toilet + urenset, gråt			7			7
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt	1		5			6
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt	1	173	7	1		182
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt			2			2
16. Urenset	2		23			25
I alt:	11.480	299	5.952	1.544	111	19.386
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	4.462	568	40.252	10.219	5.650	61.151
Nitrogen,total (kg)	1.140	19	9.864	2.455	1.800	15.278
Phosphor, total-P (kg)	260	13	2.260	561	385	3.479
Vandføring (m³)	14.608	1.514	131.181	32.363	25.900	205.566

Bilag 4.2.4 Roskilde amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 025	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 1.879		B: 3.890		C:	5.769
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	141	1.109	861	53	36	2.200
1. Minirenseanlæg			4			4
2. Nedsivning med sivedræn	7		190	14	9	220
3. Nedsivning uden sivedræn	11	1.100	431	30	7	1.579
4. Samletank	74	9	185	7	16	291
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	22		11	1	4	38
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt	3		1			4
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt	14		6			20
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning			4			4
12. Udledning på jordoverfladen			1			1
13. Intet afløb	10		28	1		39
SO	23		28	22	3	76
1. Biologisk sandfilter			2	22		24
2. Minirenseanlæg	23		26		3	52
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O			2			2
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter			2			2
3. Minirenseanlæg						0
Øvrige	226		2.941	291	33	3.491
1. Mekanisk	36		717	118	9	880
2. Mekanisk biologisk	1		26		1	28
3. Rodzoneanlæg			1			1
4. Mekanisk + markdræn	144		1.704	140	15	2.003
5. Mekanisk, toilet + markdræn	4		452	31	5	492
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt						0
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt			2			2
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt			13		1	14
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt	17		3			20
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt			1			1
11. Samletank, toilet + urenset, gråt	1					1
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt			2			2
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt	7		4			11
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt	16		12	2	2	32
16. Urenset			4			4
I alt:	390	1.109	3.832	366	72	5.769
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	1.160		73.301	8.138	1.680	84.279
Nitrogen,total (kg)	286		18.489	2.149	455	21.379
Phosphor, total-P (kg)	67		4.200	489	103	4.859
Vandføring (m³)	4.243		236.858	28.503	6.082	275.686

Bilag 4.2.5 Vestsjællands amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 030	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 13.366		B: 40.455		C: 5.136	58.957
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	29.426	5	8.444	538	157	38.570
1. Minirenseanlæg			4		2	6
2. Nedsivning med sivedræn	11.242		1.388	183	55	12.868
3. Nedsivning uden sivedræn	14.612		6.445	250	14	21.321
4. Samletank	1.601	5	433	71	18	2.128
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	1.494		100	18	1	1.613
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt			1			1
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt			1			1
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt	351		2	1		354
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning	1					1
12. Udledning på jordoverfladen			2			2
13. Intet afløb	125		68	15	67	275
SO			9	1		10
1. Biologisk sandfilter			2			2
2. Minirenseanlæg			7	1		8
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O			2	24		26
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter						0
3. Minirenseanlæg			2	24		26
Øvrige	2.414		15.080	2.796	61	20.351
1. Mekanisk	135		3.274	468	4	3.881
2. Mekanisk biologisk	208		127	85	1	421
3. Rodzoneanlæg			2	1	7	10
4. Mekanisk + markdræn	1.994		8.453	1.461	28	11.936
5. Mekanisk, toilet + markdræn	59		2.533	636	17	3.245
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt			51			51
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt			214	28		242
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	3		124	23	1	151
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt	1		196	51	3	251
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt			20	3		23
11. Samletank, toilet + urenset, gråt			1			1
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt	13		1			14
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt	1		2	1		4
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt			5	4		9
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt			2	1		3
16. Urenset			75	34		109
I alt:	31.840	5	23.535	3.359	218	58.957
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	9.727		365.683	66.784	10.534	452.728
Nitrogen,total (kg)	2.715		89.412	16.503	2.754	111.384
Phosphor, total-P (kg)	618		20.438	3.774	610	25.440
Vandføring (m³)	34.535		1.155.975	213.594	38.250	1.442.354

Bilag 4.2.6 Storstrøms amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 035	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 11.279		B: 15.146		C: 145	26.570
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	737	150	705	212	10	1.814
1. Minirenseanlæg						0
2. Nedsivning med sivedræn	430		112	5	2	549
3. Nedsivning uden sivedræn	165		390	152	3	710
4. Samletank	83	5	129	22	4	243
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	40		2			42
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt	3					3
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning						0
12. Udledning på jordoverfladen			1	1		2
13. Intet afløb	16	145	71	32	1	265
SO			2		1	3
1. Biologisk sandfilter			2			2
2. Minirenseanlæg					1	1
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O	60		1			61
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter	60					60
3. Minirenseanlæg			1			1
Øvrige	1.031	65	17.560	5.974	62	24.692
1. Mekanisk	293	34	2.961	2.062	2	5.352
2. Mekanisk biologisk			2			2
3. Rodzoneanlæg					1	1
4. Mekanisk + markdræn	545	27	14.238	3.864	55	18.729
5. Mekanisk, toilet + markdræn			170	25		195
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt						0
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt			6			6
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	106		30			136
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt	3		40	4		47
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt	1			2		3
11. Samletank, toilet + urenset, gråt	60		16	8		84
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt				1		1
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt	3	4	59	4	3	73
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt			4			4
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt	19		5	4		28
16. Urenset	1		29		1	31
I alt:	1.828	215	18.268	6.186	73	26.570
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	5.416	377	363.601	141.915	10.030	521.339
Nitrogen,total (kg)	1.256	94	93.018	36.509	2.561	133.438
Phosphor, total-P (kg)	294	22	21.179	8.304	586	30.385
Vandføring (m³)	18.961	1.223	1.181.378	462.196	33.550	1.697.308

Bilag 4.2.7 Fyns amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 042	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 10.198		B: 13.213		C: 1.515	24.926
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	1.962	3	3.683	303	25	5.976
1. Minirenseanlæg	1		110	1	1	113
2. Nedsivning med sivedræn	512	1	1.653	151	8	2.325
3. Nedsivning uden sivedræn	1.126	2	1.373	136	2	2.639
4. Samletank	196		269	11	7	483
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	23		27	1		51
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt	12		19			31
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt			2			2
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning			32			32
12. Udledning på jordoverfladen			39			39
13. Intet afløb	92		159	3	7	261
SO	16		616	9	1	642
1. Biologisk sandfilter	12		465	8		485
2. Minirenseanlæg	4		151	1	1	157
OP			5			5
1. Minirenseanlæg			5			5
O			17			17
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter			13			13
3. Minirenseanlæg			4			4
Øvrige	184		16.637	1.411	54	18.286
1. Mekanisk	88		4.043	525	42	4.698
2. Mekanisk biologisk	6		329	56		391
3. Rodzoneanlæg			53	33		86
4. Mekanisk + markdræn	53		10.445	642	9	11.149
5. Mekanisk, toilet + markdræn	10		1.490	128	1	1.629
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt			156	18		174
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt			4		1	5
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	4		10	2		16
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt	5		29	1		35
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt			1			1
11. Samletank, toilet + urenset, gråt	1		12	3		16
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt			6			6
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt			18		1	19
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt	10		13			23
16. Urenset	7		28	3		38
I alt:	2.162	3	20.958	1.723	80	24.926
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	1.139		406.292	37.684	14.717	459.832
Nitrogen,total (kg)	289		107.974	9.926	3.854	122.043
Phosphor, total-P (kg)	66		24.391	2.261	865	27.583
Vandføring (m³)	4.044		1.408.925	127.769	49.700	1.590.438

Bilag 4.2.8 Sønderjyllands amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 050	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 4.546		B: 10.749		C: 3.623	18.918
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	1.928	2	3.375	732	23	6.060
1. Minirenseanlæg			29	2		31
2. Nedsivning med sivedræn	129	1	1.228	163	7	1.528
3. Nedsivning uden sivedræn	1.612	1	1.873	526		4.012
4. Samletank	187		142	30	13	372
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt			1			1
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt			1			1
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt					3	3
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning			6	1		7
12. Udledning på jordoverfladen			27	2		29
13. Intet afløb			68	8		76
SO	1		176	10		187
1. Biologisk sandfilter	1		59	10		70
2. Minirenseanlæg			117			117
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O			21	1		22
1. Rodzoneanlæg			2			2
2. Biologisk sandfilter			11			11
3. Minirenseanlæg			8	1		9
Øvrige	912	3	8.957	2.752	25	12.649
1. Mekanisk	515	3	4.263	1.508	5	6.294
2. Mekanisk biologisk			50	14	1	65
3. Rodzoneanlæg			3			3
4. Mekanisk + markdræn	367		2.807	773	9	3.956
5. Mekanisk, toilet + markdræn			484	45		529
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt			363	96		459
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt	3		842	304	9	1.158
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	1		108	5	1	115
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt			12			12
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt			5			5
11. Samletank, toilet + urenset, gråt			6	2		8
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt			2			2
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt	18		4	3		25
16. Urenset	8		8	2		18
I alt:	2.841	5	12.529	3.495	48	18.918
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	5.571	23	249.236	79.273	4.008	338.111
Nitrogen,total (kg)	1.406	6	61.510	19.448	880	83.250
Phosphor, total-P (kg)	321	1	14.135	4.482	211	19.150
Vandføring (m³)	18.046	75	838.400	261.625	14.350	1.132.496

