| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afprøvning af jernspånefilter til rensning af grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler

6 Vurderinger

• 6.1 Driftsmæssige vurderinger
• 6.2 Økonomisk sammenligning af aktivkul-anlægget og jernspåne anlægget
• 6.3 Miljømæssige vurderinger

6.1 Driftsmæssige vurderinger

Der blev i begge driftsfaser konstateret stigende halveringstider for PCE i anlægget på op til 10 timer. Dette er væsentligt mere end de 0,5-3 timer, der var fundet ved litteraturundersøgelserne forud for projektet.

I de følgende betragtninger er der anvendt den halveringstid på omkring 10 timer, der blev fundet i projektet.

Ved en afværgepumpning som den aktuelle i Lyndby, med koncentrationer af PCE på omkring 1.700 µg/l, og et udledningskrav 10 µg/l kræves en opholdstid i anlægget på omkring 74 timer. Med et samlet flow på 700 l/t og en porøsitet i filtrene på 0,4 svarer det til et samlet filtervolumen på omkring 130 m³.

Vælger man at anvende et jernspånefilter til forrensning af vandet, udnytter man at den reduktive deklorering på jernspåner er en første ordens proces, til at tage toppen af forureningen, hvorefter aktivkul filtrering kan gøres billigere.

Skal de 1.700 µg/l eksempelvis nedbringes til 170 µg/l, kan dette gøres ved en opholdstid på 33 timer, hvilket svarer til et samlet filtervolumen på 58 m³.

Det er således meget store anlæg, der skal til for at nedbringe forureningen til det ønskede niveau.

Problemerne omkring skorpedannelse og trykopbygning i filtrene udgør en væsentlig barriere for anvendelsen af både jernspånefiltre og reaktive vægge til vandrensning. Problemet kunne muligvis være løst ved at åbne filtrene og fjerne den øverste skorpe med jævne mellemrum. I et fuldskalaanlæg ville dette dog medføre meget høje driftsudgifter.

Det vurderes, at der skal findes en løsning på såvel den stigende halveringstid for klorerede alifater i filtrene som skorpedannelse og trykstigninger over anlæggene før metoden bliver praktisk anvendelig.

6.2 Økonomisk sammenligning af aktivkul-anlægget og jernspåne-anlægget

På lokaliteten, Lyndby Rens, er der etableret aktivkul-anlæg til rensning af oppumpet vand og aktivkul-anlæg til rensning af forurenet luft fra vakuumventilationen under huset. Entreprisen for etableringen indeholdt også etablering af afværgeboringer og afløbsledning til fjorden. I nedenstående økonomiske oversigt er udgifterne til etablering af afværgeboringer, afløbsledning til fjorden og vakuumventilationsanlægget inkl. luftrensningsanlæg trukket ud, således at udgifterne til vandrensning ved henholdsvis aktiv kul anlæg og jernspåneanlæg kan sammenlignes.

For begge anlæg er der regnet med omkring 2.000 kr. om året til el (opvarmning, ventilator og lys). Det medfører en driftsudgift på henholdsvis 1,26 kr./m³ og 0,32 kr./m³ for jernspåneanlægget og kulfilteranlægget.

Med hensyn til driften af aktivkul-anlægget er der derudover regnet med kulskifte (ét ud af to filtre) hver 12 måned og samtidig returskylning af sandfilteret, hvilket medfører en udgift på 1,1 kr./m³. Der behandles 0,7 m³/time i kulfilteranlægget.

Jernspåneanlægget blev koblet op på kulfilteranlæggets SRO. I nedenstående tabel er taget udgangspunkt i de faktiske etableringsomkostninger fra anlægget i Lyndby. Hertil er lagt udgifter til etablering af SRO samt et udgiftstillæg til jernspåner, da jernspånerne i Lyndby blev erhvervet billigt som rest fra et andet projekt (Fyns Amts afværgeprojekt på Vapokon-grunden).

Med hensyn til drift er der regnet med at jernspåneanlægget fungerer med en halveringstid på 1½ time for PCE, som forudsat i projektet på baggrund af litteraturundersøgelser og der er endvidere forudsat en lang levetid uden problemer med trykopbygning. Der er således tale om meget optimistiske betragtninger. Med en koncentration på 1.700 µg PCE/l, et udledningskrav på 10 ìg PCE/l og en porøsitet i filtrene på 0,4 bliver det maximale flow i jernspåneanlægget på 182 l/time.

Der er ikke medtaget omkostninger til driftstilsyn, herunder prøvetagning og analyser.

I begge anlæg er der regnet med en kort indkøring til i alt 50.000 kr.

Tabel 6.1 Omkostninger til aktivkul- og jernspåneanlæg (ekskl. moms)

Det ses, at de to anlæg har været nogenlunde lige dyre at etablere. Dog er behandlingskapaciteten langt større på kulfilteranlægget.

Hvad angår driftsudgifter er filtrering i aktivt kul en smule dyrere pr m³ behandlet vand. Forudsætningerne for driften af jernspånefilteret er dog meget optimistiske.

Betragtes de samlede behandlingsomkostninger pr. m³ vand, ved en driftsperiode på 25 år, falder regnskabet bedst ud for aktiv kul filtrering.

6.3 Miljømæssige vurderinger

De miljømæssige belastninger og gevinster samt ressourceforbruget er opgjort ved hjælp af metoden angivet i ”Miljørigtig oprensning af jord- og grundvand” /19/. Opgørelserne findes i bilag F.

Sammenholdes ressourceforbruget ved de to anlæg ses en væsentlige større forbrug til jernspåneanlægget. Det større jernforbrug skyldes forbruget af jernspåner og det store forbrug af stenkul og olie i anlægsfasen skyldes fremstilling og transport af jernspånerne.

Aktivkul-anlæggets merforbrug af stenkul er ret beskedent. Kulforbruget til elektricitet (varme, ventilation og lys) overstiger kulforbruget til vandrensningen.

Betragtes de potentielle miljøeffekter springer den store mængde farligt affald fra især jernspåneanlægget i øjnene. Affaldet, der stammer fra anlægsperioden, består primært af mine- og oparbejdningsrelateret affald. Jernspåneanlægget ligger i alle kategorier højere i potentielle miljøeffekter end aktivkul-anlægget.

På baggrund af opgørelsen vurderes jernspåneanlægget at være mere ressourcekrævende og have større potentielle miljøeffekter end kulfilteranlægget. Miljøgevinsten ved kulfilterrensning er større i kraft af at der renses mere vand i anlægget.

Det vurderes samlet på denne baggrund at aktiv kulfiltrering ud fra et miljømæssigt synspunkt er mere fordelagtigt end jernspånefiltrering.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2005, © Miljøstyrelsen.