| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af affaldsprodukter med indhold af polyurethan

Sammenfatning og konklusioner

Projektet Kortlægning af affaldsprodukter med indhold af polyurethan (PUR) er gennemført af Rambøll Danmark i perioden januar 2004 til august 2004 i samarbejde med Plastindustrien i Danmark, PUR-sektionen.

Projektet er finansieret af Program for Renere Produkter og Plastindustrien i Danmark.

Projektet har konkret fokuseret på:

• beskrivelse af gældende regler, nationalt og på EU-plan
• beskrivelse af forventede kommende regler, nationalt og på EU-plan
• kortlægning af produktionsspild fra fremstilling af produkter af eller med indhold af PUR i Danmark
• kortlægning af udtjente produkter af eller med indhold af PUR i Danmark
• estimering af danske virksomheder omkostninger ved affaldshåndteringen af PUR
• kortlægning af tilgængelig nyttiggørelses- og genanvendelsesteknologier for produktionsspild og udtjente produkter af eller med indhold af PUR.

Indledningsvis beskrives projektets formål og baggrund i kapitel 1. Heri gives også en beskrivelse af den anvendte metode til gennemførelse af projektet. Kortlægningen af produktionsspild og affaldsprodukter har som udgangspunkt været baseret på interview med en række udvalgte virksomheder, mens kortlægningen af lovgivning og behandlingsteknologier er baseret på screening af forskellige kilder, som fx Eurolex og Isopa Fact Sheets ^[1].

I rapportens kapitel 2 beskrives de gældende og kommende regler for håndtering af affaldsprodukter med indhold af polyurethan. Kortlægningen har vist, at det umiddelbart kun er for kølemøbler og præisolerede fjernvarmerør, at der forventes indført regler, der vil få betydning for producenter og affaldsbehandlere af produkter med polyurethan. Dette gælder dels for affaldsbehandlingen af kasserede produkter med indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer og dels ved at der indføres producentansvar for kølemøblerne.

I kapitel 3 præsenteres kortlægningen af produktionsspild. De interviewede virksomheder repræsenterer 70% af det årlige råvareforbrug til fremstilling af polyurethan. De omfattede virksomheder har samlet haft et produktionsspild af polyurethan svarende til 15 % af det oplyste årlige råvareforbrug.

Undersøgelsen har vist at råvareforbrug og produktionsspild er størst hos producenter af fleksibelt skum, som det fremgår af nedenstående tabel. Ikke overraskende er det også i denne produktgruppe, at der ses genanvendelse af de største mængder.

Tabel 1 Råvareforbrug og produktionsspild i Danmark,

Kapitel 4 præsenterer kortlægningen af udtjente produkter. Interview af 12 behandlingsvirksomheder har ikke bidraget med oplysninger, der kan danne grundlag for estimeringer af de årlige mængder af affald af og med polyurethan. I stedet er der for udvalgte affaldsprodukter og varegrupper på grundlag af andre kilder, foretaget estimeringer af mængden af polyurethan.

Tabel 2 pur-affald fra udvalgte produkter

Endelig indeholder kapitel 5 en beskrivelse af tilgængelige nyttiggørelses- og genanvendelsesprocesser for hhv. fleksibelt og stift polyurethan. I Danmark genanvendes ca. 60% af produktionsspildet. Således genanvendes ca. 3.700 t produktionsspild fra produktion af fleksibelt skum ved såkaldt rebonding, mens ca. 60 t produktionsspild fra produktion af stift skum anvendes til fremstilling af nye råvarer. Resten af produktionsspildet nyttiggøres ved energigenvinding.

Fodnoter

[1] Isopa, European Diisocyanate & Polyol Producers Association

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.