|
Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget 7 Vurdering af risici og anbefalinger7.1 Indledning 7.1 IndledningForskellige lokaliteter har forskellige potentialer for nedbrydning og tilbageholdelse af pesticider. Fra kapitel 2 og 3 kendes de potentielle spild fra forskellige aktiviteter. Disse kan bruges til beregning af pesticidbelastningen for lokaliteterne, afhængig af hvor mange af aktiviteterne der foretages. Den samlede belastning fra spild ved påfyldning og ved ind- og udvendig vask for ”ikke minimiddel” (uden egentlige uheld) kan opgøres til at være mellem ca. 10 og 220 gram aktivstof pr. år (tabel 7.1). For minimidler vil spildet være 50 gange mindre. Tabel 7.1. Anslåede spild fra de forskellige aktiviteter der kan foregå på en vaske- og fyldeplads over en sæson.
*) Tallet er beregnet under forudsætning af at restsprøjtevæsken er fortyndet 50 gange, hvilket lettest kan opnås med moderne sprøjter. De 220 gram spild af aktivstof kan antages at være en maksimumbelastning af en vaske-/fyldelokalitet. Tallene kan anvendes til en vurdering af de forskellige lokaliteters egnethed. Lokaliteterne kan principielt inddele i fire kategorier: Ubefæstede grus eller stenbelagte pladser, befæstede støbte pladser, biobede og marken/bevokset areal. Ved løsninger, hvor man opsamler spildet og udbringer det på marken (fladebelastning), kan man sammenligne den udbragte mængde med udbringning af pesticider ved regelret brug. Vedvarende belastninger fra mindre arealer (punktbelastning) ganges op til sammenligning med belastning fra regelret brug. Løsninger, der involverer anvendelse af forskellige arealer i marken, ligger et sted mellem punkt- og fladebelastningen. Her vurderes hvor stort et areal, spildet skal fordeles på, for at opnå en mængde, der svarer til regelret anvendelse. 7.2 Grus eller stenbelagte arealerGrus eller stenbelagte (natursten, kunststen) er almindeligvis uden opsamling og ofte med afløb til dræn eller lignende. 7.2.1 Risikovurdering for anvendelse af grus- eller stenbelagte arealer som fylde- og vaskepladsHvis det antages, at et spild på 220 g ville fordele sig på 50 m², ville det føre til en årlig belastning af 4,4 g aktivstof pr. m². Dette svarer til en teoretisk belastning med 44 kg aktivstof pr. ha. og det er langt over de gennemsnitlige 1,43 kg aktivstof pr. ha og år, der i gennemsnit blev anvendt i 2001 på de danske marker (Miljøstyrelsen, 2002). På grund af disse lokaliteters ringe evne til at tilbageholde og nedbryde pesticider (Bilag 1, Beskrivelse af vaske- og fyldepladser) er dette helt klart en dårlig løsning. 7.3 Arealer med uigennemtrængelig befæstning – støbte pladserDer kan være tale om egentlige vaskepladser med opsamling eller befæstede pladser uden opsamling, men med afløb til f.eks. dræn eller kloak. Kategorien omfatter også befæstede pladser til andre formål f.eks. møddingspladser. 7.3.1 Risikovurdering for anvendelse af støbte pladser uden opsamlingLøsninger hvor spildet tilledes kloak, dræn eller vandløb er uacceptable. Ved pladser uden opsamling, hvor spildet løber over pladsens kanter, vil randzonen være stærkt belastet. En plads på 5 x 10 m vil f.eks. have en omkreds på 30 m. Hvis det antages, at en randzone på 0,2 m bliver belastet med spild, fører dette til en fladebelastning på 37 g aktivstof pr. m². Selv hvis denne belastning sker på en jord med højt indhold af organisk materiale og høj biologisk aktivitet, kan den høje koncentration føre til punktforureninger. 