|
Natur og Miljø 2004 5. Et sundt og sikkert miljø
5.01 Antal lokaliteter, hvor der er sket oprydning af jordforurening for at sikre boliganvendelse og/eller drikkevandsforsyning
Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren viser udviklingen i indsatsen over for jordforurening. Indikatoren viser antallet af oprydninger fra 1998 til 2003 fordelt på de forskellige typer af finansiering. Finansieringen af oprydningerne er fordelt mellem amterne, værditabsordningen, oliebranchens miljøpulje (OM), private oprydninger, DSB og forsvaret. På grund af ændrede opgørelsesmetoder indeholder tallet for amterne i 2003 oprydninger i København og Frederiksberg kommune. Værditabsordningen opgøres i antallet af matrikler, tallet for antallet af lokaliteter er derfor skønnet. Indsatsen overfor jordforurening har givet anledning til en ret stabil udvikling i antallet af oprydninger. Det er vigtigt at fastholde indsatsen overfor jordforurening. Det skal sikres, at jordforureninger i boligområder m.v. og forureninger, der kan true den nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyning, ikke giver anledning til sundhedsproblemer. 5.02 Badesteder, hvor vandets kvalitet er så ringe, at badning frarådes
Kilde: Miljøstyrelsen Badeforbud udstedes for de steder, hvor badevandet er så forurenet, at der er risiko for, at de badende kan blive syge. Et badeforbud ophæves, når årsagen til forringelse af badevandet er fjernet, og det er dokumenteret, at vandkvaliteten er i orden. Badeforbudene i det enkelte år er baseret på forrige års måleresultater. Antallet af badeforbud har været konstant faldende siden starten af 1990'erne og udgør nu kun 1/4 af niveauet i 1990. Antallet af stationer med badeforbud er 12 ud af i alt 1249 målesteder svarende til 6,5 km ud af ca. 5000 km badesteder. Reduktionen i antallet af badeforbud afspejler en generel forbedring af badevandskvaliteten, samt at kommunernes indsats for at fjerne årsagen til forureninger har virket. Rent badevand er således fortsat et vigtigt aktiv. Målet er, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer ikke må spredes i miljøet i et omfang, der er sygdomsfremkaldende. Derfor fastholdes indsatsen for, at badevandskvaliteten skal blive endnu bedre, herunder især, at antallet af områder med dårligt badevand begrænses. 5.03 Spild og udledning af olie fra olieplatforme
Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren viser oliespild i forbindelse med uheld samt olieudledning med produktionsvand på de danske olieplatforme i Nordsøen for hvert af årene 1991-2003. Produktionsvand indeholder rester af olie og kemikalier. Danmark indvinder olie og naturgas fra omkring 40 platforme i Nordsøen. Udledningerne af olie med produktionsvandet har de senere år været stigende. Det skyldes, at mængden af produktionsvand og dermed olieudledningen stiger med oliefelternes alder. Gennem Havkonventionen OSPAR, der omfatter det nordøstlige Atlanterhav inklusiv Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, har Danmark og de øvrige olieproducerende lande i Nordsøen forpligtet sig til, at der fra 2006 skal ske en 15 procent reduktion af udledningen af olie med produktionsvand i forhold til 2000. Bortset fra et enkelt større uheld i 2000 er spildet fra de danske platforme i Nordsøen relativt konstant. Spildet udgøres hovedsagelig af mindre uheld med udslip på under et tons. Oliespildet er utilsigtet, og der gøres løbende en stor indsats for at minimere risikoen for uheld. Uheldet i 2000 skyldtes problemer ved lastebøjen på Syd Arne feltet. Data før 2000 dækker kun udledning af den alifatiske olie, mens data fra og med 2000 er total olie svarende til summen af både den alifatiske og den aromatiske olie. 5.04 Observerede olieforureninger
Kilde: Søværnets Operative Kommando Indikatoren viser udviklingen i antallet af observerede olieudslip i de danske farvande siden 1980. Udviklingen i antallet af observerede olieforureninger skyldes bl.a. en forøget overvågningsindsats, men også at forbudet mod at udlede olie fra skibe er udvidet med Skagerrak og Nordsøen, så alle danske havområder nu er omfattet. Stigningen for de sidste år skyldes et øget antal anmeldelser fra udenlandske myndigheder som led i den stadige udbygning af samarbejdet omkring havmiljøovervågning med Sverige og Tyskland. Målet er en yderligere reduktion af olieudslip og olieudledninger fra skibe i danske farvande. Internationalt arbejder Danmark for fælles krav til skibe, der transporterer olie. 5.05 Ozonlagets tykkelse
