| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget

Sammenfatning og konklusioner

Bedre indretning af vaskepladser kan forhindre punktkilder.

Fyldning og vask af sprøjteudstyr på grusbelagt gårdsplads rummer en stor risiko for, at der opstår punktkildeforureninger, som kan spredes til vandmiljøet. Små ændringer af praksis kan give store miljøforbedringer. Fortynding og vask af sprøjten kan foretages i marken, hvis sprøjten er forsynet med skyllevandstank. Her kan den fortyndede sprøjtevæske udsprøjtes uden risiko. Et græsareal nær gården kan også bruges. På bedrifter med gylletanke kan spildevandet ledes hertil, hvis fyldning og vask foretages på støbt plads. Biobede kan også være en løsning på nogle bedrifter. Biobedsmaterialet tilbageholder en meget væsentlig del af spildet af pesticider og en aktiv mikroflora sørger for hurtigere nedbrydning af de uønskede stoffer.

Baggrund og formål:

Flere undersøgelser har de seneste år påvist meget høje pesticidkoncentrationer under fylde- og vaskepladser for sprøjter (Helweg et al. 2001). Undersøgelser af en række landbrugsbedrifter har vist, at sprøjten i mange tilfælde fyldes på grus- og stenarealer, og at der kan være risiko for afledning til kloak og dræn. Spild af koncentrerede pesticider er en risiko, man må se i øjnene, når man håndterer dunke og flasker med koncentrerede bekæmpelsesmidler. Det er derfor vigtigt, at den procedure, der anvendes, når man fylder og vasker sprøjten sikrer, at det pesticidspild, der kan forekomme, minimeres og i hvert fald ikke giver anledning til punktkildeforureninger af jord og vand. Med dette projekt har Miljøstyrelsen ønsket at få anvisninger på, hvordan fyldning og vask kan finde sted, så punktkildeforureninger fra pesticider kan undgås i fremtiden. Pesticidplan 2004 til 2009 tager også fat på pesticidbelastningen fra punktkilder, og rapporten fra dette projekt kan forhåbentlig blive et vigtigt redskab til at få løst problemerne.

Punktkilder ved vask og fyldning af sprøjter opstår typisk ved

• spild af bekæmpelsesmiddel under påfyldning på uhensigtsmæssigt underlag,
• vask og rengøring af sprøjte og traktor på uhensigtsmæssigt underlag,
• uhensigtsmæssig bortskaffelse af restsprøjtevæske og koncentreret bekæmpelsesmiddel,
• uhensigtsmæssig håndtering af tom emballage,
• uheld.

Projekts mål har været:

• at undersøge hvor stor belastningen med pesticider er på vaske- og fyldepladser,
• at komme med forslag til, hvordan denne belastning kan mindskes,
• at undersøge, hvilke lokaliteter der er egnede til håndtering af pesticider,
• at komme med konkrete forslag og vejledninger om, hvor og hvordan man bør håndtere pesticider i forbindelse med vask og fyldning af sprøjter.

Undersøgelsen:

En projektgruppe bestående af Danmarks JordbrugsForskning, Dansk Landbrugsrådgivning, COWI A/S og Hardi International A/S har gennemført projektet for Miljøstyrelsen. Der blev etableret et fuldskala modelbiobed på Forskningscenter Flakkebjerg for at få belyst, hvor effektive biobede er til at tilbageholde og nedbryde de pesticidspild, der kan opstå under sprøjtearbejdet. Der er desuden foretaget undersøgelser af, hvor meget pesticid, der bliver afsat på sprøjten under sprøjtning. Muligheder for at forbedre sprøjteudstyret er beskrevet, så spild kan undgås under fyldning, og restmængden af sprøjtemiddel efter afsluttet sprøjtning kan minimeres. Endelig er forskellige indretninger af vaskepladser gennemgået og vurderet med henblik på at kunne give en anbefaling af sikre vaskepladsindretninger.

