Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoplejemidler
1 Indledning
Dansk Toksikologi Center (DTC) har fået til opgave at gennemføre projektet ”Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoplejemidler” som udbudt i projektoplæg af 9. januar 2004 fra Miljøstyrelsen.
Beklædning og fodtøj udgør 4 – 10 % af en dansk husstands samlede forbrug [1] (i omkostninger). Hver dansker køber årligt i gennemsnit 4 par sko, og for at fodtøj skal kunne holde og se pænt ud er det nødvendigt at anvende skoplejemidler i form af skosværte, læderfedt, rensemidler og imprægneringsmidler. Der findes da også mange sider på internettet, der omhandler pleje af fodtøj herunder en skoplejeguide, der indeholder informationer om, hvordan man vedligeholder og plejer sko fremstillet af forskellige typer skind [2].
Skoplejemidler kan indeholde stoffer, der er problematiske overfor mennesker og miljø. I Miljøstyrelsens oplæg til projektet ”Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoplejemidler” nævnes det, at det formodes, at skoplejeprodukter kan indeholde persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer (PBT-stoffer), f.eks. problematiske farvestoffer og PFOS-forbindelser. Visse azofarvestoffer er således omfattet af Arbejdstilsynets kræftbekendtgørelse [3], forbud mod import, salg og anvendelse [4] og er desuden optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer [5]. PFOS-forbindelser er optaget på Listen over uønskede stoffer.
Af Miljøprojekt nr. 691 ”Kortlægning af perfluoroktanylsulfonat og lignende stoffer i forbrugerprodukter - fase 2” fremgår det, at PFOS-forbindelser indgår i læderimprægneringsmidler (5 produkter) og læderplejemidler i form af skosværte. I rapporten vurderes det på baggrund af data fra Produktregisteret, at mængden af PFOS-forbindelser, der sælges pr. år i form af indholdsstoffer i produkter, udgør henholdsvis ca. 2.400 kg i læderimprægneringsmidler og ca. 15 kg i skosværter.
Belastningen med PFOS-stoffer fra skosværte er således betydeligt mindre end belastningen fra imprægneringsmidlerne, men i modsætning til imprægneringsmidlerne, som sædvanligvis er ufarvede, kan skosværte købes i mange farver udover den traditionelle sorte. Da PBT farvestofferne blandt andet bruges til farvning af læder, er det ikke usandsynligt, at skosværte (især visse farvenuancer) kan indeholde disse stoffer.
Udover de to ovennævnte grupper af problematiske stoffer kan skoplejemidler indeholde en række andre forbindelser, der kan være potentielt skadelige for mennesker og/eller miljø. National Institute of Health i USA [6] har lavet en database, der indeholder over 4000 husholdningsprodukter på det amerikanske marked. I databasen er der adgang til sikkerhedsdatablade og oplysninger om visse indholdsstoffer. Der er i databasen fundet 4 produkter, der kan betegnes som skoplejemidler (Jump Shoe Cleaning Gel, Jump Shoe Conditioning Liquid, Kiwi Shoe White, Kiwi Scuff Magic, Black). Produkterne indeholder ifølge oplysningerne i databasen stoffer som: isopropylalkohol og ethylenglycol (opløsningsmidler), titandioxid og carbon black (farvestoffer) og konserveringsmidlerne methylchlorisothiazolinon og methylisothiazolon (kathon).
En søgning i de nordiske produktregistres database (SPIN-databasen) på de anvendelseskoder, der svarer til læderimprægneringsmidler (I0510) og skosværte (P1015), gav kun sparsomme oplysninger om indholdsstoffer (vand, isopropylalkohol, ethylacetat, butylacetat) på grund af fortrolighedsreglerne. Derimod giver en søgning på NACE-koden [7] ”B31 Impregnation materials” en lang række stoffer, hvoraf nogle findes på Listen over uønskede stoffer, andre er kræftfremkaldende (benzen, trichlorethylen) og nogle er desuden er omfattet af forbud eller anvendelsesbegrænsninger (benzen og 1,1,1-trichlorethan [8]).
Man skal dog være opmærksom på, at denne NACE-kode dækker over mange typer imprægneringsmidler og ikke kun midler til sko eller læder. Desuden indeholder SPIN databasen fortrinsvis oplysninger om produkter, der anvendes erhvervsmæssigt, mens langt de fleste skoplejemidler må forventes udelukkende at blive forhandlet på detailmarkedet.
Projektet har således til formål at kortlægge, hvilke kemiske stoffer der anvendes i plejemidler til fodtøj i detailhandelen, herunder PBT-farvestoffer og nærmere definerede PFOS-forbindelser [9] samt at vurdere eventuelle sundhedsproblemer i forbindelse med almindelige forbrugeres anvendelse af produkterne og på den baggrund opstille anbefalinger for sikker brug af produkterne.
Fodnoter
[1] Statistikbanken
[3] Arbejdstilsyntes bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2020 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
[4] Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 755 af 15. august 3003 om forbud mod import, salg og anvendelse af visse azofarvestoffer
[5] Miljøstyrelsen (2004); Orientering fra Miljøstyrelsen, nr.8, 2004: ”Listen over uønskede stoffer 2004”
[6] http://householdproducts.nlm.nih.gov
[7] NACE står for: "Nomenclature generale des Activités economiques dans les Communautes Européennes"NACE er betegnelsen for den fælles branchenomenklatur i EU, altså det system EU bruger til at kategorisere samtlige erhvervslivets brancher. NACE blev indført i EU-medlemslandene i 1993.
[8] Iflg. bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, er det forbudt at sælge produkter, der indeholder benzen i koncentrationer på 0,1 pct. eller derover. 1,1,1-trichlorethan er omfattet af bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer
[9] Perfluorobutansulfonat, perfluorohexan-sulfonat, perfluorooktansulfonat, perfluorodecansulfonat, perfluorooktansulfon-amid, N-ethyl perfluorooktansulfonamid, perfluoroheptansyre og perfluorooktansyre.
Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen.