Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 57 – Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser – Fase 2 og 3

Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser – Fase 2 og 3

Sammenfatning og konklusioner

Udgangspunktet for etableringen af et demonstrationsanlæg til rensning af det grå spildevand fra baderumsbygningen på Gals Klint, er den valgte anlægsopbygning fra projektets fase 1.

Der blev således etableret et demonstrationsanlæg med nedenstående overordnede opbygning:

Forklaringstank
Indløbsbuffertank (pumpestation m. buffervolumen)
Biologisk sandfilter
Genbrugsbuffertank (lagertank for biologisk renset gråvand)
Desinfektionsanlæg (doseringsanlæg)

På baggrund af den valgte anlægsopbygning fra projektets fase 1 blev udarbejdet et detailprojekt for etablering af et demonstrationsanlæg på Gals Klint udarbejdet. Projektet blev udbudt i begrænset licitation.

Grundet resultatet af licitationen, samt ekstraudgifter til grundvandssænkning som følge af høj grundvandsstand og opblødt jordbund på Gals Klint, var det nødvendigt at foretage reduktioner i anlægsarbejderne, for herigennem at reducere den samlede anlægssum.

Projekttilpasningerne søgtes gennemført, således anlæggets funktionalitet ikke ændres. Det blev derfor bl.a. besluttet at reducere størrelsen på det biologiske sandfilter med 50 %, herved bibeholdes muligheden for en evt. senere tilpasning til behandling af den dimensionsgivende anlægskapacitet.

Selve etableringsarbejdet startede primo april 2002 mens opstart/indkøring påbegyndtes ultimo maj 2002. Indkøringsfasen forventedes at vare 4 – 6 uger af hensyn til opbygning af en funktionel biofilm i det biologiske sandfilter. I hele indkøringsperioden blev gråt spildevand tilledt og recirkuleret over anlægget.

Efter endt indkøring af anlægget blev der foretaget en kontrolanalyse af effekten af den biologiske rensning i sandfiltret. Resultatet af kontrolanalysen viste at det biologiske sandfilter var indkørt og fuldt funktionsdygtigt efter ca. 7 uger.

Umiddelbart efter indkøringsfasens afslutning, blev den egentlige afprøvning af anlægget iværksat.

Funktionsafprøvningen af gråvandsanlægget havde til formål, at dokumentere renseeffekten af hhv. den biologiske rensning og desinfektionen. Afprøvningen havde endvidere til formål, at indsamle praktiske erfaringer med driften af gråvandsanlægget, herunder bl.a.:

Lugt- og støjgener
Visuelle gener
Arbejdsmiljø og adfærdsregulering
Praktiske forhold

Som udgangspunkt for måleprogrammet anvendes Miljøstyrelsens standardmåleprogram. Måleprogrammet er opdelt i to grupper, en bestående af fysiske-/kemiske parametre samt en gruppe bestående af mikrobiologiske parametre.

Der blev under funktionsafprøvningen udtaget prøver tre steder i anlægget:

I tilløb til forklaringstank (urenset gråvand)
I Genbrugsbuffertanken (mekanisk-/biologisk renset gråvand)
I toiletcisterner i baderumsbygningen (renset og desinficeret gråvand).

Valget af prøveudtagningssteder blev valgt således, effekten af hhv. den mekanisk-/biologiske rensning og desinfektionen kan dokumenteres.

Der blev under funktionsafprøvningen udtaget i alt tolv prøver, hvoraf én er udtaget i tilløbet til forklaringstanken, tre i genbrugsbuffertanken og otte i toiletcisterne.

Den afsluttende behandling af det rensede gråvand var en desinfektion med hydrogenperoxid (35 %). Formålet med desinfektionen var, at reducere antallet af mikroorganismer i det biologisk rensede gråvand til et så lavt niveau som muligt, og herigennem fastlægge den nødvendige dosering af hydrogenperoxid, set ud fra både et hygiejnisk og driftsøkonomisk synspunkt. Herudover havde desinfektionen til formål at forbrugsvandet tilføres et ekstra iltpotentiale, således risikoen for lugtgener ved henstand af genbrugsvand i toiletcisterne reduceres.

Under funktionsafprøvningen er der som nævnt overfor i alt udtaget otte prøver på det rensede og desinficerede gråvand samt en prøve fra referencetoilet forsynet med drikkevand. To af de udtagne prøver blev opbevaret ved stuetemperatur af det akkrediterede laboratorium i tre uger forinden analyse. Formålet med opbevaringen var at kontrollere hvorvidt der i prøverne sker eftervækst ved henstand. I nedenstående tabel er samtlige analyseresultater for det rensede og desinficerede gråvand angivet.

Vand der renses og genanvendes i husholdninger, som i dette tilfælde til toiletskyl, skal have en renhedsgrad svarende til drikkevandskvalitet som angivet i Bekendtgørelse nr. 871 af 21/09-2001: ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”.

Da gråvandet udelukkende skal benyttes til toiletskyl er det primært indholdet af mikroorganismer der er af interesse, men samtlige kvalitetskrav skal principielt overholdes. Sammenholdes analyseresultaterne med kravværdierne, ses at det rensede desinficerede gråvand fra Gals Klint er af en kvalitet modsvarende drikkevand mht. de mikrobiologiske parametre. Det skal dog bemærkes, at indholdet af mikroorganismer i det biologisk rensede gråvand har ligget på et meget lavt niveau, hvilket følgelig skal tages i betragtning ved vurderingen af effektiviteten.

