Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser – Fase 2 og 3

5 Konklusion

Det må på baggrund af det etablerede demonstrationsprojekt på Gals Klint konkluderes, at udgifterne til etablering af et gråvandsanlæg med en behandlingskapacitet på 12 m³/d vil beløbe sig til ca. kr. 275.000,-, ekskl. moms. De årlige driftsudgifter må forventes at udgøre ca. kr. 7.750,- eller forventeligt ca. kr. 7,-/m³ renset og genbrugt gråt spildevand.

Den direkte afskrivningsperiode for gråvandsanlægget på Gals Klint vil udgøre ca. 13 – 14 år. Betragtes samtlige danske kommuner, vil afskrivningsperioden i stort set alle kommuner være længere end 10 år.

Overordnet set må det konkluderes, at der p.t. kun er begrænset økonomisk potentiale i at etablere gråvandsanlæg i kommuner hvor vandprisen ligger under ca. 40 – 50 kr./m³. Alternativt kræves, at besparelsespotentialet ved genanvendelse af gråvand ligger over ca. 1500 m³/sæson.

Evt. fremtidige stigninger i den samlede vandpris, kan dog forrykke dette billede på sigt, således det på sigt generelt bliver mere attraktivt at rense og genanvende gråt spildevand.

På baggrund af resultaterne fra funktionsafprøvningen, må det konkluderes at gråvandsanlægget på Gals Klint biologisk renser det grå spildevand målt på traditionelle spildevandsparametre til et meget lavt niveau. Organisk- og suspenderet stof reduceres endda til et niveau under detektionsgrænsen. Ammonium, total fosfor, sulfid og olie/fedt reduceres tilsvarende til et niveau tæt på nul.

De miljøfremmede organiske stoffer, herunder bl.a. Phthalater, Phenoler mv., reduceres ligeledes til et niveau tæt på nul eller under detektionsgrænsen. Det skal dog bemærkes, at en del af disse parametre har et meget lavt koncentrationsniveau i det urensede gråvand, hvorfor fjernelsesgraderne skal tages med et vist forbehold.

For en del af tungmetallerne sker en entydig reduktion fra et relativt højt koncentrationsniveau til et konsekvent noget lavere niveau. Dette gør sig gældende for Al, Ba, Cu og Zn, og delvist for K. For de øvrige metaller kan det konkluderes, at der for As, Ca, Mg, Na og Ni er en stor sandsynlighed for der ikke sker en fjernelse over sandfiltret. For de øvrige metaller kan det ikke konkluderes entydigt om der sker en ændring i koncentrationsniveauet over det biologiske sandfilter.

For samtlige mikrobiologiske parametre sker der over sandfiltret en reduktion på 97 – 99,9 %.

På baggrund af de gennemførte analyser på desinfektionen må det konkluderes, at der ved desinfektion med hydrogenperoxid opnås en renseeffekt, hvor samtlige parametre reduceres til et niveau modsvarende det mikrobielle krav til drikkevand. På baggrund af funktionsafprøvningen kan ikke fastsættes en generel anbefaling for doseringsniveauet for hydrogenperoxid, men for anlægget på Gals Klint skønnes et doseringsniveau på ca. 0,05 – 0,1 ml H2O2/l gråvand at sikre en tilfredsstillende mikrobiel kvalitet på gråvandet, dvs. en mikrobiel kvalitet modsvarende kravene i drikkevandsbekendtgørelsen.

Der har under funktionsafprøvningen ikke været konstateret gener i forbindelse med anlægget, herunder bl.a. lugt- og støjgener. Endvidere har genbrugsvandet i hele perioden været klart og lugtfrit med undtagelse af en kortere periode hvor vandet blev gulligt grundet henstand i genbrugsbuffertank pga. fejl på spildevandspumpen. Såfremt anlægstypen i fremtiden evt. skal finde anvendelse bør de i afsnit 4.5.5 angivne anlægsforbedringer implementeres, således dette kan betjenes uden arbejdsmiljømæssige gener.

Med udgangspunkt i funktionsafprøvningen må det konkluderes, at gråvandsanlægget på Gals Klint har været velfungerende og renset vandet til et, set fra et sundhedsmæssigt og spildevandsteknisk perspektiv, fornuftigt niveau.

På baggrund af ovennævnte vurderes det, at der generelt ikke vil være gener forbundet med genanvendelse af gråt spildevand på toiletter med offentlig adgang på Gals Klint. Det skal dog bemærkes, at gråvandets karakteristik og anlæggets udformning og drift er altafgørende for renseresultatet, hvorfor erfaringerne fra projektet ikke direkte og ukritiske kan anvendes til tilsvarende anlæg.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.