| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Tredjepartsadgang og frit forbrugervalg

Sammenfatning og konklusioner

• Baggrund og Formål
• Analyserammer
• Frit valg for større vandforbrugere
• Frit valg for husstande med egne boringer

Baggrund og Formål

Baggrunden for gennemførelse af projektet er dels det serviceeftersyn af vandsektoren, som regeringen har iværksat med henblik på en vurdering af mulighederne for en effektivisering af sektoren, dels ”Konkurrenceredegørelse 2003” fra Konkurrencestyrelsen, der vurderede, at der var et betydeligt effektiviseringspotentiale i vandsektoren.

Serviceeftersynet skal bl.a. indeholde en vurdering af de tekniske, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige muligheder ved at indføre frit forbrugervalg og tredjepartsadgang.

Formålet med dette projekt er en belysning af potentialet for frit valg på to delmarkeder i sektoren, nemlig delmarkedet for:

• større vandforbrugere; og for
• husstande med vandforsyning fra egne boringer eller brønde.

En større vandforbruger er i projektet defineret som en kunde med et årligt vandforbrug på mindst 50.000 m³.

For de større vandforbrugere skal det frie valg omfatte valg mellem eksisterende vandforsyning, forsyning via det eksisterende ledningsnet fra en anden vandforsyning, forsyning direkte fra anden vandforsyning og etablering af egen vandforsyning. Det frie valg omfatter således også tredjepartsadgang, der er defineret som adgang for en given vandforsyning til at benytte ledningsnettet hos en anden vandforsyning.

For husstande omfatter det frie valg ret til fortsat egenforsyning og ret til tilslutning til en vandforsyning. I det frie valg indgår således ikke tredjepartsadgang.

I analysen skal der lægges særlig vægt på de omkostningsmæssige aspekter.

Projektet er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Rambøll i maj-juni 2004 bl.a. på grundlag af oplysninger tilvejebragt af en lang række amter og kommuner.

Analyserammer

Som fælles baggrund for vurdering af potentialet for frit valg på de to delmarkeder er det først nødvendigt at fastlægge rammerne for analysen.

Særlig væsentlig er den betydning, som grundvandsforekomster og -fordeling har for strukturen af vandsektoren. Næsten alt drikkevand i Danmark fremstilles fra indvinding af grundvand.

Det betyder, at vandværkerne er beliggende, hvor grundvandet indvindes for at undgå uhensigtsmæssig og bekostelig transport af vand over lange afstande. Dermed karakteriseres sektoren af mange og fortrinsvis små vandforsyninger, der dækker hver sit regionale marked.

Alt i alt er der omkring 2.700 såkaldte almene vandforsyninger, der hver forsyner mindst 10 forbrugere og knap 65.000 ikke-almene vandforsyninger, der hver forsyner mellem 1 og 9 forbrugere. Færre end 100 af de almene vandforsyninger vurderes at være store nok til at imødekomme efterspørgslen fra de større vandforbrugere, idet det med rimelighed kan antages, at vandforsyningerne skal have en produktionskapacitet på mindst 1 million m³ om året for at kunne levere vand til storforbrugere i andre forsyningsområder.

De høje transportomkostninger for vand og deraf manglende landsdækkende ledningsnet, de mange udbydere og muligheden for selvforsyning er områder, hvor vandsektoren adskiller sig væsentligt fra andre forsyningssektorer, f.eks. elsektoren. Dertil kommer, at husholdningerne tegner sig for næsten 2/3 af det samlede forbrug mod mindre end 1/3 for elsektoren.

Produktionsomkostningerne for vand er beskedne, idet grundvandet alene skal undergå en simpel behandling i form af iltning og bortfiltrering af stoffer, der findes naturligt i grundvandet som f.eks. svovlbrinte, jern og mangan.

Vandprisen før moms og afgifter er dermed også forholdsvis beskeden, om end der er ikke uvæsentlige geografiske forskelle, som en indførelse af frit valg eventuelt kunne udnytte.

Forbrugernes betaling for vand til en given vandforsyning består sædvanligvis af tre komponenter: Et tilslutningsbidrag, en variabel afgift pr. m³ vand forbrugt og en fast årlig afgift. Tilslutningsbidraget opkræves ved tilslutning til vandforsyningen, dvs. også hvis der vælges en anden vandforsyning.

Ved tredjepartsadgang forudsættes vandforbrugeren endvidere at betale et såkaldt adgangsgebyr. Dette gebyr afspejler omkostningerne for den valgte (nye) vandforsyning ved benyttelse af ledningsnettet hos forbrugerens tidligere vandforsyning.

Frit valg for større vandforbrugere

Resultaterne af omkostningsanalysen for de større vandforbrugere er opsummeret i tabel 1.

På landsplan er der kun knap 200 større forbrugere i vandsektoren, der er tilsluttet en almen vandforsyning. Ved indførelse af frit valg og tredjepartsadgang vil 6 af disse kunne opnå en besparelse ved i stedet at få deres vandforsyning fra et andet vandselskab gennem en direkte ledning. Som det fremgår af tabellen, er den potentielle besparelse herved forholdsvis beskeden.

Ingen af de større vandforbrugere påregnes under de gjorte beregningsforudsætninger at vælge levering fra anden vandforsyning via tredjepartsadgang til ledningsnettet. Beregninger viser, at der således er ikke noget omkostningsmæssigt potentiale i udnyttelse af en eventuel tredjepartsadgang.

Det skyldes dels, at der kun kan vælges mellem et beskedent antal vandforsyninger, da disse skal have den fornødne kapacitet, dels at der er behov for anlæg af nye ledninger til disse forsyninger. Både ledningsomkostninger og gebyret for tredjepartsadgang til eksisterende ledningsnet må selvfølgelig lægges oven i de større forbrugeres vandregning.

Disse omkostninger er så store, at frit valg via tredjepartsadgang ikke er finansielt attraktivt. Omkostningsberegningerne viser, at i Storkøbenhavn, hvor længden af de nye ledninger er forholdsvis begrænset, vil valg af anden vandforsyning betyde udgifter til vand, der er mellem 10 og 35 pct. højere end forbrugerens nuværende vandregning. I provinsen er det nødvendigt at anlægge betydeligt længere nye ledninger. Det betyder, at omkostningerne ved tredjepartsadgang typisk er 50-100 pct. højere end for valg af forbrugerens nuværende vandforsyning og i nogle tilfælde endda endnu højere.

Tabel 1: Besparelsespotentiale for større vandforbrugere

Langt det største besparelsespotentiale findes for egenindvinding, dvs. etablering af egen vandforsyning. Det er en valgmulighed, som findes allerede i dag, men ikke udnyttes af kunderne i fuldt omfang. Det kan bl.a. skyldes, at der er større risiko forbundet med kun at få vand leveret fra egen boring, at virksomhederne formentlig ser drift af egen vandforsyning som værende uden for deres kerneområder og, at mulighederne for at opnå indvindingstilladelse i de forskellige amter formentlig varierer.

Endelig bemærkes, at mere end 2/3 af de større vandforbrugere ved frit valg fortsat vil have deres nuværende vandforsyning som billigste valgmulighed.

En følsomhedsanalyse viser, at det anslåede besparelsespotentiale er robust over for variationer i de analyserede nøglevariable, herunder adgangsgebyr og ledningsomkostninger.

Usikkerheden omkring datagrundlag og -kvalitet må anses for beskeden og således, at det vurderede besparelsespotentiale er et maksimumsskøn for de mulige omkostningsreduktioner. Det skyldes, at analysen i overvejende grad baserer sig på faktuelle oplysninger om de større vandforbrugere og disses forbrug, hvilket gælder godt 80 pct. af antallet af større vandforbrugere på som nævnt knap 200. Kun i mindre grad har der således måttet gøres antagelser om forbrugsmønster.

Omkostningsoverslagene omfatter kun besparelsesmulighederne for de større vandforbrugere ved frit valg. Da en stor del af omkostningerne i vandforsyningsselskaberne er de samme uanset, hvor meget vand der sælges, betyder det, at besparelserne for de større vandforbrugere i betydelig grad vil blive modvejet af højere vandpriser for de forbrugere i vandforsyningen, der ikke har det frie valg. Eftersom besparelser i altovervejende grad realiseres ved egenindvinding, vil det ikke opvejes af lavere vandpriser i andre vandforsyninger. Såfremt der ikke sker modsvarende effektivitetsforbedringer, kan disse prisstigninger anslås i størrelsesordenen 10 pct.

Da der ikke er omkostningsmæssige incitamenter for de større vandforbrugere til at udnytte en mulighed for frit valg og tredjepartsadgang, betyder det, at en sådan mulighed heller ikke må forventes at øge konkurrencen i sektoren i nævneværdigt omfang og dermed føre til øget effektivisering.

En indførelse af frit valg og tredjepartsadgang vil også have en række tekniske, miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser.

I ledningsnettet vil strømningsretninger og trykforhold ændres, hvorved der kan opstå forsyningsproblemer pga. for lavt tryk. En omfordeling af vandleverancer gennem nettet kan i visse dele betyde for stor kapacitet, så vandet er længere tid i ledningerne, hvorved vandkvaliteten kan forringes. Omfordelingen øger også risikoen for ledningsbrud.

Hvis frit valg fører til valg af anden vandforsyning, vil forsyningssikkerheden for den større vandforbruger øges. Da forsyningssikkerheden allerede er på et højt niveau, vurderes det, at de betydelige omkostninger ved valg af anden vandforsyning som helhed ikke kan retfærdiggøre den højere forsyningssikkerhed. Omvendt betyder egenindvinding en reduceret forsyningssikkerhed for de større forbrugere.

Grundvandsressourcen vil blive påvirket positivt ved egenindvinding, idet der sker en spredning af vandindvindingen.

Generelt er grundvandsressourcens tilgængelighed og kvalitet afgørende for, hvor stor en efterspørgsel, der kan imødekommes, når miljømæssig bæredygtighed skal sikres. Den geografiske fordeling af grundvandsressourcen sætter klare grænser for de miljømæssige muligheder for frit valg og tredjepartsadgang.

Endelig vil frit valg og tredjepartsadgang gøre det vanskeligere for vandforsyningerne at foretage investeringsplanlægning og bevare forsyningssikkerheden for alle kunder, idet de ikke ved, hvilke større forbrugere de skal levere vand til i fremtiden. Denne usikkerhed kan være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig, idet den kan føre til overinvesteringer i vandbehandlings- og ledningskapacitet. Problemet kan mindskes, men dog ikke fjernes, såfremt der fastlægges en karensperiode for udtræden af en vandforsyning.

Frit valg for husstande med egne boringer

Udgangspunktet for denne analyse er indførelse af ret til fortsat selvforsyning med vand, såfremt det måtte blive nødvendigt at sløjfe den eksisterende boring som følge af forurening af grundvandet. I dag er det kommunalbestyrelserne, der afgør, hvorvidt selvforsyningen kan fortsætte. Omkring 43.000 af boringerne kan skønnes at være forurenede i et omfang, der gør, at kravene til drikkevandskvalitet er overskredne.

Tabel 2 viser det antal ikke-almene vandforsyninger for hvilke, der vil være en omkostningsmæssig fordel forbundet med fortsat selvforsyning med vand.

Tabel 2: Antal anlæg med omkostningsfordel af fortsat egenforsyning

Ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt er det mindre end 1 promille af de forurenede anlæg, der vil have fordel af fortsat selv at indvinde og behandle vand frem for at blive tilsluttet en almen vandforsyning. Alle anlæg er beliggende uden for forsyningsområdet for en vandforsyning, Det gør tilslutning dyrere, idet der ikke skal betales det sædvanlige tilslutningsbidrag, men derimod de fulde omkostninger ved anlæg af nye ledninger.

Det meget beskedne antal såvel som den begrænsede omkostningsfordel afspejler, at der er betydelige stordriftsfordele forbundet med at indvinde vand på små vandværker. Et anlæg til 1 husstand anslås således at indebære årlige omkostninger på omkring 35.000 kr. mod en forventet vandregning inkl. tilslutning på mellem 3.000 og 8.000 kr. om året afhængig af om ejendommen er beliggende inden for et forsyningsområde eller ej.

En følsomhedsanalyse såvel som en usikkerhedsvurdering peger på, at antallet af anlæg og de mulige omkostningsfordele er robust over for variationer i de undersøgte nøglevariable og datagrundlag.

De almene vandforsyninger er dermed mere end konkurrencedygtige over for de vandindvindingsanlæg, der ejes og drives af husstande.

Dertil kommer, at tilslutning til en almen vandforsyning vil indebære yderligere fordele for husstandene ud over blot de omkostningsmæssige. For det første bliver afhængigheden af kun én boring og dermed forsyningsrisikoen reduceret. Dernæst sikres det, at husstandene får drikkevand af bedre kvalitet. Vand fra egne boringer analyseres kun hvert 5. år og kun for et begrænset antal parametre. Bl.a. undersøges det ikke for forekomst af pesticider. Vand fra almene vandforsyninger analyseres derimod hvert år og for langt flere parametre.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.