| Til bund | | Forside |

Årsrapport for regnskabsåret 2004

Indholdsfortegnelse

Beretning

• Overordnede resultater
• De kommende år
• Hovedkonti

Målrapportering

• Oversigt over målopfyldelse, del I
• Uddybende analyser og vurderinger, del II

Regnskab

• Driftsregnskabet
• Bevillingsafregning
• Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer og tilskudsfinansieret aktiviteter
• Tilskudsregnskab m.v.
• Personale

Påtegning

Bilag

• Grønt regnskab 2004
• Regnskabsmæssige forklaringer på tilskudsordningerne

Beretning

Overordnede resultater
De kommende år
Hovedkonti

Formålet med Miljøstyrelsens arbejde er at beskytte mennesker, natur og miljø mod forurening og løse samfundets miljøproblemer på en effektiv måde. Miljøstyrelsen rådgiver regeringen i forvaltningen af en række miljølove, som styrelsen også mere selvstændigt har ansvaret for gennem den løbende enkeltsagsbehandling. Styrelsens opgave er derudover som grundlag for regeringsarbejdet at udvikle indsatser og regler, der mindsker miljøproblemerne samt at informere om miljøets tilstand.

Miljøstyrelsen har ansvaret for administrationen af 14 love, ca. 250 bekendtgørelser og et antal EU-retsakter. Styrelsens lovgivning har i stort omfang baggrund i EU-direktiver.

Styrelsens ministerbetjeningsopgaver ligger årligt på niveauet ca. 1600 sagsforelæggelser. Årligt kommer der 250-300 klagesager ind, idet styrelsen er klagemyndighed i forhold til en række afgørelser truffet af kommuner og amter. Miljøstyrelsen er også myndighed ved godkendelse af pesticider og afgør her ca. 160 sager om året, samt myndighed ved godkendelse af import/eksport af affald hvor der afgøres ca. 380 sager om året. Herudover er der løbende sager, møder og samarbejdsrelationer med erhvervs- og interesseorganisationer, virksomheder og borgere.

Der er igangsat en revision af mission, vision og værdier. Dette arbejde færdigøres i 2005.

Overordnede resultater

Faglige og organisatoriske resultater
Der er nået en række faglige og organisatoriske resultater. Resultaterne beskrives nedenfor, mens resultaterne på indsatsområderne klima, kemikalier og implementering af Miljøstyrelsens nye struktur gennemgås i afsnittet Målrapportering.

Der blev i 2003 igangsat et serviceeftersyn af vandsektoren for bl.a. at belyse om der kan ske en effektivisering af vand- og spildevandsforsyningen, åbnes for øget inddragelse af private kompetencer i drift og vedligehold af sektoren, og skabes et mere innovativt og dynamisk samspil mellem sektoren, forsknings- og undervisningsinstitutioner og erhvervslivet. Arbejdet er ikke afsluttet ved udgangen af 2004.

Miljøministerens arbejdsgruppe om ”Organiseringen af affaldssektoren” præsenterede i slutningen af 2004 sine anbefalinger på baggrund af en række udredningsprojekter gennemført i perioden 2002-2004. Der peges bl.a. på ændringer i den nuværende regulering, der giver erhvervslivet frit valg af behandlingsanlæg til genanvendelsen, lovændringer, der kan understøtte en mere effektiv indberetning af data og forenkling af kommunale regler på områder.

Der er i perioden 2004-2007 afsat 144 mio. kr. til Virksomhedsordningen. Der kan ydes tilskud til projekter, der fremmer rammevilkårene for en forbedring af virksomhedernes miljøforhold. Der er udarbejdet en bekendtgørelse om Virksomhedsordningen og EU-notificeringen forventes at være på plads i starten af 2005. Hermed er grundlaget for anvendelsen af alle midlerne endelig etableret.

På jordområdet blev der etableret en låneordning i tilknytning til Værditabsordningen for at nedbringe ventelisten, og der er indgået samarbejder med amterne om undersøgelser og oprydning af bl.a. Cheminova og Kærgården. Derudover nedsatte Regeringen i 2004 en kriteriegruppe, der fik til opgave at vurdere, hvorvidt de forebyggende kriterier for jord, luft og vand ligger på det rigtig niveau og hvorledes kriterierne for kortlægning af forurenet jord kan fastlægges mere hensigtsmæssigt.

Miljøstyrelsen har bidraget til forberedelse af kommunalreformen med lovforslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven/vandforsyningsloven, jordforurenings-loven og samleloven. De økonomiske konsekvenser heraf er forhandlet med de kommunale parter.

Miljøstyrelsen har i 2004 nået de miljøfaglige og organisatoriske resultatmål for året. Institutionsmålene er stort set opfyldt og 82 % af arbejdsprogrammet vurderes at være opfyldt.

Samlet set er resultatet af styrelsens arbejde i 2004 meget tilfredsstillende. En række af resultaterne fastsætter retningen for miljøpolitikken og – forvaltningen i de kommende år.

Tabel 1 Oversigt over virksomhedens finansielle resultat (mio. kr.)

