Statistik for glasemballage 2003

Forord

”Statistik for glasemballage 2003” er en opgørelse af udviklingen i potentialet, indsamlingen og oparbejdningen af flasker og skår i Danmark. Der er tale om en fortsættelse af tidligere års statistikker på området.

Formålet med statistikken er at opstille et årligt datagrundlag for at følge udviklingen på området og på denne baggrund vurdere fordelingen mellem genanvendelse og affaldsbortskaffelse i forhold til den politiske målsætning.

Krav fra EU om dataindsamling på området har dels det formål at overvåge opfyldelsen af målsætning om genvinding og genanvendelse af emballageaffald i Europa, og dels det formål at medvirke til opbygning af en fælles europæisk database, der skal kunne anvendes som oplysningskilde for området.

Miljøstyrelsen anvender oplysningerne i statistikken som grundlag for indberetning til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge Rådets direktiv 2004/12 skal Danmark - i lighed med de øvrige medlemsstater – senest den 31. december 2008 genanvende mindst 60 % (vægtprocent) af den markedsførte glasemballage.

Udarbejdelsen er finansieret af Miljøstyrelsen.

Udover ”Statistik for glasemballage 2003” udarbejdes følgende tilsvarende statistikker:

  • Statistik for returpapir og -pap
  • Statistik for plastemballage
  • Statistik for metalemballage

Endvidere udarbejdes der et notat, der belyser det samlede emballageforbrug i Danmark. Notatet ”Emballageforsyningen i Danmark 2003” beregner en række forsyningstal, der anvendes i flere af statistikkerne.

Ole Kaysen, Econet AS har været udførende på ”Statistik for glasemballage 2003”.

 



Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen.