| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2003

9 Sammenfatning

Dette afsnit indeholder en kort sammenfatning af de samlede udledninger for punktkilder. Der er dels en kort beskrivelse af de mest betydende punktkilde udledninger til ferskvand og marine områder, dels en beskrivelse af de enkelte punktkilders udledning og reduktion siden slutningen af 80'erne. Til slut er de beregnede udledninger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller sammenfattet.

9.1 Udledningen af næringsstoffer fra punktkilder

De samlede udledninger fra punktkilder opgøres hvert år i forbindelse med denne rapportering. Opgørelser viser, at der siden 1989 er sket en markant reduktion i de samlede udledninger fra punktkilder. Den samlede reduktion for alle punktkilder er på 74 % for kvælstofs vedkommende, 86 % for fosfor og 85 % for organisk stof målt som BI5.

Den samlede reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor er hovedsageligt opnået gennem reduktioner i udledningerne fra særskilt industri og renseanlæg. Dog er udledningen af fosfor fra den spredte bebyggelse og udledningen fra fiskeopdræt anlæg også faldet.

Trods de markante reduktioner i udledningerne for såvel renseanlæg og særskilt industri, domineres den samlede udledning af kvælstof og fosfor for punktkilder på landsplan fortsat af udledningerne fra renseanlæggene. Renseanlæggene bidrager med knap 50% af den samlede udledning af kvælstof og knap 40% af den samlede udledning af fosfor for punktkilder. For organisk stof er dambrugs udledning den største kilde med lige knap 40 %.

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, og i 2003 var antallet af renseanlæg 1.240, hvoraf 265 er omfattet af Vandmiljøplanen. Af den samlede udledning fra punktkilder udgør renseanlæggene 40% - 50% for fosfor og kvælstof, mens anlæggene kun udleder 15% af den samlede mængde organisk stof. I forhold til udledningen i slutningen af firserne er der tale om en reduktion på 96% (O), 82% (N) og 93% (P). Reduktionen i udledningerne er hovedsageligt opnået ved at udbygge renseanlæggene til kvælstof og fosforfjernelse. I 2003 blev ca. 90% af den samlede spildevandsmængde således underkastet rensning for både organisk stof, kvælstof og fosfor.

Opgørelsen for de industrielle udledere i 2003 omfatter 179 virksomheder mod 170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. Der er fra 2002 til 2003 sket en reduktion i den samlede mængde spildevand fra de industrielle udledere.

Den samlede mængde organisk stof målt som BI5 som blev udledt fra de industrielle udledere i 2003, er siden 1989 reduceret med omkring 93%.

Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 92 %, mens den samlede fosforudledning er reduceret med godt 98 %. En væsentlig del af reduktionerne er opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne.

Resultaterne af opgørelserne for de regnbetingede udledninger viser at udledningen i et normalår udgør 12.470 tons COD, 696 tons kvælstof, 176 tons fosfor og en vandmængde på 187 mill. m3. Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i 2003 stort set været det samme som i et normalår. I 2003 blev der fra regnbetingede udløb udledt en vandmængde på 175 mill. m3 med et stofindhold på 685 tons kvælstof, 172 tons fosfor og 12.836 tons COD.

Indberetningen for renseanlæggene større end 5.000 PE viser at på trods af at overløbene i dag kun udgør under 2% af belastningen i renseanlæggenes oplande, har overløbsmængder i mange tilfælde samme størrelsesorden som udløbene fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun ca. 12 % for kvælstof, 30 % for fosfor og 23 % for COD.

For den spredte bebyggelse er der registreret ca. 353.000 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 110.000 ejendomme i sommerhusområder, ca. 11.000 i kolonihaveområder, ca. 208.000 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 24.000 ejendomme i landsbyer.

Den årlige udledning til vandområder fra den spredte bebyggelse af organisk stof (BI5) er opgjort til ca. 3.700 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 960 tons, fosformængden er 220 tons og spildevandsmængde er på ca. 12 mio. m3.

Den samlede teoretisk beregnede udledning fra ferskvandsdambrug er i 2003 opgjort til 3.098 tons organisk stof målt som BI5 , 1.119 tons kvælstof og 90 tons fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på stort set samme niveau som i 2002, hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget næsten har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået helt igennem. Der kan således ikke forventes væsentlige yderligere reduktioner i dambrugenes udledning af forurenende stoffer som følge af bekendtgørelsens regler om indretning og drift af ferskvandsdambrug.

Udledningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt er siden slutningen af 80'erne reduceret markant for fosfors vedkommende. Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt. Set i forhold til 2002 er udledningen af næringssalte faldet en anelse. De år-til-år variationer, der i øvrigt forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

9.2 Udledningen af næringsstoffer til marine områder og ferskvand

For kvælstof udgør de samlede udledninger fra punktkilderne til farvandsområderne på landsplan ca. 15%. Hvilket med andre ord betyder, at kvælstofbelastningen i overvejende grad domineres af det diffuse bidrag. En undtagelse er farvandsområdet ved Øresund, hvor punktkilderne udleder ca. 60% af kvælstofmængden.

Fosfor belastningen af farvandsområderne er domineret punktkilde bidraget, hvor punktkilde belastningen i gennemsnit udgør 60%. For Østersøen, det sydlige Bælthav, Øresund og Storebælt er belastningen fra punktkilderne oppe over 80%.

Til de ferske vande er udledningerne fra renseanlæggene fortsat den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige. For organisk stof (BI5) er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrugene de mest betydende kilder.

For punktkildeudledningerne direkte til havet er renseanlæggene den største kilde med hensyn til udledningerne af fosfor og kvælstof. Udledningen af organisk stof til havet domineres af industrien, dambrugene og renseanlæggene der samlet bidrager med 85%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i denne sammenhæng.

9.3 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Til opgørelserne for de miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udformet et måleprogram for en række af punktkilderne.

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er gentaget med data fra 2003.

I 2003 er der gennemført målinger på 13 renseanlæg fordelt over landet, mens der i 2001 blev målt på 10 renseanlæg. Således forligger der nu data for alle 38 anlæg der er blevet målt i perioden fra 1998 til 2003.

De målte koncentrationer spildevandets indhold af tungmetaller sammenlignet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på samme eller lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der forekommer dog for enkelte stoffer værdier der ligger over kvalitetskravene der er beskrevet i bekendtgørelsen. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at indholdet reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale om en reel nedbrydning af stoffet, mens stoffer som aromatiske kulbrinter, phenoler, polyaromatiske kulbrinter samt blødgørende genfindes i større mængder i slammet.

Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. I forhold til de fastsatte kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne, må koncentrationerne i spildevandet fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske, under forudsætning af at der regnes med en initialfortynding svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen, 1999e). Omkring 25% af alle prøver for dimethylamin og 6 % af alle prøver for kviksølv viser dog koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne. Kravene må her generelt forventes ikke at have været overholdt, og koncentrationerne må betegnes som kritiske.

En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på liste II. For metaller anført på listen viser mellem 3 % og 50 % af alle prøver koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for vandområderne. De foreslåede krav må derfor forventes at have været overskredet. Også her må koncentrationerne i en række tilfælde betegnes som kritiske.

På ferskvandsdambrug opgøres forbruget af sygdomsbekæmpede i forhold til at estimere udledningen af miljøfremmedestoffer og tungmetaller. Disse opgørelser viser at forbruget af sygdomsbekæmpede stoffer stadig er højt og der kan umiddelbart ikke spores en tendens til, at erhvervet forsøger at tilpasse sig et reduceret forbrug.

Set i forhold til de vandkvalitetskrav, som træder i kraft i 2005, stiller denne udvikling store krav til erhvervet mht. at indføre nye teknikker og driftsformer, som kan reducere sygdomstrykket og reducere dambrugenes udledninger af de pågældende stoffer.

På de saltvandsbaserede fiskeopdræt svinger forbruget af antibiotika meget, hvilket hovedsageligt er en funktion af fiskenes sygdomsfrekvens. Sygdomsfrekvensen vil normalt være højere i varme somre. Derfor skyldes de variationer som der har været over den sidste årrække primært de meteorologiske forhold.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.