Det finansielle resultat for driftsvirksomheden viser et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært en tilbageførsel af midler fra Told og Skat på 6,3 mio. kr. vedr. kompensationsordning for affaldsafgift. Da denne ordning ikke eksisterer mere, er midlerne optaget på Miljøstyrelsens driftsbevilling i 2004, men videreføres ikke. Dette medfører et merforbrug på 0,8 mio. kr. Da videreførelsen fra 2004 var på 22,1 mio. kr. er det samlede resultat til videreførsel på 21,3 mio. kr. Af det beløb der bliver videreført udgør 8,9 mio. kr. planlagt lønsumsopsparing til personaletilpasning. Hele det resterende beløb på 12,4 mio. kr. er bundet til specifikke aktiviteter f.eks. aktstykke om Cheminova og Kemikalier, Miljø og Sundhed. Rigsrevisionen har gennemført en omfattende revision af Miljøstyrelsen i 2004. Ingen af undersøgelserne har givet anledning til bemærkninger og styrelsen har fået gode tilbagemeldinger. Økonomi- og aktivitetsstyringen har således fungeret tilfredsstillende.

Styrelsens faste, variable og prioriterede udgifter er i 2004 gennemgået og vurderet med udgangspunkt i de rammer, der er lagt i for styrelsen i Finanslov 2004 og de efterfølgende budgetoverslagsår for derved skabe overblik over det økonomiske råderum på kort og længere sigt. Råderumsanalysen vil blive løbende opdateret. Og udgør sammen med de budgetøkonomiske analyser grundlaget for de prioriterede og strategiske beslutninger.

De kommende år

I de kommende år skal en række politiske nye initiativer iværksættes og implementeres. Det drejer sig om en langsigtet dansk klimastrategi i lyset af de fremtidige forpligtelser og en national klimatilpasningsstrategi.

Internationalisering af kemikalieområdet vil fortsætte både globalt og på EU-plan. En ny EU-kemikalieregulering (REACH) vil give rammerne for kravene til industrikemikalier, som vil give information om en lang række stoffer, der kræver en øget dansk indsats. Miljøstyrelsen vil arbejde for en mere sammenhængende EU-regulering og skal sikre en hensigtsmæssig implementering af reguleringen i Danmark.

Implementering af kommunalreformen vil blive en af de største opgaver i 2005 og 2006. Lovgivningen skal tilpasses, der skal etableres en kvalitetsstyringsordning og der skal laves en struktur for varetagelsen af de opgaver som staten overtager. Som opfølgning på kommunalreformen vil der være behov for at opsamle erfaringer, samt tilpasse og videreudvikle varetagelsen af natur- og miljøopgaverne indenfor de nye rammer. De indholdsmæssige opgaver vil kunne omfatte udstedelse af mere præcise regler og der vil givetvis også skulle følges op på kvalitetsstyringsordningen. De organisationsmæssige udfordringer involverer hele ministeriet (dvs. sikre kvalitet og ensartethed af afgørelser m.v. fra de decentrale statslige enheder).

Hovedkonti

I denne årsrapport aflægges der regnskab for følgende hovedkonti:

Målrapportering

Oversigt over målopfyldelse, del I
Uddybende analyser og vurderinger, del II

Miljøstyrelsen har i 2004 haft 8 institutionsmål hvoraf mål 1-3 udmynter Miljøministeriets koncernmål for 2004, samt aggregerede mål for arbejdsprogram, sagsbehandlingstider og ministersager.

Oversigt over målopfyldelse, del I

Uddybende analyser og vurderinger, del II

I den uddybende analyse er der valgt at fokusere på flg. institutionsmål:

• Institutionsmål 3 om Implementering af klimastrategi
• Institutionsmål 7 om National kemikalieindsats
• Institutionsmål 8 Den nye Miljøstyrelse, som er et internt mål.

Implementering af klimastrategi

Mål og baggrund
Institutionsmål 3 - implementering af klimastrategien er også et mål for den samlede koncern. Regeringens klimastrategi for opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse i henhold til Kyotoprotokollen skal implementeres med fokus på omkostningseffektivitet. De vigtigste redskaber er EU's kvotedirektiv, pejlemærket for reduktionsinitiativer indenfor de enkelte sektorer, samt brug af de fleksible mekanismer.

Arbejdet med opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtigelser er et væsentligt element i det internationale arbejde med at undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer. Derved bidrager institutionsmål 3 til beskyttelse af miljøet.

Ved implementeringen af Danmarks forpligtigelser i henhold til Kyotoprotokollen, med anvendelse af protokollens forskellige værktøjer, spiller Miljøstyrelsen en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening - først og fremmest ved en forebyggende indsats.

Resultater
Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med institutionsmålet:

• Udarbejdet en allokeringsplan for 2005 som lå klar den 31. marts 2004.
• Iværksat arbejdet med en komparativ omkostningsanalyse. Dette arbejde foregår gennem det såkaldte virkemiddelprojekt.
• Anvendt bevillingerne på FL2004 til Joint Implementation (JI) projekter på en omkostningseffektiv måde. Styrelsen har fortsat arbejdet med projekter, identificeret i direkte samarbejde med værtslandene, og har desuden igangsat et udbud, hvor projektudviklere kan spille ind med JI-projekter. Tilsvarende er der arbejdet videre med indirekte køb af CO2-kreditter fra internationale kvotebanker og -fonde. Styrelsen indgik kontrakter både direkte med projekter i flere østeuropæiske lande og med kvotebanker. Endvidere er der indgået rammeaftaler for klimaprojekter med en række lande.
• Etableret et nationalt kvoteregister. Registret der blev oprettet den 3. januar 2005 indeholder konti, registre over handler mv. for virksomhederne. Internationalt konstateres det, at hvis virksomheder ønsker at handle klimakreditter i forhold til EU's kvotedirektiv, er eneste mulighed at oprette en konto i Danmark, som er det eneste land der har et fungerende register.
• Resultatet fra delmål 3 afviger i udførelse fra det under institutions mål 3 beskrevne. Der er derfor ikke tilrettelagt faste procedurer for den nationale koordinering af klima-indsatsen på tværs af sektorer og virkemidler. Det er blevet vurderet, at en sådan tilgang ville blive for tung politisk og ressourcemæssigt. Opgaven bliver løftet i forbindelse med lovarbejder og ved den normale interministerielle dialog. Der har været en løbende dialog med Regeringens stående klimaudvalg om udfordringen med at koordinere klimaindsatsen på tværs af sektorer og virkemidler.

Økonomi
Der er til at opfylde institutionsmål 3 anvendt 9,2 årsværk. Det var oprindeligt skønnet nødvendigt, at allokere 12,5 årsværk til opfyldelse af institutionsmål 3, men målet er gennemført ressourceeffektivt med samlet brug af ca. 9,2 årsværk.

Dertil der brugt ca. 165 mio. kr. hvoraf 161 mio. kr. er anvendt i forbindelse med Joint Implementation projekter. I forbindelse med allokeringsplanen er der anvendt 0,5 mio. kr., Virkemiddelprojektet 1 mio. kr. og Kvoteregisteret 2,2 mio. kr.

Analyse
Den tilfredsstillende og ressourceeffektive gennemførelse af institutionsmålet skyldes en energisk og kvalificeret medarbejderstab, der under kyndig ledelse har udnyttet og opbygget relevante kompetencer i enheden i relation til løsning af opgaver, hvor hovedudfordringen har været projektledelse, forhandlinger internationalt samt nationalt i forhold til den øvrige statsadministration og eksterne samarbejdsparter, politisk sagsbehandling med betjening af udvalg og minister, samt administrative udfordringer.

Vurdering
Samlet set må resultatet betragtes som meget tilfredsstillende. Arbejdet med implementering af klimastrategien finder sted ved konkrete aktiviteter der sikrer, at Danmark efterlever forpligtigelserne i forhold til Kyotoprotokollen der er et skridt på vejen mod Klimakonventionens mål om at undgå farlige menneskeskabte klimaændringer. Institutionsmålet bidrager således til beskyttelse af miljøet og til at Miljøstyrelsen efterlever sin mission ved at løfte ansvaret for at administrere og bidrage til udformningen af den danske lovgivning med det formål at implementere internationale aftaler om miljøbeskyttelse, der bl.a. skal sikre gode levevilkår for mennesker, flora og fauna.

National kemikalieindsats

Mål og baggrund
For at hæve beskyttelsesniveauet i relation til kemikaliers påvirkning af miljø og menneskers sundhed forhandles der en ny kemikalieregulering i EU (REACH). Forberedelse af denne i Danmark sker ved en række nationale initiativer, som bl.a. omfatter:

• implementering af en ny liste over uønskede stoffer og i tilknytning til denne en række substitutionsprojekter,
• forberedelse af en ny opdateret vejledende liste til selvklassificering og undersøgelse af muligheden for at offentliggøre industriens selvklassificeringer af farlige stoffer; og
• opfølgning på nationale handlingsplaner og strategier, herunder pesticidplan 2004-2009.

MST har tidligere udarbejdet lister til hjælp for industriens prioritering af kemikalieindsatsen. De nye lister skal i højere grad fokusere på de særligt problematiske stoffer, og suppleres af en effektliste, der angiver hvilke effekter stofferne kan give anledning til. I tilknytning hertil var målet i 2004 at igangsætte en række projekter om substitution af uønskede stoffer.

I 2001 udarbejdede Miljøstyrelsen den første vejledende liste til selvklassificering, hvor man ved hjælp af computermodeller (QSAR) havde identificeret ca. 20.000 stoffer der på baggrund af deres struktur burde klassificeres for en eller flere farlige egenskaber. Det er virksomhedernes ansvar selv at klassificere farlige stoffer, som ikke findes på EU's harmoniserede liste over farlige stoffer. Disse klassificeringer skal anmeldes til Miljøstyrelsen og findes i det danske Produktregister. Målet i 2004 var om muligt at offentliggøre disse selvklassificeringer.

En række nationale handlingsplaner og strategier indeholder aktiviteter, der skulle afsluttes i 2004. Under Pesticidplanen skulle der

• gennemføres en informationskampagne rettet mod privates brug af pesticider,
• søges udarbejdet en aftale med Dansk Planteværn om markedsføring af ”Klar til brug midler” til havebrug
• udarbejdes et katalog og om, hvordan pesticidforbruget i gartneri- og frugtavl kan reduceres mest muligt, og for gartneriets vedkommende udarbejdes dyrkningsvejledninger (datablade).

Resultat
Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med institutionsmålet

• Udarbejdet en endelig liste over uønskede stoffer (LOUS) og foretaget en evaluering heraf.
• Offentliggjort en ny effektliste.
• Igangsat 7 projekter om metoder og procedurer til reduktion af uønskede stoffer og substitution af skadelige stoffer. To af projekterne om substitution er afsluttet.
• Delvist gennemført forberedelser af en ny vejledende liste til selvklassificering. Den vejledende liste ventes først færdig i 2006.
• Vurdering af mulighederne for at offentliggøre en liste over industriens selvklassificeringer er gennemført med et positivt resultat og arbejdet med udarbejdelse er iværksat.
• Gennemført en informationskampagne mod privates brug af pesticider. Der er udsendt en pjece (90.000 eks.) og etableret en Hot Line til økologisk have.
• Forhandlet en aftale med Dansk Planteværn om ”Klar til brug midler” Der afventer afklaring af, om aftaleforpligtelsen afhænger af ikke- medlemmers adfærd.
• Udarbejdet et katalog over alternative metoder i gartneri og frugtavl. Kataloget ligger på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside.
• Udarbejdet Dyrkningsvejledninger for hovedafgrøder i gartneri og frugtavl. Kataloget ligger på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside.

Økonomi
Der blev oprindeligt budgetteret med 2 ÅV til målet. Dette tal blev dog ved midtvejsstatus for arbejdsprogrammet nedjusteret til 0,5 ÅV. Dette skyldes at arbejdet med QSAR, som oprindeligt udgjorde en væsentlig del af målet blev flyttet til Fødevareministeriet. Den faktisk tidsanvendelse har været 23 uger. Udgifter til trykning af pjece mv. er finansieret over bekæmpelsesmiddelordningen.

Analyse
Aktiviteterne er gennemført som planlagt. For de punkter hvor der er tale om delvis opfyldelse, skyldes dette enten omprioriteringer (vejledende liste) eller principielle overvejelser om den videre indsats (aftale med Dansk Planteværn om klar til brug midler).

Vurdering
Resultatet vurderes generelt at være godt. Resultatet vil bidrage til at mennesker og miljø beskyttes mod forurening og der har især været fokus på den forebyggende indsats.

En evaluering af hvordan listen over uønskede stoffer anvendes af virksomheder, professionelle indkøbere og andre aktører, viser at listen er et vigtigt redskab for miljøbevidste virksomheder. Nogle virksomheder efterlyser at listen kobles til de produktgrupper hvor stofferne anvendes, og til konkrete kemikalier hvor stofferne indgår, samt til handleanvisninger om fx muligheder for at substituere med mindre belastende stoffer eller metoder.

Der har i Danmarks Fødevareforskning (DFVF) været gjort forberedelse til ny vejledende liste til selvklassificering. Arbejdet med en ny vejledende liste er dog nedprioriteret til fordel for REACH arbejdet.

Et negativt punkt mht. miljømæssig effekt vedrører informationskampagnen i private haver, hvor en evaluering viste at kampagnen stort set ikke havde haft effekt, da kun en begrænset mængde af de haveejere der bruger bekæmpelsesmidler, reelt vurderes at ønske oplysninger om alternativer.

Forhandlingerne med Dansk Planteværn om kun at forhandle ”Klar til brug midler” til private har været gennemført, men er ikke afsluttet, da foreningen ikke vil binde sine medlemmer, hvis virksomheder der ikke er medlemmer, handler i modstrid med aftalens pålyd. Der er brug for en nærmere afklaring herom med branchen.

Den nye Miljøstyrelse

Mål og baggrund
Miljøstyrelsen har i 2004 gennemført en strukturændring og indført projektorganisering som arbejdsform. Strukturændringen indebærer at to eller tre kontorchefer sammen har fået ansvaret for at lede et fagligt område, der tidligere var opdelt i flere kontorer. Det giver muligheder for at tænke initiativer og strategier bedre sammen, ligesom den større ressourcebase giver større fleksibilitet. Enhedscheferne understøttes af et antal faglige koordinatorer, kaldet funktionsledere. Endvidere er der i koncernen medio året etableret et administrativt servicecenter, som varetager personaleadministration, regnskab, IT og interne serviceydelser. Etableringen af servicecenteret har skærpet koncerntankegangen og giver basis for ensartede administrative løsninger på tværs i ministeriet.

Målet for den ny Miljøstyrelse har omfattet følgende tre hovedklumper:

1. Implementering af Miljøstyrelsens nye struktur
2. bedre planlægning – nyt arbejdsprogram og projekter – og ny budgetstyring
3. bidrag til etablering af Miljøministeriets administrative servicecenter

Resultater
Ny struktur i Miljøstyrelsen
Ca. halvdelen af styrelsens medarbejdere indgår i nye arbejdsmæssige sammenhænge, der går på tværs af de tidligere kontorgrænser, hvilket er en indikation på, at den nye struktur er etableret og lever. Såvel direktion som enhedsledelserne får generel god feed back på langt de fleste målepunkter i lederevalueringen. Der skal dog fortsat arbejdes med teamledelse.

