| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder

Sammendrag

Insektnet eller fiberdug som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kål
     Baggrund og formål
     Undersøgelsen
     Hovedkonklusioner
     Projektresultater

Insektnet eller fiberdug som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kål

Net- eller fiberdugsdækning kan forhindre angreb af vigtige skadedyr i kål, men om sommeren kan dækning give problemer med planteudvikling og kvalitet på grund af for høje temperaturer. Danmarks JordbrugsForskning i Årslev har undersøgt virkningen af forskellige dækkematerialer på udvikling og kvalitet af blomkål. Blomkål er valgt som testafgrøde, fordi den er mest følsom overfor høje temperaturer. Undersøgelserne viste, at selv meget tynde fiberdug giver for høje temperaturer, til at blomkålen altid kan udvikle en ordentlig kvalitet. Insektnet giver derimod næsten ingen temperaturstigning og kan anvendes til alle sorter. En ulempe ved insektnet er, at de er relativt dyre, og at de er tunge at arbejde med.

Baggrund og formål

Udvikling og optimering af teknik med dækning med insektnet og fiberduge kan være en vej til at opnå en større mængde af økologiske grønsager, selv i sommerperioden hvor der er mange skadedyr. Netdækning kan være et alternativ til kemisk bekæmpelse og er derfor også relevant i konventionel dyrkning, ikke mindst i betragtning af at der er færre og færre kemiske midler til rådighed. Der er i de senere år kommet en del nye insektnet og specielt tynde fiberduge, og det er derfor relevant at undersøge virkningen af dem.

Fiberduge er fremstillet af polypropylentråde, der er varmet sammen som en slags filt, medens insektnet er vævede polyethylentråde med forskellig maskevidde (mesh). Maskevidden, på de net der anvendes i grønsagsavl, er normalt omkring 1,2 – 1,6 mm. Insektnet er meget tungere end fiberduge med typisk omkring 60 g m^-2 mod 17 g m^-2 i fiberdug. Begge slags dækkematerialer fås i op til 12-14 m i bredden og typisk i ruller af 100 eller 200 m. Insektnet er dyre og koster i dag ca. 6 kr. m^-2, mod de meget billigere fiberduge der koster ca. 0,75 kr. m^-2. Dækning med insektnet løber ved indkøb op i 60.000 kr. ha^-1, men til gengæld siges de at kunne holde i 5-10 år.

Dækning påvirker temperaturen, og det kan give anledning til særlige problemer med fysiologisk udvikling og kvalitet af kålafgrøder. Blomkålshovedet er forstadiet til en blomsterstand, og for at skifte til blomsterdannelse skal planten have en periode med ikke alt for høj temperatur. Blomsterdannelsen går hurtigst omkring 15-16 °C, i de sorter vi normalt dyrker. Når temperaturen i en periode er over ca. 22-25 °C, dannes der kun blade, og høsten kan derfor blive meget forsinket. Ved perioder med ekstreme temperaturer kan der også udvikles mange kvalitetsfejl. Hovederne kan blive gennemgroede med blade, eller der kan dannes en overflade af enten småblade (frønnet) eller blomsterknopper (mosset). Høj temperatur kan også give løse hoveder med uregelmæssig opbygning, eller der kan udvikles 'hul stok' pga. for hurtig vækst.

Svampesygdomme kan blive mere alvorlige pga. højere fugtighed under dækkematerialet, og specielt resistente sorter bør måske anvendes.

Dækningsmaterialet skal ligge på i næsten hele vækstforløbet og kan hæve temperaturen meget i sommerperioden og giver større variationer i døgntemperaturen. I tidlige hold kan dækning med fiberdug og hævet temperatur være en fordel for planteudviklingen, men i sommerhold kan det skade planteudviklingen og kvaliteten. Et alternativ til fiberdug er vævede insektnet som ikke giver den samme temperaturstigning, men de kan have andre ulemper, som meget højere vægt ved håndtering. Den større maskestørrelse giver måske problemer med andre skadedyr som trips og bladlus, især når deres naturlige fjender holdes ude.

Grunden til overhovedet at prøve med fiberdug er at det er meget billigere end insektnet, og at der er kommet nye tynde materialer, der siges ikke at give de høje temperaturstigninger.

Formålet med undersøgelsen var at afklare hvordan forskellige dækkematerialer påvirker mikroklimaet og dermed udvikling og kvalitet af blomkål. Desuden om der findes varmetolerante sorter og hvordan de udvikler sig ved dækning med insektnet eller fiberdug.

Undersøgelsen

Forsøg 1. Materialer

I et højsommer-hold af blomkål i 2001 og 2002 blev seks dækkematerialer sammenlignet med en kontrol uden dække (Tabel 1).

Tabel 1. Oversigt over afprøvede dækningsmaterialer

Note: *Agryl P10 er kun afprøvet i 2002. Det er et nyt tyndt, men stærkt materiale som består af 10 grams fiberdug armeret med et net af nylontråde. Agryl P10 er skønnet til at koste cirka halvdelen af, hvad insektnet koster

Dækkematerialerne blev testet i to blomkålsorter: Nautilus (Clause/Garta) og Fargo (Bejo/Dæhnfeldt). Nautilus blev valgt som målesort i alle forsøgene, og Fargo blev valgt som indikatorsort, fordi den ved afprøvninger har vist problemer med kvaliteten ved for høje temperaturer.

