Belastning af danske havne med antibegroningsmidler - modelberegninger af koncentrationer i vand og sedimenter

1 Baggrund

Mange danske havne er i dag belastet med antibegroningsmidler i en sådan grad, at klapning af havneslam er miljømæssigt problematisk. Havnene har i dag problemet inde på livet, fordi myndighederne ikke tillader klapning af stærkt belastede sedimenter. Havnene og tildels også de offentlige myndigheder har derfor et håndteringsproblem. Hvor stort problemet vil blive i fremtiden afhænger af mange forhold bl.a. forbruget af antibegroningsmidler, hvilke antibegroningsmidler som anvendes, hvor meget havnen skal oprenses og uddybes m.m.. Et væsentlig punkt er havnemyndighedernes planlægning og drift af havnen, herunder afsætningen af ressourcer til deponering eller rensning af sedimenter.

Ideen i dette projekt er at eksemplificere, at modelberegninger kan anvendes som et værktøj i forudsigelse af fremtidige belastning med antibegroningsmidler i havne.

Projektet kan bidrage til forbedret planlægning af havnenes fremtidige drift, herunder identificere hvilke havnetyper hvor der vil opbygges problematiske koncentrationer i havneslammet osv.

Med udgangspunkt i en tilpasning af en eksisterende matematisk model er den fremtidige belastning af forskellige typer danske havne beregnet. Belastning i projektet er bl.a. opgjort som den koncentration, der opbygges i vand hhv. sedimenter/havneslam under ligevægtsforhold.

Modellen kan udfra tætheden af skibe, hvilke antibegroningsmidler som er anvendt, de enkelte aktivstoffers fysiske og kemiske egenskaber, nedbrydning og affinitet for partikler, partikelkoncentration i vandet, strømhastigheder, vandudvekslingen m.m. estimere koncentrationer af antibegroningsmidler i vand og sedimenter.

En lang række aktivstoffer anvendes i antibegroningsmidler på skibe for at nedsætte begroningen med alger, rurer og andre organismer. Afhængig af skibets størrelse og hastighed er mellem 50-80% af den totale modstand forårsaget af modstanden mellem vandet og skibes overflade. Begroning kan øge denne modstand mellem 10-30%, hvorved hastighed reduceres og øger brændselsforbrug.

I danske havne er de aktivstoffer, som forekommer primært kobber, tributyltin, Irgarol, Diuron, Sea-nine og Zink-pyrithion. Der findes ingen opgørelse over, hvad skibene er malet med de enkelte år, og det aktuelle forbrug er et skøn. Hvad skibene er malet med afhænger desuden meget af oprindelseslandet, pga. forskellige regler og traditioner. TBT og Sea-Nine anvendes kun på større danske skibe. TBT er ikke tilladt på skibe som er mindre end 25 meter, og Sea-Nine anvendes ikke i malinger, der anvendes til lystbåde. Lystbåde behandles i dag primært med maling indeholdende kobber, i kombination med Irgarol, Diuron eller Zink-pyrition.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.