| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2003

7 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

• 7.1 Resultater
  • 7.1.1 Udledninger
  • 7.1.2 Regulering
  • 7.1.3 Udledninger
• 7.2 Diskussion

7.1 Resultater

Saltvandsbaseret fiskeopdræt, som udgøres af havbrug og saltvandsdambrug, har eksisteret i Danmark siden 1960'erne og er overvejende baseret på regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss). Ved havbrug forstås "Opdrætsanlæg" bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". Saltvandsdambrug dækker over "Opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder".

Det saltvandsbaserede fiskeopdræt i Danmark bestod i 2003 af 35 virksomheder, fordelt på 12 saltvandsdambrug og 23 havbrug.

7.1.1 Udledninger

Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt/regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Hav- og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Dertil kommer udledningen af diverse hjælpestoffer, herunder medicin med antibiotika og antibegroningsmidler, hvis miljøkonsekvenser kun er sparsomt belyst i dag. Set i det store perspektiv har udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt dog en mindre betydning for vandmiljøet.

7.1.2 Regulering

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som er et led i Vandmiljøplan I's gennemførelse, miljøregulerer driften af både havbrug og saltvandsdambrug. Ifølge bekendtgørelsen skal amtsrådet godkende etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående brug. I forbindelse med godkendelsen skal der fastsættes vilkår for den højest tilladelige årlige totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug, foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. Foderkvotienten defineres som "Mængden af foder angivet i tons, der medgår til en nettoproduktion på 1 tons fisk". Til forskel fra havbrugene er saltvandsdambrugene ligesom ferskvandsdambrugene optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. bilag 1, pkt. I 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen). Etablering af havbrug forudsætter desuden tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

På baggrund af havbrugsudvalgets betænkning, der forelå i marts 2003 nedsatte Miljøstyrelsen en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til ny havbrugsbekenddtgørelse. Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre sit arbejde i løbet af efteråret 2004.

7.1.3 Udledninger

Opgørelserne i nedenstående tabeller er baseret på indberetningerne fra de enkelte havbrug og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen.

Den samlede udledning fra erhvervet var for saltvandsdambrug 56 tons kvælstof og 6 tons fosfor. For havbrug var den samlede udledning 241 tons kvælstof og 26 tons fosfor. Den samlede indrapporterede mængde anvendt antibiotika var i 2003 ca. 1.400 tons (aktivt stof). Den samlede nettoproduktion for havbrug var 5.650 tons og foderforbruget var 6.502 tons. For saltvandsdambrug var nettoproduktionen 1.815 tons og foderforbruget var 2.468 tons.

Udledning af organisk stof er teoretisk beregnet for havbrugene, og for visse af saltvandsdambrugene. Tidligere undersøgelser har vist, at denne beregning kan afvige relativt meget fra den faktiske udledning. Under alle omstændigheder er spredningen af organisk stof begrænset, hvorfor udledningen af organisk stof har størst betydning lokalt.

Figur 7.1 Udvikling i udledninger i tons af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug 1993-2003.

Figur 7.2 Udvikling i de beregnede udledninger i tons af kvælstof og fosfor fra havbrug 1993-2003.

Udledning af kilo kvælstof og fosfor pr. tons fisk produceret i havbrug i perioden 1987-2002 (ekskl. 1990 og 1991) fremgår af Tabel 7.1.

Tabel 7.1 Udledning af kg kvælstof og fosfor pr. tons fisk produceret i havbrug i perioden 1987-2003 (ekskl. 1990 og 1991).

Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) for alle havbrug og saltvandsdambrug var i 2003 39,7 kg kvælstof og 4,0 kg fosfor. Den specifikke udledning for havbrug var 42,7 kg kvælstof og 4,3 kg fosfor, for saltvandsdambrug var den 30,8 kg kvælstof og 3,3 kg fosfor. Den lave udledning af næringssalte fra saltvandsdambrug skyldes især to brug i Viborg Amt, der ikke producerer regnbueørred, men ål og pighvaryngel. Udledningen pr. ton nettoproduceret fisk er her meget lav.

På linie med anden animalsk produktion er der stadig stigende opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den mulige belastning af miljøet.

Forbruget af især antibiotika svinger meget, da fiskenes sygdomsfrekvens svinger meget. Fiskenes sygdomsfrekvens stiger normalt i varme somre. Nedenstående ses forbruget af antibiotika fra 1995-2003.

Tabel 7.2 Forbrug af antibiotika fra 1995-2003.

Omsætningen af stofferne på hav- og saltvandsdambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.

7.2 Diskussion

Set i forhold til 2002 er udledningen af næringssalte faldet svagt.

De år-til-år variationer, der i øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.