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Meteorologiske Institut Figuren viser udviklingen i ozonlagets tykkelse over Danmark angivet som årsmiddel og 5 års middelværdier. Enhed: Dobson enheder. Ozonlaget i atmosfærens øvre lag, stratosfæren, beskytter mennesker, dyr og planter mod skadelig ultraviolet stråling fra solen. Det har længe været kendt, at menneskets udslip til atmosfæren af ozonlagsnedbrydende stoffer, især de såkaldte CFC'ere, har udtyndet ozonlaget. Den største nedbrydning optræder over Antarktis, hvor der i årevis har været registreret enorme ozonhuller som en årlig tilbagevendende begivenhed. Man bruger ordet "ozonhul", når ozonlagets normale tykkelse er mere end halveret. I september 2003 havde det årlige hul over Antarktis en udstrækning kun lidt mindre end de 28 millioner km2 som blev målt i rekordåret 2000. I Arktis er udtyndingen af ozonlaget mindre end over polarkontinentet i syd. Ozonlaget over Danmark er udtyndet med ca. seks procent siden 1980. Det forventes, at ozonlaget vil begynde at retablere sig i disse år, og at det om cirka 50 år vil være nogenlunde gendannet. Forudsætningen er, at indsatsen for at reducere udslippene af ozonlagsnedbrydende stoffer fortsættes som planlagt. Udviklingen i klimaet kan også få betydning, idet drivhuseffekten medvirker til nedbrydningen af ozonlaget. 5.06 Afvikling af ozonlagsnedbrydere
Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i forbruget af stoffer, der kan nedbryde ozonlaget. Det er stoffer, der indeholder enten klor eller brom. Stofferne skal være meget stabile, således at de kan transporteres helt op til stratosfæren, hvor ozonlaget findes. De ozonlagsnedbrydende stoffer har især været anvendt som drivmiddel i spraydåser, som opløsningsmiddel, som kølemiddel, til opblæsning af skum og som brandslukningsmidler. Figuren viser forbruget omregnet efter stoffernes evne til at nedbryde ozonlaget. Produktion og forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer har været reguleret på internationalt plan siden 1987. Anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer er stort set ophørt i Danmark og det eneste stof, der stadig bruges i større mængder, er HCFC, som erstatter CFC. HCFC nedbryder ikke ozonlaget i nær samme grad. I 2003 blev der brugt ca. 200 tons HCFC. Beskyttelsen af ozonlaget koordineres internationalt af Montrealprotokollen under FN. På verdensplan er produktionen af ozonlagsnedbrydende stoffer faldet med 60-80 procent. I første omgang er det de industrialiserede lande, der har stået for begrænsningen, men fra 2003 blev der også stillet krav til u-landene. Udfasningen af ozonlagsnedbrydende stoffer i u-landene støttes økonomisk af de industrialiserede lande via en fond under Montrealprotokollen. Al produktion af ozonlagsnedbrydende stoffer, bortset fra enkelte nødvendige undtagelser, vil være ophørt senest i 2040. De mest ozonlagsnedbrydende stoffer som for eksempel CFC og halon vil være udfaset allerede i 2010. 5.07 Fund af pesticider i grundvandet
Kilde: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Indikatoren viser udviklingen i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse i vandværkernes boringer. EU-grænseværdien for pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter. Grænseværdien er siden fastholdt ud fra et princip om, at der ikke må være pesticider i drikkevand. Grænseværdien er altså ikke fastsat ud fra en direkte sundhedsmæssig vurdering af stofferne. I løbet af de seneste år har antallet af pesticidforurenede vandforsyningsboringer været nogenlunde konstant. Der er fund i ca. en tredjedel af vandværksboringerne - og overskridelser af grænseværdien for drikkevand i knap hver tiende boring. Gennem de sidste år er andelen af boringer med fund over grænseværdien faldet, hvilket skyldes at vandværkerne tager forurenede boringer ud af drift. Årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer er ikke, at grundvandet er blevet mere forurenet men udelukkende, at det analyseres for flere pesticider og nedbrydningsprodukter. Fremover, når analyseprogrammerne revideres, må vi derfor også forvente, at påvirkningsgraden vil stige. Målet er at fastholde en vandforsyning, som er baseret på indvinding af rent grundvand uden avanceret vandbehandling. I den forbindelse er det værd at bemærke, at de pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er stoffer som allerede er forbudt i Danmark, og som ikke har været i handelen i 8-10 år. 5.08 Salg af pesticidaktivstoffer, der er klassificeret som særligt farlige
Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken Indikatoren er en opgørelse af det årlige salg af pesticider (aktivstof), der er klassificeret som mistænkt for at være kræftfremkaldende. Opgørelsen omfatter kun de stoffer, der anvendes i landbruget. Indikatoren viser udviklingen i beskyttelsesniveauet ved vurdering af plantebeskyttelsesmidlers sundheds- og miljømæssige virkninger. Variationen i salget af pesticider, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, skyldes skift mellem forskellige midler samt i nogle tilfælde hamstring af visse midler. Det kraftige fald i salget fra 1998 til 1999 skyldes overvejende udfasning af stoffet isoproturon, der blev brugt til ukrudtsbekæmpelse. Den stigning, der ses fra 2002 til 2003, kan primært tilskrives et øget salg af propyzamid. Pesticider, der ved normal anvendelse giver uacceptabel risiko, kan ikke godkendes. Pesticider under mistanke for at være kræftfremkaldende, kan således kun godkendes, hvis deres anvendelse ikke giver uacceptable effekter. En nedgang i salget af pesticider, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, øger beskyttelsesniveauet. 5.09 Klassificering af kemiske stoffer
Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen fra 1993 til 2004 i antallet af klassificerede stoffer på EU's liste over farlige stoffer samt antallet af nye stoffer, der er blevet klassificeret for hvert af årene i den pågældende periode. Ved klassificering tages der stilling til stoffets mulige effekter for mennesker og miljø, f.eks. om stoffet er kræftfremkaldende, udgør en risiko for vandorganismer eller er brandfarligt. EU har til dato klassificeret ca. 3800 kemiske stof- og stofgrupper som farlige. Hver stofgruppe kan indeholde adskillige stoffer. Det betyder, at ca. 8.000 stoffer er klassificeret som farlige i EU. Når et stof er farligt, skal såvel stoffet som de produkter, stoffet indgår i, faremærkes og have oplysninger om sikker brug. I begyndelsen af 1980'erne blev der i EU registreret omkring 100.000 kemiske stoffer (EINECS-listen), og de færreste af disse stoffer er klassificeret for deres skadelige virkninger. Miljøstyrelsen har ved hjælp af computermodeller vurderet 47.000 af disse stoffer. Stofferne blev vurderet for: Akut dødelig virkning ved indtagelse, allergifremkaldende effekt ved kontakt, skader på arveanlæggene, kræftfremkaldende virkninger og farlighed for vandmiljøet. Resultatet af vurderingerne er, at 21.000 af stofferne har en eller flere af de farlige egenskaber. Stofferne er nu blevet opført på den "Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer". Hensigten med den vejledende liste er at hjælpe industrien til selv at klassificere de ellers uvurderede stoffer. 5.10 Anmeldelse af nye kemiske produkter
Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i antallet af nye anmeldte kemiske produkter til Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets fælles Produktregister i det pågældende år samt antal kemiske produkter, der udgår fra markedet. I Danmark er der i de senere år blevet anmeldt mellem 3000 og 6000 nye kemiske produkter til Produktregistret om året. I alt er 39.000 kemiske produkter anmeldt til registeret på grund af deres indhold af farlige stoffer. Der er på det danske marked omkring 20.000 kemiske stoffer, som skønnes at indgå i 100.000 kemiske produkter. Disse kemiske produkter anvendes til produktion af skønnet 200.000 varer. Antallet af udgåede/annullerede produkter for 2004 er meget stort, hvilket skyldes, at firmaerne er blevet påmindet om deres pligt til at give oplysninger til Produktregistret, og dermed er der blevet samlet op på gamle produkter, der for længst er udgået.
|
