Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 55/2005 – Membranfiltrering til rensning af gråvand for vandgenbrug i ejendomme

Membranfiltrering til rensning af gråvand for vandgenbrug i ejendomme

7 Konklusion og anbefalinger

7.1 Konklusion
7.2 Anbefaling

7.1 Konklusion

Det gråvand som er brugt til forsøget, blev opsamlet i en ejendom med 18 lejligheder i Ryesgade nr. 1 på Østerbro i København. Kvaliteten af det grå spildevand må betegnes som normalt i forhold til de rapporterede karakteriseringer af gråvand i sammenlignelige undersøgelser /4/.

Det første screeningsforsøg (trin 1) med ultra- og nanofiltrering af gråvand fra ejendom i Ryesgade nr. 1 viser, at det er muligt at opnå en effektiv rensning for suspenderet stof med de afprøvede membrantyper.

Det efterfølgende pilotforsøg blev gennemført med en nanofiltrering med membrantype HL51, idet gråt spildevand efter filtrering gennem denne membran havde den bedste rensning for suspenderet stof og den største reduktion af turbiditet. Rensningsgraden for de kemiske parametre i pilotanlægget var mellem 50 – 95%, hvorimod der ikke fandtes nogen rensningseffekt for mængden af organisk stof som var 20 mg/l (BOD). Det rensede vand havde et indhold af suspenderet stof på 1,8 mg SS/l, turbiditeten var 0,63 FTU og COD på 37 mg/l. Reduktionen i antal bakterielle måleparametre var 89,8-99,9%. Der fandtes dog højere kimtal i filtreret gråt spildevand end forventet. Dette kan skyldes, at det filtrerede grå spildevand blev opbevaret i en ikke-steril beholder hvorfra prøver til analyser blev udtaget.

I undersøgelsens trin 2 blev reduktionen af kimtal fastlagt efter kombineret nano- og ultrafiltrering og UV-lys behandling. Der kunne ikke påvises bakterier i 12 ud af 16 prøver af UV-lys behandlet gråt spildevand (<1 cfu per ml). Øvrige prøver indeholdt 1-2 cfu per ml. Det behandlede grå spildevand indeholdt således få eller ingen kim v/ 22°C og 37°C og kan dermed opfylde de mikrobiologiske krav til kimtal i drikkevand.

Forsøgene viste en markant reduktion i kimtal, hvorfor begge membrantyper (nano- og ultrafiltrering) må anses for velegnet til brug i forbindelse rensning af gråvand til vandgenbrug.

Behandlingsprisen for den opnåede rensning af gråvand i det mindste standard membrananlæg på 1 m³/time er beregnet til 12 kr./m³ ved 100% udnyttelse. Økonomisk vurderet, kan det mindste membrananlæg umiddelbart være interessante at udnytte i større ejendomskomplekser på 50-100 lejligheder, hvorimod der kræves yderligere optimering af de eksisterende membrananlæg, før det på nuværende tidspunkt bliver økonomisk interessant for ejendomme mindre end 50 lejligheder.

Med den effektive rensning og lave behandlingspris for det eksisterende membrananlæg i forhold til gældende vand- og afledningspris, vil der være gode udviklingsperspektiver for danske leverandører, at gå ind i at udvikle/optimere membrananlæg til enkelt ejendomme. Membrananlæggene vil være konkurrencedygtige i forhold de forventede stigende vandpris pga. den knappe vandressource i både Europa og den øvrige verden.

Det skal dog bemærkes, at vandgenbrug forudsætter, at man fra myndighedernes side kan godkende membrananlæggets opnåede kemiske- og mikrobiologiske vandkvalitet for vandgenbrug til toiletskyl, vaskemaskine og eventuelt andre formål. Det vurderes, at det nok er her, der er en barriere for udvikling af anlæg til vandgenbrug, idet der på grund af forsigtighedsprincippet, vil være yderligere stoffer som myndighederne skal have dokumenteret for at begrænse risiko for dårlig hygiejne, allergi mv.

7.2 Anbefaling

Med de opnåede markante reduktioner i kimtal anbefales det at benytte membranteknologien i kombination med UV-lys behandling til rensning af gråvand fra ejendomme med henblik på genanvendelse.

Afhængig af påtænkte genanvendelser kan det anbefales at gennemføre egentlige risikovurderinger. Myndighederne bør også fastsætte kvalitetskrav til renset gråvand som ønskes genanvendt.

Det vil være ønskeligt at etablere et egentligt forsøgsanlæg med henblik på at undersøge membranlægget i kontinuerlig drift. Det vil være hensigtsmæssigt, at opstille et membrananlæg i ejendommen Ryesgade nr. 1, idet ejendommen tidligere har haft vandgenbrug fra et biologisk renseanlæg. Det anbefales dog først, at undersøge forholdene nærmere i Ryesgade, især muligheder og begrænsninger for installering af et egentligt anlæg. Hvis en sådan installering ikke er mulig i Ryesgade, kan der være mulighed for at installere et membrananlæg i en af de øvrige ejendomme, som tidligere er undersøgt i dette projekt eller i andre ejendomme som har muligheder for opsamling af gråvand.

Hvis der kan opnåes lignende resultater ved kontinuerlig anlægsdrift som opnået i denne undersøgelse anbefales det, at der på dette grundlag udarbejdes en egentlig vejledning for dimensionering og drift af membrananlæg.