| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC'er, PFC'er og SF₆

4 Drivhusgasser

4.1 Import af stoffer
     4.1.1 HFC-er
     4.1.2 Svovlhexafluorid
     4.1.3 Perfluorerede kulbrinter
4.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder
     4.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddel
     4.2.2 Forbrug af HFC til opskumning og som drivmiddel
     4.2.3 Forbrug af SF₆
     4.2.4 Forbrug af PFC-er
4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF₆
     4.3.1 Aktuelle emissioner fra kraftige drivhusgasser i 2003 og
     fremskrevne emissioner
     4.3.2 Emission af HFC-er fra kølemidler
     4.3.3 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidler
     4.3.4 Emission af svovlhexafluorid
     4.3.5 Emission af perfluorerede kulbrinter

4.1 Import af stoffer

En oversigt over udviklingen i importen af drivhusgasserne baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994-2003.

4.1.1 HFC-er

HFC-er er importeret af 10 virksomheder i 2003, heraf er 5 danske leverandører og 5 er brugervirksomheder, der importerer direkte fra andre EU-lande.

Den samlede import (- reeksport) af alle HFC-er er ifølge importørerne faldet fra 713,2 tons i 2002 til 528,3 tons i 2003.

Importen af HFC-134a er reduceret fra 401,6 tons i 2002 til 241,2 tons i 2003. Importen af HFC-152a er reduceret fra 11,9 tons i 2002 til 3,3 tons i 2003. Den betydelige reduktion skyldes, at HFC-134/HFC-152a nu er udfaset som drivmiddel i isoleringsskum ved produktion af køle/fryse skabe.

Importen af HFC-404A er reduceret fra 188,7 tons i 2002 til 145 tons i 2003. Importen af HFC-407C er steget fra 89,1 tons i 2002 til 96,8 tons i 2003. HFC-407C er erstatnings-kølemiddel for HCFC-22 i køleanlæg og stigningen er således naturlig eftersom R-22 anlæg skal afvikles.

Importen af andre HFC-er (HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a) er 25 tons i 2003 mod 7,5 tons i 2002. I 2003 er der endvidere importeret og anvendt HFC-365 som er et nyere produkt der introduceres som drivmiddel til opskumning, Importen af HFC-507A er faldet til 9,2 tons i 2003. I 2002 var importen 14,4 tons.

Der har i 2003 været en lille import af HFC-401A og HFC-402A på henholdsvis 0,2 og 1,7 tons.

4.1.2 Svovlhexafluorid

4 importører oplyser at have importeret og solgt 2,25 tons svovlhexafluorid i 2003. Svovlhexafluorid er i 2003 anvendt i afbrydere i højspændingsanlæg og til laboratorieformål (primært plasma ætsning).

Forbrug af SF₆ blev udfaset i metalindustrien i 2000 og i vinduesproduktion i 2001.

4.1.3 Perfluorerede kulbrinter

2 importører oplyser at have importeret og solgt blandingsprodukter indeholdende perfluorforbindelsen C3F8,, der forekommer i kølemidlet R413, der anvendes i kommercielle køleanlæg. Omregnet svarer importen af stoffet til ca. 0,5 tons.

Tabel 4.1 Udviklingen i import af drivhusgasser, tons.

Klik her for at se Tabel 4.1.

4.2 Forbrug fordelt på anvendelsesområder

Opgørelsen af forbruget fordelt på anvendelsesområder er skønnet på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning). Forbruget fordelt på anvendelses områder er angivet i tabel 4.2.

Tabel 4.2 Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 2003, tons.

¹⁾ Skøn baseret på den restmængde af HFC-134a, som der ikke er nogle anvendelsesoplysninger om fra producenter. Restmængden er fordelt på henholdsvis kommercielle køleanlæg og mobile køleanlæg ud fra importørernes skønnede fordeling af anvendelsen.

Der er ikke andre kendte anvendelsesområder for HFC-er i Danmark end dem der fremgår af tabel 4.2.

4.2.1 Forbrug af HFC som kølemiddel

Den generelle tendens i udviklingen af HFC-forbruget til kølemidler er, at forbruget til kommercielle køleanlæg er steget de senere år. Dog er forbruget i 2003 samlet set faldet ca. 55 tons sammenlignet med forbruget i 2002, hvor der dog blev registreret et særlig højt forbrug, hvilket vurderes at være en effekt af HFC-afgifterne der blev introduceret sidst i 2002. Den generelle stigning i HFC-kølemidler til kommercielle anlæg er en naturlig konsekvens af afviklingen af R-22 (HCFC) baserede køleanlæg, hvor nye R-22 anlæg blev forbudt i 2000 og substitution til R-22 på eksisterende køleanlæg blev forbudt i 2002.

I forhold til udviklingen indenfor de enkelte kølemidler til kommercielle anlæg ses der en generel stigning over de senere år i forbuget af HFC-407c og katagorien ”andre kølemidler” (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a). Forbruget af HFC-407c i kommercielle køleanlæg er i 2003 større end forbruget af HFC-134a. HFC-404a er fortsat det mest anvendte kølemiddel i kommercielle køleanlæg.

Forbruget af HFC-134a som kølemiddel i køle/fryseskabe er mindre i 2003 end det har været de foregående år. Det mindre forbrug tilskrives primært at en producent har flyttet denne del af produktionen til udlandet. Det vurderes derfor ikke at være et udtryk for generel produktionsnedgang i dansk kølemøbel industri.

Forbruget af kølemiddel til transportkøleanlæg er stabilt og forbruget til mobile A/C anlæg indikeres igen i år at være svagt stigende.

Forbruget fordelt på anvendelsesområder er baseret på oplysninger fra producenter og importører samt statistik og data fra KMO, som modtager indberetninger om salg af stoffer fra bl.a. kølemontører og autoværksteder (kun ved aftapninger større end 1 kg).

Forbruget af kølemidler relateret til køl/frys til husholdninger er beregnet ud fra oplysninger fra brugervirksomheder.

Forbrugene af kølemidler i kommercielle og stationære A/C anlæg samt mobile A/C og køleanlæg er skønnet ud fra KMO data og importøroplysninger samt statistik om bilimport.

I tabel 4.3 fremgår det vægtmæssige relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelsesområder.

Tabel 4.3 Forbruget af kølemidler, fordelt på køleprodukter, 2003, tons.

4.2.2 Forbrug af HFC til opskumning og som drivmiddel

Der har igen i år 2003 været et fald i det generelle forbrug af HFC-134a til opskumning. I 2003 er der ikke længere nogle danske producenter af kølemøbler der anvender HFC i forbindelse med opskumning af isoleringsskum. Denne udfasning er en klar konsekvens af bekendtgørelsen om udfasning af kraftige drivhusgasser og at der findes konkurrencedygtige alternative teknologier på markedet.

Forbrug af HFC-er (134a og 152a) til opskumning af blødt skum og anvendelse som drivmiddel er i 2003 samlet set reduceret i forhold til 2002.

Anvendelse af HFC-er som drivmiddel i spraydåser til specielle formål er ca. det samme som i 2002. Samlet var forbruget af HFC-134a 29,8 tons i 2003 mod 49,8 tons i 2002.

Andendelse af HFC-er til opskumning af blødt skum er reduceret med ca. 18 tons hvilket næsten er en halvering i forhold til 2002.

Derudover har der i 2003 været registreret et forbrug af HFC-365 på 18 tons i forbindelse med produktion af systemskum. Anvendelsen har fundet sted i produkter der er blevet eksporteret. Dette forbrug er oplyst ikke at give anledning til emissioner i forbindelse med produktion, hvorfor forbrug til denne anvendelse ikke indgår i de efterfølgende emissionsberegninger da emissionen er 0.

Som for de tidligere år har der ikke været indrapporteret noget forbrug af HFC-er til kemisk produktion, brandslukningsmateriel eller øvrige anvendelsesområder end de nævnte.

4.2.3 Forbrug af SF₆

Det samlede forbrug af SF₆ i 2003 var 2,3 tons. Forbruget har været til afbrydere i højspændingsanlæg og til laboratorieformål.

Tabel 4.4 Forbrug af SF₆ fordelt på anvendelsesområder, tons.

4.2.4 Forbrug af PFC-er

Det samlede forbrug af Perfluorpropan (C3F8) i 2003 er ca. 0,5 tons til køleformål.

Der har der ikke været indrapporteret andre anvendelsesområder for PFC-er i 2003.

4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF₆

I det følgende opgøres den aktuelle emission af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF₆ for år 2003. Beregningerne er baseret på indberetningerne om forbrug af stofferne fordelt på anvendelsesområder (afsnit 4.2). For de produktgrupper hvor det er aktuelt, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter.

I bilag 5 fremgår de anvendte lækagerater, beregningsmetode, IPCC Tier metode mv. i forhold til hvert enkelt beregnet stof og anvendelsesområde. Her fremgår det ligeledes, hvorvidt der er anvendt IPCC's defaultværdier eller specifikke DK værdier /4, 16/.

4.3.1 Aktuelle emissioner fra kraftige drivhusgasser i 2003 og fremskrevne emissioner

Den GWP-vægtede aktuelle emission for HFC-er, PFC-er og SF₆ er for 2003 beregnet til 745.600 tons CO₂-ækvivalenter. Den tilsvarende emission var 718.800 tons CO₂-ækvivalenter i 2002, hvilket svarer til en beregnet samlet stigning på 26.800 tons CO₂-ækvivalenter.

Det samlede GWP-bidrag fordelt på HFC-er, PFC-er og SF₆ fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.5 GWP-bidraget fordelt på stofgrupper, tons

Selvom HFC-forbruget er markant mindre i 2003 er GWP bidrag alligevel større end bidraget i 2002. Det er emissionen fra stock fra de kommercielle køleanlæg baseret på HFC-134a, HFC-404a og HFC-407c der er årsag til dette.

4.3.2 Emission af HFC-er fra kølemidler

Der skelnes mellem:

• Køleskabe og frysere til husholdningsbrug og detailhandel mv.
• Kommercielle køleanlæg (i industri og detailhandel) og stationære airconditionanlæg
• Mobile airconditionanlæg (i biler, lastbiler, busser, tog m.v.)
• Transportkøleanlæg

Den aktuelle emission fra disse kilder forekommer i forbindelse med:

- påfyldning af kølemiddel (0,5 % til 2 % af forbruget afhængig af anvendelsesområde)
- løbende tab i driftperioden. En gennemsnitsbetragtning der også omfatter tab i forbindelse med uheld og havari (10 % til 33 % pr år af forbruget afhængig af anvendelsesområde)

Tab i forbindelse med bortskaffelse medfører ikke emissioner i Danmark da den danske lovgivning sikrer håndtering og destruktion af kølemidlerne uden emissioner til følge. Tabet defineres for at nedskrive stock (mængden af kølemidler som er installeret i produkter).

I bilag 5 fremgår de specifikke emissionsfaktorer, der er anvendt i beregningerne.

Kommercielle køleanlæg og stationære klimaanlæg

Den største kilde til emission er kommercielle køleanlæg som er køleanlæg der anvendes i bl.a. supermarkeder eller i industrien og stationære klimaanlæg, der ligeledes anvendes i detailhandlen, i industrien samt i kontorhuse. Det mest anvendte kølemiddel i denne produktgruppe er HFC-404A, HFC-407c og HFC-134a i nævnte rækkefølge efter faldende anvendelse.

Derudover anvendes i mindre grad kølemidlerne HFC-408a, HFC-409a, HFC-410a og HFC-507c samt HFC-401A, HFC-402A der anvendes i meget beskedent omfang,.

Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i stationære kommercielle køleanlæg og klimaanlæg, da påfyldning sker på stedet efter installation.

I tabel 4.6 er den aktuelle emission opgjort for de specifikke HFC-er. Den totale emission for alle HFC-erne er omregnet til CO₂-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.

Ved beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" (HFC-408a, HFC-409a og HFC-410a) er der anvendt en "worst case" betragtning hvor GWP værdien beregnes ud fra HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125), som har den højeste GWP værdi af de tre stoffer. GWP-værdien for HFC-410a er 1.725.

Tabel 4.6 Aktuel emission og GWP-bidrag fra kommercielle køleanlæg 2003 og 2010, tons

¹⁾ Kategorien andre dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a).

²⁾ I fremskrivningsscenariet er effekten af ny bekendtgørelse om udfasning af HFC-er mv samt effekten af de indførte afgifter medtaget. Desuden indgår der forudsætninger om erstatning af HCFC-22 anlæg med HFC-134a og HFC-404A anlæg.

Ved en fremskrivning af emissionerne til 2010, hvor der er taget højde for de konkrete udfasningsdatoer fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse fra 2003 om udfasning af kraftige drivhusgasser skønnes GWP-bidraget fra kommercielle køleanlæg i 2010 at være ca. 520.000 tons.

Dette er en betydelig reduktion i forhold til fremskrivningsscenariet i /13/ og udført med historiske data for 2002, hvor der blev estimeret 581.000 tons i år 2010. Reduktionen i fremskrivningsscenariet skyldes metoden, hvor det er det konstaterede forbrug af kølemiddel der antages at blive de følgende års forbrug. For 2003 har vi set en reduktion i forbruget både for HFC-404a og for HFC-134a.

Sammenlignes 2002 fremskrivningen for 2003 med den aktuelle emission fra 2003 er forskellen mindre end 3.000 tons, hvilket svarer til en usikkerhed på under 1%.

Køle/fryseskabe

Den aktuelle emission fra kølemidler i køle/fryseskabe er beregnet på basis af forbrug, korrigeret for import og eksport af HFC-er. I beregningen er det forudsat, at der ved bortskaffelse sker en aftapning og destruktion af kølemidlet således at der ikke sker nogen emission (se bilag 5).

Ved korrigering for import og eksport er der anvendt de opgjorte tal fra Miljøprojekt 523, hvor den daværende import/eksport er estimeret /2/. Her antages eksporten at udgøre 50% af forbruget. Beregningen er foretaget på basis af Danmarks Statistiks Udenrigshandel /3/ ud fra gennemsnitstal for indholdet af HFC 134a i et standardkøle/fryseskab produceret i 1999. Statistisk grunddata fremgår af bilag 2. Det er ikke i denne undersøgelse vurderet om tallene er tidssvarende.

Endvidere er der for fremskrivningen af forbruget af HFC-134a i køleskabe regnet med en afgiftseffekt som medfører en gradvis reduktion i forbruget. Det regnes ikke for tilfældet for HFC-404A baserede husholdnings køle/frysemøbler da disse er specialprodukter.

Tabel 4.7 viser den aktuelle emission fra køle/fryseskabe i 2003 og 2010.

Tabel 4.7 Emission af kølemiddel fra køle/fryseskabe 2003 og 2010, tons

Den samlede emission af HFC-kølemiddel fra køle/fryseskabe i 2003 er ca. 14.500 tons CO₂-ækvivalenter. I fremskrivningen af de aktuelle emissioner forventes der at være en mindre stigning til ca. 18.000 tons CO₂-ækvivalenter i 2010.

Mobile A/C

Emissionen fra mobile A/C kommer fra påfyldning og løbende tab af HFC-134a samt i forbindelse med havari og uheld.

I beregningen er der korrigeret for import og reeksport af HFC-134a, som er den eneste HFC der importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. I Danmark er forbruget af HFC-134a til mobile A/C anlæg udelukkende anvendt til efterfyldninger. Nyfyldninger udføres af bilproducenterne i det land bilen produceres.

Forudsætningerne for beregning af forbrug og stock for mobile A/C anlæg fremgår af nedenstående tabel. Forudsætningerne er differentieret i forhold til de enkelte statistiske kategorier for transportmidler og er skønnede værdier på basis af udsagn fra bilimportører og køleservice virksomheder /16/.

Tabel 4.8 Forudsætninger for beregning af stock for mobile A/C anlæg 2003

D.A.F. (Danmarks automobilforhandler forening) fører årligt en statistik over køretøjsbestanden i Danmark /17/. Disse data er grundlaget for den nedenstående beregning af stock 2003 for HFC-134a i danske køretøjer. Endvidere beregnes, hvor stor en andel af de installerede klimaanlæg, der stadig serviceres og derfor fortsat refyldes med kølemiddel i forbindelse med lækage og anden reparation. Denne beregning er grundlaget for at kunne beregne den efterfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på danske køretøjer for år 2003. Den efterfyldte mængde = forbruget i DK.

Resultatet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.9. Den beregnede danske stock for mobile A/C anlæg 2003 fordelt på køretøjer, tons

Den totale stock for HFC-134a i mobile A/C anlæg i Danmark er beregnet til ca. 209,6 tons for 2003. Stock forventes at stige yderligere de kommende år, da tendensen stadig går i retning at flere køretøjer og relativt flere klimaanlæg i de nye køretøjer. Den påfyldte mængde HFC-134a kølemiddel på mobile klimaanlæg i 2003 er beregnet til 32,1 tons, hvilket er 0,3 ton mere end 2002. Mængden af kølemiddel er alene brugt til efterfyldninger i forbindelse med vedligeholdelse af eksisterende anlæg /16/.

I nedenstående tabel er vist en fremskrivning af de beregnede aktuelle emissioner fra mobile A/C i Danmark. Fremskrivningen er foretaget på bases af en "steady state" betragtning, hvor import og forbrug til efterfyldning i 2010 antages at være som i 2003..

Tabel 4.10. Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a fra mobile A/C anlæg 2003 og 2010, tons

Transportkøl

Det er anslået, at der findes ca. 5.500-6.000 transportkøleanlæg i Danmark /16/. Disse anlæg har en gennemsnitsfyldning på ca. 8 kg svarende til 44 - 49 tons kølemiddel, som enten kan være HFC-134a eller HFC-404A eller HCFC-22.

Den aktuelle emission fra transportkøl i 2003 fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.11. Den beregnede aktuelle emission af HFC-134a og HFC-404A fra transportkøleanlæg 2003 og 2010, tons

Herudover er der en emission fra HFC-402A fra stock på ca. 0,5 tons svarende til 800 tons CO₂-ækvivalenter. Der har ikke været registreret noget forbrug af HFC-402A til transportkøl i 2003 og det antages at stoffet er udfaset, hvorfor den aktuelle emission i 2010 er på kun ca. 200 tons CO₂-ækvivalenter.

Den samlede aktuelle emission fra transportkøl er således godt 20.600 tons CO₂-ækvivalenter i 2003.

4.3.3 Emission af HFC-er fra skumplast produkter og drivmidler

Ved beregning af emissionen af HFC-er anvendt i skumplast-produkter er der 2 beregningsprincipper, afhængig af produkttypen;

1) hård PUR skumplast (lukkede celler)

2) blød PUR skumplast (åbne celler)

3) Polyether skum (lukkede celler)

Ved beregning af emissionen fra skumplast produkter er følgende beregningsgrundlag anvendt.

Tabel 4.12 Faktorer til beregning af emission fra skumplast produkter

Isoleringsskum

Hård skumplast opskummet med HFC-134a er hovedsageligt isoleringsskum i køle/fryseskabe. Ved beregninger af emissionen fra isoleringsskum i køle/ fryseskabe er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe.

I 2003 er forbruget af HFC-134a til opskumning af isoleringsskum i køle/fryseskabe udfaset. De aktuelle emissioner er således alene fra stock og der forekommer ikke længere eksport.

Den aktuelle emission af HFC 134a fra isoleringsskum er sammenfattet i tabel 4.13

Tabel 4.13 Emission af HFC-er fra isoleringsskum, tons

Det fremgår af fremskrivningen til 2010, at den installerede mængde reduceres som følge af udfasning af HFC-134a som opskumnings-middel. I de tidligere års fremskrivning var udfasningen først forventet fra 2006. Men den aktuelle udfasning allerede fra 2003 har betydet en yderligere reduktion på godt 11.000 tons CO₂ ækvivalenter i år 2010 i forhold til tidligere scenarier.

Opskumning af polyether

Forbruget til polyether baseret opskumning er oplyst til ca. 3,5 tons og den aktuelle emission er skønnet til 1,7 tons svarende til ca. 2.300 tons CO₂-ækvivalenter. I beregningen er det forudsat at der ikke sker nogen emission ved bortskaffelse idet gasserne destrueres ved forbrænding.

Ved korrigering for import er tidligere beregning fra 1998 anvendt. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether og i 1998 blev der importeret ca. 12,8 mio. par sko (Danmarks Statistik, Udenrigshandel), hvor det skønnes at et par sko i gennemsnit indeholder 8 g HFC 134a. Eksport er på den baggrund skønnet til 0,3 tons HFC-134a.

Blødt skum/aerosol-spray

Emissionen af blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /4/. Emissionen fra blødt skum sker ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/ eksport.

Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark og emissionen af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er lig med forbruget af HFC-baserede aerosol-spray i Danmark efter korrigering for import og eksport. Samlet er emissionen fra disse 2 områder i alt 26,3 tons HFC-134a svarende til 34.300 tons CO₂ ækvivalenter og mindre end 1 tons. HFC-152a, svarende til 100 tons CO₂ ækvivalenter. Sammenlignet med 2002 er emissionen reduceret med over 25.000 tons CO₂ ækvivalenter.

Lægemidler

Grundet den marginale emission er HFC-emissionen fra lægemidler ikke opgjort.

4.3.4 Emission af svovlhexafluorid

Den samlede emission af SF₆ i 2003 er beregnet til ca. 1,3 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 32.000 tons CO₂ ækvivalenter. Nettoforbruget var 2,3 tons.

Emissionen kommer fra 4 kilder, hvoraf afbrydere, laboratorier og termoruder er de væsentligste kilder med et bidrag af ca. samme størrelse.

Termoruder

Forbruget af SF₆ i termoruder har været udfaset siden 2002, men der forekommer emissioner fra termoruder der allerede er installeret i den danske bygningsmasse.

Tabel 4.14 Emission af SF₆ fra termoruder, tons

Emissionen stiger på grund af begyndende bortskaffelse/udskiftning af vinduer med SF₆ termoruder og i 2015 skønnes GWP-bidraget fra termoruder at være 94.500 tons CO₂ ækv.

Afbrydere i højspændingsanlæg

SF₆ påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af anlæg eller ved service og reparation. Hovedparten af påfyldningen sker på nye anlæg og en mindre del af forbruget anvendes til efterfyldninger /11/.

Emissioner fra afbrydere i højspændingsanlæg forekommer i forbindelse med:

• tab på 5% ved påfyldning af ny gas
• løbende tab på 0,5% af installerede mængde (gennesnit der både omfatter normal drift og haveri/uheld)
• tab på 5% ved aftapning og genanvendelse af brugt gas

Der regnes ikke med at være emissioner i forbindelse med bortskaffelse, idet brugt SF₆ aftappes fra afbryderne og enten genanvendes internt af det pågældende elselskab eller genanvendes eksternt via en indsamlingsordning. Emissionen ved ekstern genanvendelse er beregnet ud fra en forudsætning om, at 0,5% af den årlige installerede mængde sendes til ekstern genanvendelse.

I tabel 4.15 er den aktuelle emission fra SF₆-afbrydere opgjort.

Tabel 4.15 Emission af SF₆ fra afbrydere i højspændingsanlæg 2003, 2010 og 2015, tons

På anmodning fra Energistyrelsen har Eltra og Elkraft System gennemført en undersøgelse af SF₆ emissionen fra drift og uheld /20/. Undersøgelsen omfatter ca. 1/9 af den installerede mængde i den danske elsektor. Emisisonen er opgjort til ca. 20 kg SF₆. Derudover er der 88 kg forurenet SF₆ i depot og ca. 1,1 tons ny gas på lager.

Opskaleres disse data som repræsentative for hele Danmark, svarer det til en emission i 2003 på ca. 180 kg. Det er lidt under halvdelen af den beregnede emission på 0,4 ton i denne undersøgelse.

Opgørelsesmetoden vurderes i forlængelse af Eltra's undersøgelse fortsat at være retvisende for den samlede emission. Foskellen skyldes at beregningsmetoden ser bort fra tidsforskydninger således at indkøb af SF₆ også antages at blive forbrugt i beregningsåret. I Eltra notatet angives der et lager på ca. 1,1 tons, som ved senere brug medfører emissioner. Endvidere må der påregnes emission ved genanvendelse eller destruktion af de 88 kg forurenet gas i depot. Hvis disse emissioner var aktuelle i 2003 ville det give en emission fra Eltra og Elkraft System på ca. 80 kg SF₆ og ca. 0,7 tons SF₆ hvis data er repræsentativt for hele Danamrk.

Laboratorieformål

I 2003 er der registreret et forbrug til plasma ætsning i forbindelse med chip fremstilling i ren rums laboratorier. Endvidere formodes der fortsat at være et begrænset forbrug til analyseformål.

Forbruget er 0,4 tons og svarer til den aktuelle emission. Emissionen er beregnet til ca. 9.700 tons CO₂ ækvivalenter.

Løbesko

I perioden 1990-1998 er der importeret løbesko som af producenten vurderes at have et samlet indhold på ca. 1 ton SF₆. Emissionen af SF₆ forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 2003, som de foregående år skønnet til 0,11 tons, svarende til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO₂ ækvivalenter. Emission af SF₆ i løbesko vurderes ikke længere af forekomme efter 2003, da alle sko med SF₆ dermed antages at være bortskaffet.

4.3.5 Emission af perfluorerede kulbrinter

Den aktuelle emission af perfluorpropan er beregnet til ca. 19.300 tons CO₂ ækv. for 2003 og det totale forbrug var ca. 2,5 tons. Der har i 2003 kun været et forbrug af PFC til køleformål. Derudover er der en ”forsinket” emission fra forbruget af PFC i rensemidler i 2002 på 0,25 tons (jv. IPCC Reference Manual /4/. Fordeles forbruget af rensemidler med 50% i forbrugsåret og 50% i det efterfølgende år).

Perfluorpropan er den eneste kendte perfluorerede kulbrinte, der anvendes i Danmark. Emissionen kommer fra kølemidler til kommercielle stationære og mobile køleanlæg. Den installerede mængde i kommercielle køleanlæg er opgjort til ca. 22,7 tons. Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukter anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.

Tabel 4.16 Emission af PFC fra kommercielle køleanlæg 2003, 2010 og 2015, tons

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.