|
Kortlægning af kemiske stoffer i skælshampoo 1. Indledning1.1 Skældannelse, behandling og produkter til behandling 1.1 Skældannelse, behandling og produkter til behandlingSkæl er en lidelse, som plager mange folk på et eller andet tidspunkt i deres liv. Den viser sig dels som en kløen eller svien i hovedbunden, og dels ved at hudcellerne i det øverste hudlag afstødes i unormalt høje mængder. Indledningsvist bør der optegnes en principiel skillelinje mellem skæl, som kræver direkte medicinsk behandling og skæl, der opleves som resultat af tør hud i hovedbunden. Derudover skelner rapporten mellem de shampoo'er, der er købt som lægemidler (i det følgende kaldt medicinsk skælshampoo) og dem, der er købt som kosmetiske produkter (i det følgende kaldt kosmetisk skælshampoo). 1.1.1 Medicinsk skælMedicinsk skæl (seborrhoeic dermatitis) er en lidelse, der er karakteriseret ved, at huden angribes af en lille lipofil gærsvamp af slægten Malassezia også kendt som Pityrosporum. Den klassiske udvikling af lidelsen omfatter fremkomsten af fedtede, røde og skældækkede papler [1] i hovedbunden, de nasolabiale folder (området på overlæben under næsen), ydre ører, øjenbryn og/eller øjenvipper. Typisk er de karakteristiske kliniske symptomer hos folk med skæl i hovedbunden meget forskellige. Nogen oplever ”kun” en diffus rødme af huden, mens andre udtrykker lidelsen i ekstrem grad ved en øm hovedbund med forekomster af pusholdige blærer. Ved hudens naturlige afstødelse af døde hudceller i sit øverste lag – stratum corneum – forsvinder cellerne som mikroskopisk affald ved børstning, afvaskning og berøring af håret. Men ved skældannelse bliver denne mekanisme svækket sådan, at afstødelsen i stedet for viser sig som fedtede flager, der således er klumper af akkumulerede døde hudceller (Clinical Exp. Der. 1997). 1.1.2 Tør hovedbundSelvom der drysser hvide flager fra hovedbunden, er det dog ikke sikkert, at det er skæl, som det er defineret medicinsk. Hvis man lider af skæl, som det er beskrevet i det ovenstående, vil skælflagerne ofte klæbe til de enkelte hårstrå, mens afstødte hudflager ved tør hovedbund drysser som sne fra håret. Ved tør hovedbund klør hovedbunden heller ikke så meget. Tør hovedbund skyldes ofte, at håret vaskes med en shampoo der er for skrap for hovedbunden, eller at håret er behandlet med et kemisk produkt (f.eks. permanentet eller farvet). 1.1.3 Kosmetisk skælshampooI ordets og lovens forstand vil man teoretisk forstå kosmetisk skælshampoo, som et produkt, der er lavet udelukkende eller hovedsageligt for at forskønne og pleje brugerens hår og hovedbund og som kan virke mod kosmetisk skæl. 1.1.4 Medicinsk skælshampooI modsætning til ovenstående vil man definere en medicinsk skælshampoo som et produkt, hvis primære formål er at behandle nogle af produktet på forhånd klart definerede kliniske symptomer, i dette tilfælde skældannelse og irritation. For at tilføre det aktive virkemiddel til håret og hovedbunden integreres det i shampoo, idet producenten vil postulere, at det vil være den letteste og mest behagelige måde at udføre behandlingen på. Juridisk befinder man sig imidlertid i en gråzone, hvis man entydigt vil definere hvilken slags produkter, der hører under den kosmetiske kategori, og hvilke der hører under den medicinske. Som resultat heraf kan man sagtens indkøbe skælshampooer med det samme aktive middel, for eksempel zink pyrithion, men opleve, at de er reguleret af henholdsvis kosmetikbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om mærkning af lægemidler. Et ofte fremsat argument for dette fænomen er, at produktet bliver anmeldt enten som et lægemiddel eller en kosmetisk vare, alt afhængig af om producentens almene produktion er domineret af medicinske eller kosmetiske produkter. Set ud fra et sundheds- og miljømæssigt synspunkt er det interessant at følge udviklingen af denne slags kosmetiske/medicinske produkter, dels fordi markedet, demografisk set, repræsenterer hele landet, og dels fordi de forskellige producenter af skælshampoo til stadighed udvikler deres eksisterende produkter for at få disse til at adskille sig fra udvalget af skælshampoo og for at tilfredsstille forbrugernes krav. Set i forhold til de lovgivninger der regulerer skælshampoo, det vil sige kosmetikbekendtgørelsen og lægemiddellovgivningen, er det herudover interessant at afdække, hvilke stoffer der er betænkelige i forbindelse med udledning til miljøet, idet begge sæt regler kun tager hensyn til sundhed. 1.2 Stofgrupper og deres funktionAntioxidanter (antioxidants): Stoffer som forhindrer produktets bestanddele i at oxidere og derved ændre den kemiske sammensætning. Det kan for eksempel være acetyl cystein, forskellige syrer som for eksempel afledte forbindelser af citronsyre og ascorbinsyre, diammonium EDTA, BHA samt BHT. Blødgørere (emollients): Tilsættes det kosmetiske produkt med den funktion at gøre håret mere smidigt i konsistensen. Eksempler på disse er: hydrogeneret castor oil, Chamomilla Recetita extract og dimethicone. Buffere/pH-regulatorer (buffers): Stoffer, der tilsættes det kosmetiske produkt, primært for at sikre produktet har den samme pH, som huden (pH 5-6) eller for at fastholde den optimale pH-værdi. Emulgatorer (emulsifier): Emulgatorer tilsættes således, at olieblandinger, der umiddelbart er uopløselige i en vanding opløsning, kan blandes med denne og danne en emulsion. Blandingen optræder nu som
en creme eller lotion, der ikke adskilles i separate olie- og vandfaser. Emulsionsstabilisatorer: Anvendes for sikre, at produkterne er stabile i deres konsistens. Eksempler på stoffer er cocamid DEA og carbomer. Farvestoffer (colorants): Anvendes til at give produktet en bestemt farve. I shampooer tilsættes der typisk farvestoffer, fordi de skal optræde med en bestemt glans eller gennemsigtighed. Eksempler på disse er CI 42090, CI 15985 og lactoflavin. Filmdannere (filmformer): Filmdannere er en række stoffer, som tilsættes det kosmetiske produkt, med det formål at danne en tynd film på hudoverfladen. Eksempler på disse er: polyquaterium forbindelser, panthenol og sodium styrene/acrylates copolymer. Fortykningsmidler/bindemidler/viskositetsregulerende stoffer (gellation agents): Stoffer der tilsættes for at forbedre konsistensen, stabiliteten og viskositeten af shampooen. Dette kan blandt andet være carbomer, sodium lauroyl sarcosinate og stearamide MEA. Fugtbevarere/-givere (humectant/hygroscopic compound): Har den funktion, at de binder fugtigheden i både cremen og huden. Eksempler på disse er glucose og propylen glycol. Konserveringsmidler (preservatives): Stoffer som hæmmer bakterietilvækst, og dermed forhindrer produktet og dets bestanddele i at blive omsat til andre uønskede stoffer. Det kan for eksempel være afledte forbindelser af p-hydroxy-benzoesyre (parabener) eller , Kathon. og parabener. Opløsningsmidler (solvents): Opløsningsmidlet bruges til at blande alle de tilsatte stoffer sammen til en ensartet blanding. I flertallet af alle skælshampooer er opløsningsmidlet deioniseret og destilleret vand. Parfumer (fragrances): En aromatisk blanding af udvalgte olier der tilsammen giver produktet en ønsket duft. Tilsættes ind imellem for at sløre lugten af andre komponenter i produktet. Planteekstrakter (plant extracts and -oils): Denne type stoffer kan have mange forskellige funktioner i kosmetikken. Nogle har en stimulerende effekt på huden, andre en desinficerende effekt, og enkelte indeholder vitaminer. Eksempler er Tussilago Farfara extract (følfod), Citrus Aurantium Dulcis Extract (sød appelsin) og Quercus Robur extract (Engelsk eg). Sæber/overfladeaktive stoffer (soap component/surfactants): Sæben har flere funktioner. Dels rengør den på grund af sine egenskaber som et hydrofilt/hydrofobt stof og dels støtter den op om shampooens
skumning. Sæbekomponenten i en shampoo laves ofte som forbindelser af sulfater, sulfonater, sarcosinater eller blandinger af disse. Fodnoter [1] Lille, i almindelighed linsestor, fast fortykkelse i hud eller slimhinder, ragende noget frem over dennes niveau.
|