Sekretariaterne for enhederne fungerer ikke optimalt endnu. Det tager tid at sammenlægge flere tidligere selvstændige sekretærfunktioner til enhedssekretariater, som skal varetage en vifte af logistiske og serviceopgaver og fungere som bindeled mellem ledelsen og det administrative servicecenter. Der er store forskelle mellem enhedssekretariaterne, nogle er kommet godt fra start, mens andre har problemer med arbejdspres og arbejdsdeling.

Nyt arbejdsprogram
Målet omfatter implementering af et nyt arbejdsprogramkoncept, som afspejler den nye struktur, giver bedre overblik og prioriteringsmuligheder, samt et bedre grundlag for ressourcestyring. Evalueringen af konceptet viser, at det dækker det overordnede styringsbehov i styrelsen, at det kan danne baggrund for overordnede prioriteringer og at det har modnet styrelsen til regnskabsreformen. Til gengæld er det vanskeligt at få overblik over den enkelte medarbejders tidsanvendelse, hvilket kan være et styringsbehov på enhedsniveau.

Miljøministeriets administrative servicecenter – Center for Koncernforvaltning (CFK)
Etablering af centeret er en direkte udmøntning af koncernledelsens beslutning om at etablere et administrativt servicefællesskab i Miljøministeriet. Forhandlingerne om overførelsen af personale blev planmæssige afsluttet og gennemført. Aftalen om de økonomiske forhold blev ligeledes planmæssigt indgået. Målet er opfyldt, men det er endnu for tidligt at vurdere rationaliseringsgevinsten af etableringen af koncernforvaltningen.

Økonomi
Der er anvendt 0,6 ÅV på målet, hvilket kun omfatter Stab og Strategis ressourceforbrug og ikke ledelsens eller de øvrige enheders forbrug af ressourcer til at etablere den nye struktur. Målet vurderes at være opfyldt indenfor de ressourcemæssige forudsætninger.

Der er på målet anvendt 380.000 kr. som omfatter udgifter til konsulenter til udvikling af arbejdsprogramdatabasen, lederevaluering og seminarer.

Analyse og vurdering
Miljøstyrelsen befandt sig i en ressourcemæsig situation, der skabte et akut behov for en reorganisering af styrelsen. Der blev på usædvanlig kort tid og uden tidskrævende forberedelser gennemført en strukturændring. Med de aktiviteter der er omfattet af institutionsmålet tog styrelsen hul på de store udfordringer som en så omfattende strukturændring medfører. Det vurderes, at der er opnået tilfredsstillende resultater, den korte tid og planlægningsperiode taget i betragtning. Der har været stort medspil fra chefer og personalerepræsentanter. Der er som nævnt stadig forhold som styrelsen skal arbejde videre med for at opnå gevinsterne fra den nye struktur. Der vil være særligt fokus på teamledelsen i enhederne og enhedssekretariaterne, samt information i den nye struktur. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre vores ressourcestyringsredskaber, herunder arbejdsprogrammet og styrelsens budgetteringsredskab. Meget af dette vil ske på tværs i ministeriet med udgangspunkt i de ensretninger af værktøjer og procedurer, som CFK ansvaret for.

Regnskab

Driftsregnskabet
Bevillingsafregning
Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer og tilskudsfinansieret aktiviteter
Tilskudsregnskab m.v.
Personale

Driftsregnskabet

Tabel 3, Regnskab for Miljøstyrelsens drift 2004 § 23.21.10. i mio. kr.

Miljøstyrelsens driftsresultat for 2004 udviser et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært at der i 2004 er tilbageført midler fra Told og Skat på 6,3 mio. kr. vedr. kompensationsordningen for affaldsafgift, hvor der blev udbetalt for meget i tilskud i årene 1997 – 1998. Da ordningen ikke eksisterer mere, er indtægten optaget på Miljøstyrelsens driftsregnskab i 2004, men bortfalder på videreførselsoversigten til 2005. Dette medfører at der reelt er et merforbrug på 0,8 mio. kr., som dækkes af videreførelsen fra 2003 på 22,1 mio. kr. Det videreførte beløb til 2005 udgør 21,3 mio.kr.

Lønsumsbevillingen udgjorde 126,8 mio. kr., forbruget var i 2004 var 125,9 mio.kr., der overføres 0,9 mio.kr. til lønsumsopsparingen som udgør 8,9 mio.kr. Midlerne skal anvendes til at færdiggøre tilpasningen af styrelsens personaleressourcer i årene frem til 2007.

Nettobevillingen til øvrige driftsudgifter var 120,4 mio. kr. De øvrige driftsudgifter udgjorde 115,7 mio.kr. De reelle nettoudgifter var dog 122,1 mio. kr. da der er modregnet tilbageførte midler fra tidligere finansår på 6,4 mio. kr., Styrelsens driftsudgifter var i 2004 således 1,7 mio. kr. mere end bevillingen. De 1,7 mio. kr. dækkes af videreførelsen fra 2003, herved viderefører Miljøstyrelsen 12,4 mio. kr. til øvrige driftsaktiviteter i 2005. De 12,4 mio. kr. i videreførsel er bundet til specifikke aktiviteter f.eks. aktstykke om Cheminova og Kemikalier, Miljø og Sundhed.

Miljøstyrelsen har forbrugt sin bevilling i overensstemmelse med formålet og resultatet vurderes tilfredsstillende.

