Elbiler i Danmark

Forord

VidenCenter for Elbiler, VCE blev i foråret 1998 etableret for en 3-årig periode gennem en aftale mellem:

  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Miljøstyrelsen
  • Energistyrelsen
  • Trafikministeriet
  • Danske Energiselskabers Forening (Tidl. Danske Elværkers Forening)

VidenCenter for Elbiler skulle være et neutralt viden- og rådgivningscenter, med det formål at fremme anvendelsen af elbiler i Danmark som et bidrag til en bæredygtig transportudvikling. Videncenteret havde til huse på DTU hos Institut for Elteknik.

Denne rapport sammenfatter og vurderer erfaringerne med elbiler i Danmark med hovedvægt på centrets funktionsperiode fra 1998 – 2001, men inddrager også brugererfaringer fra de senere år. Rapporten giver desuden en status for elbilteknologien.

Rapporten bygger på foreliggende materiale i Miljøstyrelsen og i VidenCenter for Elbiler, samt på bidrag fra Dansk Energi og fra en række offentlige og private brugere af elbiler i Danmark.

Rapporten er udarbejdet af civilingeniør Jørgen Horstmann i samarbejde med lektor, civilingeniør Esben Larsen, DTU.

Miljøstyrelsen, 2005.

 



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.