Miljøprojekt, 1000 – BAM's skæbne i grundvand

BAM's skæbne i grundvand

11 Konklusion

I nærværende projekt er der tilvejebragt ny viden om BAM's skæbne i jord og grundvand. Der er i de udførte nedbrydnings- og sorptionsforsøg med forskellige sedimenttyper fundet, at:

BAM nedbrydes mikrobielt i overjord og i den øverste meter af den umættede zone på lokaliteter, der har været forurenet med BAM. BAM-nedbrydningen er relativt hurtig med halveringstider på max 1/3 år. Nedbrydningen er højst for sandede, forurenede sedimenter.
BAM-nedbrydningen er markant lavere i jordlag dybere end 1 m (med halveringstider varierende fra 20-221 år) på såvel forurenede som uforurenede lokaliteter.
BAM nedbrydes fuldstændigt til CO₂, dvs ¹⁴C-ringmærket BAM mineraliseres til ¹⁴CO₂. Ved nedbrydningen er endvidere påvist dannelsen af 2,6-dichlorbenzoesyre.
koncentrationen af BAM i jordlagene kan have betydning for nedbrydningshastigheden og bakteriernes evne til at nedbryde BAM
BAM ikke nedbrydes i grundvandssedimenter.
BAM-sorptionen til reduceret moræneler er irreversibel (mindst 40% af den sorberede mængde BAM frigives ikke umiddelbart igen fra sedimentet i den målte forsøgsperiode).
Dichlobenils mulige spredning (og dermed BAM's spredning) i miljøet er undersøgt i projektet:
Litteraturgennemgang sandsynliggør, at fordampning af dichlobenil udstrøet som granulat ikke har været en betydende proces under danske forhold. Dette støttes af, at dichlobenil ikke synes at være spredt via nedbør.
Detailkortlægning af potentielt behandlede arealer i tre værkstedsområder har givet en model for, hvorledes dichlobenil kan være spredt i by- og landområder. Ud fra forventet dosering, behandlingshyppighed og forventet behandlet areal (procentvis andel af den potentielle kilde som reelt udgør en kilde) er der beregnet en udbringning af dichlobenil i intervallet ca. 1,3-5,3 kg/år/km² for byområde mod ca. 0,2-1 kg/år/km² for landområder.

Med udgangspunkt i denne viden er der opstillet massebalancer for BAM for henholdsvis by- og landområde. Massebalancerne er beregnet ved to metoder: 1) en konceptuel massebalance baseret på fundværdier og med udgangspunkt i forventede doserede mængder og 2) en modelbaseret massebalance baseret på modelsimulerede jord- og grundvandskoncentrationer beregnet udfra det kortlagte forbrugsmønster og dichlobenils og BAMs spredning i jord og grundvand. Massebalancerne viser, at:

der ved inddragelse af BAM-nedbrydning ses god overensstemmelse med det beregnede forbrug af dichlobenil i værkstedsområderne. Det vil sige, at der ikke er massebalanceunderskud, når modellen tager hensyn til BAM-nedbrydning. Nedbrydningen tæller en stor andel af fjernelsen af stof svarende til mellem 30-72% af den udbragte mængde dichlobenil.
ved at inddrage BAM-nedbrydning er der god overensstemmelse mellem de ved den modelbaserede massebalance beregnede størrelser af stofmængder i 'umættet zone', sekundært grundvand/dæklag og primært grundvand, og hvad der er beregnet konceptuelt ud fra moniteringsdata i jord og grundvand. Dette indikerer, at modellen realistisk beskriver BAM massestrømmene gennem jord og grundvand i tid og rum.
der aktuelt forekommer en betydelig mængde dichlobenil og BAM i lagene over det primære grundvand.

Følsomhedsanalyser af massebalancen har vist:

Ved at ændre udvalgte parametre (behandlingshyppighed med dichlobenil, deaktivering af dræn, nedbrydningsrate, tykkelse af den øvre reaktive zone, afstrømning via kloak, tykkelse af umættet zone for hedesletten) ændres massebalancen en faktor 0,4-3 for de enkelte opgørelser i massebalancen.
At den mest følsomme parameter er nedbrydningsraten, og ved at anvende en langsommere nedbrydning (svarende til de længste halveringstider målt i projektet) end den i massebalancen anvendte, reduceres den nedbrudte mængde BAM væsentligt (til 2% af den beregnede tilførte masse af dichlobenil). Følsomhedsanalysen viser, at såfremt det reaktive lag (fyldlagene) justeres fra 1 m til kun 0,5 eller 0,25 m reduceres nedbrydningen med henholdsvis 30% og 60%. Dermed udvaskes der en større mængde BAM til dæklaget og videre i grundvandssystemet.
At de kortlagte variationer i følsomhedsanalysen er relativt små. Dermed vurderes de modelsimulerede massebalancer at være relativt robuste i forhold til de usikkerheder der er forbundet med fastlæggelsen af de enkelte parametre, som indgår i beregningerne.

Sammenfattende har den nye viden i projektet og den opstillede massebalance tilvejebragt et grundlag for med større sikkerhed at kunne vurdere konsekvenserne af BAM-forureningen for grundvandet og den danske vandforsyning.