Miljøstyrelsen har i 2004 haft en administrationsaftale med den selvejende institution Temacentret for Affald. Aftalen har omhandlet lønadministration og service i forbindelse med IT. I 2004 er administration af styrelsens lønbehandling og regnskabsføring overgået til Center for Koncernforvaltning.

Bevillingsafregning

Tabel 4, Bevillingsafregning, § 23.21.01 Drift (mio.kr.) 2004

På bevillingsafregningen for 2004 er der omflyttet 0,3 mio. kr. imellem drift og lønsum af bevillingstekniske grunde.

Tabel 5, Bevillingsafregning for Miljøstyrelsens tilskudsvirksomhed § 23 (mio. kr.)

Tabel 6, Akkumuleret resultat for Miljøstyrelsen § 23 (mio.kr.)

Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer og tilskudsfinansieret aktiviteter

Indtægtsdækket virksomhed
Miljøstyrelsens indtægtsdækket virksomhed omfatter projekter vedrørende international miljørådgivning, en række mindre projekter i samarbejde med andre danske rådgivningsfirmaer, myndigheder og institutioner samt sekretariatsbistand for Oliebranchens Miljøpulje. Resultatet for Miljøstyrelsens indtægtsdækket virksomhed i 2004 er 136.000 kr.

Tabel 7, Akkumuleret resultat for ordninger for indtægtsdækket virksomhed i Miljøstyrelsen (i 1.000 kr.)

Gebyrer
Miljøstyrelsen administrerer 15 gebyrordninger, der indtægtsføres på driftsvirksomheden. Disse afrapporteres samlet, da provenuet for de enkelte gebyrer ikke overstiger 5 mio. kr.

Tabel 8, Oversigt over gebyrordninger på driftsvirksomheden (1.000 kr.)

Vedrørende gebyrer, der opkræves under andre ordninger end driftsvirksomheden, henvises der til den aktuelle ordning (konto 23.04 Indsamlingsordninger vedr. dæk, blyakkumulatorer og biler og konto 23.11 Renere produkter).

Tilskudsfinansierede aktiviteter
Miljøstyrelsen har modtaget medfinansiering til gennemførsel af diverse flerårige undersøgelser, udvikling og udredningsprojekter fra Nordisk Ministerråd, EU- kommissionen og danske stats institutioner. De tilskudsfinansierede aktiviteter i Miljøstyrelsen har i 2004 givet et underskud på 3,3 mio. kr. Der henvises til note 4. På bevillingsafregningen er der overflyttet 3,3 mio. kr. til dækning af underskuddet fra driftsvirksomheden.

Tabel 9, Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter (1.000 kr.)^[4]

Tilskudsregnskab m.v.

Tabel 10. Tilskudsregnskab for Miljøstyrelsen, § 23, mio. kr.

Personale

Tabel 11, Personale 2001-2005

Miljøstyrelsen har ved udgangen af 2004 færdiggjort de sværeste faser af den personaletilpasning, som særlig finanslovene 2002 og 2003 inkl. BO-årene nødvendiggjorde. Personaletilpasningen er gennemført dels i form af 2 større afskedigelsesrunder, dels ved målrettet brug af et omfattende antal stillingsnedlæggelser ved naturlig afgang. De fortsatte lønsumsvidereførelser har været og er en forudsætning for denne glidende personaletilpasning til de faldende økonomiske rammer. Den fortsatte personalenedgang betyder, at styrelsen har løbende fokus på prioriteringer og muligheden for køb af fremmede tjenesteydelser. Udliciteringspotentialet vurderes som relativt begrænset. Derfor har styrelsen svært ved at løse nye opgaver uden tilsvarende tildeling af midler til administration og drift.

Påtegning

Klik her for at se påtegning

Bilag

Grønt regnskab 2004
Regnskabsmæssige forklaringer på tilskudsordningerne

Grønt regnskab 2004

Miljøstyrelsen udarbejder en årlig Miljøredegørelse, hvori der gives detaljerede oplysninger om styrelsens miljøpåvirkninger i kraft af sin EMAS certificering. Der henvises derfor til Miljøredegørelsen for 2004 for detaljerede oplysninger.

I 2005 fastlægges en ny miljøpolitik for Miljøministeriet.

Miljøstyrelsen påvirker med sin virksomhed det omgivende miljø. Med EMAS certificeringen skal redegøres for såvel direkte som indirekte miljøpåvirkninger af styrelsens virksomhed. I 2004 har indsatsområderne været:

De direkte miljøpåvirkninger
Fokus på affaldsmængderne.

• Der er gennemført en kampagne for at styrke, at Miljøstyrelsens medarbejdere sorterer affald korrekt.

Kortlægning og reduktion af elforbruget om natten:

• Elforbruget om natten (23.00-07.00) er kortlagt mhp. undersøge mulighederne for at reducere forbruget.

De indirekte miljøpåvirkninger
Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

• Der blev i 2004 gennemført en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø og udarbejdet en handlingsplan

Udarbejdelse og brug af kompetenceprofiler i MUS-Samtaler

• Der blev fastlagt mål for anvendelsen af medarbejdernes kompetenceprofiler

Udvikling i forbrug el, varme, vand, affald og papir

• For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget har Miljøstyrelsen installeret et overvågningssystem – Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Disse målinger er tilgængelige via organisationens intranet.

Miljøstyrelsens samlede forbrug af el, vand, varme og papir er faldet i 2004 både totalt og opgjort pr. ansat.

På en række forbrugsområder er det samlede forbrug faldet i 2004 i forhold til 2003 på andre er forbruget stabiliseret.

Faldet i det samlede forbrug over en årrække kan tilskrives en reduktion i antal medarbejdere og et reduceret kontorareal. Opgjort pr. ansat, kan der dog for vand og el konstateres en relativ stabil miljøperformance med faldende til stabil tendens

Fig. 1 Udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen.

Varmeforbruget er faldet med 24 %, og vandforbruget er faldet med 14 %. Pr. ansat var faldet dog mindre som følge af reduktioner i antal ansatte.

El forbruget er faldet ca. 8 %. Trods en kortlægning af natforbruget, er det ikke lykkedes at finde steder, hvor der har kunnet opnås væsentlige besparelser på natforbruget.

Miljøstyrelsens papirforbrug faldt i 2004 i forhold til året før med 16 % til det laveste forbrug endnu målt siden man begyndte at arbejde med grønne regnskaber. Papirforbruget faldt pr. ansat med 8 %.

Efter flere år med stigende affaldsmængder faldt affaldsproduktionen i 2003, men i 2004 steg brændbart affald med over 50%. Samlet set over en længere årrække har mængden af brændbart affald udvist faldende tendens fra 40 tons i 1999 til 34,5 tons i 2004, men med til tider store udsving. Alle andre affaldsgrupper end brændbart affald har været faldende i perioden. Dette var ventet da, en reduktion i antal medarbejdere og et reduceret kontorareal og deraf følgende interne flytninger har betydet øget behov for oprydning og bortskaffelse.

Fra november 2003 blev en fast udgift på papirindsamling på ca. 125 kr. pr. tons papiraffald eksklusiv leje af containere m.m. ændret til en indtægt på 250 kr. pr. tons inkl. containerleje m.m. Miljøstyrelsen opnåede en mindre indtægt for de to sidste måneder af 2003, men i 2004 blev der en indtægt på papiraffaldet på 6.835 kr.

Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen

Uagtet at Miljøstyrelsen sorterer papir særskilt, blev en stor del af dette papiraffald 2003 i fejlagtigt registreret som blandet pap og papir hos transportøren. Denne fejl blev rettet allerede i løbet af 2003 Ses udviklingen i papir affald over en årrække ^[23] har denne været faldende og lå i 2004 på 27,3 tons mod 49,2 tons i 2000.

Indkøb administreres nu af Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning, der har udarbejdet lister til dette brug. Der indkøbes så vidt muligt miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m. og der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter.

Der var besparelser på forbruget af ressourcer i 2004. Mest udtalt vart besparelsen på pr. ansat på varme og papir. Stigende elpriser har opvejet besparelsen.

Fig. 3 Værdien af besparelse på varme, el, vand og papir opgjort på ansat i forhold til årets pris på de enkelte parametre

Der er ikke i 2003 registreret sager om uheld uden eller med personskade, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, ligesom der ikke er registreret fravær der direkte kan relateres til arbejdsskader.

Regnskabsmæssige forklaringer på tilskudsordningerne

Forklaring om merforbrug på konto 23.23.04.10 Insamlingsordning for dæk
Der er akkumuleret et underskud på 75 mio. kr. For at udligne dette underskud er der udarbejdet et udkast til ændring af bekendtgørelsen om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. Ændringsforslaget indebærer, at gebyrsatserne forhøjes og tilskudssatserne nedsættes, således at det akkumulerede underskud udlignes i løbet af 5-6 år. Det forudsættes, at den reviderede bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2005.

Forklaring om mindreforbrug på konto 23.23.04.30. Insamlingsordning vedr. blyakkumulatorer
Tilskuddet til oparbejdning af blyakkumulatorer reguleres med den aktuelle skrotblyværdi. Således fratrækkes en positiv skrotblyværdi fra det udbetalte tilskud mens en negativ skrotblyværdi tillægges. I 2004 var skrotblyværdien positiv det meste af året. Derfor blev der ikke udbetalt mere end 2,2 mio. kr. EU-direktivet for batterier og akkumulatorer er under revision. I den forbindelse skal de danske gebyr- og tilskudsordninger for blyakkumulatorer gennemgås, eventuelt revideres, og det skal vurderes om gebyrsatserne skal nedreguleres. Hvis Kommissionen holder deres tidsplan vil direktivet blive endeligt vedtaget ved udgangen af 2005. Herefter skal det implementeres i dansk lovgivning i løbet af 24 mdr. Der er indledt drøftelser om hvordan vi skal designe et dansk system efter den fælles holdning som blev vedtaget på ministerrådsmødet i december 2004.

Forklaring om akkumuleret overskud vedr. konto 23.23.04.40. Indsamlingsordning for biler
Reglerne om miljøordning for biler blev ændret med virkning fra den 1. juli 2002 blandt andet med sigte på at udligne det akkumulerede overskud, der på daværende tidspunkt udgjorde ca. 250 mio. kr. Antallet af biler, der er blevet ophugget i 2004 med godtgørelse er ca. 10 % mindre end forventet. Væksten i salget af nye biler og dermed også i antallet af biler der ophugges er ikke sket i det forventede omfang. Det må derfor forudses, at det ved en planlagt revision af lovgrundlaget i 2006 skal foretages en yderligere nedsættelse af det årlige miljøbidrag på 60 kr. pr. indregistreret køretøj.

