Screening af sundhedseffekter fra kemiske stoffer i tekstilfarver

4 Konklusion

Af de stoffer, der blev identificeret i kortlægningsrapporten (Miljøstyrelsen 2004), blev der, baseret på klassificering og forekomst, udvalgt et antal stoffer til nærmere vurdering af en eventuel sundhedsrisiko for forbrugerne. Forbrugerne er her defineret som børn i alderen omkring 7-8 år med en legemsvægt på 20 kg.

I tabellen nedenfor er samlet de resultater, som vurderingen viser for de enkelte stoffer og de fundne koncentrationer.

Tabel 32. Resume af konklusioner

Kemisk stof Målte koncentrationer i produkter Total optagelse
(inh+derm+oral)
μg/kg lgv/dag
Reference værdi
mg/kg lgv/dag
MOS Konklusion
1-Butanol Fundet i 6 prøver. Koncentrationerne var mellem 77 og 690 mg/kg 2,2 – 19,9 NOAEL: 125
RfD: 0,5
>6280 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
Caprolactam Fundet i 1 prøve. Koncentrationen var 1100 mg/kg 30,3 NOAEL: 50 1650 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
1,4-Dichlorbenzen Fundet i 1 prøve. Koncentrationen var 9,9 mg/kg 0,28 NOAEL: 10
ADI: 0,107
35710 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
(NB carcinogen)
Diethylenglycol Fundet i 2 prøver. Koncentrationerne var 6200 og 53000 mg/kg 170 og 1457 NOAEL: 64 >43 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
Diisopro-
pylenglycol
Fundet i 6 prøver. Koncentrationerne var mellem 390 og 5100 mg/kg 11 – 140 NOAEL: -
(anvendt analog
NOAEL: 64)
>456 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
1,4-Dioxan Fundet i 2 prøver. Koncentrationerne var 4,7 og 11 mg/kg 0,13 og 0,30 NOAEL: 10 >33000 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
(NB carcinogen)
Glycerin Fundet i 2 prøver. Koncentrationerne var 11000 og 27000 mg/kg 303 og 743 NOAEL: 5000 >6730 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
Hexamethyl-
entetramin (=methenamin)
Fundet i 6 prøver. Koncentrationerne var mellem 11 og 860 mg/kg 0,3 – 24 NOAEL: 27 >1125 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
Isobutan Fundet i 2 prøver. Koncentrationerne var 2000 og 3500 mg/kg 871 og 1525 NOAEL: -
est. NOAEL: 7,3
-
4,8
Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne hvis kortvarig eksponering og ventilation forudsættes
3-Isocyanatomethyl-3,5,5-trimethyl-cyclohexyl isocyanat (IPDI) Fundet i 1 prøve. Koncentrationen var 270 mg/kg 7,4 est. NOAEL: 0,021 2,8 Ingen sundhedsmæssig risiko, hvis kortvarig eksponering og ventilation forudsættes
(NB allergen)
N-Methyl-2-
pyrrolidon
Fundet i 1 prøve. Koncentrationen var 740 mg/kg 20,4 NOAEL: 169
TDI: 0,6
8280 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
2-Phenoxy-
ethanol
Fundet i 2 prøver. Koncentrationerne var 460 og 4900 mg/kg 12,7 og 135 NOAEL: 200 >1480 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
Propylenglycol Fundet i 5 prøver. Koncentrationerne var mellem 36 og 7100 mg/kg 1,0 – 195 NOAEL: 1300
ADI: 25
>6650 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
Antimon Fundet i 3 prøver. Koncentrationerne var mellem 64 og 84 mg/kg 0,18 – 0,23 LOAEL: 0,43
NOAEL: 6
>1860
>26000
Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.
(NB antimontrioxide carcinogen)
Kobber Fundet i 4 prøver. Koncentrationerne var mellem 38 og 2400 mg/kg 0,5 – 30,6 NOAEL: 17
TDI: 0,43
>556 Ingen sundhedsmæssig risiko ved nogen af prøverne.

På trods af, at ingen af de identificerede stoffer kunne vurderes at udgøre en umiddelbar sundhedsmæssig risiko for forbrugeren, gøres der dog opmærksom på, at klassificeringen af enkelte af de identificerede stoffer var af en alvorlig karakter.

I screeningen af klassifikationen blev det fundet, at af de 63 identificerede kemiske stoffer, var 28 stoffer klassificeret i Listen over farlige stoffer, og 5 kunne klassificeres efter Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassifikation. Et stof var klassificeret Carc.cat.1;R45 (kan fremkalde kræft), 5 stoffer var klassificeret Carc.cat.3;R40 (mulighed for kræftfremkaldende effekt), og 1 stof var klassificeret mutagent Mut.cat.2;R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader). 3 stoffer var klassificeret R42 og/eller R43 (kan give overfølsomhed ved indånding og/eller kontakt med huden) og yderligere 2 stoffer var i samme kategori efter Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering. I alt 13 organiske stoffer blev udtaget til nærmere sundhedsmæssig vurdering.

Udvalgte produkter blev yderligere analyseret for 3 metaller, hvoraf kun de to blev fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. De to (antimon og kobber) blev udtaget til nærmere vurdering.

Sundhedsvurderingen er foretaget på basis af realistiske "worst case" scenarier efter de metoder, som EU har opstillet for risikovurdering af kemiske stoffer. Det vil sige, at der blev fundet relevante niveauer, hvor der ikke forventes en sundhedsskadelig effekt (NOAEL: no observed adverse effect level) eller en etableret grænseværdi for optagelse, som derefter blev sammenlignet med de estimerede koncentrationer i de valgte scenarier.

Der er i scenarierne foretaget en vurdering baseret på eksponering via indånding (inhalation) af flygtige stoffer under brugen af tekstilfarvestofferne, ved hudkontakt (dermal kontakt), hvis man får produktet på hænderne eller eksponeret for en tilsvarende mængde fra tøjet efter farvning. Desuden er anført et scenarium for eksponering via munden (oral eksponering), baseret på at fingre, produkt eller tekstil puttes i munden. Sidstnævnte kan næppe undgås, hvis der forefindes småbørn i familien.

To af de vurderede stoffer (1,4-dichlorbenzen og 1,4-dioxan) er klassificeret kræftfremkaldende kategori 3 (R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt). Begge stoffer er blevet vurderet i EUs risikovurderingsprogram. Rapporterne antyder en tærskel for den kræftfremkaldende effekt. De fundne niveauer af stoffet kan derfor være uden betydning, men producent og forbruger bør måske overveje alternativer.

Antimontrioxid har samme klassifikation, men EUs risikovurdering er ikke afsluttet, og desuden vides det ikke sikkert, om det er antimontrioxid eller en anden antimonforbindelse, der indgår i produktet.

Produktet, der indeholder 3-isocyanatomethyl-3,5,5-trimethyl-cyclohexyl isocyanat er vurderet ikke at udgøre en umiddelbar sundhedsmæssig risiko for forbrugeren af det undersøgte tekstilfarvestof. Der gøres dog opmærksom på, at MOS er lav, hvilket antyder, at der kan være et potentielt sundhedsmæssigt problem med stoffet, og at længere tids eksponering for produkter med stoffet bør undgås. Det bemærkes også, at stoffet kan være allergifremkaldende (sensibiliserede ved hudkontakt og ved indånding). Opvarmning af farvestof indeholdende dette stof bør foregå under ventilation.

Produkter indeholdende isobutan havde også en meget lav sikkerhedsmargin (MOS), hvilket antyder, at der kan være et potentielt sundhedsmæssigt problem med stoffet, og at længere tids eksponering for produkter med stoffet bør undgås. Anvendelse af produkter med stoffet bør foregå under udluftning/ventilation.

Stoffer, der er klassificeret som lokalirriterende, blev fundet i koncentrationer under de rapporterede grænser for irritation.

Konklusionen af projektet var, at ingen af de vurderede kemiske stoffer ville give umiddelbar anledning til sundhedsmæssigt skadelige effekter hos forbrugeren ved de estimerede eksponeringer ved inhalation, hudkontakt eller indtagelse via munden.

Vurderingerne er i de fleste tilfælde vurderet ved sammenligninger med data fra langtidsforsøg eller ligefrem kroniske data. Da eksponeringen for tekstilfarvestoffer må antages at være aktuel indenfor kortere perioder, skulle konklusionerne derfor være acceptable.

Det bør dog tilføjes, at forbrugeren er eksponeret for mere end et af de fundne stoffer på samme tid, og fordi de anvendte effekt data er baseret på forskellige effekter, kan de ikke lægges sammen. Desuden kan forbrugeren blive eksponeret for det samme stof fra andre kilder, som f.eks. andre produkter, fra det omgivende miljø eller fra fødevarer, hvilket samlet kan medføre en total eksponering, som er over de fundne niveauer, hvor der ikke forventes en effekt eller et acceptabelt dagligt indtag. Især for stoffer med en lav sikkerhedsmargin (lav MOS værdi, som f.eks. isobutan og 3-isocyanatomethyl-3,5,5-trimethyl-cyclohexyl isocyanat) kan dette blive kritisk.

 



Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.