7.3.2 Risikovurdering for støbte pladser med tilledning til gyllebeholderenDer findes i Danmark i dag ca. 38.000 gyllebeholdere, hvoraf 30.000 er i anvendelse. På en del ejendomme findes to eller flere gyllebeholdere. I år 2000 var der således gyllebeholdere i brug på 17.614 af de 54.541 landbrugsejendomme. (Danmarks Statistik, 2000) På landbrugsbedrifter med gyllebeholder ligger beholderens størrelse ofte mellem 500 m³ og 4.000 m³. Jo større gyllevolumen er, jo lavere vil koncentrationen af bekæmpelsesmidlet, der er opblandet i gyllen, være. Mere end 15.000 gyllebeholdere er bygget i perioden 1990-2000, og gennemsnitsstørrelsen for nybyggeriet er i den periode steget fra 910 m³ til 2.210 m³. Ved nybyggeri er beholderne i dag sjældent under 1.000 m³. Da gyllebeholdere har en levetid på omkring 25 år, betyder det, at små beholdere under 1.000 m³ efterhånden forsvinder. I tabel 7.2 er vist de koncentrationer af bekæmpelsesmidler, der i normale og værste tilfælde vil forekomme i en gyllebeholder, som modtager spild fra påfyldning og vaskevand fra sprøjten. Tillige gives en vurdering af ”doseringen”, når gylle indeholdende bekæmpelsesmiddelrester udspredes på marken. Det forventes ikke, at der forekommer væsentlig nedbrydning af kemikalier i gyllen. I en svensk undersøgelse lå halveringstiden for de fleste testede bekæmpelsesmidler mellem et halvt og et år. Halveringstiden for f.eks. glyphosat lå på ca. 2 år.(Torstensson et al., 2001). Tabel 7.2.Tilledning af vaskevand/spild til gyllebeholder.
Der er flere forhold der gør, at doseringen med bekæmpelsesmiddel i gyllen kan ligge betydeligt lavere:
7.3.2.1 Vurdering af risikoen for miljøetI betragtning af de lave totalmængder af sprøjtemiddel, der normalt vil udbringes med gyllen og den meget lave dosering af midlerne på marken i forhold til en normalsprøjtning, vurderes det, at bekæmpelsesmidler, der udbringes på marken med gyllen, ikke udgør et miljømæssigt problem. De stramme regler for, hvornår gyllen må udspredes og de gældende kvælstofkvoter, sikrer endvidere, at der er sikkerhed for en jævn fordeling på et stort areal. 7.3.2.2 Vurdering af risikoen for afgrøderDer er en potentiel risiko for, at bekæmpelsesmidler kan gøre skade på afgrøder, når gyllen udbringes. I praksis drejer det sig kun om sulfonylureamidler (dvs. minimidler som for eksempel Express og Ally), der udbringes på roer og raps. For følsomme afgrøder nævnes en effektgrænse på 0,4 ppm for sulfonylureamidler (Read and Taylor, 1998). Som beregnet i tabel 7.2, er de udbragte doseringer for minimidler (0,009 mg/l = 0,009 ppm) i praksis så lave, at de vil være langt under de koncentrationer, der forvolder skade på afgrøder. Fremover tillades bredspredning af gylle ikke, og gyllen skal nedfældes eller udlægges med slanger, hvilket reducerer risikoen for afgrødeskade yderligere, idet bladoptagelse stort set bliver elimineret. Sulfonylureamidler (metsulfuron og chlorsulfuron) kan have jordeffekt. Meget følsomme afgrøder som roer og løg tåler kun mellem 0,1-0,3 ppb i jordvæsken, mens de fleste afgrøder, herunder kornarterne, tåler mellem 20 til 100 ppb (Beyer et al., 1988). Når der spredes 0,25 gram aktivstof pr. ha fører dette til 0,25 g pr. dm². Hvis der regnes med et vandindhold på 20 % i jorden, bliver koncentrationen ca. 0,6 g pr. liter i jordvæske i de øverste 20 cm jord. Dette giver en koncentration på 0,6 ppb i jordvæsken. Derved kan koncentrationerne fra regneeksemplet i det værste tilfælde overskride effektgrænsen. Dette gælder dog kun, hvis man antager, at alt aktivstof frigives fra gylle til jordvand. Glyphosat har stort set ingen jordvirkning (Franz et. al., 1997). Der anvendes i dag støbte vaskepladser på en del landbrugsejendomme, hvorfra man leder bekæmpelsesmidler til gyllen i de mængder, som fyldning og vask afstedkommer. På trods af dette er der kun få kendte eksempler på, at denne praksis har givet skade på afgrøder efter gylleudbringning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har kendskab til to eksempler på afgrødeskader: I det ene tilfælde blev ca. 50 l sprøjtevæske (dosering 150 l/ha) indeholdende minimidlet Ally tilledt en ajlebeholder med højst 500 m³ ajle. Det svarer til 5-10 g af aktivstoffet metsulfuron-methyl. En efterfølgende udbringning af ajle på roer før såning, svarende til ca. 1 g/ha, bevirkede, at roerne på en del af marken blev gullige og væksten midlertidigt hæmmet. På en lille del af marken (ca. ½ ha), der ikke havde fået staldgødning i efteråret, blev der udbragt dobbelt mængde. Roerne i denne del af marken var tydeligt mere skadet. En del af de skadede roer genvandt normal vækst senere på sæsonen (Thyssen, 2002). I det andet tilfælde blev vaskevandet opsamlet i en gammel ajlebeholder på ca. 15 m³. Før udtømning blev der pumpet gylle i beholderen, så den var fuld. Indholdet blev ved en fejl spredt på et lille areal (ca. ½ ha) på roemarken. Gyllen med vaskevandet blev ulige spredt, så der var striber, hvor det tydeligt kunne ses på roerne. Roerne kom formodentlig ikke over skaden. Status i juni var, at roerne var halvt så store og violet farvet. Landmanden brugte en del Ally og har formodentlig ikke fortyndet restsprøjtevæsken (Falch, 2002). 7.3.3 Risikovurdering for støbte pladser med tilledning til særskilt opsamlingsbeholderDer findes også støbte vaskepladser på en del bedrifter uden husdyr og på maskinstationer. Her kan vaskevandet fra den støbte plads opsamles i en opsamlingstank. Vandet skal herfra efterfølgende spredes på marken. Såfremt bedriften følger et årligt vaskeprogram som vist i Bilag 10: ”Vaskepladser – vandforbrug”, og der er et potentielt spild fra 25 fyldninger, vil 10-220 g spildt aktivstof fra sprøjten fortyndes i ca. 5-40 m³ vand afhængigt af anvendelsen og indretningen af vaskepladsen. I tabel 7.3 er vist koncentrationen af bekæmpelsesmidler, der i normale og worst case tilfælde vil forekomme i en opsamlingstank, som modtager spild fra påfyldning og vaskevand fra sprøjten. Tillige giver tabellen en vurdering af doseringen, når vand med pesticidrester udspredes på marken. Som tilfældet er for opsamling til gyllen, er der også her forhold, der gør, at koncentrationerne normalt vil være lavere, end de beregnede. Eksempelvis færre gange vask og flere forskellige midler. Når der spredes vand fra en opsamlingstank, bør det spredes jævnt og tyndt. Hvis vandet fra opsamlingstanken spredes på et begrænset areal, bør man være opmærksom på risikoen for mulige negative effekter på de afgrøder, der måtte være på arealet. Tabel 7.3. Beregning af pesticidindhold ved tilledning til opsamlingstank.
* Se bilag 1 Vurdering af risikoen for miljøet Vurdering af risikoen for afgrøder 7.3.4 Risiko ved uheld på pladsenDer kan ske uheld på pladsen under håndteringen af bekæmpelsesmidlet. F.eks. kan en dunk vælte eller en sprøjte springe læk, så mængden af aktivstof, der ledes til gyllen eller opsamlingsbeholderen øges med en faktor 10-50. Ofte vil et uheld kunne begrænses ved en hurtig indsats, hvor forureningen f.eks. kun når gyllebeholderens fortank. Spild i den størrelsesorden anses ikke umiddelbart for at være miljømæssigt problematisk ved udbringning på marken. Et større spild på en støbt plads med opsamling vil dog i alle tilfælde være miljømæssigt langt sikrere end et tilsvarende spild på marken eller på andre typer fylde- og vaskepladser. Efter et uheld bør man søge at vurdere pesticidtabet til opsamlingstanken, og koncentrationen i tanken skal udregnes. I tilfælde af uheld med forurening af gyllen, bør landmanden nøje overveje på hvilke typer marker og eventuelle afgrøder, udbringning af gyllen kan ske. Det gælder i særdeleshed uheld med sulfonylureamidler. I tilfælde af forurening af opsamlingstank bør det overvejes, om væsken kan fortyndes yderligere og om udbringning kan ske på forsvarlig vis og under hvilke omstændigheder det kan ske. Før udbringning af påvirket gylle/vaskevand, bør man kontakte amtet, som er den godkendende myndighed. 7.3.5 Konklusion vedrørende støbte pladserFlere forhold gør, at mængden af bekæmpelsesmiddel, der aktuelt forekommer i gylletank og opsamlingstank, kan være noget mindre og koncentrationerne lavere end de beregnede i eksemplerne. Doseringen af det enkelte middel kan således være væsentligt lavere, når det bringes på marken. Der er heller ikke i eksemplerne taget hensyn til, om nogle midler kan nedbrydes i opsamlingstanken. Der forventes ikke at forekomme en væsentlig nedbrydning af kemikalier i gyllen. For eksempel er nogle sulfonylureamidler (minimidler) stabile, mense andre nedbrydes ved lave pH-værdier (Byberg, 2002). I en svensk undersøgelse lå halveringstiden for de fleste testede bekæmpelsesmidler mellem et halvt og et år. Halveringstiden for f.eks. glyphosat lå på ca. 2 år.