| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2005

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - årsberetning 2004

Indholdsfortegnelse

1 Indledning og sammenfatning

• 1.1 Indledning
• 1.2 Sammenfatning

2 Kemikalieinspektionen - organisation, arbejdsopgaver og samarbejde

• 2.1 Organisation
• 2.2 Arbejdsopgaver
• 2.3 Samarbejde
  • 2.3.1 Nationalt
  • 2.3.2 Internationalt

3 Giftkontrol

• 3.1 Tilsynsbesøg
• 3.2 Håndhævelse i forbindelse med giftkontrol

4 Kampagner i 2004

• 4.1 Kampagner i 2004
  • 4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler
  • 4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd
  • 4.1.3 Kontrolanalyser af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
  • 4.1.4 Kontrol med ulovlige bekæmpelsesmidler hos granplantageejere
  • 4.1.5 Fortsættelse af kontrol med mærkning af tekstilvaskemidler
  • 4.1.6 Kontrol med bundmaling
  • 4.1.7 Fortsættelse af kontrol med sæber og cremer for indhold af kviksølvjodid og hydroquinon
  • 4.1.8 Kontrol af phthalater i PVC-badeudstyr til børn
• 4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

5 Indberetninger

• 5.1 Antal og fordeling
• 5.2 Sager på eget initiativ
• 5.3 Håndhævelse i forbindelse med indberetningssager og sager af egen drift

6 Notifikationer

• 6.1 Notifikationsproceduren - EU-lande
• 6.2 Udenlandske notifikationer
• 6.3 Danske notifikationer

7 Administrative opgaver

• 7.1 Gifttilladelser/meddelelser
  • 7.1.1 Salgstilladelser
  • 7.1.2 Brugstilladelser
  • 7.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros
• 7.2 Dansk rapportering til EU om kontrol med bekæmpelsesmidler

8 Ny tilsynsparagraf

9 Straffesager om overtrædelser

• 9.1 Om straffesager
• 9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager
• 9.3 Afsluttede politisager 2004
• 9.4 strafferetlige afgørelser 2004 efter Kemikalielovgivningen
  • 9.4.1 Domsafgørelser
  • 9.4.2 Vedtagne bødeforlæg
  • 9.4.3 Frafaldne sager

10 Summary and conclusion

• Bilag A: Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde
• Bilag B: Oversigt over referencer

1 Indledning og sammenfatning

• 1.1 Indledning
• 1.2 Sammenfatning

1.1 Indledning

Formålet med kemikalielovgivningen er at forebygge den sundhedsfare og miljøskade, som kemiske stoffer og produkter kan forårsage.

Kemikalieinspektionen udfører Miljøstyrelsens tilsyn med overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen samt regler knyttet til denne lov.

Selvom reglerne har fælles udspring i kemikalieloven, spænder tilsynsområdet vidt - fra regler om kosmetik til regler om bekæmpelsesmidler.

En fuldstændig liste over regelsættet pr. december 2004 findes i bilag A. Regler ændret i 2004 eller nye regler fra 2004 er i bilaget markeret med fed skrift. Da regelsættet ændres ofte, kan det anbefales at tage udgangspunkt i den nyeste udgave, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under menuen Kemikalier- liste over love, bekendtgørelser m.v. på kemikalieområdet.

1.2 Sammenfatning

Kemikalieinspektionen har i 2004 prioriteret opgaver inden for følgende områder:

• Internationalt samarbejde om kontrol med klassificering og mærkning
• Færdigbehandling af indberetninger
• Kontrol med kosmetiske produkter
• Kontrol med phthalater i svømmevinger/badeudstyr
• Kontrol med bekæmpelsesmidler.
• Kontrol med giftige kemiske stoffer og produkter

I årets løb har Kemikalieinspektionen samarbejdet med en række myndigheder – herunder blandt andre Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og ToldSkat – der varetager beslægtede opgaver på andre lovområder. Erfaringsudveksling og netværksdannelse er vigtigt for en fortsat forbedring af regelhåndhævelsen på kemikalieområdet.

Danmark var vært for det årlige møde mellem de nordiske kemikalietilsynsmyndigheder. På mødet blev blandt andet resultatet af det fælles nordiske tilsynsprojekt på området klassificering og mærkning af tekstilvaskemidler fremlagt.

Holland var vært for årets møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) den 6. til den 8. oktober 2004. På mødet blev resultatet af et fælles tilsynsprojekt ECLIPS (kontrol med mærkning og klassificering af kemiske produkter) fremlagt. Det blev besluttet at starte tre nye tilsynsprojekter i 2005.

Danmark har foreløbig besluttet at deltage i to af dem,

E-commerce-projektet, som handler om handel med kemiske stoffer via Internettet, og Euro PCB, som omfatter kontrol med mærkningen og bortskaffelsen af PCB, stoffer som nu er forbudte at anvende i transformatorer og kondensatorer.

I årets løb blev der iværksat/videreført 8 kampagner indenfor områderne bekæmpelsesmidler, klassificering og mærkning, kosmetik, legetøj og anvendelsesbegrænsning.

Behandlingen af indberetninger fra konkurrerende virksomheder, forbrugerorganisationer, privatpersoner og andre udgør en vigtig del af Kemikalieinspektionens kontrolvirksomhed. Kemikalieinspektionen prioriterer behandlingen af indberetninger efter betydningen for miljø og sundhed.

I 2004 har Kemikalieinspektionen modtaget 227 indberetninger. Det er næsten dobbelt så mange som i 2003 og det højeste antal siden registreringen startede i 1996.

Kemikalieinspektionen tog i 2004 en sag om phthalater i legetøj og syv sager om bekæmpelsesmidler op på eget initiativ.

2 Kemikalieinspektionen – organisation, arbejdsopgaver og samarbejde

• 2.1 Organisation
• 2.2 Arbejdsopgaver
• 2.3 Samarbejde
  • 2.3.1 Nationalt
  • 2.3.2 Internationalt

2.1 Organisation

Kemikalieinspektionen har siden 1. januar 2004 været en sektion i Miljøstyrelsen Kemikalier. Miljøstyrelsens organisation er beskrevet på styrelsens hjemmeside www.mst.dk.

I 2004 bestod Kemikalieinspektionen af seks medarbejdere - en sektionsleder, fire inspektører/sagsbehandlere samt en jurist.

I det daglige arbejde trækker Kemikalieinspektionen efter behov på ekspertisen i resten af Miljøstyrelsen.

I 2004 anvendte Kemikalieinspektionen i alt 3,7 mio. kr. Heraf udgjorde lønudgifterne (incl. pensionsbidrag) 2 mio. kr. og driftsudgifterne 1,7 mio. kr. Driftudgifterne omfatter bl.a. køb af analyser.

Henvendelser om skader ved brug af kosmetiske produkter og kemiske stoffer og produkter samt henvendelser om produktsikkerhed og legetøj behandles i Forbrugersektionen, der er en del af Miljøstyrelsen Kemikalier. Hvis der konstateres overtrædelser bliver sagen behandlet i Kemikalieinspektionen.

DMU foretager analyser af bekæmpelsesmidler til brug for inspektionens sagsbehandling.

Løn- og driftudgiften hertil udgør 2 mio. kr.

2.2 Arbejdsopgaver

Det er Kemikalieinspektionens ansvar at føre tilsyn og kontrol med, at gældende regler på kemikalieområdet overholdes.

Kemikalieinspektionens kontrol med overholdelsen af kemikalielovgivningen omfatter en række arbejdsfelter, idet Inspektionen skelner mellem giftkontrol, kontrolkampagner, indberetninger, sager, der tages op på eget initiativ og behandling af notifikationer fra andre EU-lande.

Derudover har Kemikalieinspektionen en række administrative opgaver.

Kontrol- og tilsynsarbejdet består af:

• Kontrol med overholdelsen af reglerne om meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter, herunder bekæmpelsesmidler, hos forhandlere. Kontrollen består i tilsynsbesøg hos forhandlere over hele landet. Kontrollen omfatter salg, brug og opbevaring af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter.
• Tilrettelæggelse og gennemførelse af kampagner. Kampagner er tidsbegrænsede tilsyn på et nærmere afgrænset område. En kampagne kan omfatte ét eller flere af de områder, som Inspektionen overordnet prioriterer. For eksempel en bekendtgørelse, en produktgruppe, en branche og/eller et geografisk område. Kampagner er et effektivt redskab i håndhævelsen
• Behandling af indberetninger. Kemikalieinspektionen modtager hvert år en række henvendelser fra firmaer, privatpersoner, forbrugerorganisationer, andre myndigheder osv. om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen. Sagsbehandlingen kan – afhængigt af den overtrædelse, som antages at være begået – for eksempel bestå i, at det foretages en vurdering af firmaets dokumentation for produktet, en analyse af produktet eller en kombination af disse kontrolformer.

• Behandling og opfølgning af sager, som Kemikalieinspektionen indleder på eget initiativ. For eksempel kan Inspektionen blive opmærksom på formodede overtrædelser i forbindelse med annoncering i medierne, på internettet, ved udtagning af vareprøver eller under tilsynsbesøg. Flere sager er opstået i kølvandet på de rapporter, der udarbejdes som led i Miljøstyrelsens projekter om kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, f.eks. kortlægningen af smags- og duftstoffer i legetøj.
• Behandling af og opfølgning på notifikationer, som Kemikalieinspektionen via Sikkerhedsstyrelsen modtager fra andre EU-lande om farlige produkter. Der kan også være tale om advarsler fra lande udenfor EU eller fra f.eks. interesseorganisationer. I 2004 har der udelukkende været tale om advarsler fra andre EU-lande.

De administrative opgaver består af:

• Udstedelse af tilladelser til at anvende eller sælge gifte, f.eks. mod muldvarpe, herunder opkrævning af forhandlergebyrer.
• Udstedelse af tilladelser til gift detail salg og behandling af meddelelser om gift engros.
• Rapportering til EU om bekæmpelsesmiddelkontrollen.

2.3 Samarbejde

2.3.1 Nationalt

På nationalt niveau samarbejder Kemikalieinspektionen med en række andre tilsynsmyndigheder. Samarbejdet foregår primært med Lægemiddelstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Told og Skat, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, politiet og kommunerne.

Et led i samarbejdet er at udveksle erfaringer og orientere de øvrige myndigheder om kemikaliereglerne for derigennem at forbedre håndhævelsen. Kemikalieinspektionen bruger også samarbejdet til at afklare spørgsmål om afgrænsning i forhold til de tilgrænsende regelsæt.

Andre væsentlige samarbejdsområder er ydelse af ekspertise i forbindelse med politiets behandling af straffesager om overtrædelse af kemikalielovgivningen, samt behandling af indberetninger fra andre myndigheder om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen.

2.3.2 Internationalt

2.3.2.1 CLEEN

Holland var vært for årets møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) den 6. til 8. oktober 2004. Formålet med netværket er at styrke de europæiske kemikalietilsynsmyndigheders samarbejde, at forbedre kendskabet til samt forståelsen og overholdelsen af kemikaliereglerne, samt at sørge for at der er lige vilkår for producenter og importører i alle landene.

I mødet deltog repræsentanter fra 17 medlemslande samt Norge og EU-kommissionen.

På mødet blev resultatet af et fælles tilsynsprojekt ECLIPS (kontrol med klassificering og mærkning af kemiske produkter) fremlagt. (1) Projektet viste, at kun 40% af de undersøgte kemiske produkter var faremærket korrekt. Industrien er blevet opfordret til at følge op på resultatet.

Danmark deltog ikke i projektet.

Det blev besluttet at igangsætte tre nye fælles tilsynsprojekter i 2005. E-commerce, som omfatter kontrol med kemikalier der sælges via internettet. EuroAzo, som omfatter kontrol med azofarvestoffer i tekstiler. EuroPCB, som omfatter kontrol med mærkningen og bortskaffelsen af PCB.

Danmark har foreløbig besluttet sig for at deltage i E-commerce projektet og i Euro PCB-projektet.

På mødet blev status for fremdriften med den nye kemikalieregulering REACH fremlagt af EU-kommissionen.

2.3.2.2 Nordisk tilsynsgruppe

Kemikalietilsynsmyndighederne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark udgør en formel gruppe "Nordisk tilsynsgruppe" under Nordisk Kemikaliegruppe i Nordisk Ministerråds regi. Formålet med gruppen er bl.a. at opbygge og vedligeholde et medarbejdernetværk, at føre en fælles indsats på udvalgte tilsynsområder og at koordinere den nordiske indsats på EU/EES plan.

Danmark var vært for årets nordiske møde den 10. og 11. juni 2004. På mødet blev landenes tilsynsaktiviteter præsenteret og diskuteret. Konkrete tilsynsproblemer blev gennemgået og drøftet. Resultatet af det fælles nordiske tilsynsprojekt på området klassificering og mærkning af tekstilvaskemidler blev fremlagt (2)1. Der blev gjort status for et nyt fælles tilsynsprojekt på området kunstnerfarver, som afsluttes i 2005. Det blev besluttet at næste fælles tilsynsprojekt efter kunstnerfarver skal være bilplejeprodukter.

Det blev desuden besluttet at ansøge Nordisk Ministerråd om penge til udformningen af en manual for kontrol af den kommende EU-kemikalieregulering REACH. Projektet blev godkendt og arbejdet startede i 2004 med Sverige som projektleder. Projektet er beskrevet nedenfor.

2.3.2.3 Nordisk projekt om REACH.

I 2004 startede et nordisk samarbejdsprojekt om den fremtidige EU-lovgivning på kemikalieområdet, REACH. Formålet er at undersøge/afdække hvilke behov, der er for tilsyn i forhold til forslaget og identificere de forhindringer og muligheder, der opstår som følge af REACH.

Desuden skal det vurderes om forslaget medfører ændrede tilsynsmetoder, ændrede krav til tilsynsmyndighedernes kompetence samt nye samarbejdsformer mellem de forskellige myndigheder, både nationalt og internationalt. Projektet videreføres i 2005, hvor det afsluttes med en rapport, der skal kunne anvendes både i forbindelse med det fortsatte tilsynssamarbejde i norden og i forhold til det eksisterende CLEEN og det kommende FORUM samarbejde i EU.

Fodnoter

[1] Nummeret henviser til listen over referencer i Bilag B

3 Giftkontrol

• 3.1 Tilsynsbesøg
• 3.2 Håndhævelse i forbindelse med giftkontrol

3.1 Tilsynsbesøg

Salg og opbevaring mv. af kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler – der er klassificerede og mærkede som giftig eller meget giftig er udførligt reguleret. Reglerne herom findes i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler samt bekendtgørelse om klassificering, mærkning mv. af kemiske stoffer og produkter.

Kemikalieinspektionen prioriterer kontrollen af reglerne vedrørende giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter.

Hvert år foretager Kemikalieinspektionen tilsynsbesøg hos forhandlere for at kontrollere om reglerne overholdes. Firmaer, der har givet meddelelse om, at de ikke længere forhandler giftige eller meget giftige kemiske stoffer og produkter, aflægges også et kontrolbesøg.

Overordnet kontrollerer Kemikalieinspektionen følgende:

• at virksomheder, der sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter til privatpersoner har tilladelse hertil.
• at virksomheder, der importerer eller sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter en gros, har meddelt dette til Miljøstyrelsen.
• at virksomheder, der importerer eller sælger giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler har tilladelse hertil, og at bekæmpelsesmidlerne er godkendt i Danmark.
• at giftige og meget giftige kemikalier opbevares korrekt.
• at pligten til at bogføre salg af giftige og meget giftige kemikalier overholdes.

I 2004 har Kemikalieinspektionen foretaget 146 tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol.

Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene har Inspektionen blandt andet lagt vægt på, hvornår virksomhederne sidst blev besøgt, og om der verserer – eller har verseret – sager om manglende overholdelse af reglerne.

Tabel 1: Antal tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 2004-2000

Der er i gennemsnit gennemført godt 150 besøg om året i de seneste 5 år.

3.2 Håndhævelse i forbindelse med giftkontrol

Kemikalieinspektionen giver vejledning om reglerne, hvis der under tilsynsbesøget konstateres mindre forseelser. En vejledning kan f.eks. være en opfordring til at bortskaffe gamle produkter på lovlig vis, eller opsætning af gifttrekant/lås på døren.

Tabel 2: Vejledninger givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 2004-2000

Ved kun knap 5% af besøgene var det nødvendigt at give vejledning. Antallet af givne vejledninger, hvor overtrædelserne lovliggøres på stedet, har været stabilt de senere år.