Forklaring om uforbrugte midler vedr. konto 23.24.11. Bekæmpelsesmidler
Der er uforbrugte midler på 11,6 mio. kr. Beløbet kan inddeles i 3 kategorier: Nye forskningsprojekter (3,3 mio. kr.), igangværende forskningsprojekter (4,8 mio. kr.), og myndighedspengeprojekter (3,5 mio. kr.). For nye forskningsprojekter gælder, at aftaler blev indgået efter vækstsæsonen 2004. Årsagen hertil var en forsinkelse hos det nystartede Strategiske forskningsråd. Rådets forsinkede forskningsfaglige vurdering af ansøgningerne samt den efterfølgende partshøring gjorde, at Miljøstyrelsen først i slutningen af juni 2004 kunne udvælge de ansøgninger, der kunne opnå tilskud. For de igangværende projekter skyldes overførslen forsinkelser ved projektets udførelse, herunder især rapportskrivning.

Forklaring om uforbrugte midler vedr. konto 23.27.06. Virksomhedsordningen
Bevillingen er ikke anvendt i 2004. Anvendelse af midlerne til Virksomhedsordningen er forsinket. For ordningen kunne gå i gang skulle ministerens prioritering af midlerne bringes på plads, og derefter skulle der udarbejdes et udkast til bekendtgørelse. Bekendtgørelsesudkastet blev færdigt lige før jul og var i høring i januar 2005. Her efter er ordningen gået i gang i midten af februar 2005. Midlerne videreføres til 2005 så ministerens prioriteringer kan gennemføres.

Fodnoter

[1] Der er fejlagtigt budgetteret med et bidrag af Jord og Affald på 3 ÅV i resultatkontrakten. Det korrekte bidrag var ca. 1 ÅV. Jord og Affald har anvendt 0,7 ÅV på målet, hvilket skyldes, at der ikke var nok data til at gennemføre en analyser af forskellige behandlingsmetoder for emballagetræ.

[2] Der er fratrukket 6,4 mio. kr. af i forbindelse med dispositioner der bortfalder.

[3] Der er fejlagtigt blevet udgiftsført på en leverance under tilskudsfinansierede aktiviteter på 21.000 kr. som hører hjemme under indtægtsdækket virksomhed. Der er korrigeret herfor i tallet.

[4] Der er fejlagtigt bogført 21.000 kr. på tilskudsfinansierede aktiviteter, se evt. note 2

[5] Der er ikke tilsendt EU endelig afregning for projektet. Dette forventes at ske i april 2005.

[6] Årets underskud dækkes af ordinær virksomhed på bevillingsafregningen.

[7] Der er indtægtsført 110.500 kr. for meget på kontoen. Skulle have været bogført på debitorkontoen. Rettes i 2005.

[8] Tilskud fra driftsvirksomheden vedr. 2002 overført fra driftsvirksomheden. på 2,4 mio. kr.

[9] Projekt er afsluttet og overført til drift.

[10] Videreførselsbeløbet på 6,3 mio. kr. skal korrigeres med merindtægt på 1,9 mio. kr. til 8,2 mio. kr.

[11] Beløbet overføres til ansøgninger modtaget i 2004.

[12] Overførselsbeløbet er 33,5 mio. kr. skal korrigeres for mindreindtægt vedr. miljømærker, se note 2. I årsrapport 2003 er rådighedsbeløbet vedr. kontoen fejlagtigt 7 mio. kr. for højt.

[13] Beløbet er på bevillingsafregning 2004 korrigeret for mindreindtægt vedr. miljømærker i 2003 og 2004. En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto.

[14] Det er fejlagtigt angivet i note 11 i Årsrapport 2003 at videreførselsbeløbet skal korrigeres med 4,5 mio.kr. Korrektionen var foretaget i 2003 ved en ompostering.

[15] En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto. Videreførselsbeløbet er på bevillingsafregning korrigeret med 148.856 kr. fra en indtægt i 2003, der fejlagtigt ikke var videreført i 2003.

[16] En del af de overførte midler er ikke uforbrugte midler men udestående vedrørende drift som er konteret på en beholdningskonto.

[17]Ordningen nåede pga. diverse administrative udfordringer ikke at komme i gang i 2004, men igangsættes i 2005

[18] I regnskabssystemet er der i 2003 bogført 161.129 kr. på 9841/9845 som skulle have været trukket på 9795.

[19] 2001-2004 regnskabstal, 2005 budget for personaleforbrug målt i ÅV inkl. videreførsel af lønsum til 2006

[20] Fra og med 2003 kun fastansatte (dvs. ekskl. elever, studenter, vikarer og soc. kapitel)

[21] Inkl. 23 Frontliniemedarbejdere som i 2004 er overført til CFK

[22] Skøn

[23] Fraktionen papiraffald skal for de foregående år tages som den rene fraktion, men skal for årene 2001 og 2003 også inkludere fraktionen blandet papir/pap.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Maj 2005 • © Miljøstyrelsen.