| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16, 2005

Kortlægning af behovet for en godkendelsesordning for rådgivere på miljų- og energiledelsesområdet

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

1 Baggrund

2 Virksomhedernes besvarelse

3 Konsulenternes besvarelse

4 Uddybende interviews - baggrund

5 Uddybende interviews med certificerede virksomheder

6 Interviews med DI og certificeringsvirksomheder

7 Interviews med aftalevirksomheder

8 Interviews med virksomheder, der påtænker en certificering

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Bilag D

Bilag E

Bilag F

Bilag G

Forord

Nærværende rapport er udarbejdet som en del af Miljøstyrelsens program for renere produkter m.v. – udviklingsordningens 4. ansøgningsrunde 2002. Det overordnede formål med projektet er at give en dansk introduktion til principperne i Environmental Management Accounting (EMA) eller MiljøØkonomiStyring (MØS), som det er blevet døbt på dansk. Principperne er blevet afprøvet i ni casevirksomheder i samspil med deres eksisterende miljø- og energiledelse.

Under temaet: Integration af miljø- og energiledelse ønsker Miljøstyrelsen udarbejdet baggrundsmateriale og afholdt en høring. Baggrunden herfor er, at der på energiområdet er en lang tradition for godkendelse/autorisationsordninger, og Miljøstyrelsen ønsker nu en debat om behovet for tilsvarende ordning på energi- og miljøområdet.

Målsætningen for projektet er derfor, at der skabes et velbearbejdet grundlag for drøftelsen af behovet for en godkendelsesordning for rådgivere på miljø- og energiledelsesområdet, samt for behovet for en kvalitetssikring af rådgivere på området.

Formålet med dette er at sikre virksomhederne, der indfører miljø- og/eller energiledelse, en rådgivning, som er kvalificeret, effektiv og som medfører minimale omkostninger for virksomheden. Effekten af dette skulle derefter være, en implementering af miljø- og energiledelse i så mange virksomheder som muligt.

Opgaven er løst ved, at udsende e-mail-spøgeskema, der spurgte til krav og erfaringer ved brug af konsulenter til alle EMAS og DS 14001 certificerede virksomheder, i alt ca. 200 virksomheder. Derudover er der foretaget interviews med 11 rådgivere, der i dag fungerer som konsulenter ved gennemførelse af energi- og/eller miljøledelse.

Resultatet af dette er bearbejdet og fremgår af rapporten.

Der var indkaldt til høring den 4. juni 2003, men antallet af tilmeldte gjorde, at høringen blev aflyst. Som en konsekvens heraf er der efterfølgende lavet supplerende interviews med de interessenter, som måtte forventes at have bidraget til debatten ved en høring, det være sig virksomheder, som kunne påtænke at lade sig miljøcertificere, aftalevirksomheder, DI, Håndværksrådet, certificeringsvirksomheder og uddybende interviews med certificerede virksomheder, der svarede på mailundersøgelsen.

Resultatet af disse interviews er bearbejdet og fremgår af rapporten.

Der er efter de oprindelig planlagte interviews udarbejdet en delkonklusion baseret på de indkomne besvarelser. Efter de uddybende/supplerende interviews er der ligeledes udarbejdet en delkonklusion.

Til generel orientering er der udarbejdet en kort gennemgang af eksisterende konsulentordninger på energiområdet.

I slutningen af rapporten er en samlet konklusion på alle besvarelser.

Sammenfatning og konklusioner

Miljøstyrelsen har ønsket en debat om behovet for en ordning på energi- og miljøområdet, der matcher de ordninger, der er en lang tradition for på energiområdet.

Nærværende rapport er udarbejdet som en del af Miljøstyrelsens program for renere produkter m.v. – udviklingsordningens 4. ansøgningsrunde 2002.

Rapporten søger at finde svaret på to spørgsmål: Interessenternes holdning til en godkendelsesordning og i fald der skal indføres en ordning, hvilken struktur/indhold ordningen skal have. Der tænkes her på, om der skal være en ordning, der dækker både miljø og energi, eller to ordninger, samt hvilke krav der bør være til en godkendt konsulent.

Rapportens hovedkonklusion er, at der ikke er den store interesse for området, og at der ikke er et erkendt behov for en godkendelsesordning. Skal en ordning indføres vil virksomhederne finde den mest interessant, hvis den kan bruges til at sikre konsulentens evner til formidling samt dokumentere konsulentens referencer og erfaring.

Rapporten bygger på i alt 34 virksomheder, 11 konsulenter, 3 certificeringsvirksomheder og 2 interesseorganisations svar på henholdsvis mail- og telefoninterviews.

Der er spurgt til baggrundsoplysninger for virksomhederne, såsom størrelse og energiforbrug. Også uddannelsesbaggrunden for konsulenterne er klarlagt.

Den planlagte metode indeholdt en høring, hvor alle interessenter i en evt. godkendelsesordning blev inviteret, men høringen blev aflyst pga. manglende tilmeldinger. De ønskede oplysninger om holdningen hos interessenterne er derefter indsamlet ved supplerende interviews.

1 Baggrund

Energikrisen i 1973 og senere i 1979 satte fokus på energianvendelsen og på mulighederne for reduktion i energiforbruget. Dette medførte også etableringen af konsulentordninger, som skulle sikre, at der var et kvalitativt indhold i de energigennemgange som fulgte. Bygningsgennemgangene blev standardiserede med skemasystemer, og der var en stor grad af tilskud til disse gennemgange. De nævnte konsulenter blev Energikonsulenter.

Senere fulgte en lovpligtig gennemgang af alle fyringsanlæg, VKO-ordningen for større anlæg, og OR-ordningen for villaanlæg. Sidst i 80'erne ønskede Staten at sætte fokus på energiforbruget i Statens bygninger. Den såkaldte "Staten viser vejen"-kampagne. Hertil blev udviklet en uddannelse til konsulenter som skulle arbejde med energieffektivisering i statens bygninger – ES-konsulenter.

Senere udviklede det sig til en mærkning af alle ejendomme eks. fremstillingsvirksom-heder. Mærkning af småhuse ved salg - EM-ordningen, og årlig mærkning af alle ejendomme over 1500 m2 – ELO-ordningen og til begge ordningen blev tilknyttet en godkendt konsulentordning.

Det blev naturligt, at EM-konsulenterne blev rekrutteret fra de tidligere Energikonsulenter, og at ELO-konsulenterne blev en viderebygning på ES-konsulentordningen og VKO-ordningen.

I forbindelse med indførelsen af CO2-afgifterne opstod begrebet Energisynskonsulenter, og endelig begyndte Projekt Værktøjskassen at introducere begrebet Energiledelseskonsulenter i forbindelse med sit virke med implementering af Energiledelse i erhvervsvirksomheder.

På Miljøsiden har der ikke været egentlige konsulentordninger i forbindelse med indførelse af Miljøledelse. Forskellige kursusudbydere har selvfølgelig tilbudt uddannelse i arbejdet med og forståelsen for Miljøledelse, eksempelvis Miljøkoordinatoruddannelser.

Energikonsulenter og Energiledelseskonsulenter

I forbindelse med den lovpligtige energimærkning af småhuse ved handel er der indført en Energikonsulentordning. Ligeledes er der i forbindelse med den lovmæssige energimærkning af større ejendomme indført en Energiledelsekonsulentordning

Der er lovmæssige krav til kvalifikationerne for konsulenterne i Lov 485 af12. juni 1996. Disse er vedlagt som Bilag 6 - Lov.

Energisynskonsulenter

I forbindelse med indførelsen af CO2-afgifter, blev der samtidig indført en mulighed for fritagelse for dele af afgiften, såfremt virksomheden var specielt energitung.

Virksomheden skulle indgå en aftale med Energistyrelsen, og ville herefter blive en såkaldt aftalevirksomhed. Som et led i denne aftale indgik et energisyn, som skulle udføres af en godkendt Energisynskonsulent.

Ved en senere revision af aftaleordningen baseres aftalen på indførelse af Energiledelse, og der er ikke længere krav om anvendelse af en energisynskonsulent.

Af mange rådgivere og virksomheder, som har gjort brug af aftaleordningen, har der været en tilfredshed med at have et kvalitetsstempel på særligt erfarne procesrådgivere, hvorfor ordningen er fortsat som en frivillig ordning. Der optages stadig nye konsulenter udfra de hidtidige kriterier.

I modsætning til Energikonsulent- og Energiledelseskonsulentordningerne er der intet uddannelsesforløb. Der er krav til uddannelse samt til dokumentation af erfaring med energieffektivisering af processer. Kravene kan hentes via sekretariatet på Teknologisk Institut.

Energiledelseskonsulenter

Projekt Værktøjskassen var et samarbejde mellem Energistyrelsen og Dansk Industri for implementering af energiledelse i danske erhvervsvirksomheder.

I den arbejdsgruppe, som styrede projektet, havde relevante faglige personer med tilknytning til området repræsentation.

Projekt Værktøjskassen havde fire hovedområder

• Udvikling af Værktøjer, som skulle gøre det nemmere at indføre Energiledelse
• Demonstrationsprojekter som skulle implementere disse værktøjer og Energiledelse
• ERFA-kredse som skulle udbrede kendskabet til Energiledelse som ringe i vandet
• Information som skulle videregive alle gode ideer og erfaringer til gavn for andre

I forbindelse med dette omfattende arbejde fik en række rådgivere en vis erfaring i effektiv indførelse af energiledelse, og Projekt Værktøjskassen påbegyndte en registrering af navnene på disse konsulenter. Det fik dog aldrig karakter af en egentlig godkendelsesordning, før Projekt Værktøjskassens finansieringskilde – CO2-midlerne – ophørte.

2 Virksomhedernes besvarelse

For at få en vurdering af konsulenternes arbejde i virksomhederne i dag, hvor der ikke eksistere en godkendelsesordning, blev der i april 2003 udsendt en mail til EMAS og DS 14001 certificerede virksomheder. I bilag 1 ses den udsendte mail samt det vedhæftede spørgeskema, som blev udsendt til ca. 200 virksomheder.

Der er 24 virksomheder, der har returneret et udfyldt skema. Besvarelserne er beskrevet i dette afsnit.

Størrelse af virksomhed

Langt den største gruppe af besvarelser, nemlig 46%, er fra virksomheder med mellem 10 og 100 ansatte, mens 29% har mere end 100 ansatte og mindre end 250, 17% har mere end 250 og kun 8 % mindre end 10 ansatte.

Omtrentlige energiomkostninger

Ligeledes har 78% af virksomhederne en energiomkostning på mere end 500 tkr. og over halvdelen af dem har energiomkostninger over 2.000 tkr.

Branche

Tekstil, jern & metal og grafisk branche er bedst repræsenteret blandt besvarelserne, idet alle tre brancher, hver tegner sig for 14% af besvarelserne, eller tilsammen 42% af besvarelserne. De øvrige brancher fremgår af bilag 2.

Ledelsessystemer

De besvarende virksomheder repræsenterer tilsammen 60 indførte ledelsessystemer, hvoraf EMAS tegner sig for de 37% og DS14001 tegner sig for 31%. Kun en virksomhed har indført energiledelse efter DS 2403

Anvendelse af konsulenter til indførelsen

21 af de 24 virksomheder har anvendt konsulenter i 31 tilfælde. 3 har ikke anvendt konsulent.