Kemikalieinspektionen har efterfølgende udstedt påbud eller forbud, hvis der under tilsynsbesøget blev konstateret overtrædelser af grovere karakter.

Tabel 3: Påbud/forbud givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 2004-2000

Påbudene i 2004 skyldes primært, at mange forhandlere fortsat ikke var opmærksomme på, at bekæmpelsesmidlet Reglone er klassificeret som giftig og dermed kræver gifttilladelse og opbevaring efter reglerne om giftige produkter. Dette var også den primære årsag til de forholdsvis mange påbud i 2003.

Der blev udstedt påbud eller forbud i forlængelse af knap 9 % af besøgene mod 22 % af besøgene i 2003.

4 Kampagner i 2004

• 4.1 Kampagner i 2004
  • 4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler
  • 4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd
  • 4.1.3 Kontrolanalyser af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
  • 4.1.4 Kontrol med ulovlige bekæmpelsesmidler hos granplantageejere
  • 4.1.5 Fortsættelse af kontrol med mærkning af tekstilvaskemidler
  • 4.1.6 Kontrol med bundmaling
  • 4.1.7 Fortsættelse af kontrol med sæber og cremer for indhold af kviksølvjodid og hydroquinon
  • 4.1.8 Kontrol af phthalater i PVC-badeudstyr til børn
• 4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

4.1 Kampagner i 2004

Kemikalieinspektionen har i 2004 iværksat 6 kampagner og videreført 2 kampagner fra 2003 indenfor følgende områder:

Tabel 4: Kampagner 2004

4.1.1 Kontrolanalyser af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler, der på Danmarks Miljøundersøgelser analyseres for overensstemmelse med det deklarerede indhold af aktivstof, det vil sige tolerancetærsklen anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 11.

I 2004 blev der foretaget analyser af produkter indeholdende aktivstofferne: bentazon, coumatetralyl, dicamba, dichlorprop-P, foramsulfuron, hymexazol, imidacloprid, iodosulfuron-methyl, MCPA, mechlorprop-P, mercaptodimethur, rimsulfuron og triasulfuron.

Alle de indsamlede produkter blev derudover analyseret for indhold af octylphenol og nonylphenol.

Der blev i forbindelse med undersøgelsen foretaget analyser af 26 produkter. I to tilfælde viste analysen et indhold af aktivstof, der ikke var i overensstemmelse med de accepterede tolerancer. I begge tilfælde viste de for højt indhold. I ét tilfælde blev der fundet nonylphenol, dog kun i mindre mængde.

Resultaterne af undersøgelsen udgives i en rapport, jf. listen over referencer, bilag B, (3).

Sagsbehandlingen af overtrædelserne er endnu ikke afsluttet.

4.1.2 Kontrol med forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd

Kemikalieinspektionen foretog i 2004 tilsynsbesøg hos 113 landmænd. Formålet var hovedsageligt at kontrollere, om der blev opbevaret ulovlige bekæmpelsesmidler.

Ulovlige midler kan være produkter, der ikke er godkendt - hvilket typisk indebærer, at de er ulovligt importeret - eller de kan være forbudt i henhold til bekendtgørelsen herom.

Resultatet af kontrollen viste, at 11 landmænd var i besiddelse af forbudte bekæmpelsesmidler. Der var tale om rester af tidligere godkendte midler, som ikke var bortskaffet. Sagerne blev afsluttet med påbud til de ansvarlige om at bortskaffe midlerne på lovlig vis og indsende dokumentation herfor til Miljøstyrelsen.

Hos en landmand blev der opbevaret et ulovligt importeret bekæmpelsesmiddel. Landmanden blev meldt til politiet og sagen blev afsluttet med en bøde.

4.1.3 Kontrolanalyser af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Miljøstyrelsen anmodede i 2004 Danmarks Miljøundersøgelser om at foretage en kontrolanalyse af samtlige mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler på det danske marked. Der blev foretaget kontrolanalyser af 13 midler.

Produkterne blev kontrolleret med hensyn til kvantitet og identitet af den aktive mikroorganisme (arts niveau), og endelig blev indholdet af kontaminerende mikroorganismer detekteret og kvantificeret. En sådan kontrol er den første af sin art i EU.

I syv produkter var der et signifikant lavere antal mikroorganismer end specificeret på etiketterne. Der er i EU ikke fastsat acceptable tolerancer, men Miljøstyrelsen vurderer at alle syv produkter lå uden for en acceptabel tolerance. Den anvendte og andre tilgængelige metoder er dog forbundet med en vis usikkerhed.

Tre produkter var forurenet med andre mikroorganismer. Dette vil blive undersøgt nærmere. Miljøstyrelsen vurderer, at niveauet er uacceptabelt højt.

Miljøstyrelsen og de involverede firmaet følger op på alle de uoverensstemmelser kontrolanalysen påviste. Resultaterne af undersøgelsen udgives i en rapport , jf. listen over referencer (bilag B), (4).

4.1.4 Kontrol med ulovlige bekæmpelsesmidler hos granplantageejere

Formålet med kampagnen var at kontrollere for ulovligt importerede midler. I alt 44 granplantageejere blev besøgt, 31 på Sjælland, 11 på Fyn og to i Jylland. Der blev ikke fundet ulovligt importerede midler. Seks granplantageejere fik påbud om bortskaffelse af forbudte bekæmpelsesmidler. De fulgte påbuddene midlerne er nu bortskaffede.

Kampagnen fortsætter i 2005, hvor Kemikalieinspektionen i samarbejde med en række kommuner gennemfører tilsyn, herunder udtagning af jordprøver til analyse.

4.1.5 Fortsættelse af kontrol med mærkning af tekstilvaskemidler

Kampagnen er en fortsættelse af den nordiske kampagne om klassificering og mærkning af tekstilvaskemidler, der startede i 2003. Kemikalieinspektionen besøgte 13 virksomheder og kontrollerede klassificeringen og mærkningen af 63 produkter, hvilket svarer til 44 % af de produkter, som virksomhederne markedsfører på det danske marked.

Det viste sig, at flertallet i branchen anvendte de såkaldte AISE-guidelines, der bl.a. foreskriver anvendelse af to test Low Volume Eye Test og Human Patch Test, der ikke er internationalt anerkendte testmetoder.

Da Miljøstyrelsen ikke accepterer anvendelsen af disse testmetoder, vurderede Miljøstyrelsen, at 43 af produkterne ikke var klassificeret og mærket korrekt (svarende til 68 % af produkterne). I starten af 2004 påbød Kemikalieinspektionen derfor seks af virksomhederne, at de skulle lovliggøre deres produkter inden 1. august 2004.

Da der er uenighed om fortolkningen af reglerne, lagde Brancheforeningen SPT og tre af de største virksomheder på området sag an mod Miljøstyrelsen, for at få prøvet lovligheden af det udstedte påbud. I forbindelse med retssagen om lovligheden af det nedlagte påbud, blev Østre Landsret anmodet om at træffe bestemmelse om, der skulle tillægges sagsanlægget opsættende virkning, således at produkterne først skulle mærkes, når der var afsagt endelig dom i sagen. Sagsøgers anmodning om at tillægge sagsanlægget opsættende virkning blev mundtligt forhandlet og blev ikke taget til følge i Landsretten.

Kendelsen medførte, at de omhandlede tekstilvaskemidler blev faremærket pr. 1. august 2004, mens selve retssagen endnu ikke er afgjort.

Resultaterne af undersøgelsen udgives i en rapport , jf. listen over referencer (bilag B), (2).

Kendelse afsagt af Østre Landsret den 4. juni 2004

2. afd. nr. B-643-4

Sagsøger nedlagde anmodning om, at sagsanlægget tillagdes opsættende virkning, fordi domstolene har en ulovhjemlet adgang til undtagelsesvis at tilægge en administrativ afgørelse opsættende virkning. Årsagen til anmodningen var at der var rejst rimelig tvivl om påbuddets lovlighed, at det ville betyde en betydeligt økonomisk tab

( ca. 2 mio. for alle virksomhederne) for virksomhederne at efterkomme påbuddene, at en mærkning ville medføre uoprettelig skade for forbrugernes tillid til faremærkningen, og at produkternes mærkning gennem en årrække har været uændret og ikke har udgjort en fare for forbrugerne.

Sagsøgte (Miljøstyrelsen v/ Kammeradvokaten) gjorde gældende, at sagsøgers begæring om opsættende virkning ikke tages til følge, da betingelserne herfor ikke var opfyldt. Sagsøger havde ikke sandsynliggjort berettigelsen af den nedlagte påstand, at opsættende virkning udfra økonomiske hensyn kun gives, hvis virksomhedernes eksistensgrundlag bringes i fare, at hensynet til den offentlige sundhed vægtes højere end virksomhedernes økonomi, og at en del af virksomhedernes konkurrenter overholder gældende regler om faremærkning.

Landsretten bemærkede, at selskabernes interesse i ikke at opfylde påbuddene ikke kunne opveje sagsøgtes interesse i, at påbuddenes opfyldelse ikke udsættes.

Landsretten bestemte, at sagsøgers anmodning om opsættende virkning ikke tages til følge.

4.1.6 Kontrol med bundmaling

I efteråret 2003 trådte nye regler om bundmaling til fritidsbåde i kraft. Reglerne fastsætter nye grænseværdier for frigivelse af kobber til vandmiljøet. Frigivelsen skal være mindre end 200 μg Cu/cm2 efter de første 14 dage og mindre end 350 μg Cu/cm2 til og med dag 30, jf. § 5 i bekendtgørelsen.

For at sikre at samtlige produkter på markedet overholder de nye krav til frigivelse af kobber, bad Miljøstyrelsen i efteråret 2004 producenter og importører af bundmaling om at fremsende fyldestgørende dokumentation for at bundmalinger på det danske marked overholder kravene for frigivelse af kobber. Der blev sendt brev til syv producenter/ importører.

Tre producenter/importører dokumenterede, at de overholder krav til frigivelse af kobber. To producenter/importører dokumenterer, at der ikke er kobber i bundmalingen. To producenter/importører dokumenterer, at de ikke markedsfører bundmaling til fritidsbåde på det danske marked.

4.1.7 Fortsættelse af kontrol med sæber og cremer for indhold af kviksølvjodid og hydroquinon

Kviksølvjodid og hydroquinon er ikke tilladte i kosmetiske produkter. I 2000 undersøgte Kemikalieinspektionen på baggrund af en notifikation fra Sverige, om der blev solgt kviksølvholdige sæber i butikker, som typisk henvender sig til kunder med afrikansk baggrund. Sæber med kviksølvjodid bruges til at blege huden med. Da der dengang på trods af en aktiv informationsinsats i samarbejde med IND-Sams Health Information Centre blev fundet kviksølvholdige sæber, besluttede Kemikalieinspektionen i 2003 at gentage kontrollen og samtidig udvide den med en kontrol af hydroquinonholdige cremer og sæber.

Kemikalieinspektionen informerede via brev en række butiksindehavere i København og Århus om de ulovlige produkter. I løbet af 2003 og 2004 blev 20 butikker besøgt. Kemikalieinspektionen fandt under besøg i 13 af butikkerne 85 hydroquinonholdige cremer/sæber og 1 sæbe med indhold af kviksølvjodid. En del af mærkerne blev solgt i flere butikker.

Butiksindehaverne modtog indskærpelser om forbuddene.

De butikker, hvor der var fundet ulovlige produkter, blev genbesøgt. I en enkelt butik blev der igen fundet hydroquinonholdige produkter. Ejeren af butikken fik påbud om at ophøre med salget.

Kemikalieinspektionen har efterfølgende overfor EU notificeret 41 mærker af hydroquinonholdige sæber og cremer.

Kemikalieinspektionen konstaterede, at der i nogle af butikkerne blev solgt lægemidler. Kemikalieinspektionen har orienteret Lægemiddelstyrelsen om dette.

ToldSkat i København og Århus har efterfølgende indberettet en del forsendelser mistænkt for indhold af hydroquinonholdige cremer/sæber.

4.1.8 Kontrol af phthalater i PVC-badeudstyr til børn

Phthalater i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år er ikke tilladt. Pr. 1. januar 2004 blev oppusteligt badeudstyr, der hidtil havde været undtaget, omfattet af forbuddet.

I perioden 28. april til 28. maj 2004 besøgte Kemikalieinspektionen 27 butikker/butikskæder for at udtage prøver af baderinge, badebassiner og svømmevinger til analyse for indhold af phthalater. Yderligere seks netbutikkers hjemmesider blev besøgt. Der blev udtaget 22 produkter som kunne mistænkes for at indeholde phthalater. Produkterne blev forsommeren 2004 analyseret hos Eurofins Danmark A/S. 11 af produkterne indeholdt mere end de tilladte 0,05 vægtprocent phthalater

De ulovlige produkter var ni sæt badevinger, en badering og en babybadevest. Samtlige forhandlere har trukket produkterne tilbage. Samtlige 11 forhandlere er blevet politianmeldt . Foreløbig fire forhandlere har vedtaget et bødeforlæg på 10.000 kr.

4.2 Håndhævelse i forbindelse med kampagner

De gennemførte kontrolkampagner gav anledning til en

række sager om overtrædelse af kemikalielovgivningen.

Tabel 5: Sager i forbindelse med kampagner 2004, fordelt efter afslutningsform.

*)Kan f.eks. være frivillig tilbagetrækning af produkt eller ændring af produktets sammensætning.

**) politianmeldt. Sagerne er beskrevet særskilt i kapitel 9

***) markedsfører ikke omhandlede bundmaling

Der er udstedt 24 påbud/forbud i forbindelse med de syv kampagner, der er afsluttet. Én kampagne er endnu ikke afsluttet.

Kemikalieinspektionen vil i nødvendigt omfang følge op på de sager, hvor der er udstedt påbud/forbud, for at se om afgørelserne efterkommes.

5 Indberetninger

• 5.1 Antal og fordeling
• 5.2 Sager på eget initiativ
• 5.3 Håndhævelse i forbindelse med indberetningssager og sager af egen drift

5.1 Antal og fordeling

I 2004 modtog Kemikalieinspektionen 227 indberetninger om formodede overtrædelser af kemikaliereglerne.

Sagsbehandlingen har - afhængigt af overtrædelsernes karakter – primært bestået i indhentning af dokumentation for produktet og gennemgang heraf.

Nedenstående tabel viser antallet af indberetninger, der i de seneste fem år har givet anledning til sagsoprettelse.

Tabel 6: Antal indberetninger 2004-2000

*tallet for 2000 er lavere end angivet i årsberetningen for 2000. Det skyldes, at tallet for 2000 her er renset for sager oprettet på eget initiativ.

Antallet af indberetninger i 2004 er næsten dobbelt så højt som året før. I gennemsnit har Kemikalieinspektionen i årene 2000-2003 modtaget ca. 140 indberetninger om året.

Det forholdsvis høje antal indberetninger skyldes blandt andet 80 indberetninger fra Søfartsstyrelsen om halonanlæg på skibe.

Tabel 7: Indberetninger fordelt på bekendtgørelser/ områder 2000-2004. Tallene i ( ) viser den procentvise fordeling. (afrundede tal)

*) Kategorien "Andre" varierer fra år til år og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. I 2004 omfattede denne kategori ozonlagsnedbrydende stoffer (halonanlæg og eksport af kølemøbler med R 12), bly, arsen og creosot.

De tre enkeltområder, hvor der i 2004 er modtaget flest indberetninger, er ozonlagsnedbrydende stoffer, kosmetik og bekæmpelsesmidler. 24 af de 58 indberetninger om kosmetik handlede om brug af vildledende udsagn ved markedsføring af kosmetiske produkter.

Indberetningerne kom fra mange forskellige kategorier af organisationer/myndigheder og andre.

Tabel 8: Indberetninger 2004-2000, fordelt på indberetter

* Varierer fra år til år, i 2004 omfattede "Andre" bl.a. udenlandsk myndighed.

5.2 Sager på eget initiativ

Otte sager blev indledt på Kemikalieinspektionens egen foranledning. De opstod ved, at inspektionen blev opmærksom på formodede lovovertrædelser i reklamemateriale, via oplysninger på Internettet, ved tilsynsbesøg i andet øjemed eller på baggrund af presseomtale. Kemikalieinspektionen blev også gjort opmærksom på formodede overtrædelser af andre enheder i Miljøstyrelsen.