(Torstensson et al., 2001) Støbte pladser vurderes at være hensigtsmæssige og sikre, når der foretages opsamling af spild, der sker på pladsen. Metoden er en markant miljømæssig forbedring sammenlignet med håndtering af sprøjteudstyr på de grus- og stenbelægninger, hvor aktiviteterne ellers ofte foregår. Skader på afgrøder er landmandens eget ansvar. Der er stor opmærksomhed med skylning og rengøring af sprøjten, når der skiftes fra et sulfonylureamiddel eller glyphosat til andre typer sprøjtemidler, så en afgrødeskade vil kun ske ved manglende påpasselighed, 7.3.6 Risikovurdering ved anvendelse af kulfiltreringFor befæstede pladser med opsamling til tank, hvor man har problemer med at komme ned i tilstrækkelig lave koncentrationer, kan kulfiltrering være løsningen. Man skal dog være opmærksom på, at mange kulfiltre har problemer med at fjerne meget vandopløselige stoffer. Vil man tillede vaskevandet til kloak eller lignende, skal man således påtænke yderlige trin til rensning. Uden yderlige rensning kan der selv efter kulfiltrering være fare for forureninger, f.eks. hvis filtret er blevet mættet, og derfor ikke længere er virksomt. En anvendelig mulighed er, at opsamle og udbringe det kulfiltrerede vand på et passende areal. 7.3.7 Risikovurdering ved tilledning af opsamlet vand til biobedDer vurderes, at dobbeltbelastningen fra regnvand fra en vaske-/fyldeplads og nedbøren på selve biobedet ville gøre, at et biobed med lukket bund vil få problemer med vandbalancen. Et biobed med for højt vandindhold vil sandsynligvis have meget dårlig nedbrydningskapacitet (se kapitel 6). Det må også antages, at et biobed med permeabel bundmembran ville være behæftet med en risiko på grund af den større vandmængde. Denne løsning anbefales derfor ikke. 7.3.8 Risikovurdering ved anvendelse af møddingsplads med opsamling i ajlebeholderHvis mødding og ajlebeholder er tætte svarer risikoen af denne kombination til en befæstet plads med opsamling til tank. Efter vores vurdering er de fleste møddingspladser og ajlebeholdere imidlertid ikke tætte. I disse tilfælde ville risikoen for en forurening kunne svare til den der er ved brug af et ubefæstet areal. Det anbefales, at disse arealer kun benyttes, hvis der forligger dokumentation for, at de er tætte og at ajlebeholderen periodisk bliver kontrolleret for tæthed. 7.3.9 Anbefalinger for befæstede arealer - støbtepladserDet anbefales:
7.4 Risikovurdering ved anvendelse af biobedeEt biobed med membran i bunden vil under nogle vejrforhold blive vandmættet selv i sommerperioden. Et biobed uden membran holder ikke alle pesticider tilbage, og må derfor ikke anbringes i nærheden af brønde og boringer. Påfyldning af nyt biobedsmateriale skal foretages hvert eller hvert andet år. Det kan være besværligt hvilket kan forhindre, at det bliver gjort. På grund af mulighederne for at opbygge biobedet forskelligt og med mange forskellige materialer vil et vist tilsyn med opbygningen og en godkendelse være hensigtsmæssig. Byggeblade fra Dansk Landbrugsrådgivning vil kunne hjælpe landmanden. 7.5 Risikovurdering ved anvendelse af den behandlede mark eller andet bevokset areal som fylde- og vaskepladsTil forskel fra de andre løsninger er dette en decentral løsning, hvor fyldning og vask foregår på den behandlede mark eller på et andet bevokset areal. Vi forudsætter, at der anvendes et areal på 10 m²,hvor man foretager en fyldning og en indvendig og udvendig vask. Vi antager at man behandler 6 ha og at sprøjteredskaber har været rene før sprøjtningen. Under disse forudsætninger, inklusive en 50 gange fortynding af restsprøjtemængden, bliver det til følgende spildmængder aktivstof (se tabel 7.4) Tabel 7.4. Beregning af spildmængder ved vask og fyldning på mark.
