Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA

Forfatternes forord

Denne vejledning, der fokuserer på normalisering og vægtning, er et resultat af det danske LCA-metode og Konsensusprojekt. Projektet har involveret en stor del af LCA-praktikerne og interesserede parter i Danmark. Vejledningen giver en præsentation af normaliseringsreferencer med referenceåret 1994 og vægtningsfaktorer med 2004 som målsætningsåret. Sammen med vejledningen er der blevet udarbejdet en teknisk rapport (Stranddorf et al, 2005).

I projektforløbet er der blevet afholdt 2 workshops. På den første workshop blev de data, som var beregnet til at danne basis for den opdaterede og udvidede normalisering, præsenteret, og på den anden blev de indsamlede data præsenteret og diskuteret. Dette gav værdifuld input til projektgruppen med hensyn til data til normaliseringsreferencerne og vægtningsfaktorerne. På den anden workshop blev baggrund og anbefalinger for valg af påvirkningskategori og normaliseringsreference desuden præsenteret og diskuteret.

Denne vejledning er baseret på den ovenfor nævnte tekniske rapport. Metoden i vejledningen er dog mere praktisk end teoretisk. Vejledningen giver en kort præsentation af påvirkningskategorierne, som er detaljeret beskrevet i den tekniske rapport. Vejledningen indeholder et almindeligt eksempel på, hvordan man anvender normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for de omfattede påvirkningskategorier. I tillæg til de præsenterede normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer giver vejledningen anbefalinger med hensyn til valg af påvirkningskategorier og valg af normaliseringsreferencer.

Følgende personer har været ansvarlige for kapitlerne med hensyn til de forskellige påvirkningskategorier i den tekniske rapport. De skal særligt fremhæves for deres bidrag, som danner basis for kapitlerne med hensyn til påvirkningskategorier i denne vejledning.

Kapitel 4: Klimaforandring: Civilingeniør Leif Hoffmann
Kapitel 5: Stratosfærisk ozonnedbrydning: Civilingeniør Leif Hoffmann
Kapitel 6: Fotokemisk ozondannelse: Civilingeniør Karsten Fuglsang
Kapitel 7: Forsuring: Civilingeniør Leif Hoffmann
Kapitel 8: Næringssaltbelastning: Ph.D. (biologi) Jørgen Larsen
Kapitel 9: Økotoksicitet: Ph.D. (økotoksikologi) Jens Tørsløv
Kapitel 10: Human toksicitet: Civilingeniør Frans Møller Christensen & Kemiingeniør Leif Hoffmann
Kapitel 11: Vægtning: Civilingeniør Niels Juul Busch

Ekspertisen blev givet af følgende danske forsknings- og konsulentvirksomheder, som skal fremhæves for deres bidrag til dette værk:

FORCE Technology (redigering, klimaforandring, stratosfærisk ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring, human toksicitet, støj (ikke inkluderet i den tekniske rapport og vejledningen))
Teknologisk Institut (næringssaltbelastning)
DHI – Institut for Vand & Miljø (økotoksicitet)
Dansk Toksikologi Center (human toksicitet)
Rambøll (vægtning)

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.