Kortlægning af behovet for en godkendelsesordning for rådgivere på miljų- og energiledelsesområdet

Bilag F: Lov

§ 24. Energikonsulenterne udfører energimærkning m.v. af små ejendomme. Konsulenterne godkendes af det i § 27 nævnte udvalg.

Stk. 2. For at kunne godkendes som energikonsulent og udøve virksomhed i forbindelse med energimærkning af små ejendomme skal konsulenten opfylde følgende kvalifikationskrav:

1) Have dansk uddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør, cand. arch., bygningskonstruktør med påbegyndt uddannelse efter 1. januar 1967 eller tilsvarende dansk eller udenlandsk anerkendt uddannelse.

2) Have mindst 5 års dokumenteret erhvervsmæssig praksis inden for de sidste 10 år med relevant byggeteknisk rådgivning eller kombineret byggeteknisk og energimæssig rådgivning, herunder kundekontakt.

3) Have gennemført et adgangskursus efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen med tilfredsstillende resultat.

Stk. 3. Uanset uddannelseskravene i stk. 2, nr. 1, kan en konsulents uddannelse godkendes, hvis konsulenten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Det i § 27 nævnte udvalg kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver.

Stk. 3. Uanset uddannelseskravene i stk. 2, nr. 1, kan en konsulents uddannelse godkendes, hvis konsulenten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Det i § 28 nævnte udvalg kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver.

Det nævnte udvalg følger disse konsulenter og deres arbejde, ligesom der er lovpligtige opfølgningsmøder ca. en gang om året.

Stk. 4. Energiledelseskonsulenten skal være ansat i et firma, som er registreret af det i § 28 nævnte udvalg. For at blive registreret skal firmaet

1) have mindst én godkendt energiledelseskonsulent tilknyttet,

2) være momsregistreret og

3) kunne dokumentere, at firmaet er dækket af en forsikring for rådgiveransvar efter bestemmelser, som Energistyrelsen fastsætter ved bekendtgørelse.

Stk. 5. En konsulent kan dog godkendes og særskilt registreres som intern energiledelseskonsulent, hvis vedkommende opfylder de i stk. 2 og 3 nævnte krav til uddannelse m.v., bortset fra kravet om kundekontakt. Ved en intern energiledelseskonsulent forstås en konsulent, der er ansat af ejendommens ejer eller administrator til at udføre energimærkning m.v. i ejendommen. Bestemmelserne i stk. 4 finder ikke anvendelse på disse konsulenter. I øvrigt finder bestemmelserne vedrørende energiledelseskonsulenter anvendelse for disse konsulenter med de ændringer, der følger af ansættelsesforholdet.

Stk. 6. En godkendt energiledelseskonsulent kan yderligere godkendes og særskilt registreres som energiledelseskonsulent for store varmeanlæg, jf. bestemmelserne i § 16. Denne godkendelse betinges af, at vedkommende dokumenterer særlige kvalifikationer vedrørende disse anlæg efter udvalgets nærmere bestemmelse. Hvis vedkommende pr. 31. december 1996 er registreret som varmekonsulent efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 748 af 23. oktober 1986 om kontrol og vedligeholdelse af større olie- og gasfyrede varmeanlæg m.v. samt fjernvarmeforsynede varmeanlæg i større ejendomme, kan vedkommende dog fortsætte som konsulent for store varmeanlæg uden yderligere dokumentation.

§ 25. Energiledelseskonsulenter udfører energimærkning m.v. af store ejendomme og store erhvervslejemål. Energiledelseskonsulenter kan endvidere udføre supplerende energimærkning af ejerlejligheder i store ejendomme. Konsulenterne godkendes af det i § 28 nævnte udvalg.

Stk. 2. For at kunne godkendes som energiledelseskonsulent og udøve virksomhed i forbindelse med energimærkning af store ejendomme og store erhvervslejemål skal konsulenten

1) have dansk uddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør eller tilsvarende dansk eller udenlandsk anerkendt uddannelse,

2) have mindst 4 års dokumenteret erhvervsmæssig praksis inden for de seneste 5 år med relevant byggeteknisk og energimæssig rådgivning, herunder kundekontakt og

3) have gennemført et adgangskursus efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen med tilfredsstillende resultat.

Stk. 3. Uanset uddannelseskravene i stk. 2, nr. 1, kan en konsulents uddannelse godkendes, hvis konsulenten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Det i § 28 nævnte udvalg kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver.

§ 26. De i §§ 24 og 25 nævnte konsulenter skal i deres virksomhed som godkendt konsulent

1) følge de retningslinier for deres virksomhed, som til enhver tid måtte blive udsendt fra Energistyrelsen eller de i §§ 27 eller 28 nævnte udvalg,

2) følge de kurser eller orienteringsmøder, som er obligatoriske efter bestemmelse fra Energistyrelsen eller udvalgene,

3) overholde de bestemmelser om honorar for konsulentvirksomheden og om ansvarsforsikring for rådgiveransvar, som Energistyrelsen fastsætter ved bekendtgørelse,

4) være momsregistreret; hvis konsulenten er ansat i et firma, skal dette være momsregistreret,

5) anvende de energimærker og blanketter til energiplaner, som leveres af pågældende udvalg,

6) betale skyldige beløb til pågældende udvalg for registrering m.v.,

7) indberette til pågældende udvalg om udarbejdede energimærkninger inden for en frist, som fastsættes af udvalget,

8) indsende supplerende dokumentation for energimærkningen efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen eller pågældende udvalg og

9) følge anvisninger fra pågældende udvalg om kvalitetskontrol af energimærkning m.v. og efterkomme afgørelser i klagesager efter § 30.

Stk. 2. Konsulenten eller det firma, som konsulenten er ansat i, skal være uvildig i den enkelte sag, således at vedkommende skal være uafhængig af interesser, der kan påvirke arbejdet som konsulent.

Stk. 3. Konsulentens virksomhed efter denne bekendtgørelse omfattes af bestemmelserne i Almindelige Betingelser for Teknisk Rådgivning og Bistand 89 (ABR 89). Bestemmelserne i pkt. 6.2.2. i ABR 89, hvorefter der kan træffes aftale mellem klienten og rådgiveren om størrelsen af rådgiverens ansvar og om rådgiveransvarets forsikringsdækning, finder dog ikke anvendelse på aftaler om ydelser, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Konsulenten må ikke have ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Det hindrer dog ikke godkendelse, at gælden til det offentlige overstiger 100.000 kr., såfremt den pågældende for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr., har indgået afdragsordning med inddrivelsesmyndigheden eller har stillet sikkerhed.

Stk. 5. Konsulenten skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7.

§ 27. Godkendelse af energikonsulenter forestås af Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og et antal andre medlemmer. Energistyrelsen fastsætter antallet af medlemmer og udpeger disse. Et nærmere fast antal medlemmer udpeges efter indstilling af berørte forbrugere og erhvervsorganisationer. Udvalget bistås af et sekretariat.

§  28. Godkendelse af energiledelseskonsulenter forestås af Registreringsudvalget for Energimærkning af Store Ejendomme.

 



Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.