Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 4/2005 – Redegørelse om jordforurening 2004

Redegørelse om jordforurening 2004

Sammenfatning og konklusion

Redegørelsen er Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren om indsatsen på jordforureningsområdet.

Samlet er der den 31.12.2004 kortlagt/registreret knap 20.000 lokaliteter hos de amtslige myndigheder. 9.317 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 2 (konstateret jordforurening, i det følgende forkortet til V2), og 9.036 er kortlagt på vidensniveau 1 (kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget jordforurening, i det følgende forkortet til V1).

I 2004 har der været en tilvækst i antallet af kortlagte lokaliteter på V2 på 1.019 og en tilvækst i antallet af kortlagte lokaliteter på V1 på 1.358. I alt 739 lokaliteter er udgået af kortlægningen i 2004.

Der er tale om et bredt spektrum af forureningskilder. Benzin- og servicestationer og andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper, som er årsag til kortlægning på V2 i 2004.

Fokus for kortlægningen er stadig overvejende punktkilder. Diffust forurenede arealer kortlægges næsten kun på V2, som oftest i forbindelse med undersøgelse af en punktkilde. I 2004 er der kortlagt 95 lokaliteter på grund af diffus forurening. Undersøgelser tyder på, at mange ældre byområder er diffust forurenede. Depotrådet anser det dog fortsat som amternes første prioritet, at gøre kortlægningen af de mere forurenede punktkilder færdig, før der sættes mere ind over for de diffust forurenede områder.

Amterne har prioriteret både kortlægning, supplerende undersøgelser og oprydninger i jordforureningslovens indsatsområder, dvs. i områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg og arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Dvs. at lovgivningens intentioner bliver fulgt.

Ca. halvdelen af de V2-kortlagte lokaliteter er omfattet af lovens indsatsområde. Der er næsten ligelig fordeling mellem kortlægning af arealer med bolig m.v. på den ene side og arealer, som kortlægges på grund af risiko for forurening af drikkevandsinteresser på den anden side. 38% af de arealer, der blev kortlagt i 2004, blev således anvendt til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, 27% lå i områder med særlige drikkevandsinteresse og 22% lå i områder med drikkevandsinteresse.

I 2004 er der gennemført 52 oprydninger, som er finansieret af amterne. Det betyder, at det samlede antal amtskommunalt og kommunalt finansierede oprydninger ligger på samme niveau som de foregående år. Der er i den amtsligt finansierede indsats en overvægt af oprydninger på lokaliteter med boliger og børneinstitutioner m.v. sammenlignet med oprydninger af hensyn til grundvandet.

Set under ét har amterne i 2004 givet særlig prioritet til undersøgelser, men også i forhold til projektering og afværgeforanstaltninger har ressourceforbruget været stigende i 2004. Vurderet ud fra amternes budgetter for 2005 forventer Depotrådet, at aktiviteten i forhold til projektering og afværgeforanstaltninger vil forstærkes, idet der er afsat 33 mio. kr. mere, end der blev brugt i 2004. Aktiviteterne vedr. kortlægning og undersøgelser forventes at falde lidt, mens drift og monitering forventes at stige lidt i 2005.

I 2004 blev der givet tilsagn for ca. 38 mio. kr. på værditabsordningen. Der har været fortsat søgning til ordningen i 2004, dog i meget mindre omfang end i 2003. Ventelisten pr. 31. december 2004 var på 500 ansøgninger til oprydningsprojekter svarende til et samlet beløb på 464 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 31. december 2003 på 372 ansøgninger svarende til et samlet beløb på 364 mio. kr.

Depotrådet konstaterer, at værditabsordningen ikke virker efter hensigten. Tilmeldingen til ordningen er langt større end ordningen giver mulighed for disponering af midler. På sigt bør værditabsordningen tages op til overvejelse.

På grund af den lange venteliste til værditabsordningen blev der i en prøveperiode i 2004 etableret en lånegarantiordning. Depotrådet anbefaler, at låneordningen videreføres, idet det mener, at ordningen er et godt tilbud for boligejere til at få fremskyndet oprydningen af deres ejendom. Det vurderes, at den benyttes af boligejere, der står over for et akut behov for oprydning af deres grund.

Miljøministeren afgav i december 2003 en redegørelse om lov om forurenet jord til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. I redegørelsen er der lagt vægt på, at de ulemper, lovens kortlægningssystem medfører for borgerne, skal begrænses. Redegørelsen lægger derfor op til en række initiativer, heraf er bl.a. statsgaranterede lån til grundejere, som ikke vil afvente en offentlig oprensning og forlængelse af søgsmålsfristerne på jordforureningsområdet fra 6 måneder til 1 år gennemført i 2004. Ligeledes har en arbejdsgruppe udarbejdet anbefalinger vedr. kriterier for kortlægning af jordforurening.

Kommunerne har med jordforureningsloven fået udvidet deres myndighedsopgaver. Kommunerne har således opgaver i forbindelse med anmeldelse af jordflytninger og tilsyn med handlepligten. Desuden er opgaverne i forbindelse med påbud, rådgivning og bistand til amternes kortlægning steget i omfang.

De samlede jordmængder, der renses og deponeres i forbindelse med oprydning på kortlagte ejendomme eller med henblik på at undgå kortlægning, er skønnet til ca. 631.000 tons. På grund af stor usikkerhed forbundet med fastlæggelse af mængder, typer og slutdisponeringssteder har Miljøstyrelsen gennemført et projekt under teknologiudviklingsprogrammet med henblik på at klarlægge disse parametre. Projektet blev afsluttet primo 2004 (Miljøprojekt nr. 886).

Kommunerne har i 2004 fortsat temaindberetningen om årsager til lukning af vandindvindingsboringer. Ud af de 110 boringer som lukkede i 2004, angives årsagen som miljøfremmede stoffer i 5%, pesticider i 39% og nitrat i 7% af tilfældene.

Samlet skønnes der at være gennemført minimum 1.132 oprydninger i 2004. Heraf er 76 offentligt finansieret, herunder værditabsordningen, 429 er gennemført under Oliebranchens Miljøpulje, 180 er under forsikringsordningen for villaolietanke, mens de resterende er frivillige oprydninger eller oprydninger efter påbud til private. De samlede udgifter på jordforureningsområdet er skønnet til at udgøre 740 mio. kr.

Amternes egenfinansiering på 130 mio. kr. ligger stadig væsentligt over det niveau, der blev aftalt med regeringen i 1996.

Depotrådet mener, at der er behov for at udnytte potentialet for at minimere omkostningerne til oprydning. Der er fortsat et stort behov for at afsætte midler til Teknologipuljen for jord- og grundvandsforurening. Depotrådet vil drøfte muligheder for at styrke udbredelsen af resultaterne fra Teknologipuljen, således at projekterne rent faktisk bevirker de forudsatte omkostningsreduktioner.

Depotrådet mener, at der skal gøres en indsats for at øge mulighederne for genanvendelse af jord. Således er det Depotrådets opfattelse, at der hurtigst muligt efter jordforureningsgruppens afrapportering i december 2005 skal igangsættes et arbejde med at ændre genanvendelsesbekendtgørelsen. I den forbindelse bør der tillige skabes lettere adgang til at gennemføre genanvendelsesprojekter under hensyntagen til beskyttelsen af eksisterende eller potentielle oplande for drikkevandsindvinding. Der er samtidig behov for at styrke viden om de store mængder transporteret jord i relation til volumen, slutdeponering og forureningsindhold, herunder vurdering af omfanget af eksisterende og fremtidige kontrolforanstaltninger.

Dansk Byggeri mener ikke, at en del af fremstillingen i afsnit 11.1 om reglerne om jordflytning er dækkende. Dansk Byggeri har derfor fremsat en særskilt udtalelse, som fremgår af bilag D.

Depotrådet er opmærksom på, at det eksisterende datagrundlag vedrørende lukning af vandforsyningsboringer er mangelfuldt. Depotrådet vil overveje, hvilke initiativer der er behov for for at sikre et bedre datagrundlag.