| Forside | | Indhold | | Forrige |

Sammenligning af miljøpåvirkningen af konkurrerende jordbrugsprodukter

Bilag E

Bidrag fra svineslagtning for 5 lande

Claus Mosby Jespersen

E.1 Indledning

I Danmark fører man detaljerede opgørelser over forbrug i forbindelse med slagtning og disse data benyttes til intern benchmarking samt til grønne regnskaber. Det er derfor let at få detaljerede og pålidelige gennemsnitsdata.

I andre lande er branchen ikke knyttet så tæt sammen som i Danmark og eventuelle brancheorganisationer er svagere. Det er forsøgt at skaffe data fra de organisationer og personer, som har deltaget i arbejdet omkring udarbejdelse af BREF guiden for slagterier, men dette har ikke givet resultat. Det er også forsøgt at fremskaffe data direkte fra nogle af største virksomheder i Holland og Spanien, men det er ikke lykkedes at få de ønskede oplysninger. Data i dette afsnit bygger derfor på en sammenskrivning af materiale fra besøgsrapporter og enkelte interviews med personer i de involverede lande. I tilfælde hvor der ikke har været mulig at skaffe data er der anført mere generelle overvejelser.

Tallene er derfor behæftet med stor usikkerhed. Det bør dog erindres at slagtningen kun er én dag i svinets liv og slagtningen derfor kun udgør en lille del af den samlede miljøpåvirkning.

Alle data i dette afsnit er opgivet per svin.

Tabel E.1. Gennemsnitlig slagtevægt. Data fra Rasmussen, 2004.

Slagtevægten varierer primært som følge af forskelle i landenes præferencer til hovedprodukterne fra det slagtede svin og genetiske forskelle i svinematerialet. Der er ligeledes forskel i kød/fedtprocent i det slagtede svin, idet kød/fedtprocent er korreleret med slagtevægt. En lavere kødprocent vil give sig udslag i dårligere udbytte når man ser på udskæring og udbening, men i dette projekt ses der udelukkende på produktet en halv gris.

Øvrige data fra Rasmussen (2004), som også omfatter data for primærproduktionen, herunder fodereffektivitet med videre, er generelt omregnet i forhold til dansk slagtevægt.

E.2 Kapacitetsudnyttelse

Kapacitetsudnyttelse har indirekte betydning for forbrugstal, idet der til mange formål vil være et basisforbrug enten per tids- eller arealenhed uanset om slagtekapaciteten udnyttes eller ej. Dette gælder eksempelvis vandforbrug til rengøring og energiforbrug til køling, hvor rum køles ned.

Kapacitetsudnyttelsen i Danmark er meget høj, omkring 97%. Den er lidt ringere i Holland og lavere i Spanien. I USA kan den variere men er ofte høj som følge af at man har meget store integrerede produktioner. Brasilien er i disse år præget af overkapacitet på slagterierne med deraf følgende ringe kapacitetsudnyttelse på mange slagterier.

E.3 Vandforbrug

Vandforbruget afhænger selvfølgelig af hvor meget man fokuserer på at nedbringe dette, men derudover også blandt andet af andet af hvor godt slagteriet udnytter slagtekapaciteten, idet alle områder rengøres hver dag efter slagtning. På mindre slagterier kan vandforbruget til rengøring udgøre 40-50% af det samlede vandforbrug.

I USA foreligger der en relativ ny undersøgelse af vandforbrug og udledning fra slagterier:

Tabel E.2. Vandforbrug og udledning fra slagterier i USA

Det vil sige at forbrug og udledning er ca. dobbelt så højt så de danske tal.

I Brasilien varierer vandforbruget formentlig endnu mere. Der er ikke fundet gennemsnitstal, det eneste kendte tal stammer fra et besøg, hvor forbruget er oplyst til 600 liter per svin.

Holland har omtrent samme teknologi så Danmark og forbruget må forventes at ligge lidt højere eller på niveau på Danmark.

E.4 Køling

Det største energiforbrug er til køling efter slagtning. Der findes 3 hovedtyper af køling:

• Fordampningskøling
• Batchkøling
• Tunnelkøling

Energiforbruget til tunnelkøling er 2-3 gange så højt som ved de øvrige metoder. Til gengæld opnår man et mindre kølesvind samt en bedre hygiejne og kvalitet.

I Danmark benyttes kun tunnelkøling på de store slagterier. I Holland benyttes fordampningskøling og batchkøling. I Spanien benyttes typisk batchkøling og halvvarm udbening. I USA benyttes ofte fordampningskøling. Men da både kvalitet og hygiejne er ringere end ved den type køling som benyttes i Danmark, går tendensen i USA mod at investere i samme type køling som i Danmark. Efterhånden som der investeres i bedre køling må det dog også forventes at mere energibesparende udstyr også finder indpas.

Energi er stadig forholdsvis billig i USA og der er ikke investeret meget i energibesparende maskineri. Til trods for dette er energiforbruget formentlig lavere end i Danmark. Dette skyldes at lønningerne er lave og slagteprocesserne derfor ikke automatiserede men manuelle.

Derudover bruges meget energi til produktion af varmt vand. Man må derfor forvente at slagterier/lande som har en højt vandforbrug også bruger meget energi til dette.

Følgende forbrug og forureningsmængder er baseret på gennemsnit af for hele den danske svineslagtning, og er for de andre lande baseret på vurderinger ud fra oplysninger fra enkelte anlæg sat i forhold til de danske nøgletal

Tabel E.3. Estimeret relativt forbrug per slagtet svin for andre lande i forhold til Danmark.

Når der eksempelvis står 104% eller 113% skal det ikke taget som udtryk for en høj sikkerhed for skønnet. Tallet fremkommer simpelthen fordi der er lavet et groft skøn, hvorefter der er lavet en korrektion ud fra slagtevægt.

På baggrund heraf kan forbrug og forureningsmængder estimeres som i tabel E.4.

Tabel E.4. Estimeret forbrug per slagtet svin for andre lande i forhold til Danmark.

Disse tal er som nævnt skønnede, bortset fra de danske tal. Relevansen i disse er derfor ikke så meget at påpege eksakte kvantitative forskelle mellem landene, men snarere at se i hvor høj grad at slagtning påvirker det samlede bidrag fra landene.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.