|
Undersøgelse af tab i vandforsyningernes ledningsnet 2 Vandforsyningsnettet
I dette kapitel gives en generel introduktion til vandforsyningssystemet i Danmark. Systemet opdeles i ledningstyper, og skellet mellem offentlig og privat ledningssystem diskuteres, herunder ansvar for brud og vandspild. Desuden gennemgås de gældende regler for indberetningspligt til relevante myndigheder med udgangspunkt i de registrerede data i vandforsyningsnettet. 2.1 Vandforsyningsnettets funktion og opbygningVandforsyningsnettets funktion er at levere rent vand i rimelig mængde til forbrugerne (husstande, erhverv mv.). Alle har ret til forsyning med vand til almindeligt forbrug, hvis ejendommen ligger i et forsyningsområde. Stort set hele Danmarks vandforsyning er baseret på oppumpning af grundvand. Kun en meget beskeden del stammer fra overfladevand. Vandforsyningsnettet opdeles almindeligvis i:
På figur 2.1 er de vigtigste ledningstyper vist på en oversigtstegning af et vandforsyningssystem. Det fremgår, at råvandsledninger fører det oppumpede grundvand fra boringerne til vandværket, hvor vandet gennemgår en behandling for at opnå en tilfredsstillende kvalitet. Fra vandværket fører hovedledningerne vandet til distributionsnettet. Hovedledninger er altså overordnede ledninger uden afgreninger til de enkelte ejendomme. Forsyningsledninger fordeler vandet i et afgrænset forsyningsområde, og distribuerer det fra forsyningsledninger til matrikelskel via stikledninger. Stikledningens forlængelse fra matrikelskel ind til forbrugerens installationsledninger benævnes jordledningen. Et vandværk kan ofte forsyne flere forsyningsområder, hvilket er illustreret nederst på figur 2.1, hvor vandværket forsyner såvel forsyningsområde I som forsyningsområde II. Transportledninger er ledninger, som forbinder forsyningsområder med hinanden. Det fremgår ligeledes af figur 2.1, at der måles på den indvundne vandmængde. Der måles ofte også på den udpumpede vandmængde fra vandværket, selvom dette jf. afsnit 2.4 ikke er lovpligtigt. Ikke alle vandforsyninger har måler på de enkelte boringer. Til at fastsætte den indvundne vandmængde i dette tilfælde anvendes ofte den udpumpede vandmængde, som tillægges vandværkets eget forbrug til filterskylning mv. Der måles normalt ikke på strækningen fra vandværket til forsyningsområdet eller i selve forsyningsområdet. En del vandforsyninger er dog i de senere år begyndt at opdele nettet i sektioner og måle forbruget i hver sektion med henblik på overvågning af forbrug, lækagetab mv. Til gengæld måles ved indgang til husstanden, således at forbruget til hver ejendom kan aflæses. Der er indført et kontrolsystem der sikrer at måleren hos forbrugeren viser rigtigt. Kontrolsystemet skal sikre, at målernes fejlvisning højst er plus eller minus 4%. Målerne på vandværket er ikke omfattet af en tilsvarende kontrol. Figur 2.1: Vandforsyningssystem med ledningstyper og placering af målere. Øverst ses en principskitse af et vandforsyningssystem fra boring til forbruger. Nederst ses en ledningsskitse med angivelse af ledningstyper og placering af målere i systemet.