Bilag 4.2.9 Ribe amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 055	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 2.619		B: 9.494		C: 10.458	22.571
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	8.977		6.431	218		15.626
1. Minirenseanlæg			1			1
2. Nedsivning med sivedræn	8.842		3.868	119		12.829
3. Nedsivning uden sivedræn	104		2.124	83		2.311
4. Samletank	20		331	14		365
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	1		9	2		12
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt			1			1
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning			28			28
12. Udledning på jordoverfladen			11			11
13. Intet afløb	10		58			68
SO			7			7
1. Biologisk sandfilter			7			7
2. Minirenseanlæg						0
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O			5			5
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter			5			5
3. Minirenseanlæg						0
Øvrige	11		6.691	231		6.933
1. Mekanisk			2.232	119		2.351
2. Mekanisk biologisk			30	3		33
3. Rodzoneanlæg			13			13
4. Mekanisk + markdræn	11		4.253	98		4.362
5. Mekanisk, toilet + markdræn			121	10		131
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt			16	1		17
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt						0
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt			3			3
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
11. Samletank, toilet + urenset, gråt						0
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt						0
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt			1			1
16. Urenset			22			22
I alt:	8.988	0	13.134	449	0	22.571
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	42		172.326	6.751		179.119
Nitrogen,total (kg)	11		44.483	1.743		46.237
Phosphor, total-P (kg)	2		10.112	396		10.510
Vandføring (m³)	138		563.044	22.044		585.226

Bilag 4.2.10 Vejle amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 060	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 10.556		B: 7.795		C: 792	19.143
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	1.076	45	4.911	584	22	6.638
1. Minirenseanlæg			13		2	15
2. Nedsivning med sivedræn	83		1.198	57	6	1.344
3. Nedsivning uden sivedræn	725	11	2.722	466	8	3.932
4. Samletank	184	5	293	18	5	505
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	3		22			25
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt				1		1
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt	17	8	4			29
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning			16	1		17
12. Udledning på jordoverfladen	4		499	7	1	511
13. Intet afløb	60	21	144	34		259
SO	2		84			86
1. Biologisk sandfilter	2		84			86
2. Minirenseanlæg						0
OP			1			1
1. Minirenseanlæg			1			1
O	1		66	38		105
1. Rodzoneanlæg			5			5
2. Biologisk sandfilter	1		61	38		100
3. Minirenseanlæg						0
Øvrige	850	6	10.171	1.277	9	12.313
1. Mekanisk	72	4	3.154	562		3.792
2. Mekanisk biologisk			23	11	3	37
3. Rodzoneanlæg			3			3
4. Mekanisk + markdræn	642		5.631	561	6	6.840
5. Mekanisk, toilet + markdræn	55		1.241	106		1.402
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt	1	1	26	2		30
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	67		25	1		93
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt						0
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
11. Samletank, toilet + urenset, gråt	5		18			23
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt			22	1		23
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt	2	1	6			9
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt						0
16. Urenset	6		22	33		61
I alt:	1.929	51	15.233	1.899	31	19.143
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	3.750	37	268.963	37.647	1.358	311.755
Nitrogen,total (kg)	879	8	68.200	9.752	598	79.437
Phosphor, total-P (kg)	204	2	15.490	2.208	112	18.016
Vandføring (m³)	12.191	118	874.096	124.040	8.000	1.018.445

Bilag 4.2.11 Ringkjøbing amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 065	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 4.240		B: 19.276		C: 7.515	31.031
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	10.841	109	9.663	280	7	20.900
1. Minirenseanlæg			6			6
2. Nedsivning med sivedræn	8.524		3.915	96	1	12.536
3. Nedsivning uden sivedræn	1.905	60	5.082	160	1	7.208
4. Samletank	46		228	11	2	287
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt			8			8
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt						0
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning						0
12. Udledning på jordoverfladen	3		225	6		234
13. Intet afløb	363	49	199	7	3	621
SO			3			3
1. Biologisk sandfilter			3			3
2. Minirenseanlæg						0
OP			2			2
1. Minirenseanlæg			2			2
O			8	10		18
1. Rodzoneanlæg			3			3
2. Biologisk sandfilter			5			5
3. Minirenseanlæg				10		10
Øvrige	141		9.637	328	2	10.108
1. Mekanisk	58		3.437	215	1	3.711
2. Mekanisk biologisk	2		42			44
3. Rodzoneanlæg	1		8			9
4. Mekanisk + markdræn	62		5.090	113	1	5.266
5. Mekanisk, toilet + markdræn	11		1.023			1.034
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt	1		5			6
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt			1			1
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	1		7			8
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt						0
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt	5		11			16
11. Samletank, toilet + urenset, gråt						0
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt			3			3
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt						0
16. Urenset			10			10
I alt:	10.982	109	19.313	618	9	31.031
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	765		256.320	10.460	383	267.928
Nitrogen,total (kg)	193		65.025	2.765	99	68.082
Phosphor, total-P (kg)	44		14.770	628	23	15.465
Vandføring (m³)	2.508		823.050	35.188	1.250	861.996

