Miljønyt, 79 – Stedafhængig variation i miljøvurderingen i LCA

Resumé

Vejledningen præsenterer anbefalingerne om karakterisering fra det danske LCA metodeudviklings- og konsensusprojekt 1997-2003. Nye karakteriseringsfaktorer og tilhørende normaliseringsreferencer er udviklet for de følgende ikke-globale påvirkningskategorier:

  • forsuring
  • terrestrisk eutrofiering
  • akvatisk eutrofiering
  • fotokemisk ozon eksponering af vegetation
  • fotokemisk ozon eksponering af mennesker
  • human toksicitet via luft
  • økotoksicitet

For de globale påvirkningskategorier drivhuseffekt og stratosfærisk ozonnedbrydning opdateres karakteriseringsfaktorerne med de seneste anbefalinger fra IPCC og WMO/UNEP.

Det nye metodegrundlag betegnes UMIP2003 metoden for miljøpåvirkningsvurdering i livscyklus.

Sammenlignet med UMIP97 metodegrundlaget, tager de modeller der udgør grundlaget for UMIP2003 karakteriseringsfaktorerne en større del af årsagskæden i betragtning, fra emission til miljøskade for alle de ikke-globale miljøpåvirkningskategorier. UMIP2003 faktorerne inkluderer således modellering af stoffernes spredning i miljøet og den resulterende stigning i eksponeringen af de følsomme dele af miljøet. For nogle af påvirkningskategorierne omfatter modelleringen også baggrundseksponeringen og følsomheden af mål-systemerne, så det bliver muligt at vurdere den eventuelle overskridelse af tærskelværdier for effekt. Derfor er den miljømæssige relevans af de beregnede påvirkninger højere – de må forventes at være i bedre overensstemmelse med de faktiske effekter, som stofferne kan observeres at have i miljøet, og det er lettere at fortolke deres betydning for skader i miljøet.

UMIP2003 faktorerne findes i en ikke-stedafhængig og en stedafhængig form. Den ikke-stedafhængige form ser bort fra den stedlige variation i stoffernes spredning og fordeling i miljøet og i den resulterende eksponering af mål-systemer, på samme måde som UMIP97 faktorerne gør. Resultaterne udtrykkes imidlertid i samme enheder som de stedafhængige UMIP2003 resultater og de kan således aggregeres med disse hen over livscyklus.

I den stedafhængige form af UMIP2003 varierer karakteriseringsfaktorerne for det enkelte stof fra land til land som følge af forskellene på de stedlige forhold, der påvirker eksponeringen. For de fleste påvirkningskategorier er den potentielle stedligt bestemte variation meget stor.

Relevansen af stedlig differentiering afhænger af LCA studiets målsætning. For mange anvendelser af LCA skal miljøpåvirkningsvurderingen give den bedst mulige vurdering af miljøpåvirkningerne fra produktsystemets emissioner. Her er det naturligt at søge at reducere den fejlkilde der ligger i at variationen i stedlige forhold ikke er taget i betragtning. Der er imidlertid også anvendelser af LCA, hvor det ikke er relevant at lave en stedligt differentieret miljøpåvirkningsvurdering. Dette kan være tilfældet for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer og miljømærkekriterier.

Vejledningen anbefaler, at UMIP2003 karakteriseringsmetoden anvendes som et alternativ til UMIP97 når der skal laves ikke-stedafhængig karakterisering (dvs. uden skelen til stedlige forhold). For de ikke-globale påvirkningskategorier er den miljømæssige relevans af UMIP2003 påvirkningspotentialerne således højere, og det er muligt at kvantificere, og om ønsket reducere, den stedlige variation, der ligger skjult i brugen af de ikke-stedafhængige faktorer.

Yderligere anbefaler vejledningen, at UMIP2003 faktorerne kan anvendes til at identificere de væsentligste kilder til stedlig variation for de ikke-globale påvirkningskategorier og til at reducere denne variation til det ønskede niveau i overensstemmelse med det definerede mål for studiet.

UMIP97 kan naturligvis fortsat anvendes hvis resultaterne af en ny LCA skal kunne sammenlignes med tidligere resultater, hvor UMIP97 metoden og dens faktorer er anvendt.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.