I værste tilfælde vil man spilde ca. 8,5 gram aktivstof på 10 m² eller knap et gram pr. m². De forskellige fysiske, kemiske og biologiske processer i jorden vil sørge for, at koncentrationen vil blive betydelig mindre. Men hvis der sker nogen form af hurtigt transport f.eks. præferentiel transport gennem sprækker og andre makroporer, kan der være et forureningspotentiale. Der kan gøres følgende betragtninger: Hvis man foretager vask og fyldning på forskellige steder, ligner spildet mere en fladebelastning end en punktbelastning. Derfor kan man tillade sig at omregne de 220 g årlige belastning på de forudsætte 70 ha jord. Dette fører til en ha belastning noget over 3 gram aktivstof. Ses alene på den fortyndede restsprøjtevæske og udvendig rengøring, så skal den fortyndede restsprøjtevæske (1,4 gram) fordeles over et areal af 14 m² for at opnå en mængde pr. areal, der ligner mængden ved regelret anvendelse af 1 kg/ha. Antager man, at det spredes som en 10 cm stribe under kørsel, så skal man fordele væsken over 140 m. Vaskevandet fra den udvendige rengøring (3 gram) skal fordeles over et areal på 30 m². Hvis bom, og sprøjte afvaskes på ca. 15 m², opnår man en ca. dobbelt så høj arealbelastning som ved regelret anvendelse. Dette er teoretiske overvejelser. Der findes en tysk undersøgelse fra 1998 (Ganzelmeier, 1998) hvor man har lavet 50 udvendige vask på forskellige sprøjter. Undersøgelsen inkluderede 17 forskellige aktivstoffer. Den afvaskede mængde aktivstof kunne direkte omsættes til arealstørrelsen, man kan behandle med den respektive stofmængde ved regelret anvendelse. Det udregnede maksimumsareal var 18 m² (for pirimicarb). For de fleste undersøgte stoffer lå arealet mellem 0 og 4 m². For fire stoffer skal vaskevandet spredes på 6 m² for at opnå en belastning svarende til regelret anvendelse. Maksimumarealet på 18 m² ligger tæt på de her beregnede ca. 15 m². På baggrund af ovenstående betragtninger og med forudsætningen, at restsprøjtevæsken fortyndes og fordeles omhyggeligt, anses vask i marken som en god løsning med minimal risiko for miljøet. Det anbefales derfor, at fylde og vaske sine sprøjteredskaber i marken, forudsat man veksler mellem forskellige arealer. 7.6 AnbefalingerFra foregående afsnit kan sammenfattes, at vi vurderer lokaliteternes egnethed som vaske- og fyldepladser på følgende vis. Et glad symbol (
Fra ovenstående liste kan man se, at der er tre løsninger vi fraråder, tre løsninger med forbehold og fire gode løsninger. Der beskrives indretningskoncepter og forholdsregler for de syv acceptable løsninger. Indretning og regler for vaske- og fyldepladser For alle løsninger gælder, at vandforsyningen skal være i nærheden, det er også hensigtsmæssigt, hvis kemikalierummet er i nærheden. Vand påfyldes med fordel fra en separat påfyldningstank med frithængende slange eller som minimum fra vandforsyning med kontraventil. Der skal være materiale til opsamling af spild i tilfælde af uheld og informationer om, hvordan man skal forholde sig og hvilke eventuelle myndigheder, der skal kontaktes. 7.6.1 Anbefaling af støbte pladser med opsamlingDet anbefales:
Opsamling og tilledning til gyllebeholder: Der skal følges et sæt regler som beskrevet i Bilag 3 og 4 vedrørende støbte vaske- og fyldepladser og opsamling af vaskevand i gyllebeholder. Opsamling og tilledning til opsamlingstank (eller ajlebeholder): Der skal følges de samme regler som for gyllebeholdere. Man skal væres opmærksom på, at den opsamlede væske kan opnå aktivstofkoncentrationer, der er tæt på almindelige markdoseringer. Væsken udbringes bedst på stubmark umiddelbart efter høst. Man skal undgå, at udbringe væsken i våde perioder. Hvis væsken udbringes på afgrøder, skal man være opmærksom på, at midlet skal være godkendt, og at der skal indregnes sprøjtefrister. Opsamling og rensning gennem kulfiltrering: Ved valg af denne løsning skal man sammen med myndighederne afklare hvilken type filter, der kan opfylde myndighedernes krav til tilbageholdelse og hvilken udledning af vandet ,der kan tillades. Man skal sørge for, at kulfiltret ikke tilstopper p.g.a. jordpartikler og olie eller at det ikke overmættes og bliver uvirksomt. Man skal derfor kontrollere filtret regelmæssigt og sikre sig, at det er funktionsdygtigt. Det rensede vand kan eventuelt opsamles og udspredes. Det brugte filter skal bortskaffes regelret. 7.6.2 Anbefaling af biobedSkal opbygges som beskrevet i Bilag 6. Der skal påfyldes friskt biobedsmateriale, når bedet er sunket 10-15 cm (bedst om foråret). Hvis græslaget er beskadiget gennem spild skal nye græstørv lægges på de beskadigede pletter Der skal sørges for, at materialet bliver skiftet ud, når det er udbrændt efter 5-8 år. Det er vanskeligt at undgå overskud af vand i et biobed. Det er derfor sandsynligvis vanskeligt at holde et helt lukket system i drift uden at bedet bliver vandmættet i bunden. Biobedet har en god kapacitet til at binde og nedbryde de fleste af de testede pesticider Det betyder derfor en væsentlig fordel i forhold til vask og fyldning på en grusdækket gårdsplads. Der er dog visse vandopløselige og svagt bundne pesticider, som kan vaskes gennem biobedet i en vis mængde. Derfor bør bedet ikke placeres i nærheden af brønde og boringer. En bygningsvejledning skal sandsynligvis være som den svenske ”Biobädd ved sprutfyllning” fra Odling i Balans, hvor der lægges op til en udnyttelse af landmandens egne muligheder. Efter 5-6 år vil biobedsmaterialet i de fleste tilfælde være udbrændt. Materiale kan udbringes på marken efter tilladelse, idet reglerne der gælder for udbringning af kompost på marker også skal følges. Det er sandsynliggjort, at der ved opgravning og udbringning ikke vil ske en overskridelse af jordkvalitetskriteriet på 1 mg pr. kg. 7.6.3 Anbefaling af fyldning og rengøring i markenFor at kunne fylde sprøjten i marken kræves en mobil vandtank eller vandforsyning til markvanding. Alternativt kan sprøjten fyldes med vand fra ejendommens stationære vandforsyning/påfyldningstank og kemikalierne påfyldes i marken. Det kan være en god ide at anbringe en stor bakke under sprøjten ved påfyldning af vand og kemikalier. Derved kan man opfange eventuelle spild. Medbragte kemikalier og emballage skal opbevares et sikkert sted under lås. Ind- og udvendig rengøring bør foregå på den behandlede mark, og man bør undgå at bruge samme sted mere end én gang. 7.6.4 Anbefaling af andet bevokset areal (græsareal)Det benyttede areal bør være i nærheden af bedriften, men med passende afstand (mindst 25 m) til eventuelle brønde eller boringer (nedlagte og i drift). Arealet skal have en størrelse, så man kan veksle mellem flere steder at foretage fyldning og vask. Det er også en fordel, hvis arealet er uden dræn. Løsningen er bedst egnet for små bedrifter med lavt sprøjtebehov, eller hvor man foretager fyldning på biobed eller på støbt plads med opsamling. 7.6.5 Anbefalinger ved påfyldning af sprøjterDet anbefales:
7.6.6 Anbefalinger ved afsætning og rengøringDet anbefales:
7.6.7 Anbefalinger ved spild og bortskaffelseDet anbefales,
7.6.8 Anbefalinger til udstyrDet anbefales:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
) står for en god løsning, et betænkeligt symbol (
) står for en
løsning med forbehold, og det sure symbol (
) står for en dårlig løsning: