|
Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 66, 2005 Afgivelse og vurdering af kemiske stoffer fra udvalgte elektriske og elektroniske produkter - del 2Indholdsfortegnelse3 Vurdering af mulige sundhedseffekter
Bilag 3: Oversigt over beregnede rumkoncentrationer og risikofaktorer for de testede produkter Bilag 4: Oversigt over anvendte grænseværdier med angivelse af kilder ForordDer er tiltagende fokus på den kemi, som vi udsættes for i dagligdagen. Stoffer med uønskede effekter er i flere undersøgelser fundet i almindeligt forekommende produkter på markedet. Derfor har Miljøstyrelsen igangsat en indsats for kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter – herunder kortlægning og undersøgelse af afgivelsen af kemiske stoffer fra elektronikprodukter til brug i hjemmet. Miljøstyrelsen gennemførte i 2003 (Kortlægning nr. 32: 2003) en undersøgelse af afgivelsen af kemiske stoffer fra nogle få elektronik produkter. Den foreliggende undersøgelse er en videreføring af Kortlægning nr. 32. Undersøgelsen anvender de samme metoder og metodikker – dog er måle- og analyseomfanget udvidet med bl.a. måling for bromerede flammehæmmere og organiske tinforbindelser. Undersøgelsens formål er, at undersøge afgivelsen af sundhedsmæssigt betænkelige stoffer fra elektriske og elektroniske produkter samt at vurdere de reelle sundhedsrisici, når de undersøgte produkter anvendes i hjemmet. Undersøgelsen skal dels kortlægge afgivelsen af kemiske stoffer ved ny indkøbte produkter og ved den samme type produkter efter en kort brugsperiode. SammenfatningFormålet med den foreliggende undersøgelsen er dels at foretage måling for afgivelsen af kemiske stoffer fra elektriske og elektroniske produkter under brug, dels at vurdere de eventuelle sundhedsrisici, når de undersøgte produkter anvendes i hjemmet. Undersøgelsen er tilrettelagt, så der foretages test af helt nye apparater og af apparater, som har været anvendt en kortere periode i en simuleret brugssituation. I samråd med Miljøstyrelsen er følgende elektriske og elektroniske produkter blevet udvalgt til undersøgelsen:
Alle apparater blev testet for afgivelse af kemiske stoffer under kontrollerede laboratorieforhold. Til forsøgene blev anvendt termostat-regulerede klimakamre af poleret rustfrit stål. Målingerne omfattede VOC’er, aldehyder, isocyanater og nedbrydningsprodukter herfra, bromerede flammehæmmere samt organiske tinforbindelser. Der er i alt påvist afgivelse af 73 forskellige stoffer og stofblandinger fra de testede elektriske produkter. Alle de testede produkter afgiver stoffer i større eller mindre omfang ved brug. Den samlede mængde påviste stoffer fordeler sig over en lang række stofgrupper (alifatiske kulbrinter, aromatiske kulbrinter, alkoholer, ketoner, acrylater, acetater, organiske syrer, phthalater, siloxaner m.fl.). Der er påvist afgivelse af en eller flere aldehyder fra stort set alle de testede produkter. Mængderne varierer og specielt formaldehyd afgives fra en række produkter i mængder, som vurderes at kunne udgøre en risiko. Ét produkt afgiver alifatiske isocyanater (methylisocyanat og isocyansyre). Afgivelsen er kortvarig og udgør næppe sundhedsmæssig betydning. Et produkt afgiver bromerede flammehæmmere i form af nona- og decaBDE. De emitterede mængder er små. Det skal dog bemærkes at begge stoffer vil være forbudt fra 01.06.2006 i henhold til EU’s RoHS direktiv. Der er ikke påvist afgivelse af organiske tinforbindelser fra nogen af de testede produkter. Ved sammenligning af emissionerne efter 7 timers og efter 9 døgns brug er der for 10 af 12 produkter en markant reduktion i såvel stoftyper som mængder af afgivne stoffer fra produkterne efter 9 døgn brug. Når de afgivne stoffer fra produkterne sammenlignes med Miljøstyrelsens officielle lister over stoffer med langtidseffekt og liste over uønskede stoffer kan det konstateres at:
På baggrund af de målte kildestyrker er der foretaget en beregning af indeklimakoncentrationer i et modelrum og en vurdering af sundhedsrisici ved sammenligning med grænseværdier, jævnfør Miljøprojekt nr. 32, 2003. Det viser sig, at to apparater (Dekorativ lampe og Husholdningsovn) har så stor afgivelse af formaldehyd, at den teoretiske risikofaktor (fs) på 1 overskrides væsentligt. Formaldehyd er årsagen til 8 af de 12 højeste beregnede risikofaktorer i dette projekt. De øvrige 4 tilfælde relaterer sig til afgivelse af methylisocyanat, phenol, isocyansyre eller benzen. Husholdningsovnen viste sig at afgive en uidentificeret fluorforbindelse i stor mængde. Det har ikke været muligt at identificere forbindelsen indenfor dette projekts rammer og en sundhedsvurdering har derfor ikke kunnet foretages. SummaryThe purpose the present study is to carry out measurements for emission of chemical substances from electric and electronical products in use and to assess the potential health risks when the tested products are applied in the household. The study is planned to perform tests of new instruments and instruments that have been used for a shorter period in a simulated use situation. The following electric and electronical products were selected for testing in co-operation with the Danish Environmental Protection:
All appliances were tested for emission of chemical substances under controlled laboratory conditions. Thermostat-controlled climatic chambers of polished stainless steel were applied for the tests. The measurements included VOCs, aldehydes, isocyanates, and breakdown products hereof, brominated flame retardants and organic tin compounds. Emission from 73 different substances were determined and the mixture of substances from the tested electrical products. All tested products emit substances in major or minor degree when in use. The total amount of identified substances is spread over a large number of substance groups (aliphatic hydrocarbons, aromatic hydrocarbons, alcohols, ketones, acrylates, acetates, organic acids, phthalates, siloxanes, and others). Emission of one or more aldehydes was determined from nearly all tested products. The amounts vary and especially formaldehyde is emitted from a number of products in amounts that are regarded hazardous. One product emits aliphatic isocyanates (methylisocyanate and isocyanic acid). The emission is transitory and hardly presents a threat of health like consideration. A product emits brominated flame retardants by way of nona- and decaBDE. The emitted amounts are small. However, please note that both substances are prohibited as of 1st June 2006 in accordance to the EU RoHS directive. Organic tin compounds were not determined from either of the tested products. When comparing emissions after 7 hours and after 9 days use there is a significant reduction in substance types as well as amounts of emitted substances from the products after 9 days for 10 of 12 products. When the emitted substances form the products are compared with the official lists of substances with long-term effect and the Danish Environmental Protection Agency's list of unwanted substances it is ascertained that:
Based on the measured source strengths a calculation of the indoor climate concentrations has been performed in a model room and an assessment of health risks at comparison with limit values cf. Environmental project no 32, 2003. It turns out that the two apparatuses (decorative lamp and household oven) entail such emission of formaldehyde that the theoretical risk factor (fs) of 1 is significantly exceeded. Formaldehyde is the cause of 8 of the 12 highest calculated risk factors in this project. The remaining 4 cases relate to emission of methylisocyanate, phenol, isocyanic acid, or benzene. The household oven turned out to emit an unidentified fluorine compound in large amount. It has not been possible to identify the compound within the project's economic frames, thus a health assessment has not been carried out. 1 Beskrivelse af projektetVi er omgivet af elektriske og elektroniske produkter i dagligdagen. Mange af disse bliver meget varme – i det mindste i visse enkeltdele. Specielt polymere materialer (plast, gummi, lime og lakker m.fl.) kan
ved opvarmning emittere organiske dampe. Afgivelsen kan forventes at være størst i begyndelsen af produktets brugsperiode. Den primære eksponeringsvej for denne type afgasninger er via indånding. Tidligere undersøgelser har vist, at elektriske produkter kan afgive stoffer, som udgør en risiko for bl.a. overfølsomhed, irritation af åndedrætsorganerne, hormonforstyrrende effekter etc. Elektriske og elektroniske produkter er så kompliceret opbygget, og indeholder så mange delkomponenter fra hundredvis af leverandører, at en test af det færdige produkt normalt vil være den eneste sikre testmetode. For at skaffe sig mere viden om problemets omfang, iværksatte Miljøstyrelsen i 2002 et projekt, hvor nogle udvalgte produkter blev undersøgt for afgivelse af forskellige kemiske stoffer i 2002 (Kortlægning nr. 32, 2003: "Afgivelse og vurdering af stoffer fra udvalgte elektriske og elektroniske produkter”). Den foreliggende undersøgelse er en fortsættelse af Kortlægning nr. 32. For at kunne videreføre erfaringerne fra Kortlægning nr. 32, har Miljøstyrelsen ønsket at de anvendte forsøgsmetodikker og vurderingskriterier også anvendes i indeværende projekt. Kortlægning nr. 32 konkluderede på baggrund af en litteraturundersøgelse, at aldehyder og flygtige organiske stoffer i øvrigt (VOC’er) udgjorde potentielt problematiske afgivelser fra elektroniske produkter. Der blev derfor foretaget måling for disse stoffer i undersøgelsens praktiske afgasningstest. Den foreliggende undersøgelse har udvidet måleomfanget til også at omfatte isocyanater, aminer, aminoisocyanater, bromerede flammehæmmere og organiske tinforbindelser, idet litteraturen angiver disse stoffer som mulige afgivelser fra denne type produkter, hvilket understøttes af projektgruppens erfaringer. 1.1 FormålDet er projektets overordnede mål at få udbygget den tilgængelige viden om forskellige produkttypers bidrag til forurening af indeklimaet. Undersøgelsen skal dokumentere afgivelsen af primært sundhedsskadelige stoffer fra udvalgte elektriske/elektroniske produkter. Afgivelsen skal – om muligt – kvantificeres, således at det er muligt at vurdere de reelle sundhedsrisici. Det skal ligeledes undersøges, om der er forskel på helt nye produkter og produkter, der har været anvendt i en kort periode (9 dage). 1.2 Projektets faserProjektet er opdelt i to faser. Fase 1 indeholder udvælgelse af produkter, udvælgelse af relevante stoffer og målemetoder samt udførelse af emissionstest. Fase 2 indeholder en vurdering af mulige sundhedseffekter. 2 Emissionsundersøgelser2.1 Udvælgelse af produkttyper og produkter2.1.1 Kriterier for valg af produkterI samråd med Miljøstyrelsen er der udvalgt et antal produkter til emissionsundersøgelse. Kriterierne for udvælgelsen af produkterne har bl.a. været:
Der er udvalgt i alt 11 produkttyper til emissionsundersøgelse. I det følgende afsnit redegøres for de enkelte produkttype. Indenfor hver produkttype er der foretaget indkøb af et eller flere produkter til emissionsundersøgelse. Produkterne er indkøbt i danske detailbutikker. Det er ved købet tilstræbt at købe produkter, som udgør en dominerende eller en væsentlig del af salget indenfor den pågældende produkttype. Det skal understreges, at der er tale om stikprøver valgt tilfældigt i danske butikker. De fundne resultater er således ikke repræsentative for alle apparater af de pågæld-ende typer på det danske marked. 2.1.2 Oversigt over testede produkterPå baggrund af ovennævnte kriterier er følgende produkttyper udvalgt til emissionsundersøgelser. Tabel 2.1. Oversigt over testede produkttyper
Testen af mobiltelefon er foretaget dels med telefonen alene, dels med telefon + oplader placeret i testkammeret. Forud for testen af de genopladelige batterier blev der indkøbt tre typer batterier med opladere. I en indledende test blev overfladetemperaturen på batterierne under opladning målt. Batteriet med højst overfladetemperatur blev anvendt til de fortsatte emissionsmålinger. 2.2 Beskrivelse af gennemførte målinger2.2.1 PrøveomfangTabellen på næste side viser en oversigt over prøveomfanget dvs. hvilke målinger der er foretaget ved hvilke produkter. Udvælgelsen af prøveomfanget er foretaget på baggrund af viden og erfaring om mulige afgasninger fra de enkelte produkter. Tabel 2.2: Oversigt over prøveomfang
2.2.2 Prøvepræparation og forberedelseProdukterne er alle testet under betingelser, der i størst muligt omfang repræsenterer et normal brugsmønster. For produkter, som består af flere dele (f.eks. lampe med tilhørende motor og transformer), testes produkterne, som de anvendes. I det nævnte eksempel testes lampe, motor og transformer således sammen. Emissionerne dokumenteres dels kort tid efter ibrugtagning (7 timer) og efter en længere brugsperiode (9 døgn). Inden første emissionstest er der foretaget en simuleret brug af produkter i ét døgn. Mellem første og anden emissionstest er der i en periode på 9 døgn simuleret et relevant brugsmønster for det pågældende produkt. Tabellen på næste side viser, hvilke simulerede brugssituationer apparaterne har været udsat for før under og mellem emissionstestene. Tabel 2.3: Oversigt over brug af produkterne før og under test.
