Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA

10 Økotoksicitet

Økotoksicitet dækker i LCA sammenhæng et antal effekter som akut og kronisk toksicitet på forskellige arter i jord og vand. Kemiske stoffers skæbne (bionedbrydelighed, mulig bioakkumulering og distribution mellem forskellige områder) er også inkluderet i vurderingen af de økotoksikologiske effekter. Skæbnen og effekterne samles i en enkelt parameter (toksiske karakteriseringsfaktorer (EF)). Karakteriseringsfaktorerne fastsættes for emissioner til og efterfølgende fordeling mellem forskellige medier: luft, vand og jord kombineret med akutte og kroniske akvatiske effekter og kroniske terrestriske effekter.

10.1 Stoffer der bidrager til påvirkningskategorien

Stoffer, der bidrager til økotoksicitet, er mange og kan ikke beskrives af et endeligt antal grupper. I beregningen af normaliseringsreferencen for økotoksicitet har det været formålet at finde den rigtige størrelsesorden. Det er ikke muligt at inkludere bidrag fra alle aktiviteter, og derfor forventes referencerne at være i den lavere ende, men det formodes, at de har den rigtige størrelsesorden. Normaliseringsreferencerne for økotoksicitet inkluderer påvirkninger fra:

  • Organiske tinforbindelser
  • Metaller
  • Organiske stoffer/persistente organiske forurenende stoffer (POP)
  • Pesticider

10.2 Potentiale for økotoksicitet

I UMIP (Hauschild et al. 1998) udtrykkes de potentielle økotoksiske effekter som kritisk volumen, dvs. volumen af et bestemt medie som er nødvendigt for at absorbere en specifik emission, uden at det resulterer i negative virkninger. Potentialerne for økotoksicitet udtrykkes af følgende enheder med reference til det medie, via hvilket naturlige organismer eksponeres for forskellige stoffer.

  • Vand, akut toksicitet: m³ vand/g stof
  • Vand, kronisk toksicitet: m³ vand/g stof
  • Jord, kronisk toksicitet: m³ jord/g stof

Når man bruger denne metode, kan økotoksiske potentialer for alle slags stoffer samles til en enkelt værdi, dvs. en kritisk volumen.

Økotoksiske karakteriseringsfaktorer (EF) for et antal stoffer samt metoden for beregning af EF for andre stoffer kan findes i Hauschild et al. (1998).

10.3 Normaliseringsreference og vægtningsfaktor

Normaliseringsreferencerne og vægtningsfaktorerne for økotoksicitet beregnes i henhold til den generelle formel i Kapitel 1, Introduktion, og præsenteres i Tabel 10.1. Detaljerede oplysninger om metode og datakilder, som er brugt i beregningen af normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer kan findes i Tørsløv (2005) og Busch (2005).

Tabel 10.1 Normaliserings-referencer og vægtningsfaktorer for Økotoksicitet (akut akvatisk, kronisk akvatisk og kronisk terrestrisk) (Tørsløv 2005; Busch 2005).

Normaliserings- reference Enhed Original UMIP97 (1990) Global 1994 EU-15 1994 Danmark 1994
Økotoksicitet, vand, akut m³ vand/ person/år 4,80E+04 2,33E+04 2,91E+04 7,91E+05
Økotoksicitet, vand, kronisk m³ vand/ person/år 4,70E+05 2,82E+05 3,52E+05 7,40E+04
Økotoksicitet, jord, kronisk m³ soil/ capita/year 3,00E+04 7,71E+05 9,64E+05 6,56E+05
Vægtningsfaktor
Økotoksicitet, vand, akut   2,6 n.c.1 1,11 1,73
Økotoksicitet, vand, kronisk   2,6 n.c.1 1,18 1,67
Økotoksicitet, jord, kronisk   1,9 n.c.1 1 1,56

1Vægtningsfaktorer for hele verden er ikke beregnet; de europæiske vægtningsfaktorer anbefales for påvirkningspotentialer uden for Europa eller på ukendt lokalitet.

n. c. betyder ”ikke beregnet”.

10.3.1 Anbefaling af normaliseringsreference og vægtningsfaktor

Økotoksicitet betragtes som en lokal (specielt akut økotoksicitet i vand) og regional påvirkning, og EU-15 normaliseringsreferencer og vægtningsfaktor anbefales for påvirkningspotentialer placeret i Danmark og Europa. Hvis placeringen er ukendt eller uden for Europa anbefales den globale normaliseringsreference.

10.4 Eksempel på normalisering og vægtning for økotoksicitet

Figur 10.1 - Figur 10.2 illustrerer de normaliserede og vægtede potentialer for akvatisk økotoksicitet, og Figur 10.3 illustrerer de normaliserede og vægtede potentialer for terrestrisk økotoksicitet.

For påvirkningspotentialer placeret i Danmark anbefales EU-15 normaliseringsreferencen kombineret med EU-15 vægtningsfaktoren for økotoksicitet. Med de givne påvirkningspotentialer for det pågældende produkt er resultatet for de normaliserede og vægtede værdier:

akut akvatisk økotoksicitet:
169 m³ vand giver 5,8 mPEEU94 og 6,5 mPETEU2004

kronisk akvatisk økotoksicitet:
3385 m³ vand giver 9,6 mPEEU94 og 11 mPETEU2004

kronisk terrestrisk økotoksicitet:
77 m³ jord giver 0,08 mPEEU94 og 0,08 mPETEU2004

Figur 10.1 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, akut akvatisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figur 10.1 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, akut akvatisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.


Figur 10.2 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, kronisk akvatisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figur 10.2 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, kronisk akvatisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.


Figur 10.3 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, kronisk terrestrisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figur 10.3 Normaliseret (A) og vægtet (B) potentiale for økotoksicitet, kronisk terrestrisk toksicitet ved produktion af et køleskab på forskellige lokaliteter.

Figurerne viser, at den valgte normaliseringsreference (EU-15) retter mere opmærksomhed mod akut akvatisk toksicitet, mindre mod kronisk akvatisk toksicitet og ca. det samme mod kronisk terrestrisk økotoksicitet end den danske normaliseringsreference. Den globale normaliseringsreference er i alle tre tilfælde højest. Når de originale UMIP-værdier sammenlignes med de opnåede værdier, som er fremkommet ved at bruge de nye normaliseringsreferencer og de nye vægtningsfaktorer, fremkommer et meget uensartet billede. Forskellene kan måske skyldes faktiske ændringer i emissionerne, som bruges i beregningen af normaliseringsreferencerne, ændringer i de politiske målsætninger i de berørte områder, eller de kan være relateret til ekstrapolationsproceduren, som anvendes i nogle af beregningerne. Det er uden for rammerne af denne rapport at undersøge forskellene i detaljer. I praksis er det imidlertid interessant at identificere de vigtigste bidrag til disse påvirkningskategorier og finde ud af, om der er forbedringsmuligheder, der relaterer til specifikke forhold på de relevante markeder. Med andre ord viser eksemplet, at en følsomhedsanalyse, der bruger forskellige normaliseringsreferencer, kan give yderligere indsigt i det undersøgte produktsystem.

10.5 Hvis du ønsker at vide mere

Busch, N.J. 2005, Calculation of weighting factors. In Stranddorf, H.K., Hoffmann, L. & Schmidt, A. Update on impact categories, normalisation and weighting in LCA. Environmental Project no. 995, 2005, Danish EPA.

Hauschild, M., Wenzel, H., Damborg, A. & Tørsløv, J. 1998, Ecotoxicity as a criterion in the environmental assessment of products in Environmental assessment of products.Volume 2 Scientific background eds. Hauschild. M. & Wenzel. H. London: Chapman & Hall.

Tørsløv, J. 2005. Ecotoxicity. In Stranddorf, H.K., Hoffmann, L. & Schmidt,
A. Update on impact categories, normalisation and weighting in LCA. Environmental Project no. 995, 2005, Danish EPA.

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.