Udover de rent hygiejniske aspekter, er der omkring genanvendelsen af gråt spildevand til toiletskyl en række æstetiske og driftsmæssige forhold, der kan medføre gener for brugere af baderumsbygningens faciliteter samt for anlægspasseren. Ved tidligere gråvandsanlæg har specielt lugtgener været årsag til nedlukning af anlæg.

Af resultaterne fra det gennemførte projekt på Gals Klint vedr. genanvendelse af gråvand til toiletskyl kan følgende konklusioner drages.

Det må på baggrund af det etablerede demonstrationsprojekt på Gals Klint konkluderes, at udgifterne til etablering af et gråvandsanlæg med en behandlingskapacitet på 12 m³/d vil beløbe sig til ca. kr. 275.000,-, ekskl. moms. De årlige driftsudgifter må forventes at udgøre ca. kr. 7.750,- eller forventeligt ca. kr. 7,-/m³ renset og genbrugt gråt spildevand.

Den direkte afskrivningsperiode for gråvandsanlægget på Gals Klint vil udgøre ca. 13 – 14 år. Betragtes samtlige danske kommuner, vil afskrivningsperioden i stort set alle kommuner være længere end 10 år.

Overordnet set må det konkluderes, at der p.t. kun er begrænset økonomisk potentiale i at etablere gråvandsanlæg i kommuner hvor vandprisen ligger under ca. 40 – 50 kr./m³. Alternativt kræves, at besparelsespotentialet ved genanvendelse af gråvand ligger over ca. 1500 m³/sæson.

Evt. fremtidige stigninger i den samlede vandpris, kan dog forrykke dette billede på sigt, således det på sigt generelt bliver mere attraktivt at rense og genanvende gråt spildevand.

På baggrund af resultaterne fra funktionsafprøvningen, må det konkluderes at gråvandsanlægget på Gals Klint biologisk renser det grå spildevand målt på de traditionelle spildevandsparametre til et meget lavt niveau. Organisk- og suspenderet stof og ammonium reduceres endda til et niveau under detektionsgrænsen. Ammonium, total fosfor, sulfid og olie/fedt reduceres tilsvarende til et niveau tæt på nul.

De miljøfremmede organiske stoffer, herunder bl.a. Phthalater, Phenoler mv., reduceres ligeledes til et niveau tæt på nul eller under detektionsgrænsen. Det skal dog bemærkes, at en del af disse parametre har et meget lavt koncentrationsniveau i det urensede gråvand, hvorfor fjernelsesgraderne skal tages med et vist forbehold.

For en del af tungmetallerne sker en entydig reduktion fra et relativt højt koncentrationsniveau til et konsekvent noget lavere niveau. Dette gør sig gældende for Al, Ba, Cu og Zn, og delvist for K. For de øvrige metaller kan det konkluderes, at der for As, Ca, Mg, Na og Ni er en stor sandsynlighed for der ikke sker en fjernelse over sandfiltret. For de øvrige metaller kan det ikke konkluderes entydigt om der sker en ændring i koncentrationsniveauet over det biologiske sandfilter.

For samtlige mikrobiologiske parametre sker der over sandfiltret en reduktion på 97 – 99,9 %.

På baggrund af de gennemførte analyser på desinfektionen må det konkluderes, at der ved desinfektion med hydrogenperoxid opnås en renseeffekt, hvor samtlige parametre reduceres til et niveau modsvarende det mikrobielle krav til drikkevand. På baggrund af funktionsafprøvningen kan ikke fastsættes en generel anbefaling for doseringsniveauet for hydrogenperoxid, men for anlægget på Gals Klint skønnes et doseringsniveau på ca. 0,05 – 0,1 ml H₂O₂/l gråvand at sikre en tilfredsstillende mikrobiel kvalitet på gråvandet, dvs. en mikrobiel kvalitet modsvarende kravene i drikkevandsbekendtgørelsen.

Der har under funktionsafprøvningen ikke været konstateret gener i forbindelse med anlægget, herunder bl.a. lugt- og støjgener. Endvidere har genbrugsvandet i hele perioden været klart og lugtfrit med undtagelse af en kortere periode hvor vandet blev gulligt grundet henstand i genbrugsbuffertank pga. fejl på spildevandspumpen. Såfremt anlægstypen i fremtiden evt. skal finde anvendelse bør de i afsnit 4.5.5 angivne anlægsforbedringer implementeres, således dette kan betjenes uden arbejdsmiljømæssige gener.

Med udgangspunkt i funktionsafprøvningen må det konkluderes, at gråvandsanlægget på Gals Klint har været velfungerende og renset vandet til et, set fra et sundhedsmæssigt og spildevandsteknisk perspektiv, fornuftigt niveau.

På baggrund af ovennævnte vurderes det, at der generelt ikke vil være gener forbundet med genanvendelse af gråt spildevand til toiletskyl på Gals Klint. Det skal dog bemærkes, at gråvandets karakteristik og anlæggets udformning og drift er altafgørende for renseresultatet, hvorfor erfaringerne fra projektet ikke direkte og ukritiske kan anvendes til tilsvarende anlæg.