Bilag 4.2.12 Århus amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 070	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 14.852		B: 18.727		C: 16	33.595
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	7.359	14	10.435	577	94	18.479
1. Minirenseanlæg			12		1	13
2. Nedsivning med sivedræn	128		2.482	110	16	2.736
3. Nedsivning uden sivedræn	6.054	7	7.005	444	19	13.529
4. Samletank	413	7	334	9	17	780
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	737		38	2		777
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt	6					6
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning			10			10
12. Udledning på jordoverfladen			262	3		265
13. Intet afløb	21		292	9	41	363
SO	2		179	29		210
1. Biologisk sandfilter	2		179	29		210
2. Minirenseanlæg						0
OP			2			2
1. Minirenseanlæg			2			2
O	2		249	23	1	275
1. Rodzoneanlæg			14	1	1	16
2. Biologisk sandfilter	2		231	22		255
3. Minirenseanlæg			4			4
Øvrige	2.661	1	10.644	1.304	19	14.629
1. Mekanisk	592	1	5.435	947	13	6.988
2. Mekanisk biologisk	2		62	97		161
3. Rodzoneanlæg	1		109			110
4. Mekanisk + markdræn	562		4.752	215	6	5.535
5. Mekanisk, toilet + markdræn	2		198	9		209
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt			2	1		3
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt			2			2
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	848		34	7		889
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt	640		2			642
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt			1	5		6
11. Samletank, toilet + urenset, gråt	13					13
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt						0
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt	1		1			2
16. Urenset			46	23		69
I alt:	10.024	15	21.509	1.933	114	33.595
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	10.341	8	312.297	43.952	4.796	371.394
Nitrogen,total (kg)	1.711	2	83.289	12.052	1.333	98.387
Phosphor, total-P (kg)	446	0	18.861	2.736	291	22.334
Vandføring (m³)	35.188	25	1.074.494	154.870	17.500	1.282.077

Bilag 4.2.13 Viborg amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 076	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 2.982		B: 19.307		C: 4.450	26.739
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	4.458		13.316	817	188	18.779
1. Minirenseanlæg			2		1	3
2. Nedsivning med sivedræn	1.504		4.544	312	5	6.365
3. Nedsivning uden sivedræn	2.838		7.907	416	3	11.164
4. Samletank	95		272	72		439
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt	1		3			4
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt						0
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning			3			3
12. Udledning på jordoverfladen			528	16	1	545
13. Intet afløb	20		57	1	178	256
SO			16			16
1. Biologisk sandfilter			16			16
2. Minirenseanlæg						0
OP				1	1	2
1. Minirenseanlæg				1	1	2
O						0
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter						0
3. Minirenseanlæg						0
Øvrige	265		7.229	447	1	7.942
1. Mekanisk	18		1.598	28		1.644
2. Mekanisk biologisk	17		318	20		355
3. Rodzoneanlæg			18			18
4. Mekanisk + markdræn	209		4.874	385	1	5.469
5. Mekanisk, toilet + markdræn	21		362	14		397
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt						0
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt			58			58
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt						0
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
11. Samletank, toilet + urenset, gråt						0
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt						0
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt						0
16. Urenset			1			1
I alt:	4.723	0	20.561	1.265	190	26.739
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	1.098		170.465	9.130	45	180.738
Nitrogen,total (kg)	297		45.206	2.458	54	48.015
Phosphor, total-P (kg)	68		10.286	557	3	10.914
Vandføring (m³)	3.750		576.488	31.063	863	612.164

Bilag 4.2.14 Nordjyllands amt

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 080	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 9.888		B: 24.993		C: 14.751	49.632
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	19.626		18.119	411	59	38.215
1. Minirenseanlæg			1			1
2. Nedsivning med sivedræn	3.279		2.452	118	29	5.878
3. Nedsivning uden sivedræn	16.108		14.892	280	26	31.306
4. Samletank	221		602	13	4	840
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt			1			1
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt			1			1
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning			84			84
12. Udledning på jordoverfladen	18		86			104
13. Intet afløb						0
SO						0
1. Biologisk sandfilter						0
2. Minirenseanlæg						0
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O			74	22		96
1. Rodzoneanlæg			21	10		31
2. Biologisk sandfilter			47	12		59
3. Minirenseanlæg			6			6
Øvrige	336	235	10.075	662	13	11.321
1. Mekanisk	239		8.105	646	13	9.003
2. Mekanisk biologisk			3			3
3. Rodzoneanlæg			1			1
4. Mekanisk + markdræn	93		1.917	15		2.025
5. Mekanisk, toilet + markdræn	3		3			6
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt			5			5
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt			5			5
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt	1		32			33
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt						0
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt			4			4
11. Samletank, toilet + urenset, gråt				1		1
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt						0
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt		235				235
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt						0
16. Urenset						0
I alt:	19.962	235	28.268	1.095	72	49.632
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	2.208	515	390.502	27.847	558	421.630
Nitrogen,total (kg)	568	26	101.178	7.323	144	109.239
Phosphor, total-P (kg)	129	12	22.992	1.661	33	24.827
Vandføring (m³)	7.193	2.056	1.283.734	93.543	1.820	1.388.346

Bilag 4.2.15 Bornholms Regionskommune

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 040	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 1.557		B: 3.974		C:	5.531
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP	1.275		1.969		3	3.247
1. Minirenseanlæg						0
2. Nedsivning med sivedræn	999		26			1.025
3. Nedsivning uden sivedræn	161		1.746		3	1.910
4. Samletank	115		197			312
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt						0
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt						0
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning						0
12. Udledning på jordoverfladen						0
13. Intet afløb						0
SO						0
1. Biologisk sandfilter						0
2. Minirenseanlæg						0
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O						0
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter						0
3. Minirenseanlæg						0
Øvrige	232		2.048		4	2.284
1. Mekanisk	124		1.359		2	1.485
2. Mekanisk biologisk			2			2
3. Rodzoneanlæg						0
4. Mekanisk + markdræn	108		687		2	797
5. Mekanisk, toilet + markdræn						0
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt						0
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt						0
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt						0
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
11. Samletank, toilet + urenset, gråt						0
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt						0
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt						0
16. Urenset						0
I alt:	1.507	0	4.017	0	7	5.531
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)	1.364		65.281		153	66.798
Nitrogen,total (kg)	352		16.875		40	17.267
Phosphor, total-P (kg)	80		3.835		9	3.924
Vandføring (m³)	4.450		213.063		500	218.013

Bilag 4.2.16 Københavns kommune

Hovedskema						I alt
År: 2003
Amt nr.: 013	Antal ejendomme opgjort på videngrundlag:
	A: 138		B:		C: 102	240
Delskema 1
Status	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
SOP		211	22			233
1. Minirenseanlæg						0
2. Nedsivning med sivedræn						0
3. Nedsivning uden sivedræn						0
4. Samletank		211	22			233
5. Samletank, toilet + nedsivning, gråt						0
6. Samletank, toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
7. Samletank, toilet + bio. sandfilter, gråt						0
8. Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt						0
9. Afløbsfrit toilet + rodzoneanlæg, gråt						0
10. Afløbsfrit toilet + bio. sandfilter, gråt						0
11. Pileanlæg uden udledning						0
12. Udledning på jordoverfladen						0
13. Intet afløb						0
SO						0
1. Biologisk sandfilter						0
2. Minirenseanlæg						0
OP						0
1. Minirenseanlæg						0
O						0
1. Rodzoneanlæg						0
2. Biologisk sandfilter						0
3. Minirenseanlæg						0
Øvrige			7			7
1. Mekanisk			7			7
2. Mekanisk biologisk						0
3. Rodzoneanlæg						0
4. Mekanisk + markdræn						0
5. Mekanisk, toilet + markdræn						0
6. Nedsivning, toilet + markdræn, gråt						0
7. Nedsivning, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
8. Samletank, toilet + mekanisk, gråt						0
9. Samletank, toilet + markdræn, gråt						0
10. Samletank, toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
11. Samletank, toilet + urenset, gråt						0
12. Afløbsfrit toilet + mek., gråt						0
13. Afløbsfrit toilet + markdræn, gråt						0
14. Afløbsfrit toilet + mek.+ markdræn, gråt						0
15. Afløbsfrit toilet + urenset, gråt						0
16. Urenset						0
I alt:	0	211	29	0	0	240
Udledning
Udledning(kg)	Sommer	Koloni	Spredt	Landsby	Andet	I alt
Biok.iltf.,modif BI5 (kg)			300			300
Nitrogen,total (kg)			78			78
Phosphor, total-P (kg)			18			18
Vandføring (m³)			980			980

Bilag 4.3

Alle amter har med udgangen af 2002 vedtaget en regionplan, hvori områder er udpeget, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning.

Renseklasser:

SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation.

SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.

P: Reduktion af total fosfor.

O: Reduktion af organisk stof.

Eksisterende: Ejendomme skal ikke etablere forbedret rensning, men kan bevare de eksisterende spildevandsforhold.

Bilag 4.3.1 Hele Landet

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	410		5.515	222	3	6.150
SOP	2.074	12	11.812	2.314	25	16.237
SO	2.434	43	32.883	5.828	118	41.306
OP	208	4	10.402	1.309	18	11.941
O	3.044	5	17.123	2.334	61	22.567
Eksisterende forhold	100.861	10.476	130.023	11.275	792	253.427
I alt	109.031	10.540	207.758	23.282	1.017	351.628

Bilag 4.3.2 Københavns Amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP	35	1	251	1		288
SO	1		94			95
OP						0
O			9	1		10
Eksisterende forhold	327	8.602	598	1	9	9.537
I alt	363	8.603	952	3	9	9.930

Bilag 4.3.3 Frederiksborg amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	233		34			267
SOP	51		494	82	7	634
SO	252		595	131	9	987
OP	23		202	112		337
O	38		331	74	13	456
Eksisterende forhold	10.883	299	4.296	1.145	82	16.705
I alt	11.480	299	5.952	1.544	111	19.386

Bilag 4.3.4 Roskilde amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP	20		398	77	6	501
SO	2		643	82	4	731
OP	2		274	42	8	326
O			73	45		118
Eksisterende forhold	366	1.109	2.444	120	54	4.093
I alt	390	1.109	3.832	366	72	5.769

Bilag 4.3.5 Vestsjællands amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning			5			5
SOP	56		4.339	736	1	5.132
SO	1.175		7.259	1.563	34	10.031
OP	5		747	88		840
O	2.749		3.324	529	23	6.625
Eksisterende forhold	27.855	5	7.861	443	152	36.316
I alt	31.840	5	23.535	3.359	210	58.949

Bilag 4.3.6 Storstrøms amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP	25	11	1.766	377	4	2.183
SO	539	42	6.439	2.544	26	9.590
OP	47	4	1.678	312		2.041
O	226	5	4.637	1.522	18	6.408
Eksisterende forhold	991	153	3.642	1.396	25	6.207
I alt	1.828	215	18.162	6.151	73	26.429

Bilag 4.3.7 Fyns amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	1		505	20	1	527
SOP			416	110		526
SO	300		11.582	729	27	12.638
OP						0
O						0
Eksisterende forhold	1.861	3	8.455	864	52	11.235
I alt	2.162	3	20.958	1.723	80	24.926

Bilag 4.3.8 Sønderjyllands amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning			152	27		179
SOP	1		201	27		229
SO	164	1	2.253	632	15	3.065
OP	102		1.274	180	8	1.564
O			220	44		264
Eksisterende forhold	2.574	4	8.264	2.585	25	13.452
I alt	2.841	5	12.364	3.495	48	18.753

Bilag 4.3.9 Ribe amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning			825			825
SOP						0
SO			147			147
OP			330	22		352
O			2.227	21		2.248
Eksisterende forhold	8.988		9.605	406		18.999
I alt	8.988	0	13.134	449	0	22.571

Bilag 4.3.10 Vejle amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning			1.060			1.060
SOP	2		1.112	204	3	1.321
SO	1		854	147		1.002
OP	10		2.996	252	2	3.260
O	3		648	18	7	676
Eksisterende forhold	1.913	51	8.563	1.278	19	11.824
I alt	1.929	51	15.233	1.899	31	19.143

Bilag 4.3.11 Ringkjøbing amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP			1.970			1.970
SO			2.880			2.880
OP			340			340
O						0
Eksisterende forhold	10.994		14.091			25.085
I alt	10.994	0	19.281	0	0	30.275

Bilag 4.3.12 Århus amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	125		2.650	108	2	2.885
SOP	1.884		865	700	4	3.453
SO			34		3	37
OP	19		1.283	96		1.398
O	18		1.675	43		1.736
Eksisterende forhold	7.978	15	15.002	986	105	24.086
I alt	10.024	15	21.509	1.933	114	33.595

Bilag 4.3.13 Viborg amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	51		284	67		402
SOP						0
SO						0
OP			1.139	205		1.344
O	10		1.656	37		1.703
Eksisterende forhold	4.662		17.482	956	190	23.290
I alt	4.723	0	20.561	1.265	190	26.739

Bilag 4.3.14 Nordjyllands amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP						0
SO			103			103
OP			139			139
O			2.323			2.323
Eksisterende forhold	19.962	235	25.703	1.095	72	47.067
I alt	19.962	235	28.268	1.095	72	49.632

Bilag 4.3.15 Bornholms regionskommune

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP						0
SO						0
OP						0
O						0
Eksisterende forhold	1.507		4.017		7	5.531
I alt	1.507	0	4.017	0	7	5.531

Bilag 4.4

Antal ejendomme i det åbne land, som er omfattet af en revideret

Spildevandsplan

I nedenstående tabeller er antallet af ejendomme i det åbne land, som er omfattet af en revideret spildevandsplan opgjort. Opgørelsen er foretaget på amtsbasis og omfatter kun de ejendomme, der skal have forbedret spildevandsrensning.

Bilag 4.4.1 Hele landet

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	161		5.004	189	3	5.357
SOP	1.883		1.226	615	4	3.728
SO	108	1	12.309	578	51	13.047
OP	117		6.223	463	11	6.814
O	50		7.378	136	22	7.586
Eksisterende forhold	3.936	1	4.027	3.153	35	11.152
I alt	6.255	2	36.167	5.134	126	47.684

Bilag 4.4.2 Københavns amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP						0
SO			15			15
OP						0
O			1			1
Eksisterende forhold	1	1	120	1		123
I alt	1	1	136	1	0	139

Bilag 4.4.3 Frederiksborg amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning			48			48
SOP						0
SO	15		420	56	2	493
OP	1		249	37		287
O	1		132		4	137
Eksisterende forhold	960		560	16	2	1.538
I alt	977	0	1.409	109	8	2.503

Bilag 4.4.4 Roskilde amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP						0
SO	1		203	71	3	278
OP						0
O			65	45		110
Eksisterende forhold						0
I alt	1	0	268	116	3	388

Bilag 4.4.5 Vestsjællands amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP			2			2
SO			1.061	38	9	1.108
OP			27	5		32
O			392		2	394
Eksisterende forhold	2.784		88	303	15	3.190
I alt	2.784	0	1.570	346	26	4.726

Bilag 4.4.6 Storstrøms amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	2		4			6
SOP						0
SO	41		1.124		8	1.173
OP	5		137		1	143
O	22		983		9	1.014
Eksisterende forhold	20		648	1.300	5	1.973
I alt	90	0	2.896	1.300	23	4.309

Bilag 4.4.7 Fyns amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	26		664	20	1	711
SOP			291	27		318
SO	40		6.734	236	23	7.033
OP			38	2		40
O						0
Eksisterende forhold	15		1.653	393	1	2.062
I alt	81	0	9.380	678	25	10.164

Bilag 4.4.8 Sønderjyllands amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning			130	31		161
SOP			168			168
SO	10	1	1.614	70	3	1.698
OP	83		1.193	35	8	1.319
O			197	8		205
Eksisterende forhold	145		354	709	12	1.220
I alt	238	1	3.656	853	23	4.771

Bilag 4.4.9 Ribe amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning			894			894
SOP						0
SO			128			128
OP			197			197
O			1.339			1.339
Eksisterende forhold			49	10		59
I alt	0	0	2.607	10	0	2.617

Bilag 4.4.10 Vejle amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning			540			540
SOP						0
SO	1		949	107		1.057
OP	9		2.745	151	2	2.907
O	9		607	18	7	641
Eksisterende forhold	1		208	261		470
I alt	20	0	5.049	537	9	5.615

Bilag 4.4.11 Århus amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning	126		2.650	108	2	2.886
SOP	1.883		812	588	4	3.287
SO			34		3	37
OP	19		1.349	96		1.464
O	18		1.510	43		1.571
Eksisterende forhold			152	112		264
I alt	2.046	0	6.507	947	9	9.509

Bilag 4.4.12 Nordjyllands amt

Renseklasse	Sommerhus	Kolonihave	Spredt bebyggelse	Landsby	Andet	I alt
Nedsivning						0
SOP						0
SO			27			27
OP			26			26
O			1.486			1.486
Eksisterende forhold			45			45
I alt	0	0	1.584	0	0	1.584

Bilag 5

Bilag 5.1 Belastningsopgørelse for organisk stof
Bilag 5.2 Belastningsopgørelse for kvælstof
Bilag 5.3 Belastningsopgørelse for fosfor
Bilag 5.4 Tilførsel af kvælstof, BI₅ og fosfor til havet via vandløb

Bilag 5.1 Udledning af organisk stof målt som BI₅ til farvandene fra samtlige punktkilder opdelt på inddirekte og direkte udledninger.

Recipient	Renseanlæg	Industri	Regnvandsbetingede udløb	Spredt bebyggelse mv.	Havbrug og dambrug	I alt
Udledning i ton pr. år direkte til farvandene
1.Nordsøen	40	31	32	0	0	103
2.Skagerrak	9	206	3	0	4	222
3.Kattegat	240	338	205	8	1	792
4.N. Bælt	120	20	27	9	314	490
5.Lillebælt	218	7	26	5	299	554
6.Storebælt	184	3.028	96	6	910	4.223
7.Øresund	458	78	228	1	0	764
8.S. Bælthav	7	0	2	0	0	9
9.Østersøen	54	13	16	0	0	83
Hele landet	1.330	3.720	634	29	1.528	7.241
Udledning i ton pr. år inddirekte til farvandene
1.Nordsøen	199	15	262	636	2.049	3.162
2.Skagerrak	36	0	39	64	30	169
3.Kattegat	355	7	473	1.012	854	2.700
4.N. Bælt	122	0	143	412	2	679
5.Lillebælt	88	7	112	385	164	756
6.Storebælt	121	3	145	842	0	1.110
7.Øresund	47	1	226	113	0	387
8.S. Bælthav	8	0	5	65	0	78
9.Østersøen	30	0	13	174	0	217
Hele landet	1.006	33	1.416	3.704	3.099	9.259
Direkte og inddirekte udledning i ton pr. år til farvandene
1.Nordsøen	239	46	294	636	2.049	3.264
2.Skagerrak	45	206	42	64	34	392
3.Kattegat	595	346	677	1.020	854	3.492
4.N. Bælt	243	20	169	421	317	1.170
5.Lillebælt	305	14	138	390	463	1.310
6.Storebælt	305	3.031	240	848	910	5.334
7.Øresund	505	79	454	114	0	1.151
8.S.Bælthav	15	0	6	65	0	87
9.Østersøen	84	13	29	174	0	300
Hele landet	2.336	3.754	2.050	3.732	4.627	16.500

Bilag 5.2 Udledning af kvælstof til farvandene fra samtlige punktkilder, opdelt på indirekte og direkte udledninger.

