| Forside | | Indhold | | Forrige |

Behandlingsteknologier for batterier - Fase 1

Bilag 1D

Entsorgungsbereich Simmering, Ebs

Chemcontrol a/s har leveret den termiske del til anlægget, og den følgende beskrivelse bygger på oplysninger fra Chemcontrol a/s.

Beliggenhed

Wien i Østrig. Ca. 1.300 km fra den danske grænse mod Tyskland.

Anlæggets formål

Anlægget er designet til at behandle kviksølvholdige brunstens- og alkalibatterier.

Baggrund

I Østrig diskuterede man to typer af behandlinger af udtjente batterier. Den ene, og simple, var indsamling og deponering i saltminer i det sydlige Østrig. Den anden var en termisk behandling med henblik på affaldsminimering og materialegenanvendelse.

Efter en lang debat i Østrig blev det besluttet at anvende den termiske behandling.

Som udgangspunkt var hovedformålet med anlægget at neddele batterierne, afdampe kviksølvet fra batterierne ved at opvarme dem til 600 °C i en rotérovn samt efterfølgende at kondensere kviksølvet ud af røggassen ved at køle denne til 25 °C.

Ovennævnte proces gav en del driftsmæssige problemer med bl.a. store støvmængder til følge. Ligeledes viste det sig svært at afsætte kviksølvet, hvorfor processen blev modificeret til den i dag beskrevne.

Chemtec Ensorgungssysteme & Consulting GmbH er den formelle ejer af behandlingsanlægget. Chemtec ejes af tre selskaber inden for affaldsbranchen i Østrig.

Kapacitet

Anlægget har en kapacitet på 500 kg/h svarende til 3.000 tons pr. år. Det svarer meget godt til, hvad der indsamles af batterier i Østrig i dag.

Procesbeskrivelse

Batterierne sorteres manuelt således at NiCd-, lithium- og NiMH-batterier sorteres fra.

Alkali- og brunstensbatterierne fødes til en rotérovn, hvor de opvarmes til en temperatur på 650 °C ved hjælp af en oliebrænder placeret i fyrfronten. Den høje temperatur medfører at batterierne "åbnes", og de let fordampelige tungmetaller som kviksølv damper af, mens plastik og papir afbrændes.

Efter opvarmningen udledes batterierne fra rotérovnen via en vandkølet snegl og et transportbånd til en shredder, hvor restdelen shreddes. Den shreddede del deles via en sigte i en fin og en grov fraktion. Den fine fraktion (< 1 mm), der udgør ca. halvdelen af batterivægten og indeholder omkring 40% zink og 30% mangan sendes til oparbejdning i metalindustrien, mens den grove fraktion går gennem en magnetseparator, hvor jern separeres fra ikke-jern materiale. Begge de sidstnævnte fraktioner sendes ligeledes til metalindustrien.

Røggassen fra rotérovnen ledes gennem et efterforbrændingskammer, hvorefter røggassens hovedpart af støv/partikler fjernes i en cyklon. Røggassen nedkøles herefter i en luft-gas varmeveksler, før den ledes igennem en vådskrubber. I skrubberen vaskes gassen med en vandig opløsning af NaOH, hvorved gassens indhold af chlor, støv og tungmetaller fjernes.

Vaskevandet behandles ved en kemisk fældning i EbS' anlæg til behandling af øvrigt uorganisk affald. Herved udfældes kviksølv i filterkagen, der afhængigt af indholdet af organisk stof, enten deponeres direkte eller afbrændes i EbS' øvrige forbrændingsanlæg. Vandet fra fældningen ledes, efter en biologisk rensning, ud i floden Donau.

Røggassen fra skrubberen ledes til EbS' øvrige forbrændingsanlæg, og derfra videre gennem røggasrensningsanlægget i forbindelse med dette.

Massebalance

Energiforbrug

For 1.000 kg batterier:

Behandlingspris

ca. 7.700 kr. pr. tons

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |