Energieffektivitet i miljøgodkendelser

Sammenfatning og konklusioner

I projektet er der søgt belyst en række muligheder for et bedre samspil mellem energiledelsessystmer, miljøledelsessystemer og miljøgodkendelser/-kontrol med henblik på at forbedre mulighederne for at sikre, at anlæg drives på en effektiv energiudnyttende måde.

Projektet er blevet til i perioden 2002-2003, hvilket betyder at de nye regler vedrørende brugerbetaling, differentieret tilsyn samt den nye godkendelsesbekendtgørelse ikke er inddraget i projektet.

Som omdrejningspunkt har været fire case-virksomheder, der både er omfattet af EU's IPPC-direktiv og som deltager i Energistyrelsens ordning om energiaftaler. Der er først afholdt individuelle møder med virksomhederne, miljømyndighederne henholdsvis Energistyrelsen. Dernæst er der afholdt fællesmøder med virksomheden, dens miljømyndighed og Energistyrelsen. Diskussionerne, idéerne og ønskerne på disse møder danner baggrund for rapporten.

Resultaterne er delt op i fire temaer:

  • Tema 1: Dialog, samarbejde og koordination
  • Tema 2: Ledelsessystemer
  • Tema 3: Kompetenceopbygning
  • Tema 4: Informationsstrømme

I Tema 1: "Dialog, samarbejde og koordination" er der bl.a. identificeret følgende muligheder:

  • Miljømyndighederne kan bruge Energistyrelsen som faglige sparringspartnere på energisiden
  • Energistyrelsen kan automatisk informere den relevante miljømyndighed, når en virksomhed indgår eller fornyer en energiaftale
  • Energistyrelsen kan udarbejde vejledende materiale om den bedste tilgængelige teknologi på energisiden
  • Miljøstyrelsen kan i højere grad vejlede miljømyndighederne i hvor langt de kan gå med krav på energiområdet
  • Virksomhederne kan i højere grad informere miljømyndighederne om deres ledelsessystem inden for miljø og energi

I Tema 2: "Ledelsessystemer" er der bl.a. identificeret følgende muligheder:

  • Virksomhederne kan invitere miljømyndighederne med, når certificeringsorganer foretager ekstern audit på virksomheden
  • Energistyrelsen kan delagtiggøre offentligheden i hvilke virksomheder, der har energiaftaler ved at lave en liste på internettet

I Tema 3: "Kompetenceopbygning" er der bl.a. identificeret muligheder:

  • Der kan opbygges erfaringer fra ”cases” hvor miljømyndigheden og Energistyrelsen samarbejder om en virksomhed, og på den måde opbygge konkret erfaring med hvordan og på hvilke områder, der kan samarbejdes
  • Miljømedarbejderne hos miljømyndighederne kan efteruddannes, dels vedrørende energibesparelser og energiledelse
  • Der kan afholdes temamøder for virksomheder om energibesparelser og energiledelse

I Tema 4: "Informationsflow" er der bl.a. identificeret muligheder:

  • På portalen virk.dk er det muligt for energiaftalevirksomheder at lave deres indberetning til Energistyrelsen. En lignende mulighed på miljøområdet bør overvejes, således at egenkontrol kan berettes via internettet
  • Der kan skabes en sammenhæng mellem de forskellige indberetninger på miljø- og energiområdet
  • Virksomheder og myndigheder kan invitere hinanden med til informationsmøder for at sikre forståelse for hinandens arbejdsvilkår

Konklusion

Projektet har taget udgangspunkt i fire case-virksomheder, der både er omfattet af EU's IPPC-direktiv og som deltager i Energistyrelsens ordning om energiaftaler. Der er afholdt individuelle møder med henholdsvis virksomhederne, deres miljømyndighed og Energistyrelsen, efterfulgt af fælles møder mellem de tre parter. Møderne foregik i 2002-2003.

De fire virksomheder, de tre miljømyndigheder og Energistyrelsen bidrog i projektet med mange konstruktive ideer og anbefalinger. Resultaterne afspejler et ønske om øget samarbejdet mellem virksomhederne på den ene side og miljømyndigheder og Energistyrelsen på den anden side. Rambøll og Preben Buhl Miljø- og Energiledelse vurderer, at resultaterne generelt kan finde anvendelse i alle typer virksomheder med væsentlige miljø- og energiforhold.

Når vi bad parterne om at beskrive deres samarbejde om energi og miljø, kunne det ikke undgås, at en del af diskussionen kom til at handle om samarbejdsformer generelt. Det er kun helt naturligt, og mange af spillereglerne og forslag til forbedring af samarbejdet er derfor af mere generel art, selvom de i denne sammenhæng er møntet på samarbejdet om energi og miljø.

Resultaterne af dette projekt udspringer således af konkrete samarbejdsrelationer mellem aktørerne i de fire cases. Vi, de projektudførende, har blot været katalysatorer, hvis rolle var at ekstrahere erfaringer, forslag og idéer fra de konkrete aktører.

Der er derfor heller ikke tale om en statistisk kvantitativ analyse, som er repræsentativt for et bredt udsnit af danske virksomheder. Der er tale om en kvalitativ analyse koncentreret omkring fire virksomheder, fra det segment af virksomheder, som både er IPPC virksomheder og som har en energiaftale med Energistyrelsen. Dem er der kun nogle få hundrede af i Danmark. Når de alligevel har været genstand for dette projekt, er det fordi, de igennem flere år har indhentet erfaringer fra både energiaftaler og miljøgodkendelser. Netop derfor har de haft særlige forudsætninger for, at kunne vurdere mulige synergieffekter i forbindelse med myndighedsarbejdet på energi- og miljøområderne.

Projektet har afdækket en række muligheder for at øge samspillet mellem energiledelsessystemer, miljøledelsessystemer og miljøgodkendelser. Det har dog vist sig at der ikke gennem projektet har kunnet uddrages konklusioner, muligheder og barrierer som er unike for energiledelse og miljøledelse i samspil med miljøgodkendelser. Projektet viser at det, dels er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at koordinere myndighedsarbejdet på tværs af lovgivningsområder, og dels kræver øget dialog for at drage nytte af de frivillige miljøledelsessystemer i forbindelse med godkendelse og tilsyn med virksomheder.

 



Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.