Recipient	Renseanlæg	Industri	Regnvandsbetingede udløb	Spredt bebyggelse mv.	Havbrug og dambrug	I alt
Udledning i ton pr. år direkte til farvandene
1.Nordsøen	88	32	11	0	28	158
2.Skagerrak	11	24	1	0	8	44
3.Kattegat	367	124	68	2	1	562
4.N. Bælt	215	115	9	2	47	388
5.Lillebælt	241	24	9	1	37	312
6.Storebælt	186	106	31	1	176	500
7.Øresund	741	36	76	0	0	853
8.S. Bælthav	8	0	1	0	0	9
9.Østersøen	47	4	5	0	0	55
Hele landet	1.904	464	209	7	297	2.881
Udledning i ton pr. år inddirekte til farvandene
1.Nordsøen	375	32	87	159	697	1.351
2.Skagerrak	45	1	13	16	10	85
3.Kattegat	574	5	159	263	339	1.340
4.N. Bælt	228	0	43	107	1	379
5.Lillebælt	136	2	41	100	71	350
6.Storebælt	193	2	47	216	0	457
7.Øresund	106	4	80	29	0	219
8.S. Bælthav	18	0	2	17	0	36
9.Østersøen	34	0	4	45	0	83
Hele landet	1.710	46	476	950	1.119	4.300
Direkte og inddirekte udledning i ton pr. år til farvandene
1.Nordsøen	463	64	98	159	725	1.509
2.Skagerrak	56	24	14	16	18	128
3.Kattegat	942	129	227	265	340	1.903
4.N. Bælt	443	116	52	109	48	767
5.Lillebælt	377	26	49	101	109	662
6.Storebælt	379	108	78	217	176	958
7.Øresund	848	39	156	29	0	1.071
8.S.Bælthav	26	0	2	17	0	45
9.Østersøen	81	4	9	45	0	139
Hele landet	3.614	509	685	957	1.415	7.181

Bilag 5.3 Udledning af fosfor til farvandene fra samtlige punktkilder opdelt på inddirekte og direkte udledninger.

Recipient	Renseanlæg	Industri	Regnvandsbetingede udløb	Spredt bebyggelse mv.	Havbrug og dambrug	I alt
Udledning i ton pr. år direkte til farvandene
1.Nordsøen	5	5	3	0	2	15
2.Skagerrak	2	3	0	0	2	7
3.Kattegat	38	5	17	0,5	0	60
4.N. Bælt	14	1	2	0,5	5	23
5.Lillebælt	34	3	2	0,3	4	43
6.Storebælt	28	10	8	0,3	19	66
7.Øresund	106	3	19	0	0	127
8.S. Bælthav	1	0	0	0	0	1
9.Østersøen	6	0	1	0	0	7
Hele landet	232	31	53	2	32	349
Udledning i ton pr. år inddirekte til farvandene
1.Nordsøen	39	2	22	36	56	155
2.Skagerrak	7	0	3	4	1	14
3.Kattegat	63	0	40	60	27	190
4.N. Bælt	15	0	11	24	0	50
5.Lillebælt	10	0	10	23	6	49
6.Storebælt	21	0	12	49	0	82
7.Øresund	10	0	20	6	0	36
8.S. Bælthav	3	0	0	4	0	7
9.Østersøen	6	0	1	10	0	17
Hele landet	172	3	120	216	90	601
Direkte og inddirekte udledning i ton pr. år til farvandene
1.Nordsøen	44	7	25	36	58	170
2.Skagerrak	9	3	3	4	3	22
3.Kattegat	101	5	57	60	27	250
4.N. Bælt	28	1	14	25	5	73
5.Lillebælt	43	3	13	23	10	92
6.Storebælt	49	11	20	49	19	148
7.Øresund	116	3	38	7	0	163
8.S.Bælthav	4	0	1	4	0	8
9.Østersøen	11	0	2	10	0	24
Hele landet	404	33	172	218	122	950

Bilag 5.4 Tilførsel af kvælstof BI₅ og fosfor til havet via vandløb (Danmarks Miljøundersøgelser, Belastningstal 2003)

Farvandsområde	Tilførsel af kvælstof ton pr. år	Tilførsel af BI₅ ton pr. år	Tilførsel af fosfor ton pr. år
1. Nordsøen	10.921	4.442	298
2. Skagerrak	1.622	625	62
3. Kattegat	21.089	7.643	526
4. Nordlige Bælthav	2.963	1.328	80
5. Lillebælt	3.052	1.153	102
6. Storebælt	3.361	980	93
7. Øresund	943	552	44
8. Sydlige Bælthav	203	69	7
9. Østersøen	877	336	18
Danmark	45.031	17.128	1.230

| Til Top | | Forside |