| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Behandlingsteknologier for batterier - Fase 1
Bilag 1A
CITRON SA
Anlægget er besøgt i marts 2001.
Beliggenhed
Rogerville ved Le Havre i Frankrig. Ca. 1.200 km fra den danske grænse mod Tyskland.
Anlæggets formål
Anlægget er designet til at behandle forskelligt tungmetalholdigt affald i kampagner, herunder brugte brunstens- og alkalibatterier. Batterier udgør i dag kun en mindre del af det behandlede affald. Ved
behandlingen produceres zinkoxid, kviksølv og andre metalkoncentrater, der afsættes til videreforarbejdning i metalindustrien.
Baggrund
CITRON AG blev grundlagt i Schweiz 1991.
Efter drift af et pilotanlæg med en kapacitet på 1.000 tons pr. år blev det industrielle anlæg i Rogerville sat i drift i august 1999. Dette anlæg ejes og drives af CITRON SA, France.
CITRON SA, France er et datterselskab af CITRON Holding AG med minoritet ejerskab af ALSTOM og SOHGEPAR. CITRON Holding AG er noteret på den schweiziske børs, og hovedaktionærerne
omfatter banker, forsikringsselskaber m.v.
Der er ca. 100 ansatte i firmaet.
Kapacitet
Anlægget har en potentiel kapacitet på 130.000 tons affald pr. år. Der behandles i dag omkring 50.000 tons pr. år.
Procesbeskrivelse
De forskellige affaldstyper opbevares i en lagerhal, hvorfra de via et transportsystem indfødes til selve behandlingsanlægget. Blandede batterier håndsorteres, således at typer som NiCd- og blybatterier
sendes til andre behandlere.
Oxyreducer
Det centrale i anlægget er den såkaldte Oxyreducer, som er et modificeret ringkammer ovn med en diameter på 20 meter. Ovnbunden, hvor affaldet/ batterierne danner et tyndt lag på 6-8 cm, roterer med
ca. en omgang i timen. Affaldet følger med ca. 3/4 omgang, således at opholdstiden bliver ca. 45 minutter. Affaldet varmes op til 1.000 - 1.200 °C ved hjælp af 6 naturgasbrændere placeret et stykke over
affaldet hele vejen rundt i ovnen. I bunden af ovnen, hvor affaldet ligger, bliver der herved en reducerende atmosfære (iltunderskud), således at der sker en pyrolyse af det organiske materiale. Den dannede
kulmoNOxid oxideres til kuldioxid i brændernes brændzone før det forlader ovnen.
Den reducerende atmosfære i affaldet gør, at metaloxider og -hydroxider i affaldet reduceres, og metaller med lavt kogepunkt som zink, bly, cadmium og kviksølv vil fordampe. I gasfasen vil de, med
undtagelse af kviksølv, oxideres inden de forlader ovnen.
Gravitationskammer
Med undtagelse af kviksølv vil metaloxiderne forlade ovnen som små faste partikler. Disse fanges i et såkaldt gravitationskammer, hvor gashastigheden på grund af kammerets størrelse nedsættes, hvorved
metaloxiderne på grund af tyngdekraften vil falde ned i bunden af kammeret, hvorfra de kan udtages. Temperaturen i kammeret er omkring 1.150 °C, og på grund af denne temperatur vil kviksølv ikke
kondensere, men vil blive ledt med gassen videre. Ligeledes vil salte, specielt chlorid, ikke blive blandet med zinkoxiden. Dette er angiveligt en fordel ved processen, frem for den zinkoxid der fremstilles ved
en Waelzproces, hvor man ofte er nødt til at fjerne chlor efterfølgende.
Røggasrensning
Røggassen renses efterfølgende i et vådt, flertrins gasrensesystem, bestående af to quenchere, hvor gastemperaturen sænkes til 55 °C, et vådt elektrofilter og en basisk scrubber. Det meste kviksølv
kondenseres og fjernes som metal ud af sumpen i den første quencher. Det resterende kviksølv fjernes i den anden quencher, det våde elektrofilter og scrubbersystemet. Til slut ledes røggassen gennem et
aktivt kulfilter for at fjerne eventuelle dioxiner.
Slammet der udtages fra røggasrensningen behandles først i en reaktor, hvor det opvarmes til 550 °C. I den efterfølgende dekanter adskilles strømmen fra reaktoren i tre fraktioner: vand, slam og 99,995%
ren kviksølv.