Brugen af konsulent har primært være til indførsel af EMAS og DS 14001, men ser vi på anvendelse af konsulent i forhold til indførte systemer, så er det DS 14001 og ISO 9000/9001, der tegner sig for den største andel.

Krav ved valg af konsulent

Virksomhederne kunne vælge mellem 4 definerede krav og 1 åbent, og svarene skulle prioriteres.

9 virksomheder har prioriteret konsulentens referencer højest, næst derefter er brancherelevant viden og kendskab til virksomheden. Kun en virksomhed har prioriteret lav timepris højest.

Af åbne prioriteringer kan nævnes kendskab til konsulenterne via et kursus.

Konsulentens kvalifikationer

70% af virksomhederne fik de kvalifikationer fra virksomheden, som de forventede,

22% fik mere og kun 9% eller 2 virksomheder fik klart mindre, end det de forventede. Årsagen angives til at være, at konsulenten var for teoretisk.

Hvad konsulenten var god til?

Virksomhederne fremhæver her forskellige ting, men systematik og formidling går igen flere gange, ligeledes evnen til at inddrage og forpligte virksomhedens medarbejdere.

Af andre ting, konsulenterne har være gode til, kan nævnes:

• Omhyggelig
• Troværdig
• Humor
• God sparring med ansvarlig for systemet
• Overblik
• Belyse andre sammenhænge, hvor systemet kan bruges
• Overholde tidsplan
• Sortere uvæsentligt fra
• God praktisk tilgang

Hvad manglede konsulenten?

Mange af de ting, nogle konsulenter har været gode til, er åbenbart også det, andre er dårlige til, for her nævner virksomhederne følgende:

• Mangel på praktisk erfaring med implementering af systemet
• At kunne formidle hvordan man får dagligdagen med systemet til at fungere
• At kunne sammenfatte tingene og skabe overblik
• At skelne mellem EMAS og ISO 14001
• At sætte systemet i forhold til virkeligheden
• Mangler specialviden

Betydning af en godkendelsesordning

7 virksomheder mener, at det ville have fået betydning for deres valg af konsulent, hvis der havde været en godkendelsesordning og 10 virksomheder mener, at det ikke ville havde haft en betydning.

Virksomhedens eget engagement

Næsten alle de virksomheder, der har sendt svar retur, har haft eget engagement. 21 på implementeringen og 22 på driften. Kun en virksomhed har ikke angivet eget engagement.

Økonomi

Ca. 70% af de indførte kvalitetsledelses- og energiledelsessystemer vurderes af virksomheden selv til at have medført en økonomisk gevinst. For miljøledelse er det ca. 60% af virksomhederne, der vurderer at have fået en økonomisk gevinst.

Ovennævnte giver et overblik over, hvordan virksomhederne ser på konsulenternes arbejde i dag, og om de finder en godkendelsesordning vil gøre nogen forskel på deres valg.

Efterfølgende vil blive beskrevet konsulenternes erfaringer og holdning til en godkendelsesordning.

3 Konsulenternes besvarelse

For at få en vurdering af konsulenternes egen holdning til en godkendelsesordning, blev der i maj 2003 foretaget en interviewrunde blandt 11 konsulenter, der i dag arbejder med indførelse af energi-/og eller miljøledelse. Besvarelserne er beskrevet i dette afsnit.

Uddannelsesbaggrund

Konsulenterne, som er interviewet, har overvejende en ingeniøruddannelse. Den eneste, der ikke havde det, var en miljøtekniker.

Retningsmæssigt fordeler det sig med

4 på bygning,

3 på kemi,

2 på maskin og

1 på miljøretningen.

9 af konsulenterne har en relevant faglig efteruddannelse.

Praktisk erfaring

Konsulenternes praktiske erfaring varierer lidt.

10 konsulenter har erfaring fra indførelse af miljøledelsessystem, og

9 af dem har erfaring med et certificeret system.

6 konsulenter har erfaring med energiledelsessystem, og

2 af dem har erfaring med et certificeret system.

8 konsulenter har erfaring med gennemførelsen af et kombineret ledelsessystem, hvoraf kun 1 har erfaring med et certificeret kombineret ledelsessystem.

Ser man for fordelingen af sager på forskellige virksomhedsstørrelser, så er der en pæn jævn fordeling. Det ser ikke ud til, at konsulenterne specialiserer sig i henholdsvis små eller store sager.

Ser man på branchefordelingen, så har konsulenterne i gennemsnit erfaring fra 3,5 brancher. Den konsulent, der har arbejdet med flest brancher har arbejdet med 6 forskellige. 7 af konsulenterne har 50 % eller mere af deres erfaring fra en branche.

Ser man på fordelingen i forhold til virksomhedens energiomkostninger er der en tendens til, at virksomhederne der rådgives om indførelse af ledelsessystemer har et årligt energiforbrug der er større end 100 tkr./år. Der rådgives også mindre virksomheder. Specielt de konsulenter, der ikke har spredt sig over mange brancher, rådgiver virksomheder med energiforbrug over 100 tkr./år.

Fordelingen på certificeringssystemer er forholdsvis entydig. Flest konsulenter (9) har rådgivet til en certificering efter DS 14001. 7 konsulenter har rådgivet til en certificering efter EMAS. Kun 2 konsulenter har rådgivet til en certificering efter BS 7750. Ingen af de adspurgte konsulenter har arbejdet med certificering efter DS2303.

Konsulenternes holdning til certificering

Kun 2 af de adspurgte konsulenter finder, at det er en god idé med enten en separat eller fælles godkendelsesordning. De øvrige 9 konsulenter svarer nej til separate ordninger, mens i alt 5 svarer ja til en fælles ordning og 1 svarer måske.

Delkonklusion

Som en konsekvens af den aflyste høring mangler den åbne debat, for at kunne drage de konklusioner, som der er lagt op til i projektet. Dette afhjælpes ved uddybende/supplerende interviews, som beskrives i afsnit 5. Uddybende interviews - baggrund og de efterfølgende afsnit. I dette afsnit gennemgås de foreløbige konklusioner, der kan dannes på baggrund af de udførte interviews. Der er to spørgsmål, som søges besvares. De adspurgtes holdning til en godkendelsesordning og hermed om der skal være en eller to ordninger, samt hvilke kvalifikationer en konsulent bør have, og dermed en evt. ordning skal sikre, at en certificeret konsulent råder over.

På baggrund af de her modtagne besvarelser og den manglende tilmelding til høringen, kan det konkluderes, at der generelt ikke er den store interesse for området, og der derfor ikke er et erkendt behov for en godkendelsesordning

Ligeledes er konklusionen baseret på besvarelserne, at besluttes det, at indfører en godkendelsesordning, bør det være en fælles ordning, der dække både miljø- og energiområdet. Det er ikke af den store betydning for virksomhederne, om der findes en godkendelsesordning.

Det kan af de modtagne besvarelser ses, at systematiske evner og formidling samt inddragelse og forpligtigelser hos de relevante medarbejdere er vigtige kvalifikationer hos en ekstern konsulent. Det cementeres både af det, som virksomhederne har svaret, at de anvendte konsulenter har været gode til, samt af hvad andre har manglet. Sammenlignes det med de spurgte konsulenters baggrund, ses det, at ingeniørbaggrunden er den klart dominerende, og der er ingen konsulenter, der har efteruddannelse indenfor formidling eller kommunikation.

4 Uddybende interviews – baggrund

Den påtænkte temadag med drøftelse af behovet for en konsulentordning med en lang række aktører, rådgivere, virksomheder og organisationsfolk havde ikke den tilstrækkeligt opbakning – 5 tilmeldte, hvorfor arrangementet blev aflyst.

Det var meget overraskende, at der ikke var større opbakning, idet der var givet meget positive tilkendegivelser fra de rådgivere, som blev interviewet, samt tilkendegivelser fra energi- og miljøfolk fra de virksomheder, som der var mailet med.

En enkelt af de få tilmeldte efterlyste materiale om interviews m.m., men det var bevidst ikke udsendt med invitationen, idet det var ønsket, at deltagerne kom med deres personlige indstilling til behovet for en konsulentordning, og argumenterede derudfra.

Det var formentligt ikke kun tidspunktet for temamødet, der var forkert.

Energi- og Miljødebatten har så lille status for tiden, at det heller ikke senere vil kunne lade sig gøre at formå en større kreds af personer at bruge en arbejdsdag på et nyt temamøde.

Det blev derfor besluttet, at der i stedet skule udføres flere interviews.

Her tænkes på endnu mere dybdegående interviews med et par rådgivere og virksomhedspersoner, som har fremsat en del kommentarer udover at svare på de stillede spørgsmål. Både nogle som er tilhængere og modstandere af en ordning.

Derudover kunne der gennemføres interviews med et par certificeringsfirmaer samt med et par erhvervsvirksomheder, som ikke har gennemført Energi- og Miljøledelse.

Udfra det allerede indhentede materiale samt disse yderigere interviews vil den endelige konklusion blive skrevet.

5 Uddybende interviews med certificerede virksomheder

4 af de tidligere mailadspurgte virksomheder har givet uddybende interview om deres holdninger. De 4 adspurgte er valgt udfra at få så spredte holdninger som muligt. Spørgerammen er vedlagt som bilag 4

Kvalifikationer hos konsulenten

Der blev uddybende spurgt til tilfredsheden med konsulentens kvalifikationer i forhold til det forventede. Svarene viser, at utilfredshed kunne skyldes, at konsulenten ikke kunne udforme sin kommunikation således, at de medarbejdere, han skulle samarbejde med, kunne forstå det, og ligeledes at tilfredsheden skyldes, at konsulenten netop kunne formidle sin viden. Tilfredsheden kom også af, at konsulenten formåede at udarbejde et ubureaukratisk system, der i modsætning til virksomhedens kvalitetsstyringssystem, kun fyldte et lille ringbind.

Konsulenten støttede mest virksomheden ved at have det overordnede overblik, eller ved at sælge budskabet og behovet til brugerne på en god måde. Endvidere støttede konsulenten med overholdelse af tider og aftaler.

Konsulenten støttede mindst ved at der ved implementeringen blev glemt ting, eller ved at konsulenten ikke kunne forklare forskellen mellem EMAS og ISO 14001.

Andre erfaringer generelt med konsulenter

Det er erfaret, at konsulenter er gode til de overordnede procedurer, men knap så skrappe til at være "i virkeligheden". At konsulenter er tilbøjelige til at begrave sig i detaljer, så systemet bliver for stort og ikke mere kan forklares enkelt til brugerne af systemet.

Ønsker og krav til konsulenter

Kommunikationsevner er meget vigtige. Konsulenten skal kunne sælge budskabet på alle niveauer. Det er vigtigt at han/hun skal kunne overholde tidsplaner og aftaler. En konsulent skal kunne bidrag til at formulere en miljøpolitik, som er virksomhedens egen politik, og ikke en, der er kopieret fra andre. Konsulenten skal være fuldt opdateret på krav fra myndighederne.

Der er også ønske til, at en konsulent kan leve sig ind i virksomhedens forhold, og holde systemet så enkelt som muligt. Det er generelt et ønske, at det skal være muligt at få referencer på konsulentens arbejde, så man kan hører andre om deres erfaringer med den pågældende.

Holdninger til en godkendelsesordning

De der svarer ja til, at en godkendelsesordning ville have betydning, begrunder deres svar med, at det vil give et kvalitetsstempel på konsulentens ydelser. Underforstået under forudsætning af, at der er de rigtige krav til konsulentgodkendelsen.

Det vil måske gøre ydelserne mere ensartet, hvilket flere bemærker, at man ikke kan være sikre på i dag. Det påpeges også, at certificeringsvirksomhederne i dag ikke stiller ens krav ved certificeringen, dette ville måske også bedres af en godkendelsesordning. Der udtrykkes dog bekymring for, at en godkendelsesordning kan blive en sovepude, hvorfor der er ønske om en evalueringsprocedure på kvaliteten.

De der har svaret nej til, at en godkendelsesordning ville have betydning, begrunder deres svar med, at det der betyder noget er, hvad kosulenterne har lavet tidligere og at de kan dokumentere det. Kvaliteten kan/skal sikres gennem referencecheck af konsulenten.

Følgende er fremsat som ønsker til, hvad en certificeringsordning gerne skal sikre:

• Erfaring som et krav for at kunne blive certificeret
• Erfaringen skal kunne dokumenteres
• God uddannelse af/krav til konsulenten indenfor kommunikation og formidling
• God uddannelse af/krav til konsulenten indenfor pædagogik og psykologisk indsigt, således at konsulenten kan introducere nye procedure uden af skabe kompetencebarrierer.
• Sikre at der er ensartethed i certificeringerne, og at certificeringsvirksomhederne også arbejder ensartet.

Antal ordninger

På spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en eller to ordninger – Miljø- og Energiledelse - er der modsat rettede ønsker.

Argumenterne for en ordning er, at det vil være det simpleste, og at kvalitet, energi, miljø og arbejdsmiljø vil glide mere sammen i fremtiden.

Argumenterne i mod er, at der vil være virksomheder, der har for lille et energiforbrug.

Eller virksomheder, hvis energiforbrug er relateret til en stor produktionsenhed, som der ikke kan energireguleres på.

Derfor vil ikke alle virksomheder have brug for en fælles ordning.

6 Interviews med DI og certificeringsvirksomheder

DI og 2 certificeringsvirksomheder er spurgt om deres holdninger.

Spørgerammen er vedlagt som bilag 5.

Fordele og ulemper ved en godkendelsesordning

Interessenterne blev spurgt, om de fordele de ser ved en godkendelsesordning.

Af fordele nævnes

• Brugere sikres en vis kvalitet, alt efter certificeringskrav
• Kunderne får bedre overblik
• Fælles forum
• Ensartet behandling

Af ulemper nævnes

• Skaber begrænsninger for rådgiverne
• Ydelsen kan blive dyrere
• Der er begrænset mængde kunder

Det skal dog bemærkes, at det kun en enkelt af de 3 adspurgte, der har kunne fremkomme med ulemper.

Holdninger og antal ordninger

DI oplever ikke, at der er nogen interesse for en sådan ordning, og stiller spørgsmål ved, hvem der skulle kontrollere den. Det er svært at få certificeringsvirksomhederne til at udmelde en klar holdning.

DI har ingen holdning til antal ordninger, da de ikke har nogen forespørgsler fra medlemmerne, mens certificeringsvirksomhederne mener henholdsvis, at der skal være 2 ordninger, eller at der skal være 1 ordning for at mindske bureaukrati, medmindre man ikke kan få samme rådgivere til at dække begge områder.

7 Interviews med aftalevirksomheder

Der er interviewet 6 aftalevirksomheder. En aftalevirksomhed er en virksomhed, hvor der er indgået aftale med Energistyrelsen om refusionen af afgifter under forudsætning, at virksomheden overholder nogle nærmere bestemte kriterier, hvoraf et af dem er krav om indførelse af energiledelse efter DS2403.

Baggrundsoplysninger

De 6 virksomheder matcher på størrelse og energiomkostninger nogenlunde de 24 virksomheder, der deltog i e-mail-analysen, som er beskrevet på side 3. Branchemæssigt er fordelingen noget anderledes og fremgår af Bilag 2 – Fordeling på brancher.

Ledelsessystemer og anvendelse af konsulenter

Aftalevirksomhederne har tilsammen indført 15 ledelsessystemer, hvoraf energiledelse efter DS 2403 tegner sig for de 33% mod 3% ved de certificerede virksomheder. Dette er naturligt nok, da aftalevirksomhederne har krav om indførsel af energiledelse. Derimod er EMAS ikke indført af nogen af aftalevirksomhederne.

Aftalevirksomhederne har ikke anvendt eksterne konsulenter i samme grad som de certificerede virksomheder.

Konsulenterne/ordningen

Hos aftalevirksomhederne er der samme krav til konsulenterne, som hos de miljøcertificerede virksomheder, nemlig brancherelevant viden og referencer. Lav pris får dog lidt højere prioritet hos aftalevirksomhederne.

Aftalevirksomhederne oplever konsulenternes kvalifikationer som forventet, hvilket også matcher de certificerede virksomheders oplevelser.

Som gode egenskaber ved konsulenten fremtrækkes det at kunne samle tråde og have overblik. Af mangler nævnes ikke nogen.

Hos aftalevirksomhederne er der ikke noget ønske om en godkendelsesordning for energi- og miljøledelseskonsulenter.

Eget engagement og egen økonomi

Der er ikke forskel på aftalevirksomhedernes og de certificerede virksomheders egen engagement. Det er meget højt i begge tilfælde. Heller ikke på deres erfaring vedr. økonomisk gevinst på indførelsens af ledelsessystem er der nogen forskel, energi- og kvalitetsledelse giver gevinst, miljøledelse er mere tvivlsomt.

8 Interviews med virksomheder, der påtænker en certificering

Der er interviewet 4 virksomheder, der påtænker en certificering. De er valgt udfra et forhåndskendskab til virksomheden.

Baggrundsoplysninger

Det er to store og to mindre. Branchemæssigt er det en tekstilvirksomhed, to trævirksomheder og en fiskekonservesfabrik.

Ledelsessystemer og anvendelse af konsulenter

Virksomhederne påtænker tilsammen at indføre 10 ledelsessystemer, og alle forventer at anvende eksterne konsulenter, dog ikke til alle systemer, og ikke nødvendigvis gennem hele processen.

Konsulenterne/ordningen

Der vil også fra disse virksomheder være krav om brancherelevant viden og referencer. Lav timepris nævnes ligeledes som en vigtig parameter af to af virksomhederne.

3 af de 4 virksomheder mener, at en godkendelsesordning vil have betydning for valg af konsulent. Det fremhæves, at det er vigtigt, at virksomheden kender konsulentens referencer og kan vurdere, om konsulenten kender den aktuelle branche og har erfaring fra samme størrelse virksomhed. Den virksomhed, der ikke mener en godkendelsesordning vil gøre en forskel fremhæver, at brancherelevant faglig viden er det vigtigste.

Om det skal være en samlet ordning eller to ordninger ønsker kun en af de spurgte virksomheder at tage stilling til, og her er holdningen at der skal være en ordning.

Eget engagement og egen økonomi

3 af virksomhederne planlægger selv at forestå implementeringen og driften, en virksomhed er uafklaret.

Delkonklusion

Med bidragene fra anden interviewrunde har stort set de interessenter, der kunne give deres mening til kende ved den aflyste høring været til orde. I dette afsnit sammenfattes de konklusioner, der kan dannes på baggrund af anden interviewrunde.

Der vurderes igen på to spørgsmål, som søges besvares. De adspurgtes holdning til en godkendelsesordning og hermed om der skal være en eller to ordninger, samt hvilke kvalifikationer en konsulent bør have, og dermed en evt. ordning skal sikre, at en certificeret konsulent råder over.

Det ser ud til, at det primært er de virksomheder, der står overfor at skulle i gang med en certificering, der føler, at der er et behov for en godkendelsesordning. Øvrige interessenter har enten ingen holdning, eller finder en ordning overflødig.

Argumenterne for en ordning frem for to er, at i fremtiden vil der være mere fælles fokus på ledelsessystemer, mens argumentet for to ordninger frem for en er, at ikke alle har brug for begge systemer.

De certificerede virksomheder, der er interviewet uddybende om deres holdning er valgt ud fra, at der skulle være nogen, der var for og nogen der var imod en certificeringsordning. Hos de adspurgte, som mener, at der bør være en ordning, er de mest fremherskende argumenter, at det skal sikre ensartethed og at kvaliteten af arbejdet er i orden. Hos de adspurgte, der mener der ikke skal være en ordning er argumentet, at det er konsulentens referencer og erfaringer, der tæller, og at det kan man få oplyst uden en ordning.

I afsnit 6. Uddybende interviews med certificerede virksomheder er følgende beskrevet som ønsker til, hvad en certificeringsordning gerne skal sikre:

• Erfaring som et krav for at kunne blive certificeret
• Erfaringen skal kunne dokumenteres
• God uddannelse af/krav til konsulenten indenfor kommunikation og formidling
• God uddannelse af/krav til konsulenten indenfor pædagogik og psykologisk indsigt, således at konsulenten kan introducere nye procedure uden af skabe kompetencebarrierer
• Sikre at der er ensartethed i certificeringerne, og at certificeringsvirksomhederne også arbejder ensartet

Disse ønsker kommer fra de virksomheder, der er certificeret, men underbygges af både aftalevirksomhederne og af de virksomheder, der overvejer en certificering.

Bilag A: Mail sendt til virksomhederne inkl. spørgeramme

Kære miljø- og/eller energiansvarlige

Vedhæfte denne mail er et spørgeskema, som vi vil bede jer udfylde. Formålet

er at kende miljøcertificerede virksomheder holdninger til en

godkendelsesordning for miljø- og energikonsulenter.

Miljøstyrelsen har ønsket at få overblik over behovet for dokumentation og godkendelse af konsulenter indenfor energi- og miljøledelse.

Dette ønske blev udtrykt på seminaret mellem miljøstyrelsen, virksomheder og rådgivere i Billund den 13. september 2002, og i forlængelse deraf har miljøstyrelsen derfor igangsat et analyseprojekt, hvori indgår en mailbaseret brugeranalyse til miljøcertificerede virksomheder samt telefoninterviews af erfarne miljø- og energikonsulenter.

De rådgivende konsulenter høres også via en interviewrunde, og oplysningerne skal anvendes til en høring den 4. juni, hvor såvel rådgivere som certificerede virksomheder vil blive inviterede.

Vi håber du vil bruge tid på at besvare spørgsmålene og maile dem retur til Lone Merete Abdene - lma@energimidt.dk - senest den 11. april 2003.

Efterfølgende vil vi gerne invitere jeres virksomhed til høringen den 4. juni 2003, hvor vi som nævnt også inviterer andre rådgivere, virksomheder og myndigheder.

Vi siger på forhånd tak for din hjælp.

Med venlig hilsen

Energirådgivningschef

Bent Olsen

Spørgeramme til miljøcertificerede virksomheder

Miljøstyrelsen har ønsket at få overblik over behovet for dokumentation og godkendelse af konsulenter indenfor energi- og miljøledelse.

Dette ønske blev udtrykt på seminaret mellem miljøstyrelsen, virksomheder og rådgivere i Billund den 13. september 2002, og i forlængelse deraf har miljøstyrelsen derfor igangsat et analyseprojekt, hvori indgår en mailbaseret brugeranalyse til miljøcertificerede virksomheder samt telefoninterviews af erfarne miljø- og energikonsulenter.

Miljøstyrelsen ønsker at få beskrevet:

• Virksomhedens erfaring med konsulenter
• Krav og ønsker til konsulenter

Spørgsmål

Det udfyldte skema bedes sendes til lma@energimidt.dk.

Dette kan gøres ved, når dokumentet er åbent i Outlook/mailprogrammet, udfylde det, gemme dokumentet, vælge videresend, skrive mailadressen og tryk send.

Vi takker dig mange gange for din hjælp.

Med venlig hilsen

EnergiMidt

Bilag B: Fordeling på brancher

Mail-analysen

Uddybende interviews med aftalevirksomheder

Bilag C: Brev sendt til konsulenter inkl. interviewspørgsmål

Miljøstyrelsens projekt "Dokumentation af behov for en godkendelsesordning for kvalitetssikring af rådgivere på miljø- og energiledelsesområdet"

Spørgeskema til efterfølgende telefoninterview

Som et led i Miljøstyrelsens undersøgelse af behovet for en certificering af energi- og miljøledelseskonsulenter, har EnergiMidt fået til opgave at lave en baggrundsundersøgelse og efterfølgende en høring blandt parterne. Baggrundsundersøgelsen tage udgangspunkt i en række telefoninterviews med konsulenter, der i blandt dig, og en mail-spørgeskemaundersøgelse blandt de certificerede virksomheder.

Miljøstyrelsen ønsker at få beskrevet:

rådgiverens baggrund for at arbejde med miljøledelse

hvordan den enkelte har tilegnet sig den specielle miljøviden

For at sikre at konsulenterne føler sig godt forberedt til interviewet har vi valgt at fremsende spørgsmålene forud for interviewet. Det giver dig en mulighed for at overveje dine holdningerne forud for samtalen.

Vi håber du vil give dig tid til at tale med os, vi forventer at interviewet tager ca. 15 min.

Efterfølgende vil vi gerne invitere dig til høringen den 4. juni 2003, hvor vi også inviterer andre rådgivere, virksomheder og myndigheder.

Vi forventer at ringe dig op en af dagene i uge 15.

På forhånd tak for din hjælp.

Med venlig hilsen

Bent Olsen

EnergiMidt

26. marts 2003

Spørgeramme til miljø- og energikonsulenter

Spørgsmål til telefoninterview

Tusind tak for din hjælp – vi glæder os til at snakke med dig i telefonen, og se dig den 4. juni.

Med venlig hilsen

EnergiMidt

Bilag D: Udvidet spørgeramme til miljøcertificerede virksomheder

1. Du (din virksomhed) svarede i vores mailanalyse, at konsulentens kvalifikationer var som forventet, kan du uddybe dette?
2. Eller
3. Du (din virksomhed) svarede i vores mailanalyse, at konsulentens kvalifikationer IKKE var som forventet, kan du uddybe dette?
4. Hvad kan du sige generelt om din (virksomhedens) erfaring med konsulenthjælp til indførsel af ledelsessystemer?
5. Hvor var konsulenten til mest støtte?
6. Hvor var konsulenten til mindst støtte?
7. Hvilke ønsker eller krav ville du (virksomheden) have en konsulent i fremtiden?
8. Du (din virksomhed) har i mailanalyse svaret, at det ingen betydning ville have haft for valg af konsulent, hvis der havde været en godkendelsesordning. Kan du uddybe dette?
9. Eller
10. Du (din virksomhed) har i mailanalyse svaret, at det ville have haft betydning for valg af konsulent, hvis der havde været en godkendelsesordning. Kan du uddybe dette?
11. Hvad er din (virksomhedens) holdning til en godkendelsesordning af konsulenter?
12. Bør en evt. godkendelsesordning gælde for både miljø- og energiledelse, eller bør der være to ordninger?

Vi takker dig mange gange for din hjælp.

Bilag E: Spørgeramme til DI, Håndværkerrådet og certificeringsvirksomheder

1. Hvad er, set fra dit synspunkt fordelene ved en godkendelsesordning for konsulenter?
2. Hvad er, set fra dit synspunkt ulemperne ved en godkendelsesordning for konsulenter?
3. Hvad er din holdning til en godkendelsesordning af konsulenter?
4. Bør en evt. godkendelsesordning gælde for både miljø- og energiledelse, eller bør der være to ordninger?

Vi takker dig mange gange for din hjælp

Bilag F: Lov

§ 24. Energikonsulenterne udfører energimærkning m.v. af små ejendomme. Konsulenterne godkendes af det i § 27 nævnte udvalg.

Stk. 2. For at kunne godkendes som energikonsulent og udøve virksomhed i forbindelse med energimærkning af små ejendomme skal konsulenten opfylde følgende kvalifikationskrav:

1) Have dansk uddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør, cand. arch., bygningskonstruktør med påbegyndt uddannelse efter 1. januar 1967 eller tilsvarende dansk eller udenlandsk anerkendt uddannelse.

2) Have mindst 5 års dokumenteret erhvervsmæssig praksis inden for de sidste 10 år med relevant byggeteknisk rådgivning eller kombineret byggeteknisk og energimæssig rådgivning, herunder kundekontakt.

3) Have gennemført et adgangskursus efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen med tilfredsstillende resultat.

Stk. 3. Uanset uddannelseskravene i stk. 2, nr. 1, kan en konsulents uddannelse godkendes, hvis konsulenten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Det i § 27 nævnte udvalg kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver.

Stk. 3. Uanset uddannelseskravene i stk. 2, nr. 1, kan en konsulents uddannelse godkendes, hvis konsulenten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Det i § 28 nævnte udvalg kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver.

Det nævnte udvalg følger disse konsulenter og deres arbejde, ligesom der er lovpligtige opfølgningsmøder ca. en gang om året.

Stk. 4. Energiledelseskonsulenten skal være ansat i et firma, som er registreret af det i § 28 nævnte udvalg. For at blive registreret skal firmaet

1) have mindst én godkendt energiledelseskonsulent tilknyttet,

2) være momsregistreret og

3) kunne dokumentere, at firmaet er dækket af en forsikring for rådgiveransvar efter bestemmelser, som Energistyrelsen fastsætter ved bekendtgørelse.

Stk. 5. En konsulent kan dog godkendes og særskilt registreres som intern energiledelseskonsulent, hvis vedkommende opfylder de i stk. 2 og 3 nævnte krav til uddannelse m.v., bortset fra kravet om kundekontakt. Ved en intern energiledelseskonsulent forstås en konsulent, der er ansat af ejendommens ejer eller administrator til at udføre energimærkning m.v. i ejendommen. Bestemmelserne i stk. 4 finder ikke anvendelse på disse konsulenter. I øvrigt finder bestemmelserne vedrørende energiledelseskonsulenter anvendelse for disse konsulenter med de ændringer, der følger af ansættelsesforholdet.

Stk. 6. En godkendt energiledelseskonsulent kan yderligere godkendes og særskilt registreres som energiledelseskonsulent for store varmeanlæg, jf. bestemmelserne i § 16. Denne godkendelse betinges af, at vedkommende dokumenterer særlige kvalifikationer vedrørende disse anlæg efter udvalgets nærmere bestemmelse. Hvis vedkommende pr. 31. december 1996 er registreret som varmekonsulent efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 748 af 23. oktober 1986 om kontrol og vedligeholdelse af større olie- og gasfyrede varmeanlæg m.v. samt fjernvarmeforsynede varmeanlæg i større ejendomme, kan vedkommende dog fortsætte som konsulent for store varmeanlæg uden yderligere dokumentation.

§ 25. Energiledelseskonsulenter udfører energimærkning m.v. af store ejendomme og store erhvervslejemål. Energiledelseskonsulenter kan endvidere udføre supplerende energimærkning af ejerlejligheder i store ejendomme. Konsulenterne godkendes af det i § 28 nævnte udvalg.

Stk. 2. For at kunne godkendes som energiledelseskonsulent og udøve virksomhed i forbindelse med energimærkning af store ejendomme og store erhvervslejemål skal konsulenten

1) have dansk uddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør eller tilsvarende dansk eller udenlandsk anerkendt uddannelse,

2) have mindst 4 års dokumenteret erhvervsmæssig praksis inden for de seneste 5 år med relevant byggeteknisk og energimæssig rådgivning, herunder kundekontakt og

3) have gennemført et adgangskursus efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen med tilfredsstillende resultat.

Stk. 3. Uanset uddannelseskravene i stk. 2, nr. 1, kan en konsulents uddannelse godkendes, hvis konsulenten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Det i § 28 nævnte udvalg kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver.

§ 26. De i §§ 24 og 25 nævnte konsulenter skal i deres virksomhed som godkendt konsulent

1) følge de retningslinier for deres virksomhed, som til enhver tid måtte blive udsendt fra Energistyrelsen eller de i §§ 27 eller 28 nævnte udvalg,

2) følge de kurser eller orienteringsmøder, som er obligatoriske efter bestemmelse fra Energistyrelsen eller udvalgene,

3) overholde de bestemmelser om honorar for konsulentvirksomheden og om ansvarsforsikring for rådgiveransvar, som Energistyrelsen fastsætter ved bekendtgørelse,

4) være momsregistreret; hvis konsulenten er ansat i et firma, skal dette være momsregistreret,

5) anvende de energimærker og blanketter til energiplaner, som leveres af pågældende udvalg,

6) betale skyldige beløb til pågældende udvalg for registrering m.v.,

7) indberette til pågældende udvalg om udarbejdede energimærkninger inden for en frist, som fastsættes af udvalget,

8) indsende supplerende dokumentation for energimærkningen efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen eller pågældende udvalg og

9) følge anvisninger fra pågældende udvalg om kvalitetskontrol af energimærkning m.v. og efterkomme afgørelser i klagesager efter § 30.

Stk. 2. Konsulenten eller det firma, som konsulenten er ansat i, skal være uvildig i den enkelte sag, således at vedkommende skal være uafhængig af interesser, der kan påvirke arbejdet som konsulent.

Stk. 3. Konsulentens virksomhed efter denne bekendtgørelse omfattes af bestemmelserne i Almindelige Betingelser for Teknisk Rådgivning og Bistand 89 (ABR 89). Bestemmelserne i pkt. 6.2.2. i ABR 89, hvorefter der kan træffes aftale mellem klienten og rådgiveren om størrelsen af rådgiverens ansvar og om rådgiveransvarets forsikringsdækning, finder dog ikke anvendelse på aftaler om ydelser, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Konsulenten må ikke have ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Det hindrer dog ikke godkendelse, at gælden til det offentlige overstiger 100.000 kr., såfremt den pågældende for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr., har indgået afdragsordning med inddrivelsesmyndigheden eller har stillet sikkerhed.

Stk. 5. Konsulenten skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7.

§ 27. Godkendelse af energikonsulenter forestås af Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og et antal andre medlemmer. Energistyrelsen fastsætter antallet af medlemmer og udpeger disse. Et nærmere fast antal medlemmer udpeges efter indstilling af berørte forbrugere og erhvervsorganisationer. Udvalget bistås af et sekretariat.

§  28. Godkendelse af energiledelseskonsulenter forestås af Registreringsudvalget for Energimærkning af Store Ejendomme.

Bilag G: Uddannelsesbaggrund for adspurgte konsulenter

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 September 2005 • © Miljøstyrelsen.