| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2003

5 Bebyggelse i det åbne land

• 5.1 Resultater
  • 5.1.1 Videngrundlag, antal ejendomme, renseklasser og -metoder
  • 5.1.2 Udledte mængder af næringsstoffer og spildevand
  • 5.1.3 Tungmetaller
  • 5.1.4 Amternes regionplanlægning
  • 5.1.5 Kommunernes spildevandsplanlægning
  • 5.1.6 Overensstemmelse mellem spildevandsplaner og regionplaner
• 5.2 Diskussion

Som led i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet indberetter amterne data om spildevandsforholdene i det åbne land. Indberetningen omfatter husspildevand udledt via anlæg med en kapacitet mindre end 30 personækvivalenter (PE).

Ejendomme i det åbne land er inddelt i fem ejendomstyper. Disse er, sommerhuse, kolonihaver, spredt bebyggelse, landsbyer og andet. Forklaringen på de to sidstnævnte kategorier findes i Bilag 4.1.

Amterne indhenter typisk oplysningerne til brug for indberetningen hos kommunerne. Indberetningen omfatter antallet af ejendomme opgjort på ejendomstype og rensemetode, opgørelse over videngrundlaget og en beregnet udledning for hvert hydrologisk opland. Desuden indberettes en række planmæssige forhold vedrørende regionplanlægning og spildevandsplaner. Den planmæssige indberetning sker som følge af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land.

5.1 Resultater

Samtlige kommuner bidrager til denne indberetning med oplysninger om spildevandsafledning fra anlæg mindre en 30 PE. I tilfælde, hvor en kommune ikke har indberettet data til amtet, har amtet forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og de øvrige forudsætninger for at kunne beregne belastningen og dermed de udledte stofmængder fra den pågældende kommune.

Forudsætningerne for beregning af belastningen fra bebyggelse i det åbne land er beskrevet i Bilag 4.1. En uddybning heraf findes i Teknisk Anvisning for Punktkilder (Miljøstyrelsen, 1999a) og i paradigmaet for normalrapportering 1999. (Miljøstyrelsen, 1999b).

5.1.1 Videngrundlag, antal ejendomme, renseklasser og -metoder

Ved indberetningen anvendes tre niveauer for videngrundlag (A, B og C). Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Videngrundlag B repræsenterer det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer videngrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. Bilag 4.1.

Figur 5.1 angiver den procentvise fordelingen af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C for hvert amt og på landsbasis for 2003.

Af Figuren fremgår det at 26 % af samtlige ejendomme i det åbne land er indberettet på videngrundlag A, 60 % er opgjort på videngrundlag B, mens 14 % er opgjort på videngrundlag C.

86 % af ejendommene i det åbne land indberettes nu på et godt videngrundlag (A og B). Ved indberetningen for 1997 var tallet 76 %.

Miljøstyrelsen forventer en lille stigning i antallet af ejendomme, som indberettes på videngrundlag A som følge af de tiltag, der gennemføres som konsekvens af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 om forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Figur 5.1 Den procentvise fordeling af ejendomme opgjort på videngrundlag A, B og C på amtsbasis og for hele landet, 2003.

I 2003 er der indberettet 352.938 ejendomme i det åbne land. På landsplan fordeler ejendommene sig på de 5 ejendomstyper som angivet i nedenstående Tabel 5.1.

Som det fremgår af tabellen udgøres ca. 2/3 af ejendommene i det åbne land af helårsboliger, hvilket udgøres af kategorierne spredt bebyggelse og landsbyer.

Gennem årene har antallet af ejendomme i det åbne land ligget på et forholdsvist konstant niveau omkring 350.000.

I Bilag 4.2 findes skemaer over antal ejendomme fordelt på de forskellige ejendomstyper samt renseklasser og –metoder for hver enkelt amt.

I Tabel 5.1 er antallet af ejendomme i det åbne land opgjort efter renseklasser. Af skemaet i Bilag 4.1 fremgår det, hvilke rensemetoder der hører til de forskellige renseklasser, og hvilke rensegrader der forventes opnået ved de forskellige rensemetoder.

Tabel 5.1 Antal ejendomme fordelt på renseklasser inden for de 5 ejendomskategorier, 2003.

*) Øvrige anlæg er først og fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med direkte udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn.

O: Reduktion af organisk stof

OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor

SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation

SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation

Af Tabel 5.1 fremgår det, at ca. 57 % af samtlige ejendomme har tilknyttet en rensemetode svarende til skærpet krav til reduktion af organiske stof, nitrifikation og fosforfjernelse (SOP). I denne renseklasse udgør nedsivningsanlæg den største del af anlæggene, mens en mindre del udgøres af samletanke, afløbsfrie toiletter og andre anlæg uden udledning, jf. Bilag 4.1.

Cirka 42 % af ejendommene har en rensemetode, der falder ind under gruppen øvrige, jf. Tabel 5.1. Hovedparten af disse ejendomme har mekaniske anlæg med direkte udledning eller med udledning via markdræn, jf. Bilag 4.1.

Tabel 5.2 Antal ejendomme fordelt på udvalgte rensetyper inden for de forskellige ejendomstyper, 2003.

Det fremgår af Tabel 5.2, at ca. 175.000 ejendomme i det åbne land har nedsivning, hvilket svarer til halvdelen af samtlige ejendomme i det åbne land. Nedsivningsanlæggene udgør 87 % af SOP-anlæggene. I rensegruppen "øvrige" har stort set alle ejendommene direkte udledning til vandmiljøet.

Det ses ligeledes af Tabel 5.2, at ejendomme med minirenseanlæg alene udgør et antal på 623 svarende til 0,2% af samtlige ejendomme i det åbne land. Antallet af biologiske sandfilter og rodzoneanlæg udgør tilsammen 1.843 anlæg, eller 0,5 % af samtlige ejendomme i det åbne land.

Ses der alene på helårsboliger, dvs. den spredte bebyggelse og landsbyerne, fremgår det af Tabellerne 5.1 og 5.2, at der samlet cirka er 232.000 ejendomme. Af disse helårsboliger har ca. 84.000 ejendomme i dag nedsivning, mens ca. 138.000 har udledning direkte til vandmiljøet af hele eller dele af deres spildevandsmængde.

5.1.2 Udledte mængder af næringsstoffer og spildevand

Tabel 5.3 viser den årlige udledning til vandområder af organisk stof, kvælstof, fosfor og spildevand på landsbasis fordelt på de forskellige ejendomstyper i det åbne land.

Tabel 5.3 Udledt mængde af organisk stof, kvælstof, fosfor og spildevand fra ejendomme uden for kloakopland til vandområderne, 2003.

Det fremgår af Tabel 5.3, at langt hovedparten af stofbelastningen stammer fra helårsboligerne i den spredte bebyggelse og landsbyerne.

De forholdsmæssigt små variationer i udledningen fra det åbne land gennem årene, tilskrives primært en forbedring af det datagrundlag, som beregningerne er baseret på. Ændringerne kan derfor ikke benyttes til at vurdere en udvikling i udledningen fra det åbne land.

Det må dog forventes, at der kan konstateres et fald i udledningerne, når alle tiltag som følge af lov nr. 325 af den 14. maj 1997 er gennemført.

I Bilag 4.2 er de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor samt vandmængder for hvert enkelt amt angivet.

Ved beregning af den potentielle belastning fra det åbne land anvendes erfaringstallene for antal personer pr. ejendom, anvendelsesperiode, belastningstal for 1 PE samt antal ejendomme i det åbne land (jf. Bilag 4.1).

Den potentielle belastning i år 2003 fra ejendommene i det åbne land er opgjort i Tabel 5.4.

Tabel 5.4 Den potentielle og beregnede udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor samt vandmængder fra det åbne land, 2003.

Den forholdsmæssig store reduktion af belastningen skyldes bl.a., at ca. 57 % af ejendommene i det åbne land har en rensemetode svarende til renseklasse SOP (f.eks. nedsivning) og størstedelen af disse ejendomme har ingen udledning til vandmiljøet.

5.1.3 Tungmetaller

For den spredte bebyggelse bliver der ikke målt for tungmetaller. Derfor er mængden af tungmetaller udledt fra det åbne land beregnet på baggrund af data fra renseanlæggene. Det forudsættes at spildevandet i det åbne land er af samme karakter som spildevand fra renseanlæg udelukkende belastet med husspildevand. I perioden 1998-2003 er der i alt 9 anlæg, hvor der er indberettet indløbskoncentrationer for tungmetaller, som udelukkende modtager husspildevand. Gennemsnitskoncentrationerne er angivet i Tabel 5.5.

Antallet af ejendomme i det åbne land med udledning til vandområder kan overordnet inddeles i to grupper – mekanisk rensning og mekanisk rensning med markdræn. Øvrige rensemetoder med efterfølgende udledning til vandområder udgør en meget lille andel og der ses derfor bort fra disse i de videre beregninger.

Den samlede udledning af tungmetaller fra det åbne land beregnes på baggrund af gennemsnitskoncentration af det enkelte stof på de 9 anlæg samt oplysninger om antal ejendomme i det åbne land med udledning til vandområder. Udfra antallet af ejendomme er personbelastningen endvidere beregnet. Herudover forudsættes det, at tungmetallerne, ved rensemetoderne i det åbne land, vil fordele sig i slammet og spildevandet på samme måde som på renseanlæggene, dog med et generelt lavere renseniveau, således at en forholdsvis større del af tungmetalindholdet i tilløbet forventes genfundet i afløbet.

Den estimerede udledning af tungmetaller fra det åbne land til vandområder fremgår af Tabel 5.5.

Tabel 5.5 Beregnede udledninger af tungmetaller fra den spredte bebyggelse.

Det skal bemærkes at udledningsmængderne bør betragtes som et bud der er forbundet med en del usikkerhed.

Den samme beregning af tungmetaludledningen fra spredt bebyggelse er foretaget i punktkilderapporten fra 2000 (Miljøstyrelsen 2001) og i Miljøstyrelsens redegørelse fra 1994 (Miljøstyrelsen 1994b). Hvis udledningsmængderne i Tabel 5.5 sammenlignes med de tidligere beregninger af den samlede udledning af tungmetaller fra spredt bebyggelse ligger udledningsmængderne overordnet på det samme niveau.

5.1.4 Amternes regionplanlægning

Ifølge Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001 fra 1997 skal det fremgå af amtets regionplan eller et tillæg hertil i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land.

5.1.4.1 Vedtagne regionplaner

Ved udgangen af 2001 havde alle amter vedtaget en regionplan eller et –tillæg, der udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer. På baggrund af amtets viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient er det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient fastlagt.

Bornholms Regionskommune har vurderet, at ingen ejendomme i amtet behøver at forbedre spildevandsrensningen, men kan bevare de eksisterende forhold. Disse oplysninger er indarbejdet i regionplanen 2001.

Tilsvarende har Københavns kommune vurderet, at ingen ejendomme behøver at forbedre spildevandsrensningen.

5.1.4.2 Ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan

Amterne har i 2003 indberettet, at ca. 352.000 ejendomme ved udgangen af 2003 er omfattet af en regionplan, der inddrager spildevandsafledningen i det åbne land. Dette svarer til, at alle ejendomme i det åbne land nu er omfattet af en regionplan.

Ejendomme, der er omfattet af en regionplan, skal ikke nødvendigvis forbedre spildevandsrensningen. Nogle af ejendommene kan således bevare de eksisterende afløbsforhold. Det drejer sig om:

• Ejendomme, der ligger i oplandet til et udpeget forureningsfølsomt vandområde, men hvor målsætningen for området allerede er opfyldt
• ejendomme, der ligger i oplandet til et udpeget forureningsfølsomt vandområde, men allerede opfylder det nødvendige renseniveau – typisk ejendomme med nedsivningsanlæg

De ejendomme, der ligger uden for de udpegede områder, skal som udgangspunkt ikke have forbedret de eksisterende spildevandsforhold.

5.1.4.3 Ejendomme ,hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning

Af de ca. 352.000 ejendomme i det åbne land skal ca. 98.000 ejendomme have forbedret spildevandsrensningen. Dette svarer til 28 % af ejendommene i det åbne land. De resterende 253.000 ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold.

I Tabel 5.6 ses ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på ejendomstyper og renseklasser.

Tabel 5.6 Antal ejendomme i det åbne land omfattet af en vedtaget regionplan, 2003. For en række af amterne er antal og fordeling baseret på et skøn.

I Bilag 4.3 ses ejendommene fordelt på amter.

Det er hovedsageligt helårsboliger, der i henhold til de vedtagne regionplaner, skal forbedre spildevandsrensningen. Af de ca. 98.000 ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, er ca. 90.000 således helårsboliger. Det svarer til 25 % af de i alt ca. 353.000 ejendomme i det åbne, der er omfattet af en regionplan. De 90.000 helårsboliger, der skal forbedre spildevandsrensningen, svarer til 65 % af de ca. 138.000 helårsboliger i det åbne land, som har direkte udledning.

5.1.5 Kommunernes spildevandsplanlægning

På baggrund af amternes regionplaner skal kommunerne planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Kommunerne skal således i spildevandsplanerne vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Spildevandsplanerne skal være vedtaget 1½ år efter der er vedtaget en regionplan for det åbne land.

I alt 154 kommuner har ved udgangen af 2003 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land.

De 154 spildevandsplaner omfatter i alt ca. 48.000 ejendomme, svarende til at der er gennemført spildevandsplanlægning for 53 % af de ca. 98.000 ejendomme, der i henhold til en vedtaget regionplan skal forbedre spildevandsrensningen. De 48.000 ejendomme svarer til 14 % af alle ejendomme i det åbne land. I Tabel 5.7 ses fordeling af ejendomme på ejendomstyper og renseklasser/kloakering.

Tabel 5.7 Antal ejendomme, hvor spildevandsrensning skal forbedres ifølge vedtaget spildevandsplan, 2002.

Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning for 149 ud af de 154 spildevandsplaner.

Hovedparten af forbedringerne forventes gennemført inden år 2010, dog er der for enkelte kommuner indberettet spildevandsplaner hvor gennemførelsen først forventes gennemført i perioden fra 2007 til 2020. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at årsagen til, at der mangler indberetning om tidshorisonten for de resterende 5 spildevandsplaner, er, at en række af spildevandsplanerne ikke indeholder tidsplaner, selvom dette er et krav ifølge Miljøbeskyttelsesloven.

5.1.6 Overensstemmelse mellem spildevandsplaner og regionplaner

I langt de fleste tilfælde har amterne oplyst at der er overensstemmelse mellem de vedtagne spildevandsplaner og regionplanerne. Kun i ganske få tilfælde har amterne oplyst at der ikke er overensstemmelse eller kun er delvis overensstemmelse.

5.2 Diskussion

Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med betydelige usikkerheder. Dette skyldes, at mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder.

For ejendomme i det åbne land er 26 % af det samlede antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. På videngrundlag B er 60 % af ejendommene opgjort, og de resterende 14 % er opgjort på videngrundlag C. Der kan sandsynligvis forventes en lille forbedring i videngrundlaget, når alle kommuner har vedtaget reviderede spildevandsplaner.

De beregnede udledte stofmængder er ligeledes behæftet med en del usikkerheder. På grund af en mere detaljeret indberetning med hensyn til rensemetoder i forhold til tidligere, må de beregnede mængder anses for at være beregnet på et forholdsvist godt grundlag.

Der er registreret ca. 353.000 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 110.00 ejendomme i sommerhusområder, ca. 11.000 i kolonihaveområder, ca. 208.000 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 24.000 ejendomme i landsbyer.

Næsten halvdelen af det samlede antal ejendomme i det åbne land - nemlig ca. 175.000 - har nedsivning. Antallet af ejendomme med minirenseanlæg, biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg udgør en meget lille andel (0,5 %).

Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI₅) er opgjort til ca. 3.700 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 960 tons, fosformængden er ca. 220 tons, og spildevandsmængden er på ca. 12 mio. m³.

Alle amter havde ved udgangen af 2001 vedtaget en regionplan, der omfatter spildevandsafledningen i det åbne land. Fordelingen af antal ejendomme inden for hver renseklasse er behæftet med en del usikkerhed.

Cirka 98.000 ejendomme i det åbne land forventes at skulle forbedre spildevandsrensningen. Det er i overvejende grad de 90.000 helårsboliger, der skal forbedre spildevandsrensningen, hvilket svare til ca. 65 % af alle helårsboliger med direkte udledning til vandmiljøet.

154 kommuner har ved udgangen af 2003 vedtaget en spildevandsplan for det åbne land. Der er gennemført spildevandsplanlægning for 53 % af de ejendomme i det åbne land, der skal forbedre deres spildevandsrensning

Der er indberettet oplysninger om tidshorisont for gennemførelsen af forbedringerne i 149 af de 154 kommuner, hvor der ved udgangen af 2003 var gennemført spildevandsplanlægning. Forbedringerne er planlagt gennemført over en periode på ca. 10 år, hvor hovedparten skal gennemføres jævnt inden år 2010. På landsplan vurderes gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning først at være fuldstændig tilendebragt omkring 2020.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.