Slammet presses i en filterpresse, og efter en eventuel destillering for yderligere kviksølv sendes slammet tilbage til ovnen. Vandet fra filterpressen ledes sammen med vandet fra dekanteren til en
bundfældningstank, og efter en kontrol af om emissionsgrænserne er overholdt, ledes vandet ud i havet. Slam fra bundfældningsbassinet ledes til filterpressen.
Slaggen fra Oxyreduceren
De metaller og øvrige produkter der ikke fordamper fra Oxyreduceren tages ud gennem et vandbad. Herefter sorteres restprodukterne mekanisk ved forskellige teknikker: Shredding, efter størrelse,
magnetisk og med Eddy Current magnet.
Klik her for at se anlæg
Behandling af batterier
Anlægget kan behandle brunstens- og alkalibatterier, og er ikke følsomt over for kviksølv eller plastik i de behandlede batterier.
Batterierne sorteres først manuelt hvorved batterier som NiCd, bly m.v. frasorteres.
I Oxyreduceren forbrændes det organiske indhold i batterierne. Den totale opholdstid i den oxiderende zone opgives til mere end 4 sekunder.
Kviksølv fra batterierne fordamper i Oxyreduceren og kondenseres som beskrevet tidligere.
Zink, der udgør en betydelig del i batterierne, fordamper sammen med eventuel cadmium og bly i Oxyreduceren, men i forbrændingszonen oxideres de til metaloxider, der udtages i gravitationskammeret.
Hovedproduktet fra gravitationskammeret er zinkoxid, og eventuelle NiCd- eller blybatterier i de indfødte batterier vil derfor betyde, at cadmium- og blyoxider vil optræde som urenheder i den
koncentrerede zinkoxid.
Metaller som jern, mangan, nikkel, chrom og kobber vil ikke fordampe i Oxyreduceren, og tages ud sammen med slaggen, der fra batterier består af jernskrot, kulelektroder og mangaNOxid. På grund af
mangans egenskaber samt ilt og temperaturmæssige forhold i bunden af oxyreduceren vil mangan ikke reduceres.
Jerndelen frasorteres ved hjælp af en magnet, mens mangaNOxid, der er et fint pulver, adskilles fra kulelektroderne ved sigtning. Kulelektroderne knuses og anvendes som reduktionsmiddel i Oxyreduceren,
mens jern og mangaNOxid afsættes til genanvendelse.
Massebalance
1000 kg batterier |
kg |
|
Plastic og andet |
65 |
Forbrændes under processen og ender som CO2 |
Vand |
120 |
Indgår i spildevandsbehandlingen / fordamper |
Salte |
40 |
C-elektroder |
90 |
Knuses og anvendes i processen |
Stålskrot |
180 |
Afsættes til oparbejdning |
MnO |
350 |
ZnO-koncentrat |
180 |
Kviksølv |
0,2 |
Emissioner
For 1.000 kg batterier:
Røggas: |
Mængde: |
7.000 m³ |
|
NOx: |
0,7 kg |
100 mg/m³ |
|
SOx: |
< 0,1 kg |
< 15 mg/m³ |
|
Støv: |
0,03 kg |
< 5 mg/m³ |
|
Zn: |
8 g |
1,1 mg/m³ |
|
HCl |
8 g |
1,1 mg/m³ |
|
Cd |
0,1 g |
< 15 mg/m³ |
|
Hg |
0,06 g |
< 10 mg/m³ |
|
|
|
Spildevand: |
Mængde: |
1,7 m³ |
|
Cl |
15 kg |
8,8 kg/m³ |
|
Zn |
0,3 kg |
< 200 g/m³ |
|
Cd |
0,03 kg |
< 20 g/m³ |
|
MES |
25 g |
15 g/m³ |
|
Hg |
0,01 g |
6 mg/m³ |
Spildevandet udledes, efter kontrol af om udledningskriterierne er overholdt, batchvis direkte i flodmundingen, hvorfra det føres til havet.
Affald: Det oplyses fra CITRON, at der ikke opstår affald i forbindelse med behandlingen af batterier.
Energiforbrug og vandforbrug
For 1.000 kg batterier:
Vand: |
3,3 m³ |
Elektricitet |
150 kWh |
Naturgas |
85 Nm³ |
Behandlingspris
6.000 - 8.000 DKK pr. tons
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|