Hovedkonklusioner:

Rapportens hovedkonklusioner er, at 4 forskellige former for vaskepladser kan anbefales: Fyldning og vask kan foregå på støbt plads med opsamling af spildevandet og tilledning til gyllebeholder. Der er foretaget en vurdering af risiko for skader på afgrøder og miljø ved udbringning af gyllen. På grund af den kraftige fortynding, der medfører doser langt under normaldoseringer, vil der ikke være problemer ved at skaffe sig af med spildevandet på denne måde. Der må dog ikke ledes ufortyndet sprøjtevæske til gyllebeholderen.

Fyldning og vask i marken kan også anbefales. Det kræver, at sprøjten er forsynet med skyllevandstank på 10% af hovedtanken og mindst 150 liter. Restsprøjtevæsken skal fortyndes og udsprøjtes ad flere gange, så der opnås en fortynding på 50 til 100 gange inden restsprøjtevæsken i tanken fordeles på størst muligt areal efter åbning af bundventilen. Fyldes der koncentreret sprøjtemiddel på tanken i marken, skal sprøjteføreren have mulighed for at kunne opsamle eventuelt spild, hvis dunken vælter, eller der sker andre uheld.

Brug af biobed kan anbefales på bedrifter med et forenklet sædskifte, eller når vask og indvendig skylning foregår i marken. Mere vandopløselige pesticider vil kunne udvaskes fra biobedet, hvis det ikke er helt lukket i bunden. Men lukkede biobede vil blive vandmættede, hvorved evnen til at nedbryde pesticidrester bliver nedsat. Imidlertid vil et biobed, hvor afdræning sker gennem en lermembran i bunden, være en langt bedre løsning end fyldning og vask på grusbelagt gårdsplads. Hvis biobedet skal have større udbredelse, vil det kræve, at det tillades, at det udbrændte biobedsmateriale kan håndteres som kompost, der kan udspredes på marken. Hvis det opfattes som kemikalieforurenet jord, vil biobede formentlig få meget begrænset udbredelse. Når biobedet efter 6-8 år skal tømmes og nyt materiale påfyldes, anbefales det i rapporten, at biobedsmaterialet udspredes med møgspreder efter de retningslinier, der sker ved udbringning af kompost.

En vigtig konklusion fra projektet er, at sprøjtemiddelrester i tanken aldrig må tømmes direkte ud på jorden, uden der er sket en fortynding og udsprøjtning af vaskevandet. Rapporten giver anvisninger på, hvordan fortynding i flere trin kan give et lavt restindhold i tanken.

De sikre løsninger:

• Fyldning og vask af sprøjte på fast underlag med afløb til opsamlings- eller gyllebeholder
• Fyldning og vask på plantedækket jord
• Fyldning og vask af sprøjten på et biobed
• Udsprøjtning af fortyndede sprøjtemiddelrester på plantedækket jord
• Parkering af sprøjten under tag

Projektresultater:

Er biobedet en praktisk mulighed?
Det opbyggede biobeds evne til at tilbageholde og nedbryde pesticidrester, der spildes ved fyldning eller vaskes af sprøjteudstyret, er undersøgt. Det kan konkluderes, at der kan opnås en væsentlig reduktion i risikoen for punktkildeforureninger fra vaske- og fyldepladser for sprøjteudstyr ved at anvende biobed i forhold til fyldning og vask på grus- eller stenbelagt plads. I alt er udvaskningsrisikoen for 21 pesticider undersøgt. 13 af stofferne kunne ikke genfindes i det vand, der forlod bunden af biobedet. Af de 8 stoffer, der blev detekteret, blev bentazon fundet i højeste koncentration. 11% af tilført mængde blev genfundet i vandet, der sivede ud fra biobedet. Resten kunne ikke genfindes i biobedsmaterialet efter et halvt år og var således blevet nedbrudt. Af de øvrige stoffer, der blev fundet i vandet, var det under 2 % af tilført mængde, der var udvasket efter et halvt år. De stoffer, der ikke blev udvasket, var primært bundet i de øverste 10 cm. En stærk tilbageholdelse betyder mindre biotilgængelighed og dermed en længere nedbrydningstid, men efter et halvt år var der ikke nogen af stofferne, der var til stede i over 50 % af tilført mængde. En række insekticider, der ikke indgik i undersøgelsen, bindes så stærkt til jordmatricen, at de næppe vil kunne findes i vandet, der forlader biobedet. For disse stoffer, der kan give problemer, hvis de havner i vandmiljøet, vil biobedet også være en god løsning.

Hvor meget af pesticiderne bliver tilbage på sprøjten?
Efter en traditionel sprøjtning er der udvendigt på sprøjten fundet rester, der svarer til mellem 0,04 og 0,09 procent af den udsprøjtede mængde. Dette stemmer godt overens med erfaringer fra Italien (Balsari et al. 2002), hvor de genfundne mængder afsat udvendigt på sprøjten svarede til 0,05% af den udsprøjtede mængde for marksprøjter med traditionelle fladsprededyser. Begge resultater stammer fra sprøjtning af et lille areal på ca. 1 ha og må betragtes som en worst case situation. Ved behandling af større arealer vil opbygningen af sprøjtemiddelrester ikke øges tilsvarende. Det skyldes primært, at der afsættes mere sprøjtevæske på bomsektionerne, end de kan tilbageholde med afløb/afdrypning til følge. Generelt blev der fundet mængder, der varierede en del mellem aktivstofferne, men som for de højeste fund svarede til, at 18 m² kunne behandles med normaldoseringen. De mængder af sprøjtemiddelrester, der er fundet udvendigt på marksprøjter efter forsøgsbehandlinger eller regelrette marksprøjtninger i de hidtidige undersøgelser er på et niveau, hvor det er acceptabelt at anbefale udvendig sprøjtevask i marken. Såfremt denne løsning anvendes, er det dog væsentligt, at der igennem sæsonen anvendes forskellige steder i marken.

Delforsøgene med pesticider viser, at det kan være vanskeligt at rengøre en sprøjte effektivt, og de understreger betydningen af valg af kemikalie ved test af rengøringsudstyr. De rester, der sidder tilbage efter mangelfuld rengøring kan efterfølgende vaskes af, hvis sprøjten placeres udendørs, så det er vigtigt at tænke på, hvor sprøjten parkeres. Det bør være på anbefalet vaskeplads eller under tag. Resterne kan også udgøre et arbejdsmiljøproblem for personer, der arbejder med sprøjten.

Hvordan kan sprøjter forbedres, så spild kan begrænses?
I projektet er det analyseret, hvilke forbedringer af fremtidige sprøjter eller eftermontering på eksisterende sprøjter, der vil begrænse forureningsrisici. Udover en tilstrækkelig stor skyllevandstank på minimum 150 liter, vil det være af betydning, at sprøjter er udstyret med specielt præparatfyldeudstyr. Det vil betyde mindre spild under påfyldning af det koncentrerede bekæmpelsesmiddel. Derudover vil udstyr til udvendig rengøring være påkrævet, hvis det skal være muligt at foretage udvendig rengøring i marken. Det vil være en meget væsentlig forbedring af marksprøjters konstruktion, hvis den restsprøjtevæske, der er i slanger og i bunden af tanken kunne begrænses. På de sprøjter, der anvendes i dag, kan der nemt være 50 liter eller mere tilbage, når der ikke kan udsprøjtes mere på marken.

Anbefalinger af udstyr til marksprøjter ved anvendelse af forskellige typer af fylde-/vaskepladser. ++ = udstyr bør være et krav, + = udstyr anbefales, - = udstyr ikke nødvendigt for sikker håndtering.

Andre kilder:

Balsari, P., Murucco, P. og Tamagnone, M., 2002. Inside cleaning of sprayers: new European standard proposal and first results. International Advances in Pesticide Application, Aspects of Applied Biology, 66: 33-38.

Helweg, A., Rabølle, M., Bay, H., Birk Hansen, H.P., Sonnenborg, A. og Stenvang, L. 2001 Pesticidforureninger på og under vaske- og fyldepladser for sprøjter. 18. Danske Planteværnskonference, DJF-rapport nr. 41, 2001, 51-62.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.