Miljønyt, 77 – Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA

Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA

5 Stratosfærisk ozonnedbrydning

Koncentrationen af den reaktive oxygenforbindelse ozon O₃ er betydelig højere i stratosfæren end i andre dele af atmosfæren, f.eks. troposfæren.

Et antal stoffer, hvoraf nogle forekommer naturligt i stratosfæren, er medvirkende til nedbrydelsen af ozon. Det er f.eks. langlivede chlor- og bromforbindelser, methan (CH₄), nitrogenoxid (N₂O) og vanddamp (H₂O). Reaktionssystemerne er komplekse. Der er dog en international konsensus om emnet, og der er en international aftale baseret på Montreal Protokollen vedrørende udfasning af de relevante stoffer.

Atmosfæren modtager ultraviolet stråling fra solen. Ozonmolekyler i stratosfæren absorberer store mængder af denne UV-stråling og fjerner således den livstruende UV-C-stråling og reducerer den skadelige UV-B-stråling.

Reduktionen i ozonkoncentrationen i stratosfæren kan muligvis have en alvorlig indvirkning på livet på jordens overflade. Det kan forårsage skader på planter, dyr og mennesker. I området omkring Sydpolen (som betragtes at være det mest påvirkede) er indvirkninger på fytoplankton blevet observeret. Fytoplankton er en primærproducent i enhver akvatisk fødekæde, og konsekvenserne kan derfor forventes at blive dramatiske. Nedbrydningen af ozonlaget vil også have indvirkning på mennesker i form af hudkræft, reduceret immunforsvar m.v.

5.1 Stoffer der bidrager til påvirkningskategorien

Stofferne, der bidrager til den stratosfæriske ozonnedbrydning, er defineret som stoffer, der:

er tilstrækkeligt stabile i atmosfæren til at lade en betragtelig andel nå stratosfæren, og
indeholder chlor eller brom, som efter frigørelse til atmosfæren vil deltage i en kemisk nedbrydning af ozon

De omfattede stoffer er:

CFC'er (CFC-11, -12, -113, -114, -115)
HCFC'er (HCFC-22, -123, -124, -141b, -142b)
tetrachlormethan (CCl₄)
1,1,1-trichlorethan (CCl₃CH₃)

Stofferne reguleres i Montreal Protokollen (UNEP 1987).

5.2 Potentiale for stratosfærisk ozonnedbrydning

I UMIP (Hauschild & Wenzel, 1998), kvantificeres den potentielle nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag ved brug af potentialer for ozonnedbrydning (ozone depletion potentials, ODP) for stoffer, som har de samme indvirkninger som CFC'er. CFC-11 er valgt som referencestof i UMIP, som det er i de fleste andre sammenhænge. Dette skyldes, at stoffet er vel undersøgt og at det er et af de stoffer, som bidrager mest til nedbrydningen af ozonlaget. ODP beskriver potentialet for nedbrydning af ozonlaget fra et stof relativt til CFC-11.

Modelleringen af indvirkningen er kompleks. Data til modellering består af
f.eks. stoffets stabilitet, dets levetid og den betragtede tidshorisont.

Potentialer for ozonnedbrydning (ozone depletion potentials) er blevet præsenteret af World Meteorological Organisation (WMO) for et antal af halogenerede forbindelser (Solomon & Wuebbles 1995, Pyle et al. 1991). Det aktuelle potentiale for stratosfærisk ozonnedbrydning bestemmes af et antal faktorer, f.eks. indholdet af chlor og brom samt stoffernes kemiske og fotokemiske stabilitet. Nyere rapporter, som indeholder oplysninger om produktion og forbrug af stoffer, der nedbryder ozonlaget (UNEP (1998), UNEP (2002)), rapporterer også om potentialer for nedbrydning af ozonlaget på de overvågede stoffer.

5.3 Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer

Normaliseringsreferencerne og vægtningsfaktorerne for potentialet for stratosfærisk ozonnedbrydning udregnes i henhold formlen i Kapitel 1. Tabel 5.1. viser normaliseringsreferencerne og vægtningsfaktorerne for stratosfærisk ozonnedbrydning.

Tabel 5.1 Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for stratosfærisk ozonnedbrydning (Hoffmann 2001; Busch 2001).

Stratosfærisk ozonnedbrydning	Enhed	Original UMIP97	Global1994	EU-151994	Danmark 1994
Normaliserings- reference	kg CFC-11- eq./person/år	0,2	0,103	0,103	0,103
Vægtningsfaktor		23	63/4,4¹	2,46	∞

¹Industrialiserede lande/Udviklingslande

5.3.1 Anbefaling af normaliseringsreference og vægtningsfaktor

Stratosfærisk ozonnedbrydning er en global effekt, og derfor anbefales den globale normaliseringsreference. Det anbefales også at bruge den globale vægtningsfaktor for globale påvirkninger.

5.4 Eksempel på normalisering og vægtning for stratosfærisk ozonnedbrydning

Nedenfor præsenteres et eksempel på anvendelse af normaliseringsreferencen og vægtningsfaktoren for et produkt (et køleskab). Figur 5.1. illustrerer det normaliserede potentiale for stratosfærisk ozonnedbrydning, udregnet ved at anvende den globale normaliseringsreference.

For stratosfærisk ozonnedbrydning, som er en potentiel global påvirkning anbefales den globale normaliseringsreference kombineret med den globale vægtningsfaktor. Baseret på et påvirkningspotentiale for det pågældende produkt på 0,046 kg CFC-11-eq./år, er de aktuelle normaliserede og vægtede værdier henholdsvis 448 mPE_W94 og 28230 mPET_W2004. Vær opmærksom på at den danske vægtningsfaktor er uendelig.

Figur 5.1 Normaliserede (A) og vægtede (B) potentialer for stratosfærisk ozonnedbrydning til produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

5.5 Hvis du ønsker at vide mere

Albritton, D.L., & Kuijpers, L. (eds.) 1999, Synthesis of the Reports of the Scientific, Environmental Effects, and Technology and Economic Assessment Panels of the Montreal Protocol. A Decade of Assessment for Decision Makers Regarding the Protection of the Ozone Layer: 1988-1999. Nairobi: United Nations Environment Programme (UNEP). Available at http://www.unep.ch or http://www.unep.org.

Busch, N.J. 2005, Calculation of weighting factors. In Stranddorf, H.K., Hoffmann, L. & Schmidt, A. Update on impact categories, normalisation and weighting in LCA. Environmental Project no. 995, 2005, Danish EPA.

Hansen, J.H. 1995, Ozonlagsnedbrydende stoffer og HFC-forbrug i 1994. Miljøprojekt nr. 302. København: Miljøstyrelsen.

Hauschild, M. & Wenzel, H. 1998, Stratospheric ozone depletion as a criterion in the environmental assessment of products, in Environmental assessment of products.Volume 2: Scientific background, eds. Hauschild M, Wenzel H. London: Chapman & Hall.

Hoffmann, L. 2005, Stratospheric ozone depletion. In Stranddorf, H.K., Hoffmann, L. & Schmidt, A. Update on impact categories, normalisation and weighting in LCA. Environmental Project no. 995, 2005, Danish EPA.

Pyle, J.A., Wuebbles, D., Solomon, S. & Zvenigorodsky, S. 1991, Ozone depletion and chlorine loading potentials. World Meteorological Organisation: Scientific assessment of stratospheric ozone: 1991 Global ozone research and monitoring project. Report no. 25. Geneva.

Solomon, S. & Albritton, D.L. 1992, Time-dependent ozone depletion potentials for short- and long-term forecasts. Nature, vol. 357, pp. 33-37.

Solomon, S. & Wuebbles, D. (lead authors) 1995, Ozone depletion potentials, global warming potentials and future chlorine/bromine loading in Scientific assessment of ozone depletion, 1994 eds. Albritton, D.L., Watson, R.T. & Aucamp, P.J. World Meteorological Organisation, Global Ozone Research and Monitoring Project - Report No. 37. Geneva: WMO.

UNEP 1987, The 1987 Montreal Protocol on Substances that Deplete the Ozone Layer as adjusted and amended by the second Meeting of the Parties (London, 27-29 June 1990) and by the fourth Meeting of the Parties (Copenhagen, 23-25 November 1992) and further adjusted by the seventh Meeting of the Parties (Vienna, 5-7 December 1995) and further adjusted and amended by the ninth Meeting of the Parties (Montreal, 15-17 September 1997). Available at: http://www.unep.org.

UNEP 1998, Data report on production and consumption of ODSs - 1986 - 1996. United Nations Environment Programme, Ozone Secretariat.

UNEP (2002). Production and consumption of ozone depleting substances under the Montreal Protocol 1986-2000. UNEP Ozone Secretariat, April 2002. (http://www.unep.org/ozone).