Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 54 2005 – Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug

Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug

1 Indledning

1.1 Ulemper ved central behandling af fæces
1.2 Vurdering af risici ved brug af lokalt komposteret fæces
1.3 Formål med nærværende undersøgelse

Siden kolera-epidemierne i midten af 1800-tallet har der blandt teknikere og borgere været enighed om, at fæces indebar en uacceptabel risiko for smitte af sygdomme i byområder. Derfor blev byområderne kloakeret, hvorved der blev etableret en effektiv barriere mellem de patogener som inficerede personer udskilte og raske individer i samme by. Dette paradigme er blevet fulgt gennem 150 år og har nedbragt de smitsomme fæcesbårne sygdomme i Danmark i væsentligt omfang.

1.1 Ulemper ved central behandling af fæces

I det konventionelle spildevandssystem blandes urin og fæces med det øvrige husholdningsspildevand såvel som med regnvand, drænvand og spildevand fra industrien. I Danmark ledes dette ofte samlet til et biologisk renseanlæg, hvor der gennemføres forskellige rensningstrin af vandet der muliggør fjernelse af næringsstoffer, patogene mikroorganismer samt organiske el. uorganiske stoffer f.eks. metaller, der ellers ville ledes ud til et modtagende vandområde.

Påvirkningen af omgivelserne ved denne løsning er betydelig og afhjælpes ved en stadig udbygning af afløbssystemerne i form af bassiner, lokale og centrale renseanlæg. Udbygningen medfører betydelige udgifter, ikke kun til etablering, men også til drift. Samtidigt er man opmærksom på den problemstilling, at mens næringssaltene ved renseanlæggene er et problem benytter landbruget industrielt fremstillede næringssalte som supplement til husdyrgødning til produktion af vore afgrøder.

Denne problemstilling har skabt fokus på behovet for at lukke kredsløbet af næringssalte fra jord til bord og tilbage til jorden. Anvendelse af lokalt komposteret fæces er en af mulighederne for at lukke kredsløbet og har et potentiale også fordi den energikrævende transport undgås samtidigt med at næringssaltene i fæces udnyttes.

1.2 Vurdering af risici ved brug af lokalt komposteret fæces

Ud fra en økologisk tankegang er der således et ønske om at få genetableret den cyklus der var af næringssalte i det nære miljø før kloakeringen. Ønsket opstår både i form af at omstrukturere hele vores transport af næringssalte og ved mere lokale tiltag. Denne rapport omhandler lokale tiltag, hvor en enkelt familie etablerer et lokalt system til recirkulering af næringssalte fra fæces. Den lokale håndtering af fæces medfører en øget risiko for at påvirke husstanden og de nærmeste omgivelser, herunder gæster, naboer mv. Påvirkningen af mennesker kan tænkes at foregå i form af infektion fra patogener, forøget indtagelse af medicin eller i form af ekstra kontakt med miljøfremmede stoffer. Endvidere er det relevant at foretage en vurdering af de miljømæssige påvirkninger af kemiske stoffer, herunder medicinrester, ved udbringning i lokale haver.

Principelt kan vurderingen af påvirkningen foretages i form af målinger af de kritiske kemiske stoffer og mikroorganismer ved at identificere en række indikator-stoffer og -organismer. Dette vil dog have en begrænset værdi fordi disse indikatorer ikke kan forventes at afspejle karakteristikken af de patogene organismer endsige de kritiske kemiske stoffer.

Alternativt hertil kan man analysere forekomsten af patogener og kemiske stoffer direkte. Denne forekomst varierer dog særdeles meget afhængigt af sygdomssituationen og levevis i øvrigt i den tilsluttede befolkning og analyserne er endvidere vanskelige og dyre at udføre. Derfor er risikovurderinger et bedre værktøj til at prediktere risici og betydningen af forskellige typer af indgreb og deres betydning for helbredstilstanden i befolkningen.

1.3 Formål med nærværende undersøgelse

Rapporten søger kvalitativt og kvantitativt at beskrive risici ved brug af lokalt komposteret fæces. Metoderne for beregninger af mikrobiel forurening er i overensstemmelse med WHOs principelle metode for risikovurderinger for patogener, hvor Quantitative Microbiological Risk Assessment indgår. Ved vurdering af de kemiske stoffer er de tilsvarende metoder fra OECD og EU benyttet, der baserer sig på en vurdering af forholdet mellem den beregnede koncentration i miljøet og den koncentration hvor der beregningsmæssigt ikke er nogen effekt.

Formålet med risikovurderingerne er at vurdere risici for mennesker. Ved at benytte de internationalt anerkendte metoder opstår der dog væsentlige forskelle. Den mikrobielle risikovurdering er baseret på en vurdering af en akut risiko per eksponering, mens de langvarige effekter ikke medtages i beregningerne. Den kemiske risikovurdering er baseret på en vurdering af alment acceptable koncentrationsniveauer i forskellige (vand-)miljøer ud fra forsøg med dyr. Derved ignoreres eksponeringshyppighed og -måde. Endvidere ses den væsentlige forskel, at der i den formelle kemiske risikovurdering medtages en påvirkning af økosystemer, herunder mennesket, mens den mikrobielle risikovurdering udelukkende fokuserer på mennesker.

Beregningen af risiko er kun en del af den samlede vurdering af, hvorvidt en metode til håndtering af vand- og stofstrømme i byer er hensigtsmæssig. I denne vurdering indgår også hvad konsekvenserne af ikke at foretage et skift mod mere økologiske paradigmer. Vurderingen kan medføre, at man tillader og måske anbefaler lokal håndtering helt eller delvist eller at man opretholder anbefalingen om central håndtering af human fæces.

Denne analyse er baseret på en antagelse om, at lokal håndtering af uprofessionelle ikke vil vinde stor udbredelse. Hvis dette sker, er der mulighed for, at det generelle sygdomsbillede vil ændre sig i Danmark, således at flere bliver syge af fæcesbårne sygdomme.