2.1.1 To typer af vandforsyningsnetDer findes to typer ledningsnet i Danmark:
I et forgrenet net kan vandet kun komme ud til forbrugsstedet ad en vej dvs. vandet løber altid i samme retning. Dette bevirker, at nettet er sårbart overfor ledningsbrud, idet forsyningen afbrydes til de forbrugere, som ligger nedstrøms bruddet. Forgrenede net benyttes sjældent i byområder, men i det åbne land er mange af de spredt beliggende ejendomme tilsluttet vandledninger uden ringforbindelser. På figur 2.1 er forsyningsområdet vist som et ringforbundet net, hvor ethvert punkt i nettet forsynes med vand fra mindst to retninger. Dette giver større forsyningssikkerhed i forbindelse med brud på ledningsnettet. Ulempen ved ringforbundne net er til gengæld, at vandet visse steder kan komme til at stå stille i lang tid med risiko for, at vandkvaliteten forringes. Betragtes de forskellige typer af ledninger vist på figur 2.1, vil hovedledninger ofte være opbygget som dobbeltledninger fra vandværket til forsyningsområdet, da disse ledninger er altafgørende for forsyningen. Forsyningsledninger kan være opbygget enten som ringledninger eller som forgrenede ledninger. Stikledninger vil altid være forgrenede ledninger ligesom installationsledninger. 2.2 Offentlig- og privat del af vandforsyningsnettetVedligeholdelse og ansvar for alle ledninger, på nær jordledninger, påhviler vandværket og dermed vandforsyningen. Stikledninger går fra anboringen på forsyningsledningen til forbrugerens matrikel (grundskel). Den offentlige stikledning fortsætter over i den private jordledning ved matrikelskel. Der forefindes ingen regler for, hvor stophanen, der adskiller den offentlige del fra den private del af stikledningen, skal placeres, men oftest placeres den i skellet, jf. figur 2.2. Afregningsmåler placeres normalt umiddelbart efter jordledningens indføring i ejendommen. Den skal være beskyttet mod frost og utilsigtet opvarmning. Alternativt placeres den i målerbrønd på jordledningen. På figur 2.2 ses en plantegning, der viser, hvorledes et ledningsnet kunne se ud ved overgangen fra offentlig stikledning til privat jordledning. Der er vist to alternativer for placering af stophanen. Figur 2.2: Eksempel på hvordan plantegning af ledningsnet kunne se ud i overgangen mellem offentlig og privat del af ledningsnettet.
Med den nuværende lovgivning, normalregulativ for kommunale/private vandforsyninger, 2003, går grænsen for forbrugerens ansvar ved matrikelskellet. Dette gælder uanset, hvor stophanen er placeret. Vandforsyningen kan selv bestemme, hvor stophanen skal placeres. Hvis den placeres på stikledningen, er den vandværkets ejendom, og vandværket skal derfor vedligeholde den. Almindeligvis bliver stophanen placeret i fortovet ved skel, så vandforsyningen til hver tid har mulighed for at afbryde leverancen af vand. I tabel 2.1 og 2.2 gengives et uddrag fra "Normalregulativ for private vandforsyninger" /Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2003/ Tabel 2.1: Vedr. stikledninger.
Tabel 2.2: Vedr. spild.
Forbrugeren har ansvar for sit eget ledningsnet fra skel til forbrugshaner. Men da alt vandspild skal kunne dokumenteres, vil der i de fleste tilfælde hvor et vandspild konstateres være tale om eftergivelse af vandspild før måler. Vandspild fra skel til måler vil derved være en udgift, som påhviler vandværket, medmindre vandværket entydigt kan fastslå størrelsen af vandspildet. Såfremt der ikke sker eftergivelse af vandspildet, skal forbrugeren betale hele vandspildet svarende til et års forbrug + 300 m3, resten kan blive eftergivet, jævnfør Lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand, 2001. Den offentlige del af vandforsyningsnettet udgør normalt langt den største del. Betragtes for eksempel Københavns ledningsnet, udgjorde den totale længde pr. 1. december 2003 1.113 km. Registreringerne i København omfatter kun den offentlige del af ledningsnettet, som fordeler sig på 156 km hovedledning (14%), 775 km forsyningsledning (70%) og 182 km stikledning (16%). Der er 33.933 stk. stikledninger dvs. i gennemsnit lidt over 5 m pr. stikledning. Selv hvis jordledningen er dobbelt så lang som stikledningen udgør den private del under 25% af den totale ledningslængde. 2.3 Vandbalance og definitioner i et vandforsyningsnetPå figur 2.1 blev placeringen af målere i et vandforsyningssystem vist. Ud fra disse målere er det muligt at bestemme følgende størrelser:
På figur 2.3 er der opstillet en vandbalance for et vandforsyningssystem, hvor den indvundne, den udpumpede og den forbrugte vandmængde er angivet. Forskellen mellem den indvundne vandmængde og den udpumpede vandmængde er primært forbrug af vand til filterskylning på vandværket. Det er valgt at angive den udpumpede vandmængde som 100%. Undervejs fra vandværket gennem hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger til hver enkelt ejendom sker der et tab, som vil variere fra år til år og fra vandforsyning til vandforsyning. Tabet kan opgøres i lækagetab på ledningsnettet, udskylning af vandforsyningsledninger, skylning af kloakledninger, brandslukning, umålt vand til entreprenører og fejl ved vandmålere. Tabet angivet på figur 2.3 er anslået til mellem 8% og 23%. Tallene stammer fra 1980 og må forventes at være lavere i dag. Senere i rapporten angives det, at landsgennemsnittet for tabet er på 6% i 2002, men at der er stor variation mellem de forskellige vandforsyninger. Figur 2.3: Vandbalance for et vandforsyningssystem, hvor indvundne, udpumpede og forbrugte vandmængde er vist. Forskellen mellem indvundne og udpumpet vandmængde er forbrug internt på vandværket til blandt andet filterskylning. Forskellen mellem udpumpet og forbrugt vandmængde er tab defineret som lækagetab, udskylning af vandledninger, udskylning af kloakledninger, brandslukning, aftapning af hensyn til frostskader, umålt vand til entreprenører og fejl ved vandmålere. NB: Tallene på figuren stammer fra 1980. /Lækageundersøgelse - Vandtab og lækager på vandforsyningers ledningsnet, 1980/
2.3.1 Definitioner af vandtabVandtabet i et forsyningssystem er reelt et umålt forbrug, da hele tabet ikke er direkte tab men reelt forbrug til blandt andet brandslukning. Det er dog valgt at betegne det umålte forbrug under et som tab. Tabet kan angives på flere forskellige måder. Tabet kan defineres som et procentvis tab set i forhold til den udpumpede vandmængde, hvilket er tilfældet på figur 2.3. Ved angivelse af tabet i procent er det muligt at sammenligne data fra år til år for den samme vandforsyning. Det er dog ikke muligt at sammenligne tabet for forskellige vandforsyninger, da ledningsnettets længde ikke er medtaget i sammenligningen. I sådanne tilfælde benyttes det specifikke tab, der er defineret som tab i kubikmeter per kilometer ledninger per tidsenhed (f.eks. år eller døgn). Ved at benytte det specifikke tab kan forskellige vandforsyninger sammenlignes direkte. Tabet er dog afhængigt af andre faktorer end ledningslængden, f.eks. ledningsnettets alder og materialesammensætning. F.eks. vil en ny by med PE-ledninger ikke være direkte sammenlignelig med en gammel by med støbejernsledninger. Desuden kan vandtabet angives som totalt tab i kubikmeter per tidsenhed. Denne størrelse kan igen benyttes til at sammenligne data fra år til år for samme vandforsyning, men ikke til at sammenholde data fra flere vandforsyninger. 2.4 Regler om indberetning og behandling af data fra vandforsyningenFor alle vandforsyninger som indvinder mere end 3.000 m3 om året, som forsyner mindst 10 ejendomme, eller som anvendes til vanding af landbrugsafgrøder eksisterer der, jf. lov nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning mv. (http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A19990013029-REGL) samt bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20010087105-REGL), indberetningspligt for så vidt angår den indvundne vandmængde til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen videresender data til amtsrådet, der derefter rapporterer til GEUS. DANVA modtager oplysninger om indvundne vandmængder, udpumpede vandmængder, forbrugte vandmængder og vandtab direkte fra vandforsyningerne. Ordningen er baseret på en frivillig ordning. Dette bevirker, at vandtabet beregnet herved ikke er direkte sammenligneligt med beregninger ud fra den kommunale indberetning. Datagrundlaget for de enkelte år kan være meget forskelligt, da vandforsyningerne kan vælge ikke at indberette data om forbrugt vandmængde og dermed vandtab til DANVA. DANVA udarbejder hvert år på basis af de indberettede data statistikker, der illustrerer udpumpede vandmængder, forbrugte vandmængder samt vandtabet for hver enkelt vandforsyning, der har indberettet data. Overfor Told & Skat er der indberetningspligt for den udpumpede vandmængde samt faktureret vandmængde (svarende til forbrugt vandmængde). Ved at sammenligne udpumpet vandmængde med faktureret vandmængde kan det umålte forbrug (vandtabet) bestemmes.
|