Forsøg 2. Varmetolerante sorter

I et andet forsøg blev det undersøgt, om der fandtes blomkålssorter, der kan tåle at blive dyrket ved høje temperaturer. Når sorterne kan tåle høj varme, vil det være muligt at dyrke dem under billig fiberdug om sommeren. Kravet til sorterne var, at de selv ved høje temperaturer kan danne et hoved af en god kvalitet. Frøfirmaer blev i 2001 bedt om at komme med bud på sorter, man mente var varmetolerante. Tre sorter blev udvalgt til en testdyrkning under hhv. fiberdug (Lutasi 17 g), insektnet (Rantai) og en kontrol uden dækning (Tabel 2). Sort Nautilus er målesort i alle forsøgene.

Tabel 2. Oversigt over afprøvede varmetolerante sorter

Note: *Nautilus dyrkes som målesort og ikke som specielt varmetolerant

Mikroklimaet under dækkematerialerne (temperatur og fugtighed) blev registreret løbende med dataloggere. Temperaturen under dækkematerialerne blev målt i 20 cm's højde, ca. hvor blomkålplantens hjerteskud befinder sig. Der blev i hele kulturperioden taget planteprøver under nettene og i kontrolparceller for at følge planteudvikling og til sidst blev hovedernes kvalitet ved høst bedømt. Planterne blev desuden bedømt for sygdomsangreb og for insektangreb.

Hovedkonklusioner

Til hoveddannende kål som blomkål og broccoli er det i den varme sommerperiode nødvendigt at bruge insektnet i stedet for fiberdug for at beskytte mod skadedyr. Selv tynde fiberduge kan give for høje temperaturstigninger og fugtighed, som kan give problemer med forsinket hoveddannelse, fysiologisk defekte hoveder og sygdomsangreb.

Et par af de afprøvede sorter var delvis varmetolerante, men viste til gengæld andre problemer med kvaliteten fx manglende sygdomsresistens.

En stabil produktion af blomkål og broccoli med ensartet høj kvalitet hvert år vil kun kunne lade sig gøre ved anvendelse af de relativt dyre insektnet. I økologisk produktion af blomkål og broccoli om sommeren er insektnet absolut nødvendigt. Insektnet beskytter mod flyvende skadedyr som kålflue og kålsommerfugle og kan anvendes som alternativ til kemisk bekæmpelse i konventionel produktion, men det er betydelig dyrere end bejdsning eller sprøjtning med pesticid.

Projektresultater

Materialer

Fiberdug (17g's) har i højsommeren givet en så kraftig temperaturforøgelse (Figur 1) i forhold insektnet og udækket, at udviklingen af blomkålshovedet er blevet forsinket (ca. 5-10 dage i Nautilus og ca. 15-20 dage i Fargo). Sivatex giver den højeste temperaturstigning med i gennemsnit ca. +2 °C pr dag (Tabel 3) set over hele dyrkningsperioden og Lutrasil giver ca. +1 °C pr dag. Den høje temperatur under fiberdug har givet store problemer med kvaliteten især med frønnede og deforme hoveder. Tynd fiberdug som Covertan 12 g giver en mindre temperaturforøgelse (ca. +0,5 °C pr dag) og også mindre forsinkelse, men alligevel kvalitetsproblemer ved høst. Den tynde Covertan 12 g fiberdug er samtidig meget sart mht. håndtering. Agryl P10 (10 g's fiberdug) med armering af nylon tråde er stærkt, men giver samme problemer med temperaturforøgelse og kvalitet af blomkål som Covertan 12 g.

Figur 1. Temperatur under forskellige dækkematerialer på en varm sommerdag. Materialerne i boksen er listet i samme rækkefølge som kurverne i diagrammet

Insektnettene Rantai og Bionet giver næsten ikke nogen temperaturforøgelse ca. +0,1 °C pr dag i gennemsnit over dyrkningsperioden og heller ikke flere kvalitetsproblemer end udækket. En yderligere fordel ved insektnettene er, at de ikke giver nogen vindslag. Selv i kraftig vind ligger insektnet stille på afgrøden pga. af den store luftgennemgang. Insektnet beskytter desuden også mod fugle og vildt. Ulempen ved insektnettene er, at de ca. 6 gange så dyre som fiberdug og tungere end fiberdug.

Tabel 4. Kvalitetsfejl i blomkål ved høst afhængig af materiale for dækning. Data for 2001 og 2002 og for sorterne Nautilus og Fargo

Sivatex fiberdug har på grund af materialets særlige udformning givet den højeste temperaturforøgelse i de afprøvede fiberduge (Figur 1), selvom det stadig kun vejer 17g pr m². Det dur ikke til blomkål om sommeren, men kunne udnyttes, når afgrøder dækkes for at være ekstra tidlige i foråret og måske også til overvintring af afgrøder.

Tabel 3. Gennemsnitlig daglig temperaturforøgelse under de forskellige dækningsmaterialer i forhold til kontrol uden dække. Data for dyrkningssæson fra 22. juni til 18. september 2001

Varmetolerante sorter

Sorten Amerigo har vist sig at være varmetolerant, men har til gengæld problemer med sygdomsangreb, når de bliver dyrket under fiberdug. Siria var varmetolerant i 2001, men ikke i 2002 hvor temperaturen var endnu højere end i 2001.

En varmetolerant sort kan med nogen held dyrkes med fiberdug om sommeren, men det meget begrænsede sortsvalg i varmetolerante vil ikke være acceptabelt for avlerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.