Tabel 9: Antal sager på eget initiativ /fra Miljøstyrelsen 2004-2000

Tabel 10: Sager af egen drift fordelt på bekendtgørelser.

*Kategorien "Øvrige" varierer fra år til år.

** Udskilt særskilt i 2003. I tidligere år indgik disse sager i "Øvrige"

5.3 Håndhævelse i forbindelse med indberetningssager og sager af egen drift

Tabel 11: Antal afsluttede indberetningssager og sager af egen drift 2000-2004

I 2004 afsluttede Kemikalieinspektionen i alt 231 sager. Sagerne startede -i 2004 eller tidligere – som indberetninger eller sager af egen drift. Det var 138 sager flere end i 2003. Stigningen skyldes at Kemikalieinspektionen har prioriteret at nedbringe en sagspukkel af indberetninger.

Tabel 12: Indberetningssager og sager af egen drift, fordelt på afslutningsform 2004

* driv- og opløsningsmidler, produktsikkerhed, kviksølv, arsen, nikkel, andre anvendelsesbegrænsninger

** .f.eks. bagatelagtig overtrædelse

***halonanlæg udskiftet efter aftale

I 22 % af sagerne (afrundet tal) vurderede Kemikalieinspektionen efter nærmere undersøgelse af sagen, at der ikke var tale om en overtrædelse af reglerne.

Selvom der ikke konstateres en overtrædelse vil sagsbehandlingen i vidt omfang være den samme indtil det tidspunkt, hvor beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt oplyst.

30% af sagerne (afrundet tal) af sagerne blev afsluttet med vejledning. Denne afslutningsform blev brugt i et bredt spektrum af sager, men især i kosmetiksagerne.

Alvorlige sager, der blev overdraget til anklagemyndigheden, var i 2004 især sager om bekæmpelsesmidler og om eksport af produkter med ozonlagsnedbrydende stoffer.

Knap 8% af sagerne blev grupperet med henblik på en særlig kampagne overfor firmaer, hvor det har vist sig vanskeligt at overholde kemikaliereglerne.

Kategorien "Anden afslutning" omfatter f.eks.:

• overgivet til Forbrugersektionen ( som er en del af Miljøstyrelsen Kemikalier)
• ophørt med markedsføring
• rettet efter partshøring
• indkøbt i udlandet
• manglende oplysninger

6 Notifikationer

• 6.1 Notifikationsproceduren - EU-lande
• 6.2 Udenlandske notifikationer
• 6.3 Danske notifikationer

6.1 Notifikationsproceduren – EU-lande

Via Sikkerhedsstyrelsen modtager og behandler Kemikalieinspektionen advarsler (notifikationer) fra andre EU-medlemslande om kosmetik, kemiske egenskaber ved legetøj samt kemiske egenskaber ved andre produkter.

Kemikalieinspektionen sender notifikationerne til høring i de relevante brancher, forhandlerorganisationer og større virksomheder/forretningskæder. Hvis produkterne findes på markedet, vælger Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde at advare forbrugerne via en pressemeddelelse. Inspektionen opfordrer samtidig firmaerne til frivilligt at tilbagekalde produkterne, hvis der er tale om notifikationer om legetøj eller produktsikkerhed generelt. Kemikalieinspektionen udsteder normalt salgsforbud, hvis notifikationen vedrører kosmetiske produkter eller andre kemiske produkter.

Sikkerhedsstyrelsen underrettes, hvis Kemikalieinspektionen finder et notificeret produkt på det danske marked.

6.2 Udenlandske notifikationer

I 2004 har Kemikalieinspektionen modtaget og behandlet 31 notifikationer fra andre EU-lande. Notifikationerne var fordelt på følgende produkter/kategorier: 6 om kosmetiske produkter, 10 om kemiske egenskaber ved en række varer/produkter og 15 om legetøj.

Notifikationer om kosmetik

4 af kosmetiknotifikationerne handlede om kosmetikprodukter indeholdende hydroquinon. Hydroquinon bruges som blegemiddel og er ikke tilladt i cremer og sæber.

Kemikalieinspektionen advarede en række butikker/frisørsaloner i København og Århus om de pågældende produkter. Et enkelt af produkterne blev fundet i en butik. Butiksindehaveren stoppede straks salget af det pågældende produkt.

• To kosmetiknotifikationer handlede om bakterieforurenede cremer. Ingen af cremerne blev fundet på det danske marked.

Notifikationer om kemiske egenskaber ved en række produkter

Ingen af de notificerede produkter blev fundet på det danske marked.

Der var tale om følgende produkter:

• brandfarligt rengøringsmiddel
• strømpebukser med azofarvestoffer
• børnelædershorts med crom
• pude med azofarvestoffer
• læderbukser med crom
• babyartikler med phthalater
• sutteflaskeudstyr med phthalater
• badeværelsesprodukter med sundhedsfarlige stoffer
• pH-sænkende middel
• svampeinficeret tatoveringsfarve

Sidstnævnte handlede om et bestemt batch tatoveringsfarve inficeret med svampen Acremonium genus. Denne svamp kan forårsage irrterende reaktioner på huden og der er også rapporteret om en infektionsform af sygdommen, så andre personer kan blive inficeret.

Miljøstyrelsen sendte forespørgslen til en række tatovører samt til to brancheorganisationer for kosmetologer. Tatoveringsfarver er omfattet af Sikkerhedsstyrelsens regler om produktsikkerhed.

Det oplyste batchnummer blev ikke fundet i Danmark.

Notifikationer om legetøj

Ingen af de notificerede produkter blev fundet på det danske marked.

Der var tale om følgende produkter:

• legetøj indeholdende phthalater
• badelegetøj indeholdende phthalater
• bideringe indeholdende natriumhypoclorit
• bideringe indeholdende hypoclorit
• legetøjsslim med borsyre
• legetøj med azofarvestof

6.3 Danske notifikationer

I 2004 har Kemikalieinspektionen sendt 41 notifikationer via Sikkerhedsstyrelsen til EU-kommissionen.

Notifikationerne drejede sig om 41 forskellige cremer og sæber med indhold af hydroquinon, beregnet til at blege huden med. Sæberne blev fundet i løbet af Kemikalieinspektionens kampagne 2003-2004 om kontrol af sæber og cremer for indhold af kviksølvjodid og hydroquinon.

Hydroquinon er ikke tilladt i cremer og sæber.

7 Administrative opgaver

• 7.1 Gifttilladelser/meddelelser
  • 7.1.1 Salgstilladelser
  • 7.1.2 Brugstilladelser
  • 7.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros
• 7.2 Dansk rapportering til EU om kontrol med bekæmpelsesmidler

7.1 Gifttilladelser/meddelelser

Kemikalieinspektionen varetager udstedelsen af forskellige salgs- og brugstilladelser for kemiske stoffer og produkter – herunder bekæmpelsesmidler – der er klassificeret som giftig eller meget giftig.

7.1.1 Salgstilladelser

Gældende tilladelser til salg af giftige bekæmpelsesmidler er faldet markant i de senere år. Årsagen til dette fald er færre godkendte bekæmpelsesmidler med klassificeringen giftig.

Tabel 13: Antal gældende tilladelser 2004-2000*)

*) Tilladelserne er gældende i to år.

Antallet af tilladelser til salg af gifte til ikke-erhvervs-mæssig brug (gift detail) har i de sidste 5 år ligget på ca. 30 pr. år. Tilladelserne er typisk til salg af gifte til skoleundervisning, blyholdige porcelænsfarver til hobbybrug og methanol til modelflyvning.

7.1.2 Brugstilladelser

Tilladelse til brug af meget giftige bekæmpelsesmidler er personlig og livsvarig, men udstedes kun til personer, der har gennemført et særligt giftkursus. Tilladelser udstedes til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Antallet ligger på omkring 6-700 nye hvert år.

Tabel 14: Antal udstedte tilladelser pr. år

7.1.3 Meddelelser om import eller salg en gros

Virksomheder, der importerer giftige stoffer eller produkter eller sælger sådanne produkter en gros, skal meddele dette til Miljøstyrelsen, som efterfølgende kvitterer herfor. Meddelelsen er gældende i tre år. Styrelsens anerkendelse af meddelelsen, er virksomhedens bevis for retten til at besidde giftige stoffer og produkter.

Tabel 15: Antal gældende meddelelser pr. år

Virksomheder, der anvender giftige stoffer eller produkter i deres produktion, skal meddele dette til Arbejdstilsynet. En meddelelse er gældende i tre år, og Arbejdstilsynet fører det løbende tilsyn med virksomhedernes anvendelse.

Kemikalieinspektionen modtager en kopi af de modtagne meddelelser til orientering.

7.2 Dansk rapportering til EU om kontrol med bekæmpelsesmidler

Kemikalieinspektionen rapporterer hvert år til EU om Danmarks kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelsesmidler. Baggrunden for rapporteringen er EU's direktiv om plantebeskyttelsesmidler, der fastlægger, at medlemslandene hvert år skal rapportere om kontrolopgaver relateret til bekæmpelsesmidler. Rapporten er medtaget i listen over referencer (bilag B), (5).

8 Ny tilsynsparagraf

I 2004 blev tilsynsparagraffen i lov om kemiske stoffer og produkter ændret.

Den daværende miljøminister tilkendegav i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter overfor Folketinget, at han ville igangsætte en analyse af behovet for ændringer af håndhævelsesreglerne i miljø- og naturlovgivningen.

Baggrunden var, at det skulle sikres, at myndighederne har de nødvendige midler til en effektiv håndhævelse.

Analysen viste, at det ville være hensigtsmæssigt at præcisere håndhævelsesreglen i lov om kemiske stoffer og produkter, selv om det ikke havde forbindelse med retssikkerhedsloven.

Ved omskrivningen af kemikalielovens tilsynsparagraf, § 48, blev den harmoniseret med miljøbeskyttelseslovens håndhævelsesbestemmelser, i det omfang forholdene, der reguleres, kan sammenlignes.

Derudover er der nu lovfæstet en del administrative håndhævelsesindgreb, herunder annoncering af advarsler til forbrugerne, påbud om destruktion af ulovlige produkter og påbud om afhjælpning af farerne ved produkterne.

Dermed er der sket en harmonisering med andre produktrelaterede lovgivninger som eksempelvis produktansvarsloven.

I bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort for, hvornår de enkelte indgreb skal forvarsles efter forvaltningsloven.Tilsynsmyndigheden skal naturligvis – som hidtil- udvise den fornødne proportionalitet i valg af håndhævelsesmetoder.

9 Straffesager om overtrædelser

• 9.1 Om straffesager
• 9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager
• 9.3 Afsluttede politisager 2004
• 9.4 strafferetlige afgørelser 2004 efter Kemikalielovgivningen
  • 9.4.1 Domsafgørelser
  • 9.4.2 Vedtagne bødeforlæg
  • 9.4.3 Frafaldne sager

9.1 Om straffesager

I Kemikalielovens § 59 er det fastlagt, at overtrædelse af de opregnede bestemmelser kan straffes med bøde. Det fremgår videre, at straffen under særlige omstændigheder kan stige til fængsel i 2 år.

Der er også mulighed for, at der i bekendtgørelser, som udstedes i medfør af loven, kan fastsættes regler om straf svarende til de i loven anførte.

Hovedparten af Kemikalieinspektionens sager afsluttes administrativt ved, at den pågældende person eller virksomhed tilkendegiver, at de vil efterkomme Inspektionens vejledninger, påbud eller forbud.

Det er i denne forbindelse værd at huske, at en politianmeldelse i sig selv ikke er et egnet lovliggørelsesmiddel, da en idømt eller vedtagen straf ikke nødvendigvis i sig selv lovliggør et farligt eller ulovligt produkt.

Politianmeldelser sker derfor som hovedregel kun, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser af lovgivningen, eller hvis der er tale om et stort antal ensartede overtrædelser, hvor man kan konstatere, at en hel branche ikke følger de vedtagne regler.

En lovovertrædelse anses for at være grov, hvis den er begået forsætligt, eller der ved overtrædelsen er voldt skade på menneskers sundhed eller på miljøet eller fremkaldt fare herfor. Overtrædelser af grov karakter anmeldes normalt til politiet, hvis det i det konkrete tilfælde skønnes, at en anmeldelse kan føre til en domfældelse. For eksempel politianmelder Inspektionen som udgangspunkt import af ikke-godkendte bekæmpelsesmidler, fordi reglerne herom har væsentlig betydning for sundhed og miljø.

I de tilfælde, hvor Inspektionen med det samme beslutter, at en overtrædelse skal politianmeldes, og hvor forholdet ikke samtidig skal lovliggøres administrativt, vil det være mest korrekt, at det er politiet, der foretager den videre efterforskning. Det vil sige, at en anmeldelse sker på baggrund af den viden, Inspektionen har på anmeldelsestidspunktet. Politiets efterforskning – herunder eventuelle vidneafhøringer – kan ændre opfattelsen af hændelsesforløbet og dermed skyldsspørgsmålet.

9.2 Sager overdraget til politiet/uafsluttede sager

I 2004 har Kemikalieinspektionen overdraget 22 sager til politiet til videre foranstaltning. Hertil kommer, at Kemikalieinspektionen har afgivet udtalelse i seks sager, hvor andre end Kemikalieinspektionen har anmodet anklagemyndigheden om en tiltalerejsning. Dertil kommer udtalelser, hvis anklagemyndigheden ønsker en uddybning af Kemikalieinspektionens anmodning om tiltalerejsning.

Pr. 31. december 2004 var der, efter hvad Kemikalieinspektionen har kendskab til, 20 uafsluttede sager hos forskellige politikredse. I disse sager har Kemikalieinspektionen enten anmodet politiet om at efterforske sagen yderligere med henblik på at afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale for overtrædelse af lov om kemiske stoffer og produkter eller Inspektionen har udtalt sig om tiltale- og sanktionsspørgsmålet.

9.3 Afsluttede politisager 2004

I 2004 blev der afsluttet 16 politisager. Antallet af sager er opgjort i forhold til antal virksomheder eller personer, der er anmeldt til politiet for overtrædelse af kemikalielovgivningen.

Tre sager kom for en domstol. Heraf fastsatte retten bøder i to af sagerne og i en sag blev virksomheden frifundet.

Den største af de tre bøder var på 170.000 kr. , og den tiltalte skulle endvidere betale en konfiskation på 685.000,- kr.

I syv sager vedtog de anklagede bødeforlæg.

Det største bødeforlæg blev vedtaget i en sag om professionel anvendelse af et ikke mærket limprodukt. Bøden var på 20.000 kr. I seks sager blev påtalen af forskellige årsager opgivet.

I nedenstående tabel er de seks sager, hvor påtale blev opgivet, ikke medtaget.

Tabel 16: Straffesager 1997-2004

*) Vedkommende havde tillige overtrådt regler i straffeloven.

9.4 strafferetlige afgørelser 2004 efter Kemikalielovgivningen

9.4.1 DOMSAFGØRELSER

9.4.1.1 BEKÆMPELSESMIDLER

Anvendelse af ikke godkendt træimprægneringsmiddel

Dom afsagt af Østre Landsret den 11. oktober 2004 (13. afd. a.s. nr. S-3523-98)

Ved Nyborg ret den 16. december 1998 blev en træbehandlingsvirksomhed idømt en bøde på 50.000,- kr. samt et konfiskationsbeløb på 400.000 kr. for at have anvendt et ikke godkendt træimprægneringsmiddel til imprægnering af træ.

Nyborg rets dom blev anket af tiltalte til frifindelse og af statsadvokaten.

Under domsforhandlingen gjorde tiltalte blandt andet gældende, at midlet der blev anvendt var identisk med andre godkendte midler, således at der højst var tale om en mindre formel overtrædelse, der højst kunne udløse en mindre ordensbøde og ingen konfiskation. Dertil kom at sagen havde været ganske lang tid undervejs.

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at tiltalte havde haft en fortjeneste på 685.000,- ved selv at fremstille det ikke godkendte bekæmpelsesmiddel, og at bødens størrelse skulle fastsættet til 25% af fortjenesten i overensstemmelse med den almindelige praksis på miljøområdet.

Retten fastsatte bødens størrelse til 170.000,- kr. i overensstemmelse med statsadvokatens påstand. Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der ikke fra tiltalte var oplyst noget, der kunne bevirke, at konfiskationbeløbet skulle sættes lavere, end det der var påstået af Miljøstyrelsen og anklagemyndigheden.

Retten udtalte endvidere, at den lange sagsbehandlingstid hovedsagelig skyldtes den måde, som forsvaret var tilrettelagt på med mange successivt fremsatte indsigelser, der nødvendiggjorde en omfattende skriftveksling; yderligere undersøgelser hos miljømyndighederne og landsrettens stillingtagen til de fremsatte indsigelser.

Tiltalte skulle endvidere betale konfiskation på 685.000,- kr. som værende det indvundne udbytte ved den strafbare handling.

Anvendelse af bekæmpelsesmiddel

Dom afsagt af retten i Kjellerup den 16. september 2004 (jr. nr. SS.249/2004)

En virksomhedsejer var tiltalt for at have anvendt et ulovligt sprøjtemiddel. Virksomheden dyrkede champignon, og Fødevarekontrollen havde ved en stikprøvekontrol fundet rester af permethrin i virksomhedens champignoner. Bekæmpelsesmidler indeholdende permethrin er opført på forbudslisten over aktivstoffer, der ikke må anvendes i EU.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf.

Tiltaltes forsvarer nedlagde påstand om frifindelse. Til støtte for påstanden anførte forsvaret, at det ikke var tilstrækkeligt bevist, at permethrinen stammede fra tiltaltes virksomhed. Dertil kom, at først ni måneder efter prøveudtagningen blev tiltalte gjort opmærksom på det ulovlige indhold af permethrin. Tiltalte var derved afskåret fra selv at fremkomme med en ny prøve. Forsvaret anførte endvidere, at der ikke var udvist uagtsomhed fra tiltaltes side, og at der forelå mange undskyldelige omstændigheder, herunder at det var svært at orientere sig om reglerne for bekæmpelsemidler.

Tiltalte blev frifundet. Retten lagde vægt på, at tiltalte først ni måneder efter prøveudtagningen blev gjort bekendt med den og med resultatet heraf. På grund af det lange tidsforløb har tiltalte været afskåret fra selv at finde årsagen til fundet af permethrin. Under disse omstændigheder fandt retten det betænkeligt mod tiltaltes benægtelse at anse det for tilstrækkeligt bevist, at det kan tilregnes tiltalte, at der er fundet permethrin i de omhandlede champignoner.

9.4.1.2 OZONLAGSNEDBRYDENDE STOFFER

Ulovlig eksport af køleskabe

Dom afsagt af Købens byrets 30. afdeling d, 16. juni 2004 (Adv. S 0103-88230-00004-03)

En eksportør var tiltalt for at have forsøgt at eksportere 13 køleskabe indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer, hvilket er omfattet af Rådets forordning om forbud mod eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. straffelovens § 21.

Eksportøren blev idømt en bøde på 6.000,- kr.

9.4.2 VEDTAGNE BØDEFORLÆG

9.4.2.1 BEKÆMPELSESMIDLER

Ulovlig opbevaring af bekæmpelsesmidler

En godsejer vedtog en bøde på 2.500,- kr. for opbevaring af i alt 5,25 kg. bekæmpelsesmidler med hollandske etiketter, selv om det er forbudt at importere, besidde og anvende bekæmpelsesmidler uden at disse er godkendt af Miljøstyrelsen.

Politimesteren i Holbæk (sag nr. 1400-88110-00016-04)

9.4.2.2 KOSMETISKE MIDLER

Manglende indholdsdeklaration

Et kosmetikfirma havde markedsført visse kosmetiske produkter uden den fornødne indholdsdeklaration, hvorved der var forvoldt skade på menneskers sundhed eller fremkaldt fare herfor.

Virksomheden vedtog en bøde på 10.000,- kr.

Politimesteren i Ribe (jr. nr. 3200-88230-00001-02)

9.4.2.3 MÆRKNING AF KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER

Manglende mærkning af produkt

En virksomhed havde fremkaldt fare for skade på menneskers og husdyrs liv og sundhed ved at have undladt at mærke et produkt, som virksomheden havde indført fra Spanien. Produktet var et voksprodukt, og indeholdt stofferne trichlorethylen og perchclorethylen. Stofferne er optaget på listen over farlige stoffer, og begge stoffer er klassificeret som kræftfremkaldende (Carc 2).

Produktet blev i det konkrete tilfælde anvendt til påsmøring af gulvfliser på ca. 150 m2 stue og kælder i et énfamilieshus. Beboerne måtte efter påsmøringen fraflytte ejendommen, og der var sket en kraftig materiel skade på trægulve, inventar og diverse indbogenstande.

Virksomheden vedtog en bøde på 20.000,- kr.

(Politimesteren i Esbjerg, jr. nr. 3300-88110-00001-03)

9.4.2.4 Phthalatbekendtgørelsen

Phthalater i svømmevinger

I forbindelse med en kampagne udtog Kemikalieinspektionen 21 forskellige mærker af svømmevinger/badeveste beregnet til børn under 3 år. Prøverne blev udtaget i større sportsforretninger, legetøjsforretninger og i butikker på Internettet.

11 af svømmevingerne/badevestene indeholdt op til 30% phthalater.

Miljøstyrelsen besluttede at politianmelde alle 11 overtrædelser, da der var tale om et større antal ensartede overtrædelser.

Pr. 15. februar var der i 4 af sagerne vedtaget bøder på 10.000 kr.

9.4.3 FRAFALDNE SAGER

Bekæmpelsesmiddel indeholdende for lidt aktivstof

Anklagemyndigheden opgav at rejse tiltale mod en virksomhed, der ikke havde datomærket et produkt, således at det ved prøveudtagningen indeholdt for lidt aktivstof.

Miljøstyrelsen havde ment, at en virksomhed er ansvarlig for, at et bekæmpelsesmiddel indeholder de fornødne aktivstoffer i al den tid, produktet markedsføres. Hvis et produkt har en begrænset holdbarhed, så er det virksomhedens ansvar at datomærke produktet. Imidlertid kom der først pr. 30. juli 2004 nye regler, der giver godkendelsesindehaveren pligt til at påføre udløbsdato på etiketten.

Da kravet om datomærkning først ved ændringspunkt 11 i bekendtgørelse 558/2003 er klart lovfæstet, fandt Københavns politi, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne forventes, at en tiltalerejsning ville føre til en domfældelse.

Afgørelsen blev ikke påklaget af Miljøstyrelsen.

Indhold af ulovlige bekæmpelsesmidler i fødevarer

Fødevarekontrollen opdagede et indhold af ulovlige aktivstoffer fra bekæmpelsesmidler i grøntsager fra gartneriet på en større statsinstitution.

Miljøstyrelsen anmeldte sagen til politiet, men måtte trække anmeldelsen tilbage, da det ikke med den fornødne sikkerhed kunne godtgøres, om aktivstofferne stammede fra anvendelsen af et ulovligt bekæmpelsesmiddel, eller om det kom fra frø, der var importeret bejdset med aktivstoffet. Det sidste er ikke omfattet af reglerne om bekæmpelsesmidler, da bejdsede frø er en vare, og ikke et bekæmpelsesmiddel.

Ozonlagsnedbrydende stoffer

En eksportør af brugte køleskabe blev standset i tolden. Ved eftersyn viste det sig at køleskabene indeholdt ozonlagsnedbrydende stoffer.

Anklagemyndigheden opgav at rejse tiltale mod eksportøren, da der var tale om forsøg, og da det ikke kunne godtgøres, at han havde det fornødne forsæt eller grove uagtsomhed til at eksportere køleskabe indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer. Da det måtte antages at der kun forelå simpel uagtsomhed, hvor straffen kun er bøde, jf. kemikalielovens § 59, stk.1, er der i medfør af Straffelovens § 21, stk. 3 ikke hjemmel til at straffe for forsøg.

Øvrige sager

Derudover har anklagemyndigheden opgivet at retsforfølge tre sager, dels fordi den ansvarlige er flyttet fra Danmark, fordi forholdet ikke er omfattet af kemikalieloven, eller fordi der var tvivl om årsagen til anmeldelsen.

10 Summary and conclusion

The Chemical Inspection Service is in charge of Danish EPA supervision of legislation regulating chemicals in Denmark: the Act on Chemical Substances and Products, statutory orders, and regulations and circulars issued under the Act.

In 2004, the Chemical Inspection Service gave proprity to tasks in the following areas:

• national and international inspection collaboration on classification and labelling
• processing of reports
• control of cosmetic products
• control of phthalates in water wings/swimming equipment
• control of pesticides.
• control of toxic chemical substances and products

Supervision and enforcement of chemicals regulation are core objectives of the Chemical Inspection Service. In 2004 the Inspection Service launched eight campaigns focussing on pesticides, classification and labelling of a number of chemical products, cosmetics, certain restrictions on use, and phthalates in water wings

In connection with some of the campaigns, publications were issued – see Annex B (Survey of publications – in Danish).

In 2004, the Chemical Inspection Service carried out 146 inspections in connection with its control of compliance with regulation on chemical substances and products classified as "toxic" or "very toxic". The Chemical Inspection Service places high priority on this control work.

Enforcement reports from enterprises, consumer organisations and private persons were considered by the Chemical Inspection Service. In 2004 the Service received 227 reports. This is almost twice as many reports as in 2003 and it is the highest number since registration commenced in the beginning of 1996.

A total of 22 reports were handed over to the public prosecution service.

Each year the Chemical Inspection Service initiates its own inspection cases. In 2004, the Service took up 8 cases for inspection. These included seven cases on pesticides and one case on phthalates in toys.

In 2004, 16 criminal cases of infringement of chemicals regulations were concluded. Nine cases resulted in fines. The level of fines ranged between DKK 10,000-170,000,or EURO .1,343-22,831. The largest fine was imposed in a case that regarded the use of non-approved wood impregnation agents, where the defendant moreover was ordered to pay a confiscation amount of DKK 685,000 or EURO 91,996.

On 6-8 October 2004, the Netherlands hosted the 2004 meeting of the CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network). The Network aims at strengthening cooperation among European chemical inspection services, thus improving the knowledge and understanding of and compliance with the chemicals regulation, and at making sure that manufacturers and importers operate under equal conditions in all countries. At the meeting the results from the common inspection project ECLIPS (European Classification and Labelling Inspections of Preparations, including Safety DataSheets) were presented. It was decided that three new inspections projects would be lanched in 2005. Denmark has decided so far to participate in the e-commerce project, which includes control og chemicals sold via the Internet and in the EuroPCB project, which includes control of labelling and disposal of PCB.

The chemical inspection services in Norway, Sweden, Finland, Iceland, and Denmark join together in the formal group "Nordic Inspection Group" under the Nordic Council of Ministers' Nordic Chemical Group. The group works to set up and maintain a network of inspection service staff, to contribute jointly to selected inspection areas, and to coordinate the Nordic efforts at EU/EES level.

Denmark hosted the Nordic meeting of the year on 10 and 11 June 2004. At the meeting the countries' inspection work was presented and discussed, enforcement under future EU regulation was debated, and the outcome of the common Nordic inspection project was reviewed, focussing on classification and labelling of textile detergents.

It was decided that the next common inspection project was to focus on car care products.

Bilag A
Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde pr. december 2004.

Listen omfatter 65 love, bekendtgørelser, cirkulærer, regulativer og forordninger.

Regler skrevet med fed skrift er nye/ændrede i 2004

kemiske stoffer og produkter:

Lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996.

Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (forbud mod besiddelse og strengere straf)

Lov nr. 231 af 21. april 1999 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (privat finansiering af tilsyn)

Lov nr. 256 af 12. april 2000 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (markedsføring af biocidholdige produkter m.v.)

Lov nr. 296 af 30. april 2003 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (revurdering af godkendelser mv.)

Lov nr. 441 af 10. juni 2003 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter(Implementering af Rotterdamkonventionen mv.)

Lov nr. 315 af 5. maj 2004 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og lov om dyreforsøg (markedsføringsforbud for kosmetiske midler, der er testet med dyreforsøg, forbud mod udførelse af dyreforsøg med færdige kosmetiske midler samt offentliggørelse af visse oplysninger om kosmetiske midler m.v.)

Lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en række love på miljøområdet (ændring af håndhævelsesbestemmelser m.v., herunder som opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Miljøstyrelsens cirkulære af 15. august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner

bekæmpelsesmidler:

Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelse nr. 824 af 23. juli 2004 om ændring af bilag 2, liste A, i lov om kemiske stoffer og produkter. (forbud mod bekæmpelsesmidler med fenpropimorph og metribuzin)

Bekendtgørelse nr. 558 af 19. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelse nr. 404 af 25. maj 2004 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler

Bekendtgørelse nr.524 af 28.september 1982 om anvendelse af methylbromid til jorddesinfektion.

Bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 298 af 20. maj 1987

Giftnævnets regulativ af 2.april 1974 for anvendelse af cyanbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Giftnævnets regulativ af 2.april 1974 for anvendelse af fosforbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1989 om bekæmpelse af skadedyr i folkekirkens kirker.

anvendelsesbegrænsning af en række kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af pentachlorphenol, (PCP).

Bekendtgørelse nr. 144 af 14. april 1982 om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer.

Bekendtgørelse nr. 289 af 22. juni 1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende.

Bekendtgørelse nr. 571 af 29. november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere.

Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3.marts 1994.

Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor, som ændret ved bekendtgørelse nr. 764 af 27. august 2001.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998;ved bekendtgørelse nr. 297 af 22. april 2000 og ved bekendtgørelse nr. 926 af 18. november 2002.

Bekendtgørelse nr. 536 af 18. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af arsen.

Bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000 om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter.

Bekendtgørelse nr.1199 af 23. december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.

Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer (forbud og anvendelsesbegrænsning).

Rådets forordning nr.2037/2000 af 29. juni 2000, samt ændring nr. 2038/2000 af 28. september 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 1044 af 16. december 1999 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 884 af 23. oktober 2002 om vaske- og rengøringsmidler

Bekendtgørelse nr. 535 af 18. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

Bekendtgørelse nr. 534 af 18. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ.

Bekendtgørelse nr. 792 af 2. september 2003 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.

Bekendtgørelse nr. 830 af 30. oktober 1999 om mærkning og begrænsning af import, salg og anvendelse af overfladebehandlingsprodukter.

Bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.

Bekendtgørelse nr. 461 af 26. maj 2003 om forbud mod import og salg af kortkædede chlorparaffiner.

Bekendtgørelse nr. 755 af 15. august 2003 om forbud mod import, salg og anvendelse af visse azofarvestoffer

Bekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 2003 om import og salg af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 76 af 9. februar 2004 om begrænsning af import, salg og anvendelse af penta- og octabromdiphenylether.

Bekendtgørelse nr. 1006 af 12. oktober 2004 om begrænsning af import, salg og anvendelse samt mærkning af nonylphenol, nonylphenolethoxylat og cement.

Bekendtgørelse nr. 1008 af 12. oktober 2004 om begrænsning af import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer.

klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr.439 af 3. juni 2002 af Listen over farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr.73 af 16.februar 1993 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende udførsel fra og indførsel til EF af visse farlige kemikalier.

Rådets forordning nr.2455/92 af 23.juli 1992 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Kommissionens forordning nr.1492/96 af 26. juli 1996 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets forordning nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Cirkulære af 15.august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner.

anmeldelse af nye stoffer:

Bekendtgørelse nr. 928 af 19.11.2002 om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Bekendtgørelse nr. 344 af 4. maj 2004 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af nye kemiske stoffer

eksisterende stoffer:

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

kosmetik:

Bekendtgørelse nr. 489 af 12. juni 2003 om kosmetiske produkter

produktsikkerhed/legetøj:

Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed.

Erhvervsministeriets lov nr. 1179 af 19. december 2003 om ændring af lov om produktsikkerhed.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 26. oktober 1994 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven.

Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999 om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v.

Bekendtgørelse nr. 975 af 27. november 2002 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v.

Øvrige:

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.

Bilag B
OVERSIGT OVER Referencer

(1) ECLIPS "European Classification and Labelling Inspections of Preparations including Safety Data Sheets" June 2004, www.cleen-eu.net

(2) "Tvätt, Skölj- och Rengöringsmedel - redovisning av ett nordiskt tillsynsprojekt ". Udkommer i løbet af 2005 på Nordisk Ministerråds hjemmeside www.norden.org

(3) Krongaard, T.; Petersen, K.K.; Christoffersen, C:

Control of Pesticides 2004. Chemical Substances and Chemical Preparations. NERI Technical Report. (In preparation)

4) "Quantification and identification of active microorganisms in microbial palnt protection products" Miljøprojekt nr. 982/2005

5) EU-rapport om kontrol med bekæmpelsesmidler

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Maj 2005 • © Miljøstyrelsen.