2.2.3 Beskrivelse af anvendte kammertyperProduktet anbringes i et klimastyret testkammer, der gennemskylles med en kendt mængde ren luft. Lufttilførsel sker fra centralt anlæg forsynet med filtrering for partikler og gasser. Der er anvendt kamre af poleret rustfrit stål. I den foreliggende undersøgelse er der anvendt kamre på hhv. 0,11 m³, 0,25 m³ og 3,2 m³. afhængigt af produktets støørelse Testkamrene er opbygget og drevet i henhold til ENV 13419-1. Emissions-undersøgelserne gennemføres efter de samme procedurer, som foreskrives ved akkrediteret teknisk prøvning i henhold til betingelserne i Eurofins Danmarks akkreditering nummer 168 (DANAK). Forsøgsbetingelserne under de gennemførte test var følgende:
På grund af varmeafgivelsen påvirkede de testede produkter dog i visse tilfælde de klimatiske betingelser i kamrene med højere temperaturer til følge. Største temperaturstigning blev observeret ved test af husholdningsovnen (klimakammertemperatur 38°C ved testens afslutning). 2.2.4 Beskrivelse af anvendte målemetoderMåling for indhold af forureninger i afgangsluften fra kamrene er foretaget ved opsamling på adsorbenter eller i opsamlingsvæsker. Til bestemmelse af opsamlede luftmængder er anvendt et kalibreret elektronisk flowmeter af typen Sierra. Før hver emissionstest er kamrenes baggrundsindhold af de relevante stoffer (blindværdier) bestemt. I givet fald er måleresultatet korrigeret for blindværdi før beregning af kildestyrken fra apparaterne. De enkelte opsamlings- og analysemetoder er anført nedenfor. I bilag I er vedlagt en detaljeret oversigt over de stoffer, som er omfattet af måling for aldehyder, organiske tinforbindelser, bromerede flammehæmmere og isocyanater. Aldehyder i luft
Flygtige organiske komponenter (VOC/SVOC) i luft
Isocyanater og aminer i luft
Organiske tinforbindelser
Bromerede flammehæmmere
2.3 ResultaterPå de følgende sider er resultatet af de gennemførte emissionsmålinger anført. En række af de anvendte metoder er screeningsmetoder, som måler for et meget stort antal stoffer. For overskuelighedens skyld er kun de stoffer anført, som afdamper i større mængder end 1 µg/enhed/time. Denne detektionsgrænse svarer til detektionsgrænsen anvendt ved Kortlægning nr. 32. I resultatskemaerne er stoffernes mærkning i henhold til følgende lister desuden anført:
I bilag I er vedlagt en komplet liste over de stoffer, som målingerne for aldehyder, isocyanater, aminoisocyanater, aminer, organiske tinforbindelser og bromerede flammehæmmere har omfattet. 2.3.1 PrinterTabel 2.4: Emissioner fra printer
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.2 HusholdningsovnTabel 2.5: Emissioner fra husholdningsovn
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.3 HårtørrerTabel 2.6: Emissioner fra hårtørrer
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.4 StrygejernTabel 2.7: Emissioner fra strygejern
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.5 Dekorativ lampeTabel 2.8: Emissioner fra dekorativ lampe
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.6 Mobiltelefon 1 (uden oplader)Tabel 2.9: Emissioner fra mobiltelefon excl. oplader
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.7 Mobiltelefon 2 (med oplader)Tabel 2.10: Emissioner fra mobiltelefon incl. oplader
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.8 Computer (PC)Tabel 2.11: Emissioner fra computer (PC)
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.9 TV-apparatTabel 2.12: Emissioner fra TV-apparat
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.10 El-panel (multi-stikdåser)Tabel 2.13: Emissioner fra El-panel (multi-stikdåse)
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.11 El-radiatorTabel 2.14: Emissioner fra El-radiator
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 2.3.12 Genopladelige batterierTabel 2.15: Emissioner fra genopladelige batterier
*: kvantificeret som toluen-ækvivalenter 3 Vurdering af mulige sundhedseffekter
Med udgangspunkt i de stoffer, som er påvist i testen af de elektroniske produkter, er der foretaget en vurdering af mulige sundhedsrisici. Vurderingen er foretaget efter de samme retningslinjer, som blev anvendt i Kortlægning nr. 32, 2003 (Afgivelse og vurdering af stoffer fra udvalgte elektriske og elektroniske produkter). Der er således foretaget en vurdering af de målte koncentrationer i et modelrum. Der er foretaget en mindre ændring i rapporteringen af mulige sundhedsskadelige effekter af de påviste stoffer i forhold til Kortlægning nr. 32, idet der i den foreliggende rapport er fokuseret på officielle lister udgivet af Miljøstyrelsen. I praksis er følgende lister anvendt:
3.1 Påviste stofferDer er i alt påvist afgivelse af 73 forskellige stoffer og stofblandinger fra de testede elektriske produkter i denne undersøgelse. Alle de testede produkter afgiver stoffer i større eller mindre mængder ved brug. Den samlede mængde påviste stoffer fordeler sig over en lang række stofgrupper (alifatiske kulbrinter, aromatiske kulbrinter, alkoholer, ketoner, acrylater, acetater, organiske syrer, phthalater, siloxaner m.fl.). Største emission af enkeltkomponenter er fundet for siloxaner og 2-butanon med hhv. til 1100 µg/time og 990 µg/time. Der er påvist afgivelse af en eller flere aldehyder fra stort set alle de testede produkter. Formaldehyd er f.eks. påvist emitteret i mængder fra 0,02 til 210 µg/time. Ét produkt afgiver alifatiske isocyaner (methylisocyanat og isocyansyre). Kildestyrken er 0,75 µg/time for methylisocyanat som den største komponent. Et produkt afgiver bromerede flammehæmmere i form af nona- og decaBDE. Kildestyrken er mindre end 0,05 µg/enhed pr. time for begge stoffer Der er ikke påvist afgivelse af organiske tinforbindelser fra nogen af de testede produkter. Når de afgivne stoffer fra produkterne sammenlignes med Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, den vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer samt listen over uønskede stoffer kan det konstateres at:
I de følgende afsnit er de fundne emissioner omregnet til potentielle indeklimakoncentrationer og eventuelle sundhedsmæssige effekter vurderet. 3.2 Beregning af indeklimakoncentrationer og risikofaktorerDe gennemførte test har ikke kun foretaget en identifikation af de påviste stoffer. Der er også foretaget en bestemmelse af kildestyrken for de enkelte stoffers vedkommende. Kildestyrken fremgår af tidligere anførte skemaer i afsnit 2. De målte kildestyrker er omregnet til potentielle indeklimakoncentrationer. Til brug for beregningerne er det antaget, at de testede elektroniske produkter bruges i et lokale med et rumfang på 17,4 m³ og et luftskifte på 0,5 gange pr. time. Dette svarer til et typiske børneværelse i et velisoleret parcelhus. De beregnede indeklimakoncentrationer (cR) fremgår af skemaer i bilag 3. I Kortlægning nr. 32 er risici ved de beregnede indeklimakoncentrationer vurderet ved beregning af en risikofaktor (fs). Denne faktor fremkommer ved at dividere den beregnede indeklimakoncentration med Arbejdstilsynets grænseværdi (GV) for det pågældende stof multipliceret med en sikkerhedsfaktor. Størrelsen på sikkerheds-faktoren er fastsat med det formål at tage hensyn til særligt sårbare gruppe (f.eks. børn og gravid), eksponeringens varighed og eventuelle synergieffekter. For en detaljeret beskrivelse henvises til Kortlægning nr. 32. I Kortlægning nr. 32 er der anvendt en sikkerhedsfaktor på 100. Det svarer til at gange grænseværdien med 0,01, når risikofaktoren beregnes som anført i Kortlægning nr. 32. Udtrykket for beregning af risikofaktoren fs er således: fs = CR / (GV x s), idet s sættes til 0,01 En risikofaktor på 1 eller derover repræsenterer en situation, hvor der må formodes at være en sundhedsmæssig risiko, hvis det pågældende elektriske apparat bruges under de beskrevne omstændigheder (rumstørrelse og luftskifte). For en række af de påviste stoffer er der ikke fastlagt hverken en grænseværdi eller en tentativ grænseværdi af Arbejdstilsynet. For disse stoffer er der søgt efter forslag til grænseværdi i Kortlægning nr. 32 og efter eventuelle grænseværdier for det pågældende stof i andre lande (Norge, Sverige og England). På baggrund af Arbejdstilsynets lister, Kortlægning nr. 32 samt andre landes officielle grænseværdier har det været muligt at opstille grænseværdier til brug for denne undersøgelse for i alt 46 af de påviste 73 stoffer (65 %). De i denne undersøgelse anvendte grænseværdier samt deres kilder fremgår af bilag 4. Det er udenfor dette projekts rammer at opstille grænseværdier for stoffer uden grænseværdi. Der er i stedet foretaget en separat vurdering af stoffer, som optræder i beregnede indeklimakoncentrationer på 0,01 mg/m³ eller mere. 0,01 mg/m³ er anvendt som en bagatelgrænse, idet koncentrationer under denne grænse ikke vurderes at udgøre en risiko for de stoffer, der aktuelt er tale om. 3.3 Stoffer med grænseværdiDe beregnede risikofaktorer fremgår de følgende tabeller (tabel 3.1 – 3.12) for de testede apparater. Resultaterne kommenteres kort for hvert apparat. 3.3.1 PrinterTabel 3.1: Emissioner fra printer
Der er ikke påvist risikofaktorer over 1 for nogen af de påviste stoffer. I henhold til de anvendte vurderingskriterier synes risici således at være begrænset ved anvendelse af denne type printer under de beskrevne omstændigheder. Årsagen til forskellen mellem de to testrunder tilskrives skift af toner fra sort til farve mellem 1 og 2. runde. 3.3.2 HusholdningsovnTabel 3.2: Emissioner fra husholdningsovn
Emissionen af formaldehyd fra ovnen bevirker en risikofaktor på mere end 1 i begge test. Det må derfor vurderes, at der er et potentielt sundhedsmæssigt problem som følge af emission af formaldehyd fra en husholdningsovn, når den tages i brug. Som målingen viser synes emissionen at vare ved i nogen tid, idet der ligefrem ses en stigning ved testen efter 9 døgn. Den gennemførte test giver ikke mulighed for vurdering af det fortsatte tidslige forløb efter 9 døgn. Der er tillige påvist væsentlig emission af methylisocyanat, isocyansyre og benzen uden at disse emissioner dog giver anledning til risikofaktorer over 1. 3.3.3 HårtørrerTabel 3.3: Emissioner fra hårtørrer
Der er ikke påvist emissioner fra hårtørreren, som bevirker risikofaktorer over 1. Apparatet udgør således næppe en sundhedsmæssig risiko ved brug. Der ses en svag stigning i emissionen af formaldehyd fra 7 timer til 9 døgn uden det dog tillægges signifikant betydning. 3.3.4 StrygejernTabel 3.4: Emissioner fra strygejern
Umiddelbart efter ibrugtagning er der påvist emission af formaldehyd uden at risikofaktoren på 1 dog overskrides. Efter 9 døgn er den samlede emission fra strygejernet meget begrænset. Der er påvist afgivelse af nonaBDE og decaBDE (bromerede flammehæmmere) fra produktet. Kildestyrken er mindre end 0,05 µg/enhed pr. time for begge stoffer og udgør næppe noget sundhedsmæssigt problem. Det skal dog bemærkes, at salg af apparater med indhold af polybromerede diphenylethere pr. 01.06.2006 vil være forbudt i henhold til EU’s RoHS-direktiv. 3.3.5 Dekorativ lampeTabel 3.5: Emissioner fra dekorativ lampe
Lampen vise en betydelig emission af formaldehyd som på baggrund af de anvendte vurderingskriterier må vurderes at kunne udgøre en sundhedsmæssigt risiko. Emissionen reduceres i løbet af 8 døgn med ca. 75% uden det dog bringer risikofaktoren under 1. Der må derfor forventes en periode på en til flere uger efter opsætning af en sådan lampe, hvor negative sundhedsmæssige effekter er mulige. 3.3.6 Mobiltelefon 1 (uden oplader)Tabel 3.6: Emissioner fra mobiltelefon excl. oplader
3.3.7 Mobiltelefon 2 (med oplader)Tabel 3.7: Emissioner fra mobiltelefon incl. oplader
Hverken med eller uden oplader synes en mobiltelefon af den testede type at udgøre nogen risiko for negative sundhedsmæssige påvirkninger ved brug i indeklimaet. 3.3.8 Computer (PC)Tabel 3.8: Emissioner fra computer (PC)
Testen af PC’en viste emission af en lang række forskellige forbindelser, hvoraf de fleste var i begrænsede koncentrationer. Formaldehyd og phenol synes at udgøre de sundhedsmæssigt mest betydende emissioner. Såvel efter 7 timer som efter 9 døgn er emissionen tæt på overskridelse af risikofaktoren 1. Selvom denne faktor ikke overskrides, kan det derfor ikke afvises, at der kan være en sundhedsmæssigt problem for visse særligt følsomme personer. Hvis flere PC’er anbringes sammen i f.eks. et computerrum, vil det selvsagt forstærke den samlede emission og dermed de eventuelle negative sundhedsmæssige effekter. 3.3.9 TV-apparatTabel 3.9: Emissioner fra TV-apparat
TV apparatet viser afgivelse af en lang række forbindelser som det fremgår af tabellen overfor. For de fleste forbindelser er emissionen udtrykt med risikofaktoren lav. Størst risikofaktor skyldes formaldehyd efter 7 døgn, hvor emissionen svarer til en risikofaktor på 0,37. Der synes således ikke at være nogen væsentlig risiko for negative sundhedsmæssige effekter som følge af emission af kemiske forbindelser fra TV-apparatet. 3.3.10 El-panel (multi-stikdåser)Tabel 3.10: Emissioner fra El-panel (multi-stikdåse)
Emissionen af kemiske forbindelser fra multi-stikdåserne er generel meget begrænset såvel i antal stoffer som i mængder. Der er med stor sikkerhed ikke risiko for sundhedsmæssige effekter ved brug af multi-stikdåser af den testede type. 3.3.11 El-radiatorTabel 3.11: Emissioner fra El-radiator
Som for en række af de øvrige apparater viser el-radiatoren også afgivelse af en række forbindelser i forholdsvis lave koncentrationer med formaldehyd som den relativt største emission målt i forhold til stoffernes grænseværdi. El-radiatoren udgør med stor sikkerhed ikke en kilde til negative sundhedsmæssige effekter som følge af emission af kemiske forbindelser. 3.3.12 Genopladelige batterierTabel 3.12: Emissioner fra genopladelige batterier
Batterierne viser emission af en række forbindelser, hvoraf en række sandsynligvis stammer fra anvendte lakker. De emitterede mængder er generelt lave og batterierne inklusiv oplader vil med stor sikkerhed ikke være en anledning til sundhedsmæssigt problematiske koncentrationer af kemiske stoffer i indeklimaet, hvis de bruges under forhold, som forudsat i denne rapport. 3.4 Stoffer uden grænseværdiVed strygejernet og for husholdningsovnen er der påvist stoffer for hvilke der ikke er grænseværdi i koncentrationer over den valgte bagatelgrænse på 0,01 mg/m³. De påviste stoffer og tilhørende beregnede indeklimakoncentrationer fremgår af tabel 3.13. Tabel 3.13. Stoffer uden grænseværdi i koncentrationer over 0,01 mg/m³.
Analysen af siloxanblandingen fra både husholdningsovn og strygejern viser, at der er tale om en blanding med et antal komponenter, som domineres af hexamethylcyclotrisiloxan (CAS nr. 541-05-9), octamethylcyclotetrasiloxan (CAS nr. 556-67-2) og decamethylcyclopentasiloxan (CAS nr. 541-02-6). Der er tale om stoffer med ringe akut toksicitet. Der er kun sparsomme toksikologiske informationer tilgængeligt for de nævnte stoffer. Det er dog grund til at formode, at de beregnede indeklimakoncentrationer næppe udgør sundhedsrisici. Det skal dog bemærkes, at octamethylcyclotetrasiloxan er optaget på Miljøstyrelsens listen over uønskede stoffer (2004) og klassificeres som Rep3;R62 R53. Fra husholdningsovnen blev der påvist afgivelse af en fluorholdig forbindelse. Der er sandsynligvis tale om afdampning fra den selvrensende belægning på ovnens inderside. Det har ikke været muligt at identificere forbindelsen inden for dette projekts rammer og en sundhedsvurdering kan derfor ikke foretages. 3.5 Afgasningernes tidsmæssige forløbSkemaerne i bilag 3 viser afgivelsen af stoffer efter 7 timers og efter 9 døgns brug af de elektriske produkter. Der er stort set alle steder tale om markante fald i afgivelsen af stoffer over den korte brugsperiode på 9 døgn. Husholdningsovnen og den dekorative lampe udviser dog fortsat risikofaktorer større end 1 for formaldehyd efter 9 døgn brug. 3.6 Afsluttende kommentarerMålingerne har vist, at der kan påvises en række stoffer med veldokumenterede langtidseffekter blandt de stoffer, som emitteres fra elektroniske produkter. Dette svarer til resultatet af Kortlægning nr. 32, hvor dels litteraturstudiet, dels den gennemførte test af et begrænset antal produkter viste en række af de samme stoffer, som også er påvist i denne undersøgelse. Når de emitterede mængder omregnes til potentielle indeklimakoncentrationer og stoffernes toksicitet inddrages i form af grænseværdierne for de pågældende stoffer, synes der at være risiko for sundhedsskadelige påvirkninger ved specielt den testede dekorative lampe og husholdningsovnen. I begge tilfælde er årsagen afgivelse af formaldehyd. Med baggrund i den model, som tidligere har været anvendt i en lignende undersøgelse af elektriske produkter (Kortlægningsprojekt nr. 32, 2003), synes ingen af de øvrige produkter at afgive stoffer, som udgør sundhedsrisici. Et enkelt produkt afgiver bromerede flammehæmmere af typen polybromerede diphenylethere. De emitterede mængder er små og udgør med stor sikkerhed ikke akut sundhedsrisiko. Det skal bemærkes, at de fundne stoffer pr. 01.06.2006 vil være forbudt i henhold til EU’s RoHS-direktiv. Bilag 1 Liste over stoffer omfattet af metoder for måling af aldehyder, organiske tinforbindelser, bromerede flammehæmmere og isocyanater/amino-isocyanater
Bilag 2 Stofliste med klassificering i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer, herunder eventuelle uønskede stoffer
C: carcinogen Bilag 3 Oversigt over beregnede rumkoncentrationer og risikofaktorer for de testede produkter
Bilag 4 Oversigt over anvendte grænseværdier med angivelse af kilder
1: At-Vejledning C.0